4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes melodi) 675: Gud, vi er i gode hænder (Egmoses melodi) 29: Spænd over os I Åstrup i stedet for dåbssalmer: 696: Kærlighed er lysets kilde Gud er stor, siger muslimerne i deres trosbekendelse. Større end alt andet, vi kan forestille os her i livet. Han har 100 navne, men menneskene kender kun de 99, for Gud er altid større end hvad mennesker overhovedet kan vide. Det samme handler teksterne til i dag om. Gud er altid større, end vi kan forestille os. Uanset hvor meget vi prøver at udforske ham og kigge ham i kortene, så er han altid større og mere, end vi kan forestille os. Der vil altid være noget 1
gådefuldt over Gud, som også markerer, at der er forskel på Gud og mennesker. Vinklen vi betragter verden fra er forskellig. Det handler beretningen om Jesus der stilner stormen om, og også beretningen fra Jobs bog, hvor Gud sætter Job på plads. I fortællingen er vi på det sted, hvor Job kommer til Gud for at få oprejsning. Han har oplevet ulykke på ulykke, og nu synes han ikke, at Gud kan være det bekendt mere, så han går i rette med ham. Men Guds svar er ingen undskyldning: Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Hvem spærrede havet inde bag porte? Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker? Job er ganske vist gudfrygtig og god mod alle men Gud er større. Job tror, at verdensordenen skal være gennemskuelig at retfærdigheden skal gå op, så vi forstår den. Men hvem er vi, der tror, at vi kan tæmme og indfange meningen og gennemskue Guds planer? Gud er større, og vi kan alene lægge livet i Guds hånd og sætte vores lid til ham. Ind imellem er der indtryk og billeder, der brænder sig ind i vores erindring. Måske fordi de i et øjeblik gav os et glimt af erkendelse om livet. Eller måske er det bare fordi vi har set på 2
dem så mange gange igennem så mange år, at de gør uudsletteligt indtryk. I Zions kirke i Esbjerg, hvor jeg er vokset op, er der et stort altermaleri af Jesus der stiller stormen af Kresten Iversen. Min søster og jeg har som børn tit fniset over, at Jesus er malet helt grøn, som om han er ved at få alvorlig søsyge. Men det var også et godt billede af kigge på. Alle mand i båden kæmper løs med master og bekymringer, og Jesus sidder roligt og fortæller til disciplene. I en fiskerby som Esbjerg, var det et oplagt motiv at have som altertavle. Der var mange af fiskerne, som netop prøvet at sidde i en fiskekutter, mens bølgerne rejste sig som højhuse foran den. Og de havde godt nok ikke Jesus så håndfast med sig båden som disciplene, men han var med ombord på en eller anden måde. Og selv som barn kunne jeg også godt gennem billedet forstå noget af, hvad beretningen handler om. Den handler om, at vores bekymringer ofte kan rejse sig som en mur foran os, og få vores liv til at se helt uoverskueligt ud. Og de bekymringer som bølgerne har symboliseret, har så ændret sig med alderen fra at handle om at skulle holde til at vente på at måtte pakke 3
julegaver op, til pigefnidder og kærestebekymringer. Billedet mindede om, at tro er at tilliden til Gud er større end vores frygt. Kunstneren Svend Havsteen-Mikkelsen har også malet over et kunstværk over dagens tekst. Det er et stort, mørkt, gråt billede af en sø (som ligner et stort hav) i oprør med skumtoppede bølger. Det er dunkelt og skræmmende, ikke mindst hvis vi bevidst eller ubevidst ser det som et billede på de kampe og bølger, vi selv har i vort liv. Scenen på søen var skræmmende. Disciplenes vækkede Jesus, og det ville vi nok også af og til gøre, hvis han lå lige der. Men ofte er han ikke lige til at få øje på, og det gælder også på Havsteens Mikkelsens billede. I første omgang ser det ud som om, der kun er hav. Men ser man godt efter, så får man øje på en lille, undseelig båd midt på en stor, skræmmende bølge. Bare et par streger som markerer, at her er der en båd. Og hvis man kigger rigtig, rigtig godt efter, så ser man, at dér i stævnen af båden der står en skikkelse med udstrakt hånd. To røde streger som er Jesus. 4
