PLO s repræsentantskabsmøde den 30. november 2013

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14-11-2013 Sagsnr. / Dok.nr. 2013-6149 / 834226 Formandsberetning PLO s repræsentantskabsmøde den 30. november 2013 Kristianiagade 12 Tlf 3544 8477 E-post plo@dadl.dk Fax 3544 8599 2100 København Ø Tlf 35448451 (direkte) E-post poh.plo@dadl.dk (direkte) www.laeger.dk

2/28 1. Indledning... 3 2. Forårets konflikt.... 3 3. Efterårets forhandlinger... 4 4. De praktiserende læger siger nej til brugerbetaling.... 6 5. Vision for almen praksis.... 7 6. Ny vagtordning i hovedstaden... 7 7. Falck og Region Nordjylland i urent trav... 8 8. Kommunikation... 9 9. Datafangst tæt på målet... 10 10. PLO's akutpladspolitik.... 11 11. Den nye PLO Efteruddannelse... 13 12. Lægedage mod nye højder.... 13 13. Tiltag på IT-området.... 14 14. Arbejdet i Lægeforeningen... 15 Bidrag fra PLO-Regionalt.... 16 PLO-Syddanmark... 16 PLO-Sjælland... 18 PLO-Nordjylland... 20 PLO-Midtjylland... 22 PLO-Hovedstaden... 24 PLO Færøerne.... 27

3/28 1. Indledning. Hovedemnet for dette repræsentantskabsmøde, og medlemsmøderne forud, er de igangværende overenskomstforhandlinger. Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 29. juni viste stor uenighed i PLO og har også præget forløbet af de hidtidige forhandlinger her i efteråret. Bestyrelsens vurdering er, at der hele tiden har været udbredt enighed om målet sikring af fremtiden for almen praksis ved en ny aftale med RLTN. På dette repræsentantskabsmøde vil bestyrelsen fremlægge en status på forhandlingerne, og vi skal drøfte, hvad vi i fællesskab kan gøre for at få så god en forhandlingsaftale som muligt. 2. Forårets konflikt. Forårets konflikt har nok været den mest dramatiske periode i PLO s historie, og det ville nok sprænge rammerne for denne beretning, hvis alle begivenhederne skulle omtales. Derfor følger her blot en summarisk gengivelse af de mest centrale begivenheder: Forud for sidste ordinære repræsentantskabsmøde den 6. april var der fortsat forhandlingssammenbrud, og hele situationen var meget uforløst. Det forekom helt udelukket, at overenskomstforhandlingerne ville blive genoptaget, og derfor brugte vi det meste af tiden på repræsentantskabsmødet på at diskutere konfliktscenarier og aktionsmuligheder. Diskussionerne på repræsentantskabsmødet vidnede om stor enighed og bred opbakning til bestyrelsens konfliktlinje. I forlængelse af repræsentantskabsmødet den 6. april fremsendte bestyrelsen den 27. april en invitation til RLTN om at genoptage overenskomstforhandlingerne. RLTN kvitterede ved få timer før det aftalte møde den 30. april at fremsende et nyt oplæg, som indeholdt en skærpelse af kravene til PLO. Vi måtte på mødet konstatere, at der ikke var grundlag for at genoptage forhandlingerne. RLTN opsagde overenskomsten den 3. maj, og senere samme dag fremlagde sundhedsministeren et udkast til lovforslag om almen praksis. Regeringen lagde op til afskaffelse af PLO s aftaleret, vi fik ingen plads i Praksisplanudvalget, plankompetencen overgik til regionerne, vi blev pålagt at indberette patientfølsomme oplysninger til regionerne, ministeren blev udstyret med alskens beføjelser til at detailregulere almen praksis osv. Udkastet mødte massiv modstand på de medlemsmøder, som vi afholdt i maj måned, og på det grundlag opfordrede bestyrelsen medlemmerne til at deponere ydernumrene i PLO. Konkret foregik det ved, at kollegerne indsendte en frasigelseserklæring til vores sekretariat, som gav repræsentantskabsmødet den 29. juni fuldmagt til at aflevere ydernumrene, hvis situationen tilsagde det. 91 % af kollegerne valgte at følge bestyrelsens opfordring.

4/28 Regeringen fremlagde det endelige lovforslag den 28. maj, og i forhold til udkastet til lovforslag var PLO sikret plads i Praksisplanudvalget, antallet af ministerbeføjelser var indskrænket, pariteten i behandlingen af sager om enkeltlæger var bevaret, og der skulle ikke indberettes patientfølsomme oplysninger til regionerne. Vi brugte de første tre uger af juni til et intensivt lobbyarbejde på Christiansborg. Bl.a. på vores foranledning blev der stillet ca. 110 spørgsmål til sundhedsministeren, som i en række svar imødekom PLO s synspunkter. Bl.a. fremgik det af svarene, at lovforslaget ikke ændrede på vores aftaleret. Der blev stillet 12 ændringsforslag. Ved den endelige afstemning i Folketinget den 27. juni stemte et flertal bestående af regeringspartierne og Venstre for lovforslaget, mens et mindretal bestående af konservative, Liberal Alliance, Enhedslisten og Danske Folkeparti stemte imod. Danske Regioner inviterede PLO s formand og næstformand til et møde den 20. juni, hvor budskabet var en invitation til at genoptage overenskomstforhandlingerne nu, hvor lovforslaget så ud til at blive vedtaget i Folketinget. Under selve mødet kom Danske Regioner ikke med nye indrømmelser overfor PLO, og parterne kom derfor ikke hinanden nærmere. Repræsentantskabsmødet den 29. juni blev, som alle ved, en langvarig og intens affære med en meget livlig debat. Mødet endte med en beslutning om, at 24 repræsentanter stemte for at aflevere ydernumrene, 25 stemte imod og 1 undlod at stemme. I konsekvens af repræsentantskabsmødets beslutning valgte Henrik Dibbern at gå af som formand. Bestyrelsen besluttede på et efterfølgende møde samme dag at konstituere mig som ny formand frem til repræsentantskabsmødet den 30. november. På bestyrelsesmødet den 8. juli meddelte Peter Magnussen, at han ville forlade posten som næstformand og i konsekvens heraf også udtræde af forhandlingsudvalget. Tue Müller meddelte på samme møde, at han ønskede at udtræde af forhandlingsudvalget. I stedet valgtes Anna Mette Nathan som ny næstformand og medlem af forhandlingsudvalget. Endvidere blev Søren K. Jensen indvalgt i forhandlingsudvalget. Eddie Nielsen er således den eneste genganger fra det gamle forhandlingsudvalg. 3. Efterårets forhandlinger. Bestyrelsens arbejde i efteråret har naturligvis været domineret af genoptagelsen af overenskomstforhandlingerne. Vi godkendte den 3. september en aftale med RLTN om økonomirammen i overgangsåret 1. september 2013 til 31. august 2014. Rammen er reduceret med 44

