GENSTART. Samtidsrealisme Krimigenre og ungdomsserie. Materialesæt beregnet til 8. 10. klasse



Relaterede dokumenter
KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 2: Interviewguide

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Nej sagde Kaj. Forløb

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Bent Haller Wildsvin Opgaver Personkarakteristik - Sprog - Symbolik - Temaer - Genre

Pædagogisk vejledning til

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Fra delebørn til hele børn

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Bilag 4: Elevinterview 3

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

UGEBREV nr. 58 uge 02

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Undervisningsforløb til Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Håndbog til synopseprøven i dansk

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Indeni mig... og i de andre

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Intro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse

Faglig relevans/kompetenceområder

Historiebevidsthed i undervisningen

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Sebastian og Skytsånden

Det er vores mål, at undervisningen tilrettelægges sådan, at eleverne skal kunne:

LæseUdviklingsSkema. til forældre

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde

Denne dagbog tilhører Max

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Læsning i indskolingen

Årsoversigt, dansk 2015/16

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Undervisningsmiljøvurdering

SAVANNENS DYR. Med klasse. Lavet af : Marcus Ankerdal, Philip Olrik, Asbjørn Arp og Silas Valentin

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Lulu og det mystiske armbånd

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Forebyggelse af ludomani blandt klassetrin.

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Årsplan 5. klasse

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Dansk/historie-opgaven

Transskription af interview Jette

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

UGEBREV nr. 77 uge 24

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Litteratur guide UDSTILLET UNDERVISNINGSMATERIALE ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. Hvorfor læse Ilttyv i undervisningen?

============================================================================

Om undervisningen. Undervisning for klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Transkript:

GENSTART Samtidsrealisme Krimigenre og ungdomsserie Materialesæt beregnet til 8. 10. klasse

Materialesættets indhold 30 ex 15 ex. 15 ex. 15 ex. 15 ex. 30 ex. bd. 1 bd. 2 bd. 3 bd. 4 bd. 5 bd. 2 Ina Bruhn: David Meinke: Caroline Ørsum: Ina Bruhn: David Meinke: Caroline Ørsum: 30 ex. Litteraturguider til serien 1 ex Pædagogisk vejledning GENNEM NATTENS GADER ABERNE DEN RØDE SOFA UNDER ENGLENS VINGER ROD SPORENE ENDER

Den pædagogiske vejlednings indhold 1. Materialesættets indhold 2. Forord 3. Appetitvækker 4. Det gjorde Søndermarkskolen, Randers Ved dansklærer Elin Graversen og 8.a 5. Det sagde eleverne i 8.a på Søndermarkskolen om Genstart 6. Det gjorde Klippen, Voel Ved dansklærer Karin Hauge Søe og 8. 7. Det sagde eleverne i 8. på Klippen om Genstart 8. Evalueringsidéer a) Evalueringssamtale b) Serieanmeldelse c) Kriminovelle med inddragelse af DSB s noveller på nettet d) Eksempler på evalueringsspørgsmål 9. Bilag 1 Interview ved anmelder Steffen Larsen: Noget med noget ungdoms-noget. Børn & Bøger nr. 7 2009 10. Bilag 2 Artikel ved Eiler Jensen: Velskreven ungdomsserie. Børn & Bøger nr. 3 2010 Artiklerne er indsat med tilladelse fra redaktør Gitte Frausing, Børn & Bøger (d.15.3.2011)

