GODE RÅD. En håndbog om økonomi og jura. Udgivet af HK/DANMARK

GODE RÅD En håndbog om økonomi og jura Udgivet af HK/DANMARK

Gode råd er udgivet af HK/DANMARK 1. oplag udgivet 1. marts 2005 i 20.000 eksemplarer Tekst og redaktion: Ingeborg Østergaard Illustration: Tove Krebs Lange Layout, grafisk produktion og tryk: KLS Grafisk Hus Distribution: AOF Lagernummer: 4413050010 ISBN-NR: 87-90991-16-8 Forord Synes du, at livet er for kort til at lægge budget, tjekke kontoudtog og læse forsikringsbetingelser? At det er uoverskueligt at tjekke papirerne fra skattevæsenet? At ungdomsårene ikke skal fyldes med spekulationer over livet som pensionist? At en forelskelse ikke skal ødelægges af at tale om, hvem der ejer hvad, når I vælger at flytte sammen? Mange synes, at økonomi og jura er kedeligt at bruge tid på. Alligevel har HK valgt at lave en bog om netop disse emner. Ingen siger, at tørt stof behøver at være svært at læse. Vi har gjort bogen let tilgængelig, fordi vi ved, at det er vigtigt at have styr på økonomiske og juridiske spørgsmål. Har du først styr på din økonomi og vigtige juridiske spørgsmål, får du overskud til andre og måske mere interessante ting her i livet. Bogens kapitler dækker over alle de mest almindelige økonomiske og juridiske spørgsmål, som påvirker vores privatliv. Bogen henvender sig til både kvinder og mænd, men vi gør i flere afsnit opmærksom på de skævheder, som vi ved kan opstå, hvis ikke du er opmærksom: Mænd tager mindre orlov end kvinder med det resultat, at kvinders arbejdsmarkedspension bliver dårligere. Mænd er bedre end kvinder til at sælge sig selv ved en jobsamtale og starter derfor ofte i et nyt job med bedre løn end den kvindelige kollega, der søger tilsvarende job. Nogle ægteskaber er stadig indretttet, således at manden ejer hus, bil og andre af de rigtig store investeringer, og det får drastiske konsekvenser, hvis ægteskabet går i stykker. Overblik over økonomi og jura er en hjælp til at styre dit liv. Bogen giver dig en række af de informationer, der skal til for at træffe bevidste valg om pengene og livet hele livet. Valget er dit. Rigtig god læselyst. Mette Kindberg Næstformand, HK/DANMARK

7 1. Livet og pengene Sådan blev bogen til Arbejdet med Gode råd er lavet af en projektgruppe i HK, som har bestået af: Lisbeth Nørremark, HK/HANDEL Linda Pflug, HK s politisk/økonomiske sekretariat Joan Wandahl Nielsen, HK/KOMMUNAL Daniela Decca, HK s udviklingssekretariat Poul Damgaard, HK s kommunikationsafdeling Lars Pentti Jensen, HK/PRIVAT Ingeborg Østergaard, HK s politisk/økonomiske sekretariat, projektleder Projektgruppen har refereret til en styregruppe, som har bestået af: Mette Kindberg, næstformand HK/Danmark og formand for styregruppen Finn Rønhøj, HK Esbjerg Anna Margrethe Agger, HK Århus Marianne S. Jacobsen, HK Herning Viggo Thinggård, HK Viborg Daniela Decca, HK s udviklingssekretariat Vibeke Ejlertsen, HK s personaleafdeling Lisbeth Elsvaag, HK/PRIVAT Marianne Becker Andersen, HK/HANDEL Ann Margret Duus Jensen, HK/STAT Bodil Otto, HK/KOMMUNAL Linda Pflug, HK s politisk/økonomiske sekretariat Ingeborg Østergaard, HK s politisk/økonomiske sekretariat Bogen er inspireret af bogen Bedre Råd, som HK udgav i samarbejde med KAD i 1996. Vi takker følgende, der har bidraget til bogens kapitler: Lars Kristiansen, HK s juridiske afdeling: Kapitlerne 2 og 9 Jeanette Hahnemann, HK s juridiske afdeling: Kapitel 2 og 3 Lone Hylander, HK s politisk/økonomiske sekretariat: Kapitel 2 Lisbeth Nørremark, HK/HANDEL: Kapitlerne 2, 3 og 5 Kirsten Precht, HK/PRIVAT: Kapitel 3 Vibeke Rittmann, HK/STAT: Kapitel 3 Ole Just, HK s politisk/økonomiske sekretariat: Kapitel 3 Lars Pentti Jensen, HK/PRIVAT: Kapitel 3 Gitte Vedel, HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat: Kapitel 4 Sussi Schnell Aabak, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Marianne Jørgensen, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Flemming Fischer, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Merete Leerbeck, HK s a-kasse: Kapitlerne 5 og 14 Michael Jørgensen, HK Herning: Kapitel 12 Merete Skovgaard, HK/KOMMUNAL: Kapitel 14 Carsten Riis, HK s uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske sekretariat: Kapitlerne 9, 14 og 15 Jan-Erik Nilsen, HK s økonomiafdeling: Kapitel 13 Skatterevisor Carsten Oxenbøll, Skattecenter Nordsjælland: Kapitel 6 Advokat Jytte Lindgård: Kapitel 7 Advokaterne Jacob Goldschmidt og Synne Søndergaard, Elmer og Partnere: Kapitel 8 Cand.polit. Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg A/S: Kapitel 10 Bankbestyrer Gerda Jensen, bankbestyrer Lisbeth Ringsted, bankfuldmægtig Anette Engberg og filialdirektør Tove Madsen, Arbejdernes Landsbank: Kapitel 11 Underdirektør Henrik Lindhagen og forbundskonsulent Ulrik Hansen, ALKA Forsikring: Kapitel 13 Direktør Jens Landerslev, Funktionærpension: Kapitel 14 Matematisk direktør Frank Cederbye, SAMPENSION: Kapitel 14 Sekretariatschef Martin Ludvigsen, PKA A/S: Kapitel 14 Tak til Janna Thaim og Linda Pflug for at læse korrektur på bogen. Arbejdernes Landsbank har støttet bogens udgivelse med 10.000 kr. 19 45 77 95 101 117 145 165 179 211 223 229 247 279 292 304 305 2. Arbejds- og ansættelsesret 3. Løn 4. Uddannelsesforhold 5. A-kasse 6. Skat 7. Parforhold, ægteskab og skilsmisse 8. Arv 9. Børn, barsel og orlov 10. Bolig 11. Bank 12. Gældssanering 13. Forsikring 14. Pension og efterløn 15. Sociale rettigheder Ordforklaring Budgetskema Kapitelinfo