5/28 mio. kr. i forhold til økonomirammen i 2. overenskomstår som følge af, at regionerne har opsagt centrifugeaftalen. Hvis opsigelsen af centrifugeaftalerne var slået fuldt igennem, ville økonomirammen have været reduceret med 88 mio. kr. Aftalen betyder, at der i forhold til det aktuelle omsætningsniveau er et økonomisk råderum på 140 mio. kr. i overgangsåret. Aftalen muliggør en afdæmpet vækst i aktiviteten i overgangsåret, og der vil således være plads til nye gruppe 1- sikrede patienter og fortsat, men afdæmpet, udvikling i indsatsen for patienter med kroniske sygdomme. Det er vigtigt at understrege, at der ikke inden for økonomirammen er aftalt nye tiltag. Hvis der på regionalt niveau er enighed om nye tiltag, er det derfor fortsat vigtigt at indgå 2-aftaler herom. Hvad angår overenskomstforhandlingerne, der vedrører perioden efter den lovbestemte overgangsperiode, har vi aftalt med Danske Regioner at afvikle overenskomstforhandlingerne i to spor: I det ene spor mødes vores forhandlingsudvalg i en særlig styregruppe med formandskabet i Danske Regioner, dvs. formand Bent Hansen og næstformand Carl Holst. Formandsskabet suppleres med RLTN s to politikere, Jens Stenbæk og Anders Kühnau. Styregruppen beskæftiger sig med en række af de store, indholdsmæssige udfordringer i overenskomstforhandlingerne, fx ressourcer følger opgaver og produktivitet m.v., men drøfter også bredere emner, som fx anvendelse af kvalitetsdata, samspillet mellem sygehusvæsenet og almen praksis m.v. Styregruppen ventes at afslutte sit arbejde i starten af 2014. I det andet spor kører de egentlige overenskomstforhandlinger. Vi har aftalt med Danske Regioner at tilknytte en ekstern facilitator, Søren Viemose, indtil videre i disse forhandlinger. Det første forhandlingsmøde fandt sted den 23. september, og der venter et intensivt forhandlingsforløb frem til senest 1. marts næste år, hvor vi har aftalt at afslutte forhandlingerne. Det er vores vurdering, at tilknytningen af en ekstern facilitator til forhandlingssporet og det parallelle arbejde i styregruppen kan medvirke til at skabe den fornødne fremdrift i overenskomstforhandlingerne, der i sidste ende vil kunne resultere i en forhandlingsaftale. På foranledning af den eksterne facilitator indledtes overenskomstforhandlingerne med, at hver af parterne præsenterede sit interesseoplæg for den anden part. Interesseoplæggene, der beskriver parternes forventninger og ønsker til en ny overenskomst, blev udsendt til alle medlemmer i begyndelsen af november. I starten af forhandlingsprocessen har vi fokus på i fællesskab at identificere udfordringer og problemområder og indkredse, hvor vi har fælles interesser. Næste skridt bliver at finde fælles løsninger. På forhandlingsmøderne den 24. oktober og den 5. november har vi gennemgået henholdsvis RLTN s og vores interesseoplæg. Vi har interviewet hinanden om

6/28 baggrunden for de formulerede interesser og forventninger til en ny forhandlingsaftale, og vi har haft en tæt dialog om, hvor vi hver især har de ømme punkter. Derudover har vi brugt de første par møder på at indgå en aftale om principperne for forhandlingsforløbet, som bl.a. indeholder en erklæret målsætning om at få en god overenskomst med et langsigtet perspektiv, der etablerer så stabile rammer for almen praksis som muligt. Det fremgår også af principaftalen, at parterne giver hinanden håndslag på aktivt at medvirke til at finde fælles løsninger på de fælles problemområder. Styregruppen vedtog på sit møde den 1. november en politisk udmelding, som vil indgå i de videre overenskomstforhandlinger. I den fælles, politiske udmelding, der blev udsendt til alle medlemmer i starten af november, udtrykker Danske Regioner og PLO en række synspunkter om centrale emner vedrørende data, ressourcer følger opgaver og rekruttering. Bl.a. er der enighed om, at nye opgaver i almen praksis skal følges af flere ressourcer, som er ét af vores vigtigste overenskomstkrav. Idéen med den politiske udmelding er, at den kan være med til at skubbe overenskomstforhandlingerne i den rigtige retning. Vi forventer, at de igangværende overenskomstforhandlinger kan føre frem til en forhandlingsaftale og dermed en ny overenskomst, der skal afløse den nuværende lovbestemte overenskomst. Det kan på den anden side ikke udelukkes, at RLTN s nye forhandlingsvilje ikke rækker til en ny overenskomst, hvilket dermed vil kunne udløse en konflikt med det offentlige. Bestyrelsen har derfor udarbejdet en konflikthåndbog, som så præcist som muligt skal kunne beskrive, hvordan de praktiserende læger er stillet, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at aflevere ydernumrene. Konflikthåndbogen udsendes sammen med dagsordenen til repræsentantskabsmødet. 4. De praktiserende læger siger nej til brugerbetaling. Diskussionen om for og imod brugerbetaling i almen praksis har igen-igen være oppe til offentlig debat denne gang initieret af Venstre. Vi benyttede anledningen til at spørge kollegerne om holdningen til brugerbetaling: Medlemsundersøgelsen viste, at 78 % af kollegerne er modstandere af brugerbetaling, 12 % er tilhængere og 10 % svarede ved ikke altså et komfortabelt flertal imod brugerbetaling i almen praksis. Ifølge undersøgelsen vurderer 86 % af kollegerne, at brugerbetaling i almen praksis fører til mere social ulighed i sundhed. Hver femte af kollegerne mener, at indførelsen af brugerbetaling vil medføre et fald i antallet af nødvendige konsultationer.