Forord Hvad stiller man op med en spændende nyudgivelse og nytænkning i forhold til ungdomsromanlæsning i danskundervisningen? Det var min første tanke, da serien Genstart begyndte at udkomme. 6 romaner, der hænger sammen, vil ikke alle elever kunne magte/overkomme at få læst. 6 x 30 ex. =180 bøger. Det vil være et tungt udlån, både for kørselsordningen og for skolen (skolebibliotekar og dansklærer). Hvis vi kun anskaffede første roman til Udlånssamlingen, så ville seriens idé gå tabt. Løsningen møder du her! En løsningsmodel, som er afprøvet ved to dansklærere og deres 8. klasser. Tak til de to klasser og deres dansklærere, både for afprøvning, besøg i klasserne og tilbagemeldinger fra enkeltelever, grupper og lærere. Det viste sig, at elever, der kun magtede at læse delroman 1 og 6, var tilfredse med forløbet. Læsesvage elever udtrykte i forbindelse med evalueringssamtalen, at de sagtens havde kunnet få fat i den røde tråd ved gennemgangen af de del-romaner, de ikke havde læst. Det var slet ikke et problem, som en af dem sagde. Litteraturguidens model II Inden serien var fuldtallig med de 6 delromaner i den afsluttede serie, var forlaget på trapperne med en litteraturguide. Den har jeg valgt at vedlægge i 30 ex. i materialesættet. Den model, der er afprøvet, og som materialesættet er sammensat ud fra, er model II, som starter på side 38 i Litteraturguiden. Den pædagogiske vejledning I vejledningen møder du ud over Litteraturguiden anden inspiration. Vejledningen indeholder dels erfaringerne fra afprøvningen og dels en appetitvækker til eleverne samt evalueringsforslag. Desuden er der et interview med seriens tre forfattere ved Steffen Larsen og en analyserende artikel af Eiler Jensen, som du kan hente hjælp i i forhold til analyse og fortolkningsarbejdet. Hanne Schriver Pædagogisk konsulent Foråret 2011 Kort om serien - du finder mere på de næste sider i ledsagematerialet og i Litteraturguiden: Genstart består af 6 romaner, der hænger sammen på den måde, at den følger 4 personer, der er venner og/eller kærester. De fire hedder: Jonathan (den forsvundne), Mateus, Nick og Liv De tre leder efter den fjerde, som er forsvundet (krimiplottet) Tre (fire)forskellige ungdomskarakterer og tre (fire) forskellige familiestrukturer Seriens inspiration er tv-krimiserier her er en tv-krimi i romanform De tre er hver hovedperson i 2 del-romaner Hver delroman har sit eget ungdomstema ud over krimiplottets fortløbende eftersøgning Del-romanerne har hver deres tema Temaerne er (i kronologisk rækkefølge): gymnasieliv, dyreværnsaktivisme, drug rape, hate crime, stoffer og terrorisme

Appetitvækker Lad eleverne associere ud fra følgende inden de møder bøgerne: GENSTART Atrl + Alt + Delete GENNEM NATTENS GADER ABERNE DEN RØDE SOFA UNDER ENGLENS VINGER ROD SPORENE ENDER Max. 5 linjer om hvert udtryk. Lad dem herefter se omslagene, som kan kopieres herfra eller hentes på forlagets hjemmeside. Lad dem skrive deres bud på, hvad seriens del-romaner handler om, når forsideillustrationerne er tilgængelige. Lad eleverne aflevere i et hemmeligt skrin. Tag en klassesamtale om elevernes hypoteser og beviser. De er på vej ind i en tv-krimiserie i bogform.

Det gjorde Søndermarkskolen, Randers. Ved dansklærer Elin Graversen og 8.a skoleåret 2010/2011 Klassen brugte serien som en samtaleserie til fx at snakke om homoseksualitet. Læsningen startede på denne måde: Elev: Skal vi læse så mange bøger? Elin: De, der kan, skal. Det fungerede. De, der haft svært ved at få læst meget, fik at vide, at de skulle læse del-roman 1 og 6. Desuden fik eleverne at vide, at hvis det kneb med at læse del-romanerne fra bd.2 5, skulle pigerne i hvert fald læse bd. 3 Den røde sofa og drengene i hvert fald bd. 5 Rod. Bind 1 blev læst i løbet af en weekend og en mandag. Derefter startede klassen på litteraturarbejdet ud fra Litteraturguiden på s. 38. Litteraturguiden er ikke fulgt slavisk. Bind 2 6. Eleverne fik 3 uger til at læse og skulle selv administrere. Dog skulle de læse mindst 20 sider hver dag. I den periode var der ikke andre lektier i dansk. Eleverne siger selv, at det var læsetræning positivt forstået. Jo bedre læsere, de ville opfattes som, jo flere bøger skulle de selv finde ud af at læse. Herefter blev der lavet gruppeinddeling efter, hvilke bøger de havde læst. For eksempel var alle, der havde læst bd. 1-6 i en gruppe (indbefattet dem, der kunne formodes, snart nåede det) osv. Der blev ikke fastsat timetal til det. Nogle elever, der hang lidt, fik lov til at læse imens. Hver gruppe får tildelt en bog fra 1 6. Derefter fremlæggelse. Herefter var der afrundende klassesamtale om: De enkelte bøgers temaer med blandt andet punkter som disse: Kunne det ske for unge fra skolen? Er det realistisk? Har forfatteren skildret en bestemt holdning til dyrevelfærd, homoseksualitet, narkotika og drugrape? Kommer det frem og i givet fald hvordan? Er ungdomsfælder tilfældigheder? Kunne der have været andre ungdomsfælder med? Eleverne vurderer, at serien kan læses, mens der arbejdes med andet i timerne. Evalueringsform 3 citater fra hver elev på skrift. Der må vælges i alle del-romaner. Citaterne afleveres til læreren. Læseteater, hvor gruppen finder en situation, der er central og kan begrundes som central i deres del-roman. Eleverne fordeler oplæserroller og øver oplæsningen i en dramatiseret form med bogen i hånden.