1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Livet og pengene I dansk sprogbrug har vi mange talemåder om penge: Penge er ikke noget, man taler om. Der skal ikke være penge mellem venner. Penge er ikke alt, men de er rare at have. Talemåderne afspejler på sin egen sære måde, at det er rart at have styr på økonomien fordi man så ikke behøver at tale om penge, og de ikke behøver at ødelægge et forhold. Så lad denne bogs motto være: Penge og jura er noget, vi har styr på. Mange lever alene, og så er det op til en selv at have styr på sin økonomi. Rigtig mange lever imidlertid i et forhold, hvor økonomien er flettet godt og grundigt sammen med en partners økonomi. Det kan være i ægteskab, registreret partnerskab eller i et papirløst ægteskab. Selv om begge i et forhold tjener penge og er med til at betale for familiens udgifter, er det ikke sikkert, at begge har det samme overblik over økonomien. Mange synes måske, at det passer dårligt at tale om økonomi, når det som udgangspunkt er kærligheden, der binder os sammen. Det skyldes, at mange mennesker ligger under for kærlighedsmyten: Myten om den store, romantiske kærlighed, som indebærer, at når to mennesker elsker hinanden, så kan man da ikke tale om noget så hverdagsagtigt som PENGE. Jamen, vi elsker jo hinanden, ikke? Og så skal det nok gå. Med til myten hører også, at Planlæg økonomien sammen når man lever i parforhold, har man fuldstændig sammenfaldende interesser. Man er fælles om det hele og enige om alt. Og så behøver man ikke at tale om trivielle ting som penge og jura. Men et er myter. Noget helt andet er realiteter. Og i virkeligheden kan man hævde, at netop når to mennesker elsker hinanden, er det naturligt, at de tager en snak om økonomien. For at sikre hinanden bedst muligt. Og for at undgå at pengene bliver et stridspunkt senere i forholdet, når forskellighederne under alle omstændigheder træder tydeligere frem. (Se kapitel 7). Der er meget få par, der slipper for at diskutere penge på et eller andet tidspunkt i forholdet: Skal vi købe hus nu og sidde hårdt i det eller vente endnu et par år, mens vi sparer mere op? Skal vi prioritere, at du eller jeg går på orlov? Skal vi begynde at spare lidt op til pensionen eller bruge flere penge nu, mens børnene er små? Stadig flere gifter sig, men også stadig flere bliver skilt. Det viser statistik ken tydeligt. Og derfor er det vigtigt, at begge parter har styr på øko nomien. Kilde: Danmarks Statistik 8 9

1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Fra underskud til overskud De fleste kan få mere ud af deres penge ved bevidst at få overblik over, hvad man har, og hvor meget man bruger. Og har du få penge, er det i virkeligheden endnu vigtigere at få styr på, hvordan du bruger dem. Får du det, undgår du lettere følelsen af aldrig at have råd til noget som helst. Har du aldrig en krone og måske oven i købet gæld, der er svær at overskue, risikerer du nemlig også at føle dig bundet og afhængig og er det også. Omvendt sker der nærmest lidt af et mirakel, hvis du får vendt dit kroniske underskud til et overskud. Om det så kun er en hundredkroneseddel, du har tilovers sidst på måneden. Så er du pludselig ovenpå. Du har overblik og styr på tingene. Og god økonomi drejer sig ikke kun om at forvalte de indtægter, du har. Hvis du har personligt overskud, bliver det også nemmere at øge indtægterne f.eks. ved at skifte til et job med højere løn eller forlange mere i løn. Lav et budget Et budget er den bedste vej til at få overblik over indtægter og udgifter. Skal du låne penge i en bank, vil banken også forlange et budget, og banken hjælper gerne med at lægge et budget. De fleste synes imidlertid, det er mere tilfredsstillende at lægge budgettet i sit eget tempo i stedet for at følge bankens principper og tempo. Test 1 Tænk efter - prøv at være ærlig, og svar på spørgsmålene Har du i løbet af de sidste tre måneder - en eller flere gange: Overtrukket din lønkonto ja nej Oplevet at dit eget overblik over brugte penge ikke stemmer overens med kontoudskriften ja nej Ikke helt forstået din lønseddel ja nej Modtaget rykker på en regning ja nej Modtaget regning på brug af Dankort, Visa, Diners eller lignende uden at kunne huske, hvad der er købt for beløbet ja nej Svarer du ja på mere end to af spørgsmålene, var det måske en god ide at skaffe dig bedre oversigt over din økonomi og at planlægge den, så du undgår overraskelser Budgettet i eksemplet baserer sig på en familie, der bor i ejerbolig. Som budgettet viser, er bolig- 10 11

1. Livet og pengene 1. Livet og pengene Balance mellem opsparing og nedsparing udgifterne dominerende, og det er derfor relevant at forsøge at reducere disse, hvis det er muligt. Hvis boligudgifterne er for store, risikerer du, at rådighedsbeløbet bliver for lille. Generelt er der to måder at arbejde med boligudgifterne. Første valg er at undgå at købe/eje en ejendom, som er for dyr. Andet valg er at reducere låneomkostningerne, hvis du har lån. (Se kapitel 10) Grundlaget for eksemplet ovenfor er et pars overvejelser om opsparing og nedsparing overvejelser, som er relevante, hvis man ejer fast ejendom. Som grundlag for budgettet har den fiktive familie også overvejet, hvor stort et rådighedsbeløb de gerne vil have. Det er et godt princip i en familieøkonomi, at der er balance mellem opsparing og nedsparing plus en reserve. Dette opnås ved at planlægge et rådighedsbeløb, der passer til indtægter efter skat, faste udgifter samt familiens ønsker. For at få overblik over det rådighedsbeløb, som du har brug for, kan det være en god idé f.eks. at føre regnskab over en måneds løbende udgifter til mad, tøj, sko, restaurantbesøg, biografture, gaver og så videre. Eksempel på budget (i kr.) Budgetposter Normalt Normalt familiebudget pensionsbudget Indtægt efter skat (1) 200.000 100.000 Indtægt efter skat (2) 182.000 70.000 Renteindtægter 0 10.000 Familieydelse 18.000 0 Øvrige indtægter 0 0 Indtægter i alt 400.000 180.000 Faste udgifter - Bolig Vedligeholdelse 12.000 12.000 Bruttoydelse lån 75.300 0 Ejendomsskat 8.000 (indefrosset) Vand, renovation mv. 4.500 4.000 Grundejerforen./fællesudgifter 1.000 1.000 Ejendomsforsikring 4.000 4.000 Diverse 2.000 3.000 - boligudgifter i alt 106.800 24.000 - Transport Billån 18.000 0 Bilforsikring 3.000 3.000 Vægtafgift 3.200 3.200 Benzin 6.000 12.000 Reparation og diverse 3.000 6.000 Øvrige transportudgifter 1.000 0 - Transport i alt 34.200 24.200 - Øvrige udgifter Forsikringer 5.000 5.000 Telefon/mobil/internet 6.000 6.000 Licens/kabelnet/tv-kort 3.000 3.000 Avis/forening/øvr. kontingent 3.000 5.800 A-kasse/fagforening 20.000 0 Institutionsudgifter 30.000 0 Fritidsaktiviteter 18.000 20.000 Pensioner 12.000 0 Børneopsparing 6.000 0 Diverse 6.000 12.000 - Øvrige udgifter i alt 109.000 51.800 Faste udgifter i alt 250.000 100.000 Faktisk rådighedsbeløb 150.000 80.000 Ønsket rådighedsbeløb 120.000 120.000 Reserve/opsparing 30.000-40.000 Kilde: Finanshuset i Fredensborg A/S 12 13