7/28 Der er således ingen tvivl om, at kollegerne mener, at indførelse af brugerbetaling er en rigtig dårlig idé, der vil medføre mere social ulighed i sundhed og en nedgang i antallet af nødvendige konsultationer. Brugerbetaling i almen praksis kan således risikere at betyde merudgifter i andre dele af sundhedsvæsenet. 5. Vision for almen praksis. På tillidsmandskonferencen den 2. oktober var ét af temaerne igangsætning af en visionsproces, som gerne skal føre frem til en ny vision for almen praksis. På baggrund af tilkendegivelserne på konferencen besluttede bestyrelsen den 21. oktober at igangsætte arbejdet med at formulere en ny vision. Arbejdet vil komme til at berøre alle PLO s medlemmer. I første omgang er der nedsat en fælles styregruppe med DSAM, som får til opgave at kridte banen op og sætte rammerne for visionsprocessen. 6. Ny vagtordning i hovedstaden. Som alle ved, har Region Hovedstaden henover hovedet på kollegerne i hovedstaden besluttet at nedlægge den nuværende, velfungerende lægevagt og erstatte den med en sygeplejevisiteret vagtordning fra den 1. januar. Beslutningen er truffet uden antydning af fagligt og økonomisk beslutningsgrundlag. PLO har indbragt regionens beslutning for en opmand med påstand om, at regionen har tilsidesat bestemmelserne i overenskomsten om høring af samarbejdsudvalget forinden beslutning. Regionen har handlet groft overenskomststridigt, og vi kræver, at regionen idømmes en betydelig bod. Vi forventer, at opmandens kendelse foreligger omkring den 1. december. Lige nu kæmper regionen for at blive klar med den nye vagtordning til den 1. januar. Regionen har ikke ønsket at indgå aftale med PLO om vagtordningen, og derfor har vi frarådet vores medlemmer at søge ansættelse i regionens vagtordning. Det er lige nu uklart, om det overhovedet lykkes for regionen at rekruttere den fornødne lægelige og sygeplejefaglige arbejdskraft. Sundhedsstyrelsen har i en rådgivende udtalelse til regionen af den 5. september udtrykt betydelig usikkerhed med hensyn til kvaliteten af den nye vagtordning, når det ikke længere er praktiserende læger, der skal varetage vagtfunktionerne. Sundhedsstyrelsen har desuden bedt regionen om at redegøre for, hvordan regionen fremover vil sikre uddannelsen af speciallæger i almen medicin, når der ikke længere er alment praktiserende læger i vagten til at supervisere de uddannelsessøgende læger. Der er desværre ikke noget, der tyder på, at regionen på kort sigt vil ændre sin ufornuftige beslutning. Der er tale om et stort, politisk prestigeprojekt for regions-

8/28 rådsflertallet, og vi sidder tilbage med en undren over, at det i et lille land som Danmark skal være muligt i den grad at eksperimentere med befolkningens ve og vel, som den nye vagtordning i hovedstaden er udtryk for. Se også beretningen fra PLO-Hovedstaden). 7. Falck og Region Nordjylland i urent trav. Region Nordjylland indgik med virkning fra d. 1. september i år en 2-årig aftale med Falck Healthcare om etablering af 2 almen praksis klinikker i Thy: En klinik i Hurup og en i Thisted. Klinikkerne erstatter et kompagniskab og en solopraksis med tilsammen 4.469 tilmeldte patienter. PLO blev orienteret om det nye samarbejde via en pressemeddelelse fra regionen. PLO-Nordjylland har som bekendt igennem flere år været i dialog med regionen om udfordringerne vedrørende lægedækning og forskellige løsningsmuligheder, og PLO har også ført drøftelser med Falck Healthcare vedrørende etablering af et større lægehus i Thisted, hvori alment praktiserende læger med ydernummer kunne leje sig ind og drive egen praksis. Disse drøftelser blev dog sat på stand by på grund af konflikten i foråret. Det nye makkerskab mellem regionen og Falck Healthcare anser vi for meget problematisk. Først og fremmest er det en udvikling, som kan indebære en afvikling af almen praksis. Dernæst er det vores opfattelse, at konstruktionen med udlicitering af etablering og drift af regionsklinikker er i strid med flere bestemmelser i den nuværende sundhedslov. På denne baggrund rettede PLO den 21. august henvendelse til Sundhedsministeriet og forespurgte om lovligheden af den indgåede aftale set i forhold til nuværende sundhedslov. Ministeriet svarede den 5. november, at man ikke kan tage stilling til den konkrete aftale, der er et anliggende for statsforvaltningen. Ministeriet formulerer sig dog på en sådan måde i svaret, at der ikke kan herske tvivl om, at aftalen mellem Falck og regionen er i strid med sundhedsloven. Bestyrelsen har besluttet at indbringe aftalen for statsforvaltningen. I mellemtiden er det lykkedes PLO-Nordjylland at få indsigt i sagens akter. Heraf kan vi konstatere, at Falck Healthcare modtager ca. 5,6 mio. kr. årligt for drift af de to klinikker. Herudover stiller regionen vederlagsfrit lokaler til rådighed for Falck Healthcare og afholder udgifter til vand, varme, el, og telefoni. Alene lokaleomkostningerne andrager knap 0,5 mio. kr. årligt. Det vil sige en samlet udgift for regionen på minimum 6,1 mio. kr. årligt, hvilket er godt 0,7 mio. kr. mere end regionens samlede udgift til de to tidligere praksis.