Det sagde eleverne i 8.a på Søndermarkskolen om Genstart Om seriens komposition Jeg synes det vat interessant at der var tre forfattere. Det gjorde at bøgerne ikke blev så langtrukken (Cæcilia) Jeg synes bøgerne er spændende og anderledes end andre krimier. Jeg kan godt lide, når bøgerne har en åbenslutning, fordi det gør at man får lyst til at læse videre. Og det med at forfatterne skriver fra de tre hovedpersoners synsvinkel er rigtig godt. (Husna) Forfatterne holder sig til den røde tråd, søgen efter Jonathan; i alle seks bøger (Emina) Om personskildringer Jeg kunne rigtig godt li Nick, fordi jeg kan genkende den måde han er på (Sacha) Om sproget Selve sproget i serien er moderne og underholdende for teenagerbørn (Jesper) Jeg mener, at det er godt, at sproget er skrevet til nogle i vores alder: I vores alder, vil vi høre det, uden det er pakket ind. (Stephanie) Det er nogle letlæselige bøger, uden avancerede ord. (Oliver) Om krimigenren De 6 bøger virker ikke helt så meget som krimier, men der er vel en lille smule krimi i dem. (Line) Selve temaerne var også spændende da der blev taget mange ungdomsproblemer op. (Emil) Opdeling i pigebøger og drengebøger og derefter en kollektiv diskussion er godt. (Jesper) Eleverne mente, at.: Vi lærte om at finde specielle træk ved forskellige genre, og hvordan bøger kan bygges op altså med tre forskellige forfattere, og stadigvæk give en fælles betydning for bogserien. Vi lært også at man kan bygge bogen op sådan som denne serie, altså man kan gå sammen flere forfattere og skrive måske to bøger hver, hvor man vælger et specielt synspunkt. Vi lærte om komposition, og de aspekter, der gør at en historie bliver spændene eller kedelig. Vi skulle derefter lære om personkarakteristik hvor vi lærte om det at finde de ydre og indre personligheder i en karakter. Vi lærte også lidt om skriftsproget som man kan se som eksempel på de tre forskellige forfattere, og som har et meget forskelligt skriftsprog. (Emil,Mathias og Andi) Om de enkelte bøger Jeg synes at dem fra Nicks synsvinkel nok var de mest spændende (Cæcilia) De bøger jeg fik læst var okay gode, jeg kunne godt sproget og den måde forfatteren skrev bogen på (Sacha)