1. Livet og pengene 1. Livet og pengene En families økonomi kan tilrettelægges i følgende kategorier, og de første overvejelser kan derfor se således ud (i kr.) Kategorier Normalt familiebudgebudget Normalt pensions- Indtægter efter skat 400.000 180.000 Denne bogs afsnit ser både på indtægtssiden og udgiftssiden. Du kan øge dine indtægter ved at efteruddanne dig (se kapitel 4), ved at skifte til job med højere løn eller ved at forhandle en højere løn på dit nuværende job (se kapitel 3). Du kan reducere dine udgifter ved at holde øje med, hvad du bruger penge på og ved at være en god forhandler, når du køber store forbrugsgoder, og når du er i kontakt med forsikringsselskaber og banker (se kapitel 11 og 13). Faste udgifter -250.000-100.000 Faktisk rådighedsbeløb 150.000 80.000 Ønsket rådighedsbeløb 120.000 120.000 Opsparing/nedsparing +30.000-40.000 1. Vælg et rådighedsbeløb, som passer til de ønsker, familien har. 2. Læg et budget (se ovenfor) over de faste udgifter og indtægterne efter skat. 3. Sammenlign det faktiske rådighedsbeløb med det ønskede rådighedsbeløb, og vælg en forskel, der sikrer familien reserver og opsparing/ nedsparing til pension. 4. Hvis du ikke er på pension, og det ønskede rådighedsbeløb er større end det faktiske rådighedsbeløb, så reducér de faste udgifter, og/eller forøg indtægterne efter skat. 5. Hvis du er på pension, så sørg for, at en nedsparing ikke er større, end at der er formue nok til hele pensionsperioden. Der er helt overordnet set to måder, hvorpå du kan få et større rådighedsbeløb: Enten ved at spare på udgifterne eller ved at øge dine indtægter. Test 2 Har du oversigt over økonomien? Prøv at besvare spørgsmålene Hvad får du i løn, pension eller understøttelse om måneden? Hvor meget betaler du i skat om måneden? Hvor høj rente får du på din lønkonto? Hvor meget betaler du i gebyrer? Hvor meget betaler du i husleje/afdrag på huset? Har du anden gæld end boliggæld - i givet fald hvor meget? Hvor har du din øvrige gæld? - forbrugslån - kassekredit - kontokort - afbetalingskøb/leje - andet Bruger du kreditkort - hvor meget skylder du i dag? Har du regnet ud, hvor meget du betaler i rente for denne kredit? Hvor meget bruger du til mad og husholdning på en almindelig uge? Bruger du mere end 10 minutter til at besvare spørgsmålene, mangler du måske overblik over din økonomi? 14 15

1. Livet og pengene 1. Livet og pengene 4. Undersøg, hvad du får og betaler i rente og gebyrer i banken. Skift bank, hvis den nuværende er for dyr. Anskaf eventuelt en kassekredit, dvs. en konto med ret til at trække over op til et aftalt beløb. 5. Skaf dig overskud én gang for alle. Om det så kun er på hundrede kroner sidst på måneden. 6. Vær en kreativ kræmmer. Og tænk modsat de fleste danskere: Spar på pengene først på måneden. 7. Gennemgå dine forsikringer, og gør det med f.eks. tre års mellemrum. Undersøg dækning og pris i et par selskaber eller tre. Der kan være mange penge at spare. Syv bud på en bedre økonomi Følger du privatøkonomiens syv gyldne grundregler, får du gradvist en god økonomi. Næsten uanset hvor lidt eller meget du har at leve for. 1. Start med at gennemgå din økonomi, og se eventuelle dårlige vaner i øjnene. Har du en partner, så gør det i fællesskab. Det handler om at tage ansvar og planlægge. Der er desværre ingen mirakelkure. E-boks Du kan tilmelde dig e-boks (www.e-boks.dk) og få lagt f.eks. forskudsopgørelser, skattekort, lønsedler, forsikringspapirer, bankoplysninger i e-boks. Det er dog en forudsætning, at afsender af dokumenterne er tilmeldt ordningen. 2. Udnytter du dine muligheder for at få en højere løn? Forbered dig grundigt, næste gang du skal til lønsamtale eller -forhandling. Skift job, hvis det kan give dig en højere løn. 3. Få bugt med eventuel klatgæld hurtigst muligt. Den højest forrentede først. Dvs. eventuelle kontokort, leje- og købekontrakter, afbetalingsordninger m.m. Beslut dig for ikke at leje eller købe på afbetaling. Det er op mod dobbelt så dyrt som at købe kontant. 16 17

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Som lønmodtager er du omfattet af en lang række regler på arbejdsmarkedet. Både de regler, der er fastlagt ved aftale overenskomsterne og de regler, der er fastlagt af Folketinget lovene. I dette afsnit vil vi beskæftige os med en række af de regler, der for mange lønmodtagere griber ind i hverdagen og arbejdslivet. Du har krav på en ansættelseskontrakt Hvis du arbejder mere end otte timer om ugen, har du krav på at få et skriftligt ansættelsesbevis, senest en måned efter du er begyndt i jobbet. Dit ansættelsesbevis skal mindst indeholde: Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse Arbejdsstedets adresse Arbejdsbeskrivelse eller angivelse af titel, rang, stilling eller jobkategori Tidspunktet for, hvornår ansættelsen begynder Ansættelsens forventede varighed (kun ved tidsbestemt ansættelse) Ferierettigheder Opsigelsesregler Lønoplysninger Den normale arbejdstid Gældende kollektiv overenskomst eller aftale Herudover skal beviset beskrive øvrige væsentlige aftalevilkår, f.eks.: Løn under barsel; overarbejdsbestemmelser; overarbejdsbetaling; konkurrence- og/eller kundeklausuler; prøvetid; løn under sygdom; regler om påklædning; kassereglement; regler om sygemelding; forbud mod eller ret til bijob; e-mailpolitik; tavshedspligt; forudsætninger for jobbet, f.eks. kørekort, bopælspligt, ren straffeattest; hjemmearbejdsplads; særlige fridage og barns 1. sygedag. Sker der ændringer i dine ansættelsesvilkår, skal du også have skriftlig besked, senest en måned efter at ændringerne træder i kraft. Hvis din ar- Godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke overholder reglerne Løn og arbejdstid fremgår af overenskomsten bejdsgiver ikke overholder reglerne, kan han eller hun pålægges at betale en godtgørelse til dig. En godtgørelse er skattefri, og efter retspraksis ligger beløbet mellem 5.000 og 10.000 kr. Ved grovere eller gentagne overtrædelser kan man dog blive tilkendt mere. Beskæftigelsesministeriet har med virkning fra 1. juli 2004 udstedt en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at der ved førstegangsovertrædelser og undskyldelighed kan tilkendes 1.000 kr. Reglerne findes i lov om ansættelsesbeviser og den tilhørende bekendtgør else. Funktionærloven Du er omfattet af funktionærloven, hvis du: Er ansat til mere end otte timers arbejde i gennemsnit om ugen Overvejende arbejder med køb eller salg, yder teknisk-klinisk bistand eller har ledende funktioner Er underlagt arbejdsgiverens instruktioner. Funktionærloven indeholder regler om: Opsigelse, fratrædelsesgodtgørelse, usaglig opsigelse, misligholdelse af ansættelsesaftalen, sygdom, værnepligt, graviditet, løn til efterladte ved dødsfald, provision, organisations- og forhandlingsret, fritidshverv, fri til at søge job, tjenestebevis, tantieme, konkurrenceklausul, annoncering og kaution samt ufravigelighed. Reglerne kan ikke fraviges til skade for dig. Så selv om du har skrevet under på en kontrakt med ringere vilkår, er du ikke bundet af den, fordi den kan tilsidesættes efter funktionærloven. Funktionærloven indeholder ingen regler om eksempelvis løn og arbejdstid. Disse vilkår vil derimod fremgå af overenskomsten, hvis virksomheden er dækket af en sådan. Ellers er det op til dig at aftale. Nedenfor gennemgår vi kort de vigtigste regler i funktionærloven. Opsigelse Er du midlertidigt ansat, kan arbejdsgiveren opsige dig uden varsel i den første måned, og du kan selv sige op uden varsel (ved midlertidig ansæt- 20 21

