Regler for repetitionsspil

Regler for repetitionsspil Klassen inddeles i grupper af 4 personer. I spillet er udformet 11 spørgsmål (disse kan ændres fra emne til emne, så spillet er anvendeligt til mange typer af repetition). Når spillet starter, informeres eleverne om reglerne. Hvert hold får fra start samme spørgsmål men kun ét ad gangen. Det vil sige, at grupperne skal besvare det ene spørgsmål, og have svaret godkendt, før de må besvare det næste. Nogle grupper besvarer hurtigere end andre - heri konkurrencen: Det gælder om at komme længst på et spillebræt i løbet af den tid, der er til rådighed (fx 60 minutter). På spillebrættet rykker grupperne frem, når de har besvaret et spørgsmål og altså fået besvarelsen godkendt af læreren. Det vil sige, at de skal skrive svaret ned på det udleverede spørgsmål, vise det til læreren og helst få det godkendt første gang. For hvis svaret godkendes første gang, må gruppen rykke 3 felter frem. 2. gang kun 2 felter. 3. gang kun 1 felt. Og 4. gang får de et helt nyt spørgsmål og må altså blive stående på samme felt. Grupperne sætter krydser med tuds på spillebrættet (alternativt kunne der være spillebrikker). Der bliver en del kaos i lokalet, idet der jo er flere grupper og kun én lærer til at godkende svarene. Dette plejer dog at styrke intensiteten, ligesom det styrker elevernes engagement, idet der jo er forskel på, hvor langt grupperne må rykke afhængig af, hvor mange gange svaret skal tilpasses (efter tilbagemelding fra læreren). Der opsættes altså et andet kriterium end blot hurtighed. Det kan jo betale sig at bruge mere energi på en god besvarelse frem for bare at svare som den hurtigste. Spillet afsluttes når tiden er udløbet. Den gruppe, som er nået længst på spillebrættet, vinder æren. Nedenfor er indsat de spørgsmål, grupperne skal besvare som afslutning på et sociologiforløb i 1.g. Spørgsmålene er indsat på en sådan måde, så de kan udskrives og printes på begge sider, således at spørgsmålene står på den ene side og team og spørgsmålsnummer på den anden. Jeg plejer at anvende forskellige farver papir for at markere de forskellige teams, ligesom de krydser af på spillepladen med en matchende tuds.

Team [en elevs navn] Spørgsmål 1

1. Hvornår, og hvorfor, begyndte man at stratificere på baggrund af levevilkår i Danmark?

2. Giddens beskriver den tid, vi lever i, som et senmoderne. Hvad mener Giddens hermed og hvordan adskiller det senmoderne sig fra, hvordan det var at leve tidligere?

3. Kapitel 1 i Liv i Danmark har overskriften At konstruere sin egen identitet. Hvad menes hermed og hvordan hænger det sammen med det samfundsfaglige genstandsfelt (hvad samfundsfag er)?

4. Hvordan afgøres om man har en lønmodtager-, en karrierebunden- eller en selvstændig livsform? Forklar desuden de tre livsformers forhold til/mellem arbejde og fritid.

5. Hvem har de dårligste levevilkår i Danmark? Dokumentér jeres påstande med datamateriale fra Liv i Danmark.

6. Forsøg at forklare forskelle og ligheder mellem Ulrich Bech og Giddens.

7. Hvad er forskellen på social identitet og personlig identitet?

8. Vi taler om, at der foregår en dobbeltsocialisation i dag. Hvad menes hermed? Og forklar desuden hvorfor socialisationen er blevet dobbelt.

9. Livsstilsanalysen bygger på et afgørende grundlag: at der er sammenhæng mellem de valg, vi træffer i livet. Forsøg i denne sammenhæng at forklare, hvad Pierre Bourdieu mente med begreberne habitus og kapital.

10. Hvilke(t) segment(er) hører opera? Dansk top? Spiser hakkebøf med bløde løg? Salat? Går på kunstudstillinger? Kører i Audi? Cykler på arbejde?

11. Opstil mindst 2x3 spørgsmål som kunne danne rammen om en levevilkårsundersøgelse. De første tre skal tage udgangspunkt i at afklare, hvilken socialgruppe man tilhører. De næste tre om hvilke levevilkår man har.