Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Relaterede dokumenter
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Velkommen. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering Britta Bjerrum Mortense

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

KL hjerneskadekonference den 26. marts Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

Godkendt: August 2016

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Borger med erhvervet hjerneskade

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Den Tværsektorielle Grundaftale

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Det regionale projekt Bristede Drømme-Nyt håb - Status november 2013

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.

Resume af forløbsprogram for depression

Sundhedsaftalerne

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

udmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Personkreds. Forløbsprogrammerne for rehabilitering. af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Opbygning af sundhedsaftalen

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

Geriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Servicetjek på hjerneskadeområdet

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Temadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018

Høringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet

Workshop DSKS 09. januar 2015

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

human first Indsatsområder

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Workshop om SOSUassistenternes

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Transkript:

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa Valente, Ph.d.-studerende, videnskabelig assistent, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet

Organisationsanalysen MTV-spørgsmål: 1. Hvad kan den internationale litt. bidrage med i etableringen af modeller for organisering af sammenhængende hjerneskaderehabilitering i Danmark? 2. Hvilke barrierer og muligheder eksisterer der for et sammenhængende forløb med hjerneskaderehabilitering? 3. Hvordan opnås sammenhængende forløb med hjerneskaderehabilitering på tværs af sektorielle og fagprofessionelle grænseflader?

Metode MTV-spørgsmålene besvares gennem to delanalyser: 1. Et systematisk review af den nationale og internationale videnskabelige litt. om organisering af sammenhængene hjerneskaderehabilitering 2. En interviewundersøgelse, der afdækker og besvarer spørgsmålene med et særligt fokus på dansk kontekst. Fokus på to grænseflader i organiseringen: 1. Interorganisatoriske grænseflader 2. Intraorganisatoriske grænseflader

Metode Litteraturstudium: Systematisk litteratursøgning i 7 databaser indenfor følgende felter: medicin, rehabilitering, organisation og velfærd. To søgninger gav i alt 2.324 artikler. 13 artikler relevante i besvarelsen af de opstillede MTV spørgsmål. Typisk kvalitative studier. Interviewundersøgelsen: 4 fokusgruppeinterviews med centrale aktører fra primær og sekundær sektor. Ialt 35 deltog i fokusgrupperne 3 semistrukturerede interviews med praktiserende læger Den grå litteratur er inddraget i analysearbejdet.

Centrale barrierer for organisering Fire centrale barrierer for etablering af sammenhængende forløb: 1. Utilstrækkelig koordinering og samordning på tværs af primærog sekundær sektor samt internt i kommunalt regi 2. Utilstrækkelig fleksibilitet i rehabiliteringsforløbets overgang mellem primær og sekundær sektor 3. Utilstrækkelig vidensoverførsel mellem sygehus og kommune 4. Utilstrækkelig neurofaglig viden i kommunalt regi herunder viden om personer med erhvervet hjerneskades rehabiliteringsbehov og eksisterende relevante rehabiliteringstilbud

Centrale indsatsområder (muligheder) Udvikling af genoptræningsplanernes indhold og mulighed for opdatering heraf i kommunalt regi Skabe øget koordination og samordning herunder: 1) formaliserede samarbejdsstrukturer mellem sektorer mhp. at sikre koordination og samordning af den multidisciplinære og tværsektorielle indsats 2) sikre kommunikation mellem faggrupper og forvaltninger internt i kommunalt regi, således at personer med erhvervet hjerneskade får de rigtige tilbud og ydelser på relevante tidspunkter i forløbet Stiller krav om koordinerede indsatser, der tager højde for den enkelte patients individuelle/unikke sygdomsforløb og behov. Sikre afklaring af myndighedsansvaret for den koordinerede indsats

Centrale indsatsområder Udvikling af strukturer der understøtter udvikling af neurofaglig viden tværsektorielt og internt i kommunalt regi: 1) sikring af relevant neurofaglig viden i genoptræningsplanerne 2) formaliseret viden om tilgængelige specialiserede og almene rehabiliteringstilbud og deres kvalitet 3) neurofaglig viden i multidisciplinære teams, således at viden altid er tilgængelig 4) indførsel af standarder for organisering af hjerneskaderehabilitering. Større fleksibilitet i forløb med mulighed for overgangsfaser mellem sektorerne Viden i form af grupperinger/ klassificeringer af hjerneskaderehabiliteringstilbud og behov i forhold til relevante indikatorer - skaber overskueligt og informeret grundlag for beslutninger om henvisning og understøtter et ensartet kvalitetsniveau i indsatsen.