9/28 Vi må derfor konstatere, at vi ikke forstår regionens officielle udtalelse om, at samarbejdsaftalen med Falck Healthcare økonomisk svarer til driften af en almindelig praksis. 8. Kommunikation. Forårets aktiviteter. I forbindelse med forårets konflikt blev der skabt en omfattende kommunikationsindsats: For det første opnåede vi en kraftig eksponering i medierne via markante udmeldinger og via hundredvis af debatindlæg, som medlemmerne sendte til de landsdækkende, regionale og lokale medier. For det andet var vi meget aktive på facebook, hvor siden Bevar familielægen fik 264.000 likes samt aktive i en landsdækkende underskriftsindsamling, hvor det lykkedes at indsamle 370.000 underskrifter for at genoptage forhandlingerne, der blev overrakt til sundhedsminister Astrid Krag. For det tredje indrykkede vi ad flere omgange helsides annoncer i de landsdækkende dagblade for at gøre opmærksom på vores synspunkter. For det fjerde deltog formand og kommunikationschef på folkemødet på Bornholm sammen med en række engagerede kolleger. PLO Debat. Den 21. oktober lancerede PLO en ny medlemsdebat for alle praktiserende læger og FYAM-medlemmer på den nyoprettede Lægedebat på læger.dk. PLO Debat giver mulighed for dialog om eksempelvis almen praksis udvikling og den nuværende overenskomstsituation. Grunden til, at PLO etablerer et nyt digitalt debatforum, er, at det under konflikten blev tydeligt, at der blandt medlemmerne var et stort behov for i fællesskab at debattere situationen i almen praksis. Det store medlemsengagement vil PLO gerne bygge videre på. PLO Debat vil blive faciliteret af kommunikationskonsulent Sine Barrett-Madsen fra PLO s sekretariat. PLO rientering. Bestyrelsen har besluttet at øge udgivelsesfrekvensen fra én gang pr. måned til én gang hver anden uge. Udover at formidle vigtige informationer om almen praksis hurtigere er det også tanken med PLO rientering at formidle kortfattede informa-

10/28 tioner, der både kan foldes mere ud på PLO Debat og måske også her gøres til genstand for debat. Tillidsmandskonference. PLO afholdt den 2. oktober en tillidsmandskonference i Fredericia, hvor formændene for PLO-Kommunalt, repræsentantskabet, bestyrelserne for PLO og DSAM samt repræsentanter for FYAM deltog. I alt mødte 155 tillidsfolk op til konferencen. Konferencen var bygget op omkring tre temaer: Først var der en opfølgning på repræsentantskabsmødet d. 29. juni. Dernæst var der en status på overenskomstforhandlingerne. Til sidst sluttede tillidsmandskonferencen af med en bred debat om visionerne for almen praksis. De mange gode råd og input fra dagen vil indgå i den fortsatte forhandlingsproces med regionerne samt i visionsprocessen. Kommunikationsafdelingen styrket. For at styrke kommunikationsafdelingen besluttede bestyrelsen i september at fastansætte Sine Barrett-Madsen og dermed gøre den et årige projektansættelse permanent, så PLO fremover vil have to fastansatte kommunikationsmedarbejdere. Relancering af kommunikationsstrategi. Fra at være kampagneorienteret ændrede PLO s kommunikationsstrategi sig efter repræsentantskabsmødet den 29. juni til at være forhandlingsorienteret. Det vil sige, at kommunikationen mellem parterne primært finder sted ved forhandlingsbordet og ikke i medierne. PLO er dog stadig aktiv i forhold til at sætte vigtige emner for almen praksis på mediedagsordenen f.eks. i forhold til Region Hovedstadens overtagelse af lægevagten den 1. januar 2014 samt de to Falck-klinikker i Nordjylland. 9. Datafangst tæt på målet. Den aktuelle tilmeldingsprocent til datafangst er pr. 1. oktober 97,8, hvilket svarer til, at blot 41 praksis mangler at blive tilmeldt. Det er således meget få læger, der ikke har tilmeldt sig datafangst. Datafangst må betragtes som værende fuldt implementeret i almen praksis og bør anses som en succes. Det giver en unik mulighed for den enkelte læge til at få struktureret sin patientpopulation og følge op på behandlingen af den enkelte, hvilket vil optimere patientbehandlingen.

11/28 Konflikten i foråret 2013 har været årsag til, at nogle læger har været tilbageholdende med at anskaffe datafangst. Endvidere hersker der blandt mange læger usikkerhed om, hvordan regionerne vil anvende de data, regionerne vil få adgang til, når ændringen af sundhedsloven vedrørende almen praksis træder i kraft. Vi har på et partsmøde med RLTN den 3. oktober aftalt at opfordre de regionale samarbejdsudvalg til at foretage en fornyet opsøgende virksomhed over for de få tilbageværende læger, der endnu ikke har tilmeldt sig datafangst, så det kan blive afdækket, hvad der afholder dem fra tilmelding. Ifølge DAK-E har 35 praksis valgt at blokere indsamlingen af data til datafangst. Dette er øjensynligt gjort for at beskytte den enkelte patients helbredsoplysninger. Det er der ingen grund til. Myndighederne har ikke adgang til data fra datafangst, der gør det muligt at identificere den enkelte patient, heller ikke efter den nye sundhedslov, som træder i kraft den 1. september 2014. Myndighedernes adgang til data udvides, men vil fortsat kun omfatte de 8 kroniske sygdomme med tilhørende datasæt, og vil i øvrigt være anonymiseret i forhold til den enkelte patient og aggregeret i forhold til den enkelte praksis. Det er primært til brug for sundhedsplanlægning og giver således ikke mulighed for opfølgning på den enkelte patient. Bestyrelsen finder det ikke acceptabelt, at man blokerer indsamlingen af data. Udover, at det er et brud på overenskomsten, vil ufuldstændig dataregistrering og manglende indberetning til datafangst have negative virkninger på kvalitetsudviklingen, både i den enkelte praksis og i hele almen praksissektoren. Parterne har opfordret de regionale samarbejdsudvalg til at foretage en opsøgende virksomhed over for disse læger for at få dem til at tilmelde sig igen. 10. PLO's akutpladspolitik. Der etableres i stigende omfang kommunale akutpladser, hvor de ældre ikke kun plejes og observeres, men også udredes og behandles. Det er derfor vigtigt, at vi får taget stilling til, hvordan almen praksis skal indgå i arbejdet på akutpladserne, så vi sikrer en ens politik på området i hele landet, som vi fagligt kan stå inde for. Vi har i første omgang, efter oplæg fra Kommune- og Forebyggelsesudvalget, meldt ud i PLO'rientering, at iv-behandling (væske og antibiotika) på akutpladser ikke som udgangspunkt er en almenmedicinsk opgave, og at patienter med behov for iv-behandling bør være på hospital og ikke på en akutplads. Endvidere, at så længe, der ikke er aftale om opgaveglidning, skal vi være meget kritiske i forhold til at lægebetjene egne patienter, der har ophold på akutpladser, så det sikres, at de alene modtager almenmedicinske ydelser.