Det gjorde Klippen, Voel Ved dansklærer Karin Hauge Søe og 8. i skoleåret 2010/2011 Eleverne havde en ekstra nysgerrighed over for gymnasielivet, som skildres fra seriens begyndelse i delroman 1. Serien var måske grænseoverskridende for nogle det er en kristen friskole, men Karins holdning er, at det er en del af virkeligheden med de realistisk skildrede miljøer. Det er vigtigt også at få den del af virkeligheden bearbejdet. Ingen elever kom og sagde, at det var for meget. Nogle sagde, at der står nogle grimme ord eller Ved du godt, hvad de skriver? Hovedindtrykket har været, at hovedpersonerne kan man godt lide. Selv om personerne befinder sig i nogle miljøer, man kan mene noget moralsk om, så bliver miljøet godt repræsenteret i en form for realisme. Hvis det var usympatiske hovedpersoner, kunne miljøerne godt have været svære at forholde sig til. Struktur Eleverne fik bøgerne inden jul nogle tog alle 6 med hjem. Alle fik bog 1 til juleferien. Det var ikke for meget at bede alle læse del-roman 1. Eleverne havde 14 dage til at læse løs i på grund af skolens terminsprøver i uge 1. I uge 2 gennemgik klasen del-roman 1. Der var en uge til gennemgangen i alt 6 lektioner. Efter juleferien skulle alle have en bog, inden for delromanerne nr. 2 5. I 4 grupper skulle eleverne læse i uge 2. I uge 3 gik eleverne i gang med gruppearbejdet. I Uge 3 blev der brugt 6 lektioner. Bog 6 blev udleveret med besked om, at den skulle læses i uge 3. Minimumskrav til gruppearbejdets analysedel var følgende: Berettermodel Personkarakteristik Miljøbeskrivelse Plotmodel Fortællersynsvinkel De 5 punkter blev indført ved modellering af Karin. Uge 4: Grupperne fremlægger for hinanden. Det var rart, at alle grupper vidste, at alle kom igennem de samme punkter. Hver gang startede gennemgangen med berettermodellen en slags referat af delromanen. Der var ca. 1 lektion pr. gruppe. Uge 5. Klassen arbejdede med bog 6 ud fra de samme 5 punkter. Der blev anvendt ca. 4 timer. Eleverne er nu fortrolige med serien og punkterne, derfor bliver det en kortere lærerstyret gennemgang. Bog 5-gruppen havde læst alle del-romaner. Den fik derfor en ekstra opgave, der gik ud på at lave plotmodel over hele serien. Evaluering Eleverne har aldrig været så bevidste om genrer før, fx at en krimi har et plot, og at beretttermodellen er oplagt i forhold til genren. Der var afsluttende spørgsmål ved Karin og Hanne. De skulle både besvares individuelt og i grupper, hvor fx krimiens 10 bud (s.28 i Litteraturguiden) blev inddraget. Karins indtryk er, at eleverne har oplevet forløbet som spændende, de kan li krimigenren. Synes, at det er velskrevne bøger, og at læseren bliver ført godt ind bag ved hovedpersonerne. At hver bog har sin egen handling og sit eget tema, så som hate crime og drug rape og stoffer i det hele taget, er imponerende. Forfattersamarbejde gør den umiddelbare læsning og tekstarbejdet mere interessant, også på grund af de skiftende synsvinkler, hvor eleverne kommer til at kende hovedpersonerne. I det hele taget virker det godt med de skiftende bøger og synsvinkler. Eleverne kan se det hele for sig og danne sig et indtryk af miljøet. Den velskrevne serie leger med ordene i forhold til ungdomssproget: Som eleverne bed mærke i, er skurkens hjem til sidst karakteriseret med en blærerøvsæstetisk lorteindretning. Det, fandt de, siger både noget om personen, der siger det i romanen, og om den person, der har det hus. Egentlig mente eleverne, at det var en lorteindretning, fordi den er upersonlig og kun har til formål at vise ejerens rigdom over for andre. Klassesamtalen drejede sig også om det vilde liv ikke fordi, serien reklamerer, men man kan godt blive nysgerrig. Eleverne nåede frem til, at de skildrede ungdomsliv kan være fristende, men idéen med romanlæsningen er, at nok er det samtidsrealistisk, men i virkelighedens verden træffer man selv sine valg i forhold til at spejle sig i romanen. Brugsværdien i det virkelige ungdomsliv er ifølge Karin, at eleverne får et indblik i den fristende verden, så de er rustede, inden de eventuelt møder det. Den generelle oplevelse er, at eleverne har været glade for at læse nogle anderledes bøger hvor serien er alternativet til at læse en fælles roman. Seriens del-romaner er rimelig tilgængelige at gå til. Efter forløbet står netop Karins erindring om, at mange gerne ville have dem alle i juleferien!