Lige som billede i Zions kirke, er motivet her øjeblikket lige inden Jesus stilner stormen. Disciplene har vækket Jesus og konfronteret ham med deres frygt og dødsangst. En mand i den menighed, hvortil maleriet med de to røde streger oprindeligt var malet til, sagde da han første gang så maleriet: Der er al for meget vand og al for lidt Jesus. Og det kan han have ret i, at der er meget vand, og meget mørke og mange bølger, og temmelig lidt Jesus. Men det store er, at har man én gang set de to røde streget, der er Jesus, så er det dem, der fylder mest. Og så betyder bølgerne ikke så meget. De er der, men deres magt er brudt. De skræmmer ikke mere på samme måde. Begge malerier fortæller på deres måde, at Gud er større selvom han ikke altid er så tydelig. En par røde streger midt i alt det mørke og grå. Eller en lysende, grøn skikkelse som ser ud som om bølgerne ikke komme ham ret meget ved. Det er den Gud, som Ellen også er blevet døbt til at høre samen med. Han er ikke altid så synlig, men hvis først troen har fået 5
øje på ham, så ændres perspektivet på bølgerne. Så fylder de ikke så meget mere. Jeg synes det er let, at have forståelse for fiskerne og deres frygt for bølgerne. Det kan næsten være lidt irriterende og provokerende, at Jesus ikke kan se problemet. Hvorfor er I bange, I lidettroende? Gud er større. Tonen er en lille smule bedrevidende, en anelse irriteret over at menneskene ikke fatter hans storhed. Beretningen vil holde os fast på, at Gud er større. Den vil lære os at stole på, turde tro på, at netop den storhed vil han bruge til at bane vej for os gennem livet, hvad end det byder os af kaos og storme, af lidelser eller bølger af glæder og kærlighed. Gud er større end bølgerne, end vores usikkerhed og frygt. Han er større end vores lille tro kan rumme. Det er godt at vide. Amen 6
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Gode Gud, du er altid større end vores frygt, vores vantro og vores bange anelser. Vis os lidt af dit perspektiv, når bølgerne går op over ørerne på os og skræmmer os. Gør vores lille tro en lille smule større. Vær med Ellen, som i dag er blevet døbt, og bevar hende altid i din kærlighed og fred. Vær med alle, som lever, hvor kærligheden har trange kår. Vi tænker på alle som lever i lande med krig og konflikt. Vi beder dig for alle børn, som bliver født under utryghed og ufred. Vær med alle børn, der vokser op uden mad nok, uden muligheder og uden kærlighed Vær med din kirke her og ud over hele jorden. Må kirken være lys og salt i verden. Vær med alle der har magt og indflydelse Politisk, økonomisk og religiøs. Lad dem bruge deres magt med visdom fra dig, og med mennesker og ikke økonomi, som målet for deres beslutninger. Vi beder for alle, der ikke forventer noget af livet. Vi beder for alle der ikke har nogen at vente på. Vi beder for alle ensomme Alle der er bange og bekymrede 7
Vi beder for alle der er i konflikt med dem de elsker Vi beder for alle, der snart skal dø og for os der har mistet. Hjælp os til at leve med savnet og vær du selv hos dem, som vi savner. Gode Gud, vi sætter alt vort håb til dig, du, som er vores far i dag og alle dage og til alle tider. Amen Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen. Bekendtgørelser: Næste søndag: 9.00 i Vonsbæk, 10.30 i Åstrup. Tirsdag d. 31. Gudstjenesteværksted 2. februar: Kyndelmisse 8