12/28 Arbejdet med patienter på akutpladser er ressourcekrævende både tidsmæssigt og økonomisk. Eventuelle aftaler om lægebetjening på kommunale akutpladser bør ske som 2- aftaler, så det sikres, at honorering holdes uden for den økonomiske ramme. Vi skal også have fastlagt en politik på akutpladsområdet på længere sigt, og vi mener, at det skal ske i sammenhæng med den visionsproces, vi skal have med DSAM (jf. afsnit 4 i beretningen). Vores udgangspunkt er, at vi på længere sigt må overveje at indgå i arbejdet med akutpladser, men at det forudsætter, at der er klare aftaler på området om arbejdsopgaver, ansvarsfordeling og honorering. Vi må dog overveje at gøre det valgfrit for den enkelte læge med baggrund i afstandsproblematikken og tyngden af opgaven. Det er endvidere vores holdning, at hvis en kommune vælger at tilbyde ivbehandling på akutpladser, må kommunen indgå aftale med sygehuset herom. Eventuelt kan vi indgå i pilotprojekter, der kan være med til at afgrænse, i hvilke særlige situationer almen praksis eventuelt vil kunne medvirke ved iv-behandling på akutpladser. Flere steder (Københavns kommune, Viborg m.fl.) er der lavet aftaler, hvor man benytter sig af sygehusenes ekspertise til ambulant iv-behandling, blodprøvetagning mv., mens andre dele af behandlingen foregår i almen praksis, mens patienten opholder sig på den midlertidige plads. Dette vurderes som velfungerende. Det kræver dog en klar afgrænsning af, hvilke opgaver vi skal tage os af, også i vagttiden. Der bør være en ansat læge tilknyttet de kommunale akutpladser, både på grund af afstandsproblematikken og patienttyngden på pladserne. Der bør også laves aftale (landsdækkende eller oplæg til 2-aftale) om kommunikation mellem den ansatte læge og egen læge, fx om telefonkonsultation til højere honorar. Ansat læge skal være almenmediciner og som udgangspunkt og ideelt set være lokal, men det må nok forudses, at det kan blive vanskeligt at rekruttere lokale læger alle steder. Egen læge, vagtlæge, hjemmeplejen og sygehuse skal kunne henvise til akutpladser, og egen læge skal have besked om, at patienten opholder sig på pladsen via korrespondancemeddelelse eller elektronisk advis. Det kan overvejes at indgå en aftale om, at egen læge leverer henvisning til akutpladsen som en konsultation via 3. mand (når der henvises fra hjemmepleje eller vagtlæge) til lægen på den kommunale plads. Hvis det kommunalt aftales, at egen læge passer patienterne, skal der laves aftale om særskilt besøgshonorering, da der er tale om mere syge patienter, end vi hidtil har været vant til.

13/28 11. Den nye PLO Efteruddannelse. Fra den 1. januar 2013 blev de efteruddannelsesaktiviteter i Lægeforeningens uddannelsessekretariat, som er målrettet almen praksis, sammenlagt med Lægedage i en nyetableret efteruddannelsesafdeling i PLO. Formålet er at styrke efteruddannelsestilbuddene for almen praksis gennem en bedre integration af de forskellige efteruddannelsestilbud. I første halvår af 2013 har sekretariatet gennemført den administrative sammenlægning og taget de første initiativer til en justering af den bemandingsmæssige del, herunder ansat en chef for afdelingen og tilknyttet to lægefaglige og en sygeplejefaglig uddannelseskonsulent. Desuden er der gennemført en besøgsrunde til DSAM, DAK-E, de regionale efteruddannelsesvejledere, og de fire forskningsmiljøer indenfor almen medicin (København, Odense, Århus og Ålborg), med det formål, at styrke samarbejdet med disse. Med sammenlægningen af efteruddannelsesaktiviteterne i PLO er der skabt mulighed for at opnå en synergi i de efteruddannelsestilbud, vi kan give vores medlemmer og personale. For at opnå denne synergi har der været behov for en justering af den politiske struktur og en reorganisering af sekretariatet, som har kunnet medvirke til en stærkere faglige og politisk styring og koordinering af den samlede efteruddannelse. Dette er blandt andet sket ved, at PLO s bestyrelse, i samråd med bestyrelsen i DSAM, har besluttet at nedlægge Uddannelsespolitisk Koordinationsforum (UKF) og Styregruppen for Lægedage, og samle den politiske styring af efteruddannelsesindsatsen i en ny Styregruppe for Efteruddannelse. Dette vil ske med virkning fra 2014. I sekretariatet har man derudover samlet uddannelseskonsulenterne for Lægedage og Kurser i en samlet konsulentenhed for at sikre et tættere samarbejde, og bedre videndeling, mellem Lægedage kurserne og den løbende kursusdrift. Endelig skal bemærkes, at forårets konflikt har haft stor betydning for søgningen til kurserne, som specielt i marts til juli har været usædvanlig svag. Dette har dog rettet sig fra august, hvor stort set samtlige kurser målrettet de praktiserende læger har været fuldt bookede. 12. Lægedage mod nye højder. I år blev Lægedage afholdt for 23. gang. Næsten 1/3 af vores kolleger deltog, og det gælder også en markant stor del af såvel praksispersonale som kommende praktiserende læger. Lægedage 2013 havde omkring 2.500 deltagere, hvilket er det højeste deltagerantal nogensinde. Årets hovedtema var Ulighed i sundhed, og det var også emnet for åbningsdebatten den 11. november. Kurt Strand var ordstyrer, og debatpanelet bestod af pro-