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejdsgiveren skal følge nedenstående regler (vær opmærksom på, at varselsperioden tæller med i ancienniteten): Et varsel på Inden udløb af 1 måned 5 måneders ansættelse 3 måneder 2 år og 9 måneders ansættelse 4 måneder 5 år og 8 måneders ansættelse 5 måneder 8 år og 7 måneders ansættelse 6 måneder Herefter Alle disse varsler skal være til udgangen af en måned. telse er der ingen slutdato, og det fremgår af kontrakten, at ansættelsen er midlertidig). Er der en slutdato på kontrakten (tidsbegrænset ansættelse), gælder funktionærlovens almindelige opsigelsesregler, hvis du eller arbejdsgiveren ønsker at opsige kontrakten før det aftalte tidspunkt. Er du ansat på prøve, kan arbejdsgiveren opsige dig med 14 dages varsel i de første tre måneder, og du kan selv sige op uden varsel, med mindre I har aftalt et gensidigt varsel i prøvetiden på 14 dage. Med mindre du og din arbejdsgiver efter prøvetiden er enige om et forlænget varsel, kan du som ansat efter de første tre måneder sige op med en måneds varsel til udgangen af en måned. Fratrædelsesgodtgørelse Du har krav på henholdsvis en, to eller tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis to betingelser er opfyldt: Du har været ansat i 12, 15 eller 18 år, når opsigelsesvarslet udløber. Du bliver sagt op, uden at du kan gå på folkepension eller en alderspension, arbejdsgiveren har betalt til, og som du er indtrådt i, før du fyldte 50 år. Arbejdsgiveren skal betale fratrædelsesgodtgørelse sammen med den sidste løn. Usaglig opsigelse Hvis du bliver sagt op, kan du i visse tilfælde kræve yderligere godtgørelse af arbejdsgiveren. Hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i firmaets eller dine forhold, kan du kræve op til seks måneders løn i godtgørelse afhængig af din anciennitet på opsigelsestidspunktet. Hvis du eksempelvis fyres pga. arbejdsmangel, samtidig med at en anden ansættes i dit job, kan det være en usaglig opsigelse. Fyring pga. arbejdsgiverens utilfredshed kan også være usaglig, hvis du ikke forinden har fået kendskab til utilfredsheden og har fået en mulighed for at rette op på manglerne. Ud over at opsigelsen skal være usaglig, skal du på opsigelsestidspunktet 22 23

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret have været ansat mindst et år. Er der overenskomst på virksomheden, indeholder denne særlige regler, der er bedre. Bortvisning eller ophævelse Hvis arbejdsgiveren bortviser dig uberettiget, eller du berettiget siger op, fordi arbejdsgiveren misligholder ansættelsesforholdet (f.eks. ikke udbetaler løn eller er voldelig), kan du kræve en erstatning, der svarer til den løn, du skulle have haft i den lovlige opsigelsesperiode. Selvom du får nyt arbejde til en højere løn, har du altid krav på et beløb, der mindst svarer til lønnen i tre måneder fra den gamle arbejdsgiver, med mindre dit samlede varsel er kortere. Kunde- og konkurrenceklausuler Du kan som ansat i en betroet stilling være underlagt kunde- eller konkurrenceklausuler. En kundeklausul indebærer, at du ikke må kontakte og arbejde for tidligere kunder. En konkurrenceklausul hindrer dig i at blive ansat hos en konkurrent eller selv starte en konkurrerende virksomhed. HK følger medlemmernes sager til dørs Fuld løn under sygdom Som funktionær har du krav på fuld løn fra første sygedag, også selv om du lige er blevet ansat. Sygdom er det, man kalder lovligt forfald. Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for sygdommen ved en tro- og loveerklæring eller ved en lægeerklæring fra fjerde sygedag. Hvis du er syg mere end 14 dage, kan arbejdsgiveren kræve en varighedserklæring fra en specialist (speciallæge), som du vælger. Løn til efterladte efter dødstidspunktet Hvis du dør og efterlader ægtefælle eller børn, hvor du stadig havde forsørgelsespligt, har din ægtefælle eller børnene krav på løn fra virksomheden i en periode efter dødsfaldet. Efter henholdsvis en, to og tre års ansættelse får de efterladte et beløb, der svarer til en, to eller tre måneders løn. Beløbet tilfalder de efterladte direkte uden om boet. 8.153 sager i 2003 9 ud af 10 sager vundet 352 mio. kroner i ersatning Afholdte udgifter til sager: 20 mio. kroner Kilde: HK s juridiske afdeling Det beløb, som HK sikrer medlemmerne gennem erstatninger, er steget markant. Stadig flere erstatninger til HK s medlemmer Mio. kroner i erstatning 1. Erstatning for 2000: 153 mio. kr. 2. Erstatning for 2002: 283 mio. kr. 3. Erstatning for 2003: 352 mio. kr. Kilde: HK s juridiske afdeling 24 25