Det sagde eleverne i 8. på Klippen om Genstart Om forventninger til serien Rimeligt store forventninger: Jeg havde forventet mig nogle rimelige barske bøger: Og det må man sige at bøgerne var. (Kasper) Om oplevelse ved at læse bøgerne For mig var det mere om en bog om fire unges liv: Det var sjovt at læse om det, da man lidt selv kunne sætte sig ind i nogle af deres problemer. (Amanda) Om at læse 3 ud af 6 i en serie Jeg har læst 1, 2, 3, 4, og 6, og det syntes jeg var rigtig godt: Jeg ville gerne have haft 5 med, men det havde jeg ikke tid til Man kan sagtens lade være med at læse dem i rækkefølge, men det bliver meget bedre hvis man gør. (Monica) Jeg synes at hvis bare man læste nummer 1 og 6 kunne man godt have en sammenhæng men det at læse en bog imellem gjorde bare nummer 6 nemmere at forstå. (Lucas) Om de tre forfattere og serien jeg kan især godt lide Ina Bruhn s måde at skrive på. Modsat de andre de er lidt mere kedelige. Caroline Ørsum skriver okay, men jeg synes det er en anelse kedeligt når hun skriver. Ikke så spændende: David Meinke jeg har ikke læst hans bøger. Hans bøger er lidt mere drengede og perverse end de andre. (Sarah) Det klarede de vildt godt. Fx når man lavede miljøkarakteristik. Det passede vildt godt sammen (Kasper) Om klassegennemgangen af bd. 1 og 6 Jeg har lært hvad en plotmodel er. Jeg vidste slet ikke hvad det var før vi gik i gang (Kasper) Om Litteraturguiden Den er til at forstå og den fungere godt. Fordi det gør det lettere at overskue og arbejde med. Og det var noget godt materiale. (Sarah, Mads og Malthe) Om serien lever op til, hvad en god krimi er Ja, der er alt: en sag, nogle spor, sagen opklaret (Mads) Vi synes det er en god børne krimi, men den er ikke så krimi agtig. Fordi den følger mere unges problemer. (Sarah, Mads og Malthe) Både og: Jeg synes at det var nogle rigtig gode bøger. Men så meget krimi synes jeg heller ikke det var. Det blev nogle gange lidt langtrukkent med alle de fester og sådan. I hvert fald i nogle af bøgerne. Men specielt i 1, 4 og 6 synes jeg, de var krimi-agtige (Monica) Om at få 14 dage til at læse i Jeg fik læst meget mere end jeg normalt gør, og det var dejligt. Det havde dog ikke været så sjovt hvis bogen jeg læste ikke sagde mig noget. Men jeg synes helt klart at de her bøger var interessante at læse. Nok fordi det er unge mennesker og man kan godt kende nogle af de bekymringer/problemer de har fx med deres forældre osv. (Julie) Perosnligt synes jeg, det var lidt stressende. Måske fordi jeg ikke læser så meget til daglig. (Kasper) Om titlen Genstart er en god titel. De skal jo prøve at komme videre og genstarte selvom Jonathan er væk. Og jeg synes at de der tastaturknapper der er på forsiden gør det lidt mere mystisk. (Sara)