14/28 fessor Finn Diderichsen, Jakob Kjellberg, Yves Sales og Lene Agersnap samt tre politikere Flemming Møller Mortensen, Stine Brix og Mette Abildgaard. Ulighed i sundhed var på programmet igen ved fællesforelæsningen om onsdagen, hvor Lægedage havde hentet chefen for det skotske sundhedsvæsen, Sir Henry Burns, over fra Skotland for at debattere emnet. Sir Henry Burns er selv læge og forsker med dyb indsigt i den komplekse relation mellem social-økonomisk status og sygdom. I løbet af kongressens fem dage blev der afholdt 110 kurser, heraf 18 med fokus på ulighed i sundhed. Endvidere bød Lægedage på ti færdighedsværksteder for både læger og praksispersonale. På Lægetorvet kunne man tale med bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra sekretariatet PLO, PLA og Efteruddannelsesafdelingen - og desuden var Lægeforeningens socialrådgiver til stede en del af tiden. 13. Tiltag på IT-området. FMK Det Fælles Medicinkort (FMK) har været længe undervejs. Hverken sygehusene, speciallægerne, kommunerne eller de praktiserende læger kan bryste sig af at være i mål endnu. For de praktiserende lægers vedkommende er kun ca. halvdelen på FMK. Der er mange grunde til, at vi ikke er kommet videre med implementeringen. Enkelte systemer har haft meget svært ved at finde de rette løsninger til at håndtere FMK, ligesom frustrationerne omkring det generelle samarbejde med Danske Regioner nok har lagt en dæmper på motivationen hos vores kolleger. Der er ingen tvivl om, at FMK fagligt kan blive et vigtigt redskab i patientbehandlingen på tværs af sundhedsvæsenet. Det kræver naturligvis, at alle sundhedsaktører anvender det. Det er for nuværende ingen grund til at udskyde tilmeldingen til FMK. De systemer, der har haft tekniske udfordringer, kan med de nyeste opdateringer tilbyde et velfungerende medicinkort. Vi har derfor opfordret alle praktiserende læger, der endnu ikke har bestilt FMK, til at kontakte sit systemhus og bestille installation hurtigst muligt. Tilbagesvar på parakliniske undersøgelser Det er nu et par år siden, Sundhedsstyrelsen kom med den vejledning til håndtering af parakliniske undersøgelser, som skærpede den alment praktiserende læges ansvar i relation til prøvesvar. Lige siden har PLO sammen med MedCom og systemhusene arbejdet på et programmel, som kan sikre, at der modtages svar på alle bestilte laboratorieprøver, at svarene overgives rettidigt til patienten samt at der sker opfølgning på patienter, der udebliver fra planlagte aftaler. Projektet har været forsinket af forskellige årsager, men vil efter sigende være klar inden udgangen af indeværende år. Som udgangspunkt skal de enkelte lægesystemer heref-

15/28 ter beslutte, om de ønsker at implementere programmet, medmindre MedCom vælger at finansiere en implementering. Det sidste vil vi naturligvis arbejde for. FNUX Det kan ofte være forbundet med stor frustration, når man modtager journaler på patienter fra kolleger, der har et andet journalsystem end en selv. Journalen kommer ikke korrekt ind i ens eget system, og en del oplysninger mangler. Det er det såkaldte PLO-format, der er den tragt, hvorigennem de forskellige systemer kan tale med hinanden. Det har længe været PLO s ønske, at dette format blev udviklet og gjort tidssvarende. Det er lykkedes nu. Det nye format hedder FNUX (Fælles Nationalt Udvekslingsformat i XML) og vil kunne håndtere journaler bedre og indeholder langt flere oplysninger. FNUX testes i øjeblikket og forventes udrullet i løbet af foråret 2014. 14. Arbejdet i Lægeforeningen. Et vigtigt emne i arbejdet i Lægeforeningens bestyrelse (LFB) har i den forgangne periode været deltagelsen i det statslige udvalgsarbejde om regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder. Rapporten blev publiceret i juni, og forventningen er, at regeringen snarest følger op med lovinitiativer på området. Nedlæggelsen af lægevagten i Region Hovedstaden har også været et vigtigt emne for Lægeforeningen, der med formanden i spidsen har engageret sig rigtig fint i debatten i medierne. Lægeforeningen har bl.a. udtrykt bekymring for kvaliteten af den fremtidige speciallægeuddannelse i almen medicin og har i den forbindelse haft møde med Else Smith i Sundhedsstyrelsen. Det har også, med rette, bekymret Lægeforeningen, at den fremtidige tilrettelæggelse af vagtbetjeningen i hovedstaden kan risikere at medføre, at hospitalssystemet drukner i opgaver med den primære sundhedsbetjening til stor skade for varetagelsen af de klassiske hospitalsopgaver. Statens Seruminstitut udsendte tidligere på efteråret et udkast til bekendtgørelse i høring om data. LFB protesterede kraftigt, og på efterfølgende møder med Statens Seruminstitut, hvor jeg deltog, er det vores indttryk, at der er blevet lyttet til kritikken. På Lægemødet til foråret vil der blive fremlagt et forslag til revideret lægemiddelpolitik. I den generelle diskussion på lægemødet bliver Visionen for sundhedsvæsenet hovedemnet. Bruno Melgaard Jensen Konstitueret formand