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Som funktionær gælder der særlige regler for disse klausuler herunder et krav om kompensation. Reglerne er komplicerede og forskellige afhængig af det tidspunkt, de er indgået. Kontakt derfor altid din HK-afdeling, hvis du er i tvivl. Alle er omfattet af ferieloven Som lønmodtager er du omfattet af ferieloven. Det indebærer, at du enten har ret til ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse. Eksempel: En lønmodtager, der arbejder mandag til fredag, forlader arbejdspladsen fredag eftermiddag for efterfølgende at gå på tre ugers sommerferie. I weekenden kommer lønmodtageren til skade, og hun sygemelder sig mandag morgen til virksomheden. Efter en uge er hun rask igen, og hun kan nu enten meddele virksomheden, at hun ønsker at holde ferie i to uger, eller hun kan meddele, at hun ønsker at komme på arbejde og så få tre ugers sammenhængende ferie senere. Reglerne om ferie er mange og til tider komplicerede er du i tvivl, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din HK-afdeling. Alle har ret til ferie Hvis du bliver syg lige inden ferien Alle lønmodtagere har ret til at holde fem ugers ferie om året, uanset om de har optjent penge til den eller ej. Hvis du ikke har optjent nogen feriepenge, eller du kun har ret til dagpenge under ferie, kan din arbejdsgiver ikke pålægge dig at holde ferie med mindre virksomheden er kollektivt ferielukket. Som funktionær får du ud over fuld løn under ferie et ferietillæg på en procent af lønnen. Din overenskomst kan give ret til et højere ferietillæg. Andre lønmodtagere får 121 2 procent af lønnen som feriegodtgørelse, med mindre de har aftalt andet. I visse tilfælde kan du overføre den sidste uges ferie til det kommende ferieår, eller du kan i nogle tilfælde få pengene udbetalt uden at holde ferie. Du skal give din arbejdsgiver besked, hvis du bliver syg før normal arbejdstids begyndelse, hvor du ellers skulle have begyndt på din ferie. I det tilfælde er du nemlig ikke forpligtet til at holde din ferie. Når du så bliver rask igen, skal du give besked, om du ønsker at holde resten af ferien, eller du vil møde på arbejde igen og have en ny samlet ferie på et andet tidspunkt. Du tager rettigheder og pligter med Ud over ret til ferie efter ferieloven kan du efter overenskomsten have krav på feriefridage. Dette er forskelligt fra overenskomst til overenskomst. Du skal derfor kontakte din tillidsrepræsentant eller HK-afdeling, hvis du ønsker at vide, hvad der gælder for dig. Virksomhedsoverdragelse En virksomhed kan blive solgt videre enten fuldstændigt eller delvist. I nogle tilfælde vil der være tale om en virksomhedsoverdragelse, i andre ikke. Et ansættelsesforhold vil som regel blive berørt ved en virksomhedsoverdragelse. Det vil altid være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om virksomhedsoverdragelse, og du bør derfor henvende dig til din HK-afdeling for at få råd og vejledning. Generelt kan man sige, at virksomheden skal gå fra en juridisk enhed til en anden, før reglerne om virksomhedsoverdragelse kan anvendes. Det vil sige, at hvis alle anparter eller aktier sælges, så er det ikke en virksomhedsoverdragelse, da virksomheden stadig er Jensen ApS eller Hansen A/S. Men hvis Hansen A/S sælger sin regnskabsafdeling til en ny virksomhed, der skal udføre arbejdet for Hansen A/S, så er der tale om en virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at virksomhedsoverdragelsesloven (VOL) anvendes. I loven er der en række regler om, at virksomheden skal forhandle med de ansatte i rimelig tid inden overdragelsen for at sikre bedst mulige vilkår. 26 27

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret På disse lovområder har HK kørt sager i 2003 Hvis din virksomhed bliver overdraget, og du fortsætter med at arbejde hos den nye ejer, så tager du dine rettigheder og pligter med fra den gamle virksomhed. Det vil sige, du beholder din anciennitet og dermed dit opsigelsesvarsel m.m. Du beholder også din hidtidige løn, pension etc. Modsat indebærer det, at en ny ejer kan indtræde i en opsigelse, der er afgivet af den gamle ejer. Det betyder, at hvis du blev opsagt af den gamle ejer, skal du fratræde, når den oprindelige opsigelsesperiode udløber selv om virksomheden i mellemtiden er overdraget til en ny ejer. Den nye ejer kan ikke foretage andre ændringer end dem, den gamle ejer kunne foretage. Hvis der var overenskomst i den gamle virksomhed, og den nye ejer ikke indtræder i denne, er ejeren over for den enkelte ansatte alligevel forpligtet til at overholde aftalerne i overenskomsten. Det gælder, indtil overenskomstperioden er udløbet. Men ejeren er ikke part i overenskomsten. Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder også en bestemmelse, der skal sikre, at arbejdsgiveren ikke fyrer de tidligere ansatte på et usagligt grundlag. Men den indeholder ikke som sådan en sikkerhed for, at de ansatte kan beholde jobbet. Hvis sælgeren af virksomheden opsiger en eller flere af de ansatte, er det ham eller hende, der skal bevise, at det var sagligt begrundet. Lad os tage et eksempel: En afdeling har 10 ansatte. Afdelingen bliver solgt til en anden virksomhed, hvor der også er 10 ansatte. Ved rationalisering skal virksomheden kun bruge i alt 15 ansatte. I det tilfælde er det sagligt at reducere antallet af ansatte med fem. Ved denne reduktion gælder de almindelige principper om saglighed, og det er arbejdsgiveren, der skal fyre de rigtige. Fyrer arbejdsgiveren fem af de tidligere ansatte og ansætter fem nye kort tid efter, vil de fem fyrede kunne kræve godtgørelse for urimelig afskedigelse. Er du fratrådt eller blevet fritstillet før overdragelsen, kan du som udgangspunkt kun rette dine krav mod den gamle ejer. Den nye ejer hæfter for kravene, hvis du faktisk fysisk har udført arbejde for denne efter overdragelsen. Kilde: HK s juridiske afdeling Lovområde Procent Aftaleloven 1,1 Aftalevilkår i almindelighed - overenskomst 6,7 Ansættelsesbevisloven 10,6 Arbejdsløshedsforsikringsloven 0,2 Arbejdsmiljøloven 2,9 Arbejdsskadeforsikringsloven 0,7 Det Kommunale Tjenestemandsregulativ 0,1 Erhvervsuddannelsesloven 0,8 Erstatningsloven 3,4 EU-retten 0,1 Ferieloven 17,9 Foreningsfrihedsloven 0,4 Forvaltningsloven 0,9 Funktionærloven 33,6 Helbredsoplysningsloven 0,1 Konkursloven 1,6 Ligebehandlingsloven 6,4 Ligelønsloven 0,2 Lov om aktiv socialpolitik 0,2 Lov om arbejdsmarkedspolitik 0,1 Lov om dagpenge ved sygdom og barsel 0,1 Lov om forbud mod forskelsbehandling 0,1 Lov om handelsagenter og handelsrejsende 0,4 Lov om lønmodtagernes garantifond 1,4 Love og bekendtgørelser i almindelighed 7,3 Love og vedtægter 0,1 Markedsføringsloven 0,2 Orlovsloven 0,2 Retsplejeloven 0,1 Skatteloven 0,1 Straffeloven 0,5 Tjenestemandsloven 0,5 Virksomhedsoverdragelsesloven 1,4 100 28 29

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret lønmodtager altså efter skat plus den tilgodehavende feriegodtgørelse. Umiddelbart kan det synes som et højt beløb. Men hvis du har været ansat i mange år og har krav på seks måneders opsigelsesvarsel og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse, så kan du godt risikere, at du ikke får fuld dækning. De resterende krav bliver dækket af konkursboet, hvis der er penge i boet, når alt er solgt. Ellers vil restbeløbet være tabt. Masseafskedigelser Hvis en virksomhed vælger at skære kraftigt ned i antallet af ansatte, er der særlige regler, der regulerer dette. Ifølge disse regler er virksomheden forpligtet til at forhandle med de ansatte eller repræsentanter for disse for at reducere antallet af afskedigelser mest muligt eller i hvert fald virkningerne af dem. Der er tale om masseafskedigelser, hvis de ligger inden for dette skema: Antal ansatte før fyring Antal varslede fyringer Lønmodtagernes Garantifond træder til Konkurs og Lønmodtagernes Garantifond I nogle tilfælde bliver en virksomhed ikke solgt i tide, og det ender med, at den går konkurs. Hvis du erfarer, at virksomheden skranter, bør du kontakte din lokale HK-afdeling. Afdelingen kan hele tiden fortælle dig, om du må arbejde for et eventuelt betalingsstandsningsbo eller konkursbo, eller om du risikerer at miste din løn. Det, der efter konkursloven betegnes som privilegerede krav, vil blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Privilegerede krav er f.eks. løn, feriegodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, andre godtgørelser for usaglig fyring og fyring i strid med ligebehandlingsloven. Lønmodtagernes Garantifond dækker dog maksimalt 110.000 kr. netto pr. 20-99 Mindst 10 100-299 10 procent Over 300 Mindst 30 Reglerne om masseafskedigelse bliver ikke brugt, hvis: I er under 20 ansatte eller Overenskomsten har tilsvarende regler eller Virksomheden er gået konkurs Er du i tvivl, så kontakt din HK-afdeling, der kan give gode råd og hjælpe i forhandlingerne. 30 31

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Kvinder er beskyttet under graviditet og barselsorlov Ligebehandling Ud over reglerne om ret til fravær i forbindelse med barsel indeholder ligebehandlingsloven også et forbud mod afskedigelse pga. graviditet og barsel. Hvis en kvinde fyres under graviditeten eller orloven, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at fyringen hverken helt eller delvist var begrundet i graviditet eller fravær. Hvis en kvinde bliver fyret umiddelbart efter udløbet af orloven eller senere, er det hende, der skal påvise konkrete omstændigheder, der tyder på, at reglerne er brudt. Kan hun det, er det igen arbejdsgiveren, der skal modbevise disse. Kan arbejdsgiveren ikke løfte sin bevisbyrde, kan den fyrede kvinde tilkendes en godtgørelse på op til 78 ugers løn. Retspraksis er dog typisk godtgørelser på mellem seks og 12 måneders løn afhængig af de konkrete omstændigheder, f.eks. hvor lang tid den fyrede har været ansat. Loven indeholder herudover et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, og en ansat kan få tilkendt godtgørelse, hvis forbudet ikke overholdes. Det er nogle af disse bestemmelser, der bliver brugt i sager om seksuel chikane. Tidsbegrænset ansættelse Hvis du er ansat i et vikariat eller en anden tidsbegrænset ansættelse, må du ikke have ringere ansættelsesvilkår end de fastansatte pga. tidsbegrænsningen. Dette gælder dog ikke, hvis du er ansat som vikar i et vikarbureau. Det betyder, at hvis de fastansatte har krav på pension, barns første sygedag eller andre løngoder fra deres første ansættelsesdag, så skal du også have det som tidsbegrænset ansat. Hvis det derimod gælder for alle ansatte, at de skal have været ansat i ni måneder, før de får løn under barsel, er det ikke en diskrimination af de tidsbegrænset ansatte. Hvis du bliver behandlet ringere på grund af den særlige ansættelsesform, kan din arbejdsgiver pålægges at betale en godtgørelse for at overtræde reglerne. Arbejdsgiveren kan pålægges at betale forskellen på løn, pension eller andet, som den tidsbegrænset ansatte har mistet, når man sammenligner med en fastansat. Loven indeholder endvidere regler for, hvornår en arbejdsgiver kan forlænge en tidsbegrænset ansættelse. Deltidsansatte Også for deltidsansatte findes der særlige regler i lov om gennemførelse af deltidsdirektivet. Deltidsansatte må ikke stilles ringere, fordi de er på deltid. De har krav på samme rettigheder som andre ansatte dog i forhold til den aftalte arbejdstid. Fyres en ansat, fordi han eller hun ikke ønsker at gå på deltid, kan der kræves en godtgørelse. Rettigheder som elev Der er ordnede forhold for elever på de allerfleste arbejdspladser. Alligevel er det de færreste, der går gennem en elevtid uden at opleve problemer af større eller mindre art. HK forhandler løbende overenskomster, dvs. løn- og arbejdsforhold for elever. Bliver disse forhold ikke overholdt på din praktikplads, giver HK dig råd og vejledning og fører din sag, hvis det bliver nødvendigt. Ordnede forhold fra start Du skal have papir på din praktikplads, før du starter. Du og din arbejdsgiver skal underskrive en uddannelsesaftale, som handelsskolen skal godkende med et stempel. Når det er på plads, får du en kopi af aftalen og et sæt uddannelsesregler. Selvom aftalen er godkendt, er det ikke sikkert, at du får den uddannelse, løn og ferie, som du har krav på. Hvis du er i tvivl, kan du få din lokale HK-afdeling til at se aftalen igennem. De ved præcis, hvad du har krav på i løn, befordringsgodtgørelse, ferie m.v. 32 33

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Løn/overenskomst Selvom din arbejdsplads ikke har overenskomst med HK, så følger du som elev overenskomsten inden for det pågældende uddannelsesområde. Dvs., at der er helt klare regler for, hvad du skal have i løn, hvor lang tid du må arbejde, hvor lang ferie du har krav på og meget mere. Du bliver dygtigere og dygtigere, mens du er elev. I den overenskomst, der gælder for lige netop dit område, kan du læse, hvor meget din minimumsløn skal stige hvert år. Prøvetid og opsigelse Som ved alle andre job har du og din arbejdsgiver tre måneders prøvetid. Det giver jer mulighed for at se hinanden an i prøvetiden. Hvis forholdet ikke er en succes, kan både du og din arbejdsgiver opsige uddannelsesaftalen uden varsel. Efter prøvetiden kan aftalen normalt ikke opsiges. Hvis der opstår problemer efter prøvetidens udløb, så tal med din lokale HK-afdeling. Er du medlem af a-kassen, mens du er elev, skal du huske, at siger du op, vil du komme i karantæne i tre uger, og du kan ikke få udbetalt dagpenge. Du skal lære noget Igennem din elevtid skal du gennemgå et forløb, hvor du lærer forskellige ting. Din arbejdsgiver skal lave en uddannelsesplan for hele perioden. Denne plan skal laves ud fra de uddannelsesregler, som handelsskolen har udleveret. Elevtid er altså læretid, og det betyder, at din arbejdsgiver ikke kan sætte dig til hvad som helst. Selvfølgelig kommer du ind imellem til at lave ting, du ikke lærer noget af. Men hvis det snarere er reglen end undtagelsen, er det vigtigt, at du råber op. På Uddannelsesnaevnet.dk kan du finde den uddannelsesplan, som passer præcis på din uddannelse. Her kan du læse, hvad du skal lære i din elevtid. Derudover kan du henvende dig til din lokale HK-afdeling, hvor du kan få yderligere information om netop din uddannelse. Ansvaret for din uddannelse Som elev skal du have en uddannelsesansvarlig i virksomheden. Den uddannelsesansvarlige har ansvaret for, at den praktiske del af uddannelsesforholdet og den afsluttende fagprøve forløber i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne. Den uddannelsesansvarlige kan udpege en eller flere oplæringsansvarlige, der er fagligt kvalificeret til at påtage sig arbejdet med at oplære dig. Din oplæringsansvarlige skal være til stede i hovedparten af din arbejdstid. Husk, at du altid kan bruge ham eller hende, hvis du har spørgsmål, eller der er noget, du ikke kan finde ud af. Opfølgningssamtaler Det er en god idé at tale om, hvordan samarbejdet går. Det er vigtigt at sørge for, at den slags samtaler foregår løbende. Foreslå derfor din arbejdsgiver eller den uddannelsesansvarlige dette. Det giver både dig og arbejdsgiveren mulighed for at justere og ændre forhold, som ikke er, som de skal være. Opfølgningssamtaler er også med til at forhindre misforståelser og til at få klarhed over, hvor du står, og hvad du og din arbejdsgiver kan gøre bedre. 34 35

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Ferie Når du starter på en arbejdsplads som elev, har du ikke automatisk ret til løn i ferien det første år. Er du ansat før den 1. juli, har du ret til fem ugers ferie med løn i samme ferieår (det går fra 1. maj 30. april året efter). Ligebehandlingsloven Som elev er du også omfattet af reglerne i ligebehandlingsloven, som giver dig ret til fravær på grund af barsel og beskytter dig mod afskedigelse. Dine rettigheder efter ligebehandlingsloven er beskrevet på side 32. Med eller uden løn Ferietillæg Feriefridage Du skal planlægge din ferie sammen med din arbejdsgiver Er du ansat den 1. juli eller senere, får du først løn i ferien i det efterfølgende ferieår (som starter 1. maj året efter) medmindre din virksomhed lukker pga. ferie i en periode mellem 1. oktober og 1. maj. Hvis den gør det, har du ret til maks. en uges ferie med løn. Du har ret til betalt ferie i 25 dage i dit første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Når du afvikler din ferie, skal arbejdsgiveren udbetale dig et ferietillæg på en procent af bruttolønnen, som du har optjent i perioden 1. januar 31. december (optjeningsåret). Ferietillægget udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt. Inden for de fleste HK-brancher, er der i overenskomsten aftalt ekstra feriefridage, ud over de fem uger du har krav på i henhold til ferieloven. Vil du vide, om du har mere end fem ugers ferie, så kontakt din lokale HK-afdeling. Du skal vide, at du ikke kan lægge din ferie, som du vil. Derfor er det en god idé at tale med din arbejdsgiver om, hvornår du kan lægge din ferie. Jo før, desto bedre. Din arbejdsgiver skal i samråd med dig fastsætte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme dit ønske om, hvornår ferien skal holdes. Hvis du har børn, skal der tages særlige hensyn til dit ønske om at holde ferie i skolesommerferien. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele dig, hvornår ferien skal holdes. Meddelelsen skal gives, senest tre måneder før hovedferien begynder, og senest en måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Virksomhedsoverdragelse Hvis din praktikvirksomhed overdrages/sælges, kan du fortsætte uddannelsen i virksomheden, under forudsætning af at der ikke sker væsentlige ændringer i virksomhedens koncept. Det er dog en forudsætning, at den nye virksomhed bliver godkendt som uddannelsessted. Virksomheden har pligt til at søge om godkendelse hurtigst muligt. Du kan læse nærmere om virksomhedsoverdragelse på side 27-28, ligesom din lokale HK-afdeling kan rådgive dig om dine rettigheder. Konkurs Går din virksomhed konkurs, kan du fortsætte din uddannelse under konkursboet. Det skal dog ske på de samme vilkår, som du hidtil har arbejdet under. Ændrer forholdene sig, bør du kontakte din lokale HK-afdeling, som kan vejlede dig om, hvorvidt uddannelsesaftalen kan ophæves. På side 30 kan du læse nærmere om, hvordan du skal forholde dig ved konkurs. Her er det også beskrevet, hvilke krav Lønmodtagernes Garantifond dækker ved konkurs. Drømmer du om job i udlandet Mange går med en drøm om at komme til udlandet og arbejde i kortere eller længere tid. EU s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed har gjort det muligt frit at søge arbejde i et andet EU/EØS-land og Schweiz. For lande uden for EU gælder der andre regler, og her kan du kontakte det pågældende lands ambassade for nærmere oplysninger. Inden du rejser ud, er der en række ting, som du bør overveje. Der kan være mange praktiske og personlige problemer forbundet med at rykke teltpælene op og bosætte sig i et andet land. Er du imidlertid godt forberedt, kan et udlandsophold være en oplevelse for livet, som samtidig kan være med til at opkvalificere dig til at arbejde inden for nye områder. 36 37

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Du kan frit rejse rundt og søge arbejde i tre måneder At søge job i Europa I dette afsnit nøjes vi med at se på EU/EØS-landene og Schweiz. EU/EØSlandene er de lande, der er medlem af EU samt Norge, Island og Liechtenstein. Herudover har Danmark lavet en aftale med Schweiz. Disse lande har indgået en aftale om, at man frit kan rejse rundt og søge arbejde i op til tre måneder uden at skulle søge om opholds- og arbejdstilladelse. Hvis du vil blive i et andet EU/EØS-land eller Schweiz længere end tre måneder, eller hvis du får arbejde, skal du søge om en opholds- og arbejdstilladelse. I denne forbindelse skal du være opmærksom på, at du ikke længere kan være omfattet af de danske regler og forsikringsordninger. Du bør derfor i god tid tage kontakt både til de danske myndigheder og myndighederne i det land, du tænker på at bosætte dig i. Den Sociale Sikringsstyrelse kan oplyse dig om social forsikring ved beskæftigelse i et andet land. Der er mange muligheder for at få oplysninger om ledige job i udlandet. Hvis det drejer sig om job i Europa, kan det være en god ide at gå ind på de europæiske arbejdsformidlingers fælles jobdatabase EURES. Databasen giver en oversigt over ledige job i de forskellige europæiske lande. Du kan søge på lande eller på jobbeskrivelser. For yderligere information om ledige job og landeinformation henvises til HK s hjemmeside, samt for HK-medlemmer til mithk.dk (i løbet af 2005). Ansættelsesvilkår Når du har fået tilbudt et arbejde i udlandet eller tænker på at søge arbejde, er det vigtigt at se på, hvilke ansættelsesvilkår arbejdsgiveren tilbyder. Derfor er det vigtigt at få en god ansættelseskontrakt. Det bedste er at se og gennemlæse udkast til ansættelseskontrakt, inden du starter på jobbet. Hvis der skulle opstå tvivl om, hvorvidt de vilkår, du tilbydes, er rimelige, kan du, hvis du er medlem af HK, tage kontakt til HK s søsterorganisation i det pågældende land. Oplysninger herom kan fås hos HK s help-desk for internationale jobforhold eller på mithk.dk (i løbet af 2005). Du kan finde mere generel information om ansættelseskontrakten på HK s hjemmeside. Du har endvidere krav på at få dine ansættelsesvilkår beskrevet i en skriftlig kontrakt, hvis du opfylder følgende betingelser: 1. Du er lønmodtager 2. Du er ansat i mere end en måned 3. Du arbejder gennemsnitlig mindst otte timer om ugen Du skal udfylde en række blanketter Udstationering for en dansk virksomhed Hvis du har arbejde i Danmark og gerne vil til udlandet i længere tid, kan du måske blive udstationeret for din nuværende arbejdsgiver. Hvis du bliver udstationeret af en dansk arbejdsgiver i et af EU/EØS-landene og Schweiz, vil du for det meste være omfattet af de danske regler og sik- 38 39

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret ringsordninger. Det vil sige, at du blandt andet stadig kan være medlem af din danske a-kasse og være dækket af den danske sygesikring. Dette sker dog ikke automatisk, og der er derfor en række blanketter, som du skal udfylde, inden du rejser ud. Du skal starte med at hente blanket E 101. Den kan for eksempel hentes fra www.dss.dk/arbejdeiudlandet. Ligger under blanketter. Den udfyldte blanket indsendes til Den Sociale Sikringsstyrelse til godkendelse. Med den godkendte blanket E 101 i hånden kan du få udleveret sygesikringsdokumentation i din kommune. Inden du laver en bindende aftale om at blive udstationeret, bør du derfor først tale med a-kassen og Den Sociale Sikringsstyrelse, som også kan hjælpe dig med de oven for omtalte blanketter. Byt job i den offentlige sektor Hvis du er offentligt ansat, har du mulighed for at komme på udveksling. Dette gælder både ansættelser i stat, amter og kommuner. Hvis du er ansat i staten, kan du kontakte Personalestyrelsen for flere oplysninger om EU-udvekslingsprogrammet KAROLUS. Hvis du er kontorelev i det offentlige, har du mulighed for at komme på praktikophold i udlandet. Du kan kontakte Uddannelsesnævnet eller gå ind på deres hjemmeside. Her finder du en elektronisk pjece med erfaringer fra ti forskellige offentlige praktiksteder fra stats-, kommunal- og amtsområdet. Erfaringerne kan du bruge, hvis du har brug for gode råd, når ideen om udstationering skal omsættes til handling. Hvis du er kommunalt ansat lægesekretær, er der særlige muligheder for udveksling. Du kan tage kontakt til Dansk Lægesekretærforening i HK. Offentligt ansatte, der udsendes midlertidigt til et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal ikke bruge blanket E 101. I din kommunes sygesikringsforvaltning skal du blot bevise, at du er offentligt ansat. Herefter får du udstedt et sygesikringsbevis. Praktikophold i udlandet Praktikophold for handelsskoleelever Hvis du er handelsskoleelev, har du mulighed for at komme i praktik i udlandet. Der er to muligheder: 1. Du har ingen dansk uddannelsesaftale Som et alternativ til den danske praktik kan du vælge at gennemføre alle praktikperioderne i udlandet. Du kan også gennemføre et kortere ophold i udlandet og tage resten af praktikken i Danmark. 2. Du har en dansk uddannelsesaftale Som et supplement til din danske praktik kan du lave en aftale med din arbejdsgiver om, at du bliver udstationeret hos en tilsvarende virksomhed i udlandet, f.eks. et datterselskab eller en kunde. Hvis du vil vide mere om Praktik i udlandet (PIU), så kontakt uddannelsesog erhvervsvejlederen eller PIU-koordinatoren på din lokale handelsskole, som kan hjælpe dig, uanset om du har en uddannelsesaftale eller ej. Dagpenge i udlandet Hvis du er ledig, kan du vælge at tage dine danske dagpenge med til et af EU/EØS-landene eller Schweiz i op til tre måneder. Forinden skal du sørge for, at Arbejdsformidlingen og a-kassen udfylder deres del af ansøgningsskemaet, attest E 303, hvilket tidligst kan ske fire uger før afrejsen. Arbejdsdirektoratet skal have modtaget ansøgningen senest to uger inden afrejsen. Dette er nødvendigt for at kunne udstede attesten, som giver ret til dagpenge, ca. en uge før afrejsen. Hvis ansøgningen indsendes senere, vil attesten ikke kunne udstedes rettidigt, hvilket kan få konsekvenser i forhold til udbetalingen af dagpenge i det andet EØS-land. Du skal henvende dig til din a-kasse eller til den lokale Arbejdsformidling, der kan hjælpe dig med den nødvendige rådgivning/vejledning samt ansøgningsblanket. 40 41

2. Arbejds- og ansættelsesret 2. Arbejds- og ansættelsesret Arbejdsløshedsforsikring Når du får arbejde i et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal du som hovedregel arbejdsløshedsforsikres der. Meld dig først ud af din danske a-kasse, når du er helt sikker på, at du er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Som lønmodtager kan du få glæde af de perioder, du har arbejdet og været forsikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det betyder, at du ikke behøver at begynde forfra som arbejdsløshedsforsikret, når du flytter til et andet EU/EØS-land og Schweiz og bliver omfattet af landets arbejdsløshedsforsikring. Dine arbejdsløshedsforsikringsperioder og arbejdsperioder kan tælles med ved beregning af, hvornår du har ret til dagpenge i det EU/EØS-land eller Schweiz, du flytter til. Yderligere oplysninger Du kan finde oplysninger om telefonnumre, adresser, web-adresser med videre samt få rådgivning om udlandsophold på HK s hjemmeside: www.hk.dk. Hvis du er medlem af HK, kan du endvidere gå ind på www.mithk.dk (i løbet af 2005) og få specifik rådgivning om internationale jobforhold via HK s help-desk for internationale jobforhold. Hvis du skal overflyttes til en a-kasse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal du henvende dig til din lokale a-kasse. Når du er blevet omfattet af forsikringen i et andet EU/EØS-land og Schweiz, skal du rette henvendelse til din lokale HK-afdeling. 42 43