Evalueringsidéer Evalueringssamtale Lad eleverne associere ud fra titlerne efter forløbet: GENSTART Atrl + Alt + Delete GENNEM NATTENS GADER ABERNE DEN RØDE SOFA UNDER ENGLENS VINGER ROD SPORENE ENDER Max. 5 linjer om hvert udtryk. Klassesamtale om deres svar og forståelse i forhold til før-læsningen og efter-læsningen. Dette kan også indgå: Hvad ved eleverne nu om krimigenren Om forfatteres måde at skrive krimi på? Serieanmeldelse Lad eleverne skrive en serieanmeldelse med udgangspunkt og/eller inspiration fra følgende citater: Værsgo så er der serveret: en ny dansk ungdomsserie hæklet sammen af venskab, kærlighed og kriminalitet: Det er en vellykket og effektiv cocktail. Zenia Johnsen, www.fortællingen.dk Puls, drive og tophumor. Vellykket TV-serie på bog i den nye Genstart-serie. Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende Eleverne behøver jo ikke at være enige, men kan også bruge citaterne til at gå imod vurderingerne eller vælge en mellemvej og nuancere i forhold til forskellige forhold, til serien som helhed og del-romanerne. Krav til opbygning og indhold er som udgangspunkt følgende: Anmeldelsens titel Eventuelt en undertitel En manchet med titel, forfatter, antal sider, forlag og årstal Resumé Tema Det særligt interessante Vurdering fokus på Eventuel perspektivering til andre romaner og film, forfatterens andre udgivelser. Til sidst oplistning af de enkelte del-romaner. Stjernesymbol ud for hver titel: = dårlig = ok = god = fremragende En sætning ud for hver titel. Sætning skal ramme plet. symbol på de enkelte delromaner som med Genstarts-logoet Anmeldernavn og e-mail Inspirationskilde: http://www.boganmeldelser.dk/skabelon.asp Her kan skabelonen gratis downloades. På skoleintra findes også standardskabelon, som kan tilrettes, så der kommer flere danskfaglige, obligatoriske punkter med. Der findes en generel beskrivelse af anmeldergenren på: http://www.aiu.dk/aiu/application. do?command=getdocument > avisnet >Håndbog Kriminovelle med inddragelse af DSB s noveller på nettet DSB s månedsblad Ud & Se i 2011 kan inddrages. Bladene findes tilgængelige på nettet. I 2011 er 12 mere eller mindre kendte skønlitterære forfattere inden for voksenlitteratur blevet bedt om at skrive en kriminovelle til hver sit blad. Nævnes kan eksempelvis Kathrine Marie Guldager, som er marts måneds forfatter. Eleverne kan hente novellerne på http://www.dsb.dk/ kundeservice > Ud & Se > Ud & Se 2011. Eleverne kan læse dem i eget tempo, og så mange de hver især har lyst til, inden de som opgave i skriftlig fremstilling afleverer en kriminoveller inspireret af ungdomskrimierne i Genstart og kriminovelleudformningen i DSB-novellerne. Sidst i Kathrine Marie Guldagers novelle er angivet link til blandt andet et Kathrine Marie Guldager-interview med overvejelser over genren og den konkrete kriminovelle plus et spor til afsløring af, hvem moderen i hendes krimi (med den åbne afslutning). Det fin-

des på: www.dr.dk/krimi, hvorfra novellerne også kan podcastes. Direkte link til interview, podcast eller download til computer: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/laeseklubber/krimiklubben/kriminoveller/forfatterinterviews/20101222161036_1.htm Layout Det er en oplagt mulighed at arbejde med layout (ordenskarakter) og genre. Snak med eleverne om DSB s layoutkoncept. Kræv af dem, at de afleverer med et tilsvarende layout. Det skal nok optimere dem også i relation til den skriftlige prøve at blive inspireret fra virkelighedens verden. DSB-konceptet rummer inspirationen til at gøre noget ved layout inden for en fiktiv genre: Der er velvalgt rubrikstørrelse Der er midtercentreret rubrik hen over spalterne Der er midtercentreret forfatter- og illustratornavn i velvalgt størrelse (større end brødtekst, her versaler, og mindre en rubrik) Der er to spalter linjerne har en læsbar længde med tilpas mange ord Der er sidefod Der er et fremhævet begyndelsesbogstav Begyndelsessætningen er med fed skrift Der e to lag i afsnitsmarkering Der er illustration. En billedmotage er en mulighed Faktaboks udformet som en lap på en opslagstavle om forfatter og illustrator N. B. Nogle af disse finesser vil eleverne sikkert kunne huske til den skriftlige prøve, hvis de vælger at skrive en tekst inden for fiktionsgenrerne. Det er dog tekstindhold og genre, der er det vigtigste, men er selvfølgelig et samspil mellem layot og genre/ indhold. Eksempler på evalueringsspørgsmål Hvilke handlingsmomenter eller temaer i serien vakte noget i dig fx undren, provokation, væmmelse, angst, nysgerrighed eller glæde? Hvad har du danskfagligt lært ved klassegennemgangen af del-romanerne 1 og 6? Hvad synes du om forfatternes måde at skrive på hver især? Bemærkede du forskellig skrivestil? hvis ja, forklar på hvilken måde de tre forfatteres stil var. Lever serien op til dine krav om, hvad en god krimi er? Forklar. Lever serien op til dine krav om, hvad en god ungdomsroman er? Forklar.

Fortsættes næste side

Fortsættes næste side