16/28 Bidrag fra PLO-Regionalt. PLO-Syddanmark. Eksternt I PLO Syddanmark er vi i den situation, at regionen er meget interesseret i at samarbejde om at indgå 2-aftaler med PLO. Vi er også her i efteråret blevet mødt af flere ønsker om 2-aftaler og revision af allerede eksisterende aftaler. Vi ser på hver aftale for sig og tager udgangspunkt i, at vi venter på en ny overenskomst. I forbindelse med lovforslagets fremsættelse tog vi konsekvensen af, at der ikke var nogle rammer at tale projekter og 2-aftaler ud fra, og meddelte regionen, at vi, indtil der kom afklaring, ikke ville drøfte de mange forskellige udviklingsprojekter, som omtales nedenfor. Vi vil gerne udvikling, men først måtte vi kende rammerne og vort fremtidige vilkår for samarbejde. Denne udmelding traf vi 7. maj 2013, i samråd og samklang med de fleste PLO-kommunale formænd i regionen. I starten af august inviterede regionen så til, at vi kunne komme videre med samtlige sager, nu, hvor der er faldet ro på, som man sagde i praksisafdelingen. Vi gjorde og gør ofte opmærksom på, at der udover ønske om samarbejde og en vis vilje til at samarbejde, også kræves at nogle grundlæggende vilkår er på plads. Der skal altid være fokus på, at evt. aftaler er interessante for begge parter. For PLO er det afgørende, at de aftaler, der indgås, har opbakning blandt medlemmerne. PLO Syddanmark sidder således i den situation, at vi på den ene side gerne vil samarbejde med regionen om relevante aftaler, der kan være med til at udvikle almen praksis. Flere at de aftaler regionen, ønsker at indgå, er aftaler om projekter, hvortil der er knyttet forskning. Men på den anden side kender vi ikke den samlede mængder af opgaver, vi vil blive forpligtet til at løse, når den nye overenskomst foreligger, når praksisplanen foreligger, og når den nye sundhedsaftale foreligger. På den baggrund må vi nøje overveje hvilke, små og store 2-aftaler, vi siger ja til, også selvom der kan være tale om spændende projekter, hvortil der er knyttet relevante ressourcer. Sådanne 2-aftaler kan medføre omfattende opgaver for almen praksis, hvorfor de naturligvis skal vurderes i forhold til de opgaver, vi i øvrigt er eller bliver forpligtet til at løse. Vi har her i september indgået en visitationsaftale, som vil give 15-16 mio. kr. uden for loftet til praktiserende læger i regionen. Aftalen betyder, at der fra 1. april 2014 er visitation til skadestuer. I dagtid af almen praksis samt sygeplejer-

17/28 sker, der anvender lægevagtens telefonnummer, og i vagttid 16-08 sker visitationen af vagtlæger og som nævnt uden for økonomiloft. Samtidig har praksisafdelingen hele efteråret haft fokus på, om 2-aftaler skal betragtes som kan -opgaver, eller om der ligger en forpligtelse (el. forventning) om, at opgaverne skal løftes. Da der står kan eller lign. i de fleste og vi har i enighed med PLO centralt kun fundet én 2-aftale med en skal -forpligtelse giver det sig selv, men alligevel ser det ud til, at regionen arbejder på et kulturskifte og ønsker, at 2-aftaler er noget, der forpligter, og som kan følges op. Det har givet anledning til nogle principielle drøftelser i PLO Syddanmark, hvor vi med de mange projekttilbud i regionen, og altid med gode oplæg og konstruktive input fra DAK-E, har drøftet, hvordan vi stiller os mht. involvering i projekter som Tidlig opsporing og forebyggelse (helbredsundersøgelser, forebyggende samtaler til en stratificeret gruppe, inspireret af Ebeltoft projektet men det nye er stratificeringen), Integrated care (hvor tværsektorielle teams mødes om patienters handleplaner også ud fra forhåndsstratificering og fælles forpligtende handleplaner) samt ACCESS, et projekt i de 4 sønderjyske kommuner med fokus på akutte tilbud (akutpladser, akutteams) med fokus på at undgå unødige genindlæggelser. Sidstnævnte er godkendt og projektet er ved at blive iværksat og afsluttes ultimo 2014. Som det fremgår, fylder 2-aftaler meget, og samarbejdsudvalget har endvidere haft to mere generelle aftaler til revision. Dels en aftale vedr. systematik i medicingennemgangen, hvor vi har holdt fast i, at dette er noget, der arbejdes med, uden der er måltal for hvor mange der skal udføres i den enkelte praksis. Det samme gør sig gældende for aftalen om opfølgende hjemmebesøg (i region Syddanmark har man muligheden for at op til 50 % af disse kan gennemføres i praksis), og også her holder vi os til en formulering om, at vi arbejder med området. Vi har heller ikke på dette område indgået aftale om måltal. I forhold til sidstnævnte område er regionen dog interesseret i at drøfte nogle nærmere mål for antallet af hjemmebesøg. Det vil fortsat blive drøftet i de kommende måneder, men vi må igen tage udgangspunkt i, at vi har behov for at kende vores samlede opgavemængde, inden vi overvejer at forpligte os på nogen form for måltal for en enkelt opgave. Endelig skal også vores 2-aftale om rekruttering nævnes, da den indeholder mange og gode muligheder for fælles indsats. Vi har undgået lægeløse patienter i Region Syd. Det har dog fra d. 1. oktober været nødvendigt at oprette et midlertidig regionsdrevet tilbud i Ribe. Regionen har i et brev til borgerne i Ribe tilkendegivet/garanteret, at det kun er midlertidigt, der vil være et regionsdrevet tilbud (med pensionerede PLO ere), idet der arbejdes på at rekruttere en PLO er til at overtage klinikken fremover.

18/28 Internt Det interne samspil i PLO Syddanmark er godt. Vi var delte i spørgsmålet om aflevering af ydernumre, men vi har fortsat en god og frugtbar dialog. Der er en god kommunikation mellem både PLO kommunale formænd og PLO Syddanmark, og der er også en god kommunikation internt i PLO - vi er enige om at sammenhold gør stærk. Vi havde et møde med PLO-kommunale formænd i august, hvor vi gennemgik forløbet af begivenhederne op mod repræsentantskabsmødet i juni. Der var naturligvis mange spørgsmål til forløbet og især til informationsniveauet de sidste dage før repræsentantskabsmødet d. 29. juni. Der var fokus på, hvad vi kunne lære af processen, og mødet blev afsluttet med en drøftelse af, hvordan PLO står stærkest fremadrettet. PLO-kommunale formænd er meget aktive, og der kan løbende findes formænd, hvis der opstår vakance. De mange ekstra mødeaktiviteter indebærer naturligvis øgede omkostninger, men PLO Syddanmark har dog muligheden for at afholde øgede mødeaktiviteter takket være opsparing. 2013 vil også betyde et, omend begrænset, indhug i vores opsparing. Det vil løbende blive taget op, om det giver anledning til justeringer i vores økonomiske dispositioner, såfremt behovet for mange og ekstraordinære møder fortsætter fremover. Helle Aarestrup Jensen Formand for PLO-Syddanmark PLO-Sjælland. Tak til bestyrelsen og tak til hele sekretariatet for jeres store indsats. Sundhedsloven og vejen til en ny overenskomst: I PLO-Sjælland oplever vi fortsat, at sundhedsloven er en principiel forkert sammenblanding af lovgivning og forhandling omkring forholdende for almen praksis. Vi er utilfredse med omfanget af lovgivningen og særligt princippet, som er lagt til grund for de fremadrettede forhandlinger : Hvis Danske Regioner ikke kan blive enige med PLO, så må der mere lovgivning til. Vi ønsker generelt, at PLO atter skal tages alvorligt i forhandling omkring ny overenskomst. Vi vil fremadrettet arbejde for de rette betingelser, så vi kan opnå varige og acceptable forhold for almen praksis. Vision for almen praksis: DSAM og PLO vil sammen gennemføre en proces med at diskutere og revidere vision for almen praksis. Samtidig er Danske Regioner optaget af (deres) vision for almen praksis. Der er nok tale om (flere) forskellige visioner. Vi ønsker i PLO-Sjælland at lave en fælles visionsdag, hvor alle

19/28 hjørner af almen praksis deltager. Omkring arbejdet med PLO-vision for almen praksis har vi drøftet, om det ikke var hensigtsmæssigt, at vi hævede barren for, hvad almen praksis i hvert fald er: Lad os sammen fastsætte nogle universelle kvalitetsmål for, hvad vi fælles i alle praksis kan tilbyde også før det bliver stillet som et overenskomstkrav. De krav, vi kan enes om, skal inden for en periode på 2-3 år være opfyldt af alle. Det bliver en slags omvendt overenskomstkrav, som vi garanterer for derigennem at blive taget mere alvorligt og samtidigt sikre en mere ensartet grundydelse fra almen praksis. Noget, man kan tænke over i det kommende visionsarbejde. Politik for fastholdelse og rekruttering. Den interne konflikt i PLO i forbindelse med det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i juni tror vi delvist bunder i de forskellige forudsætninger, vi har for fastholdelse og rekruttering i PLO. Der mangler en politik for, hvordan PLO solidarisk arbejder for rekruttering til yderområderne. Der mangler ligeledes en erklæret solidaritet mellem de områder, som har gode rekrutteringsforhold og yderområderne, som desperat har brug for større udbud af yngre almen medicinere. Dette forhold mener vi ikke udelukkende løses gennem forhandling med Danske Regioner, men gennem interne solidariske aftaler om, hvordan de kommende praksisplaner i de fem regioner udarbejdes. Samarbejdet med Region Sjælland. Samarbejde har de foregående år været tungt og konfliktfyldt. Det er med en vis tøven, at vi melder godt nyt på den front. Udover nogle sager, som vi har fået medhold i efter møde i LSU, så er tonen sober til møderne, og der er tegn på, at vi kan samarbejde om de opgaver, vi er sat i verden til at løse uden de store konflikter. Vores afhentningsordning er velfungerende, vi har fået et laboratorieudvalg med tilhørende kvalitetssikringsordning i almen praksis, vi har gennemført 95 undersøgelse af medicinordinationsmønstre i fuld enighed, vi har haft møder med alle de politiske partier og haft mange regionsrådskandidater på besøg i almen praksis, samt planlagt en studietur sammen med Administrativ Styregruppe til Region Midt og Syd, for at se på Tværsektorielt samarbejde. Helt bestemt nye takter, hvilket vi er godt tilfredse med. Controlling. Specielt omkring Controlling skal det nævnes, at regionen tilsyneladende har tænkt sig at inddrage os forud for kommende controllingsager. De har tilsyneladende taget ved lære af, at vi fik uforbeholdent medhold i LSU omkring det ulovlige krav, Region Sjælland havde fremført overfor vores medlemmer, da man fra Region Sjælland forlangte indsendelse af patient journal for at bevise, hvorvidt der havde eller ikke havde været afholdt samtaleterapi, som et led en controllingkampagne. Datafangst og FMK implementering. Der er kun 4 praksis i Region Sjælland, som ikke er koblet til datafangst. Der er en del praksis, som ikke rigtig er kommet i gang med at udfylde pop-up skærmbilleder. FMK tilslutningen ligger omkring 70 % og følger tilslutningen/brugen på sygehusene i regionen. Vi har gensidigt af-

20/28 talt, at alle er fuldt ud med pr. 1.4.2014. De, som ikke måtte nå det, vil skulle anvende FMK-online.dk, hvilket vil være tidskrævende og dobbeltarbejde mhp. korrekt registrering i journal og online. PLO-Sjælland støtter fuldt ud brugen af FMK og datafangst. Derfor er det en skam, at SSI ikke kan finde ud af at leve op til de løfter, Lægeforeningen er blevet lovet omkring sikker håndtering af data. Det er faktisk mere end en skam det er skræmmende og af den største alvor, at vi ikke kan føle os trygge ved at indberette og registrere personfølsomme data uden frygt for misbrug. Vi mener i udgangspunktet, at datafangst giver os en helt unik mulighed for at vise, hvad almen praksis kan og en mulighed for målrettet at arbejde hen imod en større kvalitet i vores daglige arbejde. Det må bare ikke snuble i en kluntet, kommerciel markedsføring af patientdata fra SSI eller anden side. Vi har brug for løbende udmeldinger om, hvordan DAMD fortløbende er sikret imod misbrug. Skulle databasens integritet komme under angreb, ønsker vi afklaring af hvilke tiltag PLO og DSAM har forberedt. Det er et fokus område for de kommende års arbejde. Niels Ulrich Holm Formand for PLO-Sjælland PLO-Nordjylland. Overenskomstsituationen Overenskomstforløbet blev et både langvarigt og trist forløb. Som forventet blev resultatet en opsigelse af vores overenskomst og et lovindgreb. Lovindgrebet gav Danske Regioner styr på almen praksis helt som Danske Regioner havde ønsket det. I efterforløbet forsvandt sammenholdet i PLO, og vi må nu kæmpe for at holde sammen på stumperne, men det er dybe sår, der skal heles. PLO s identitetskrise bliver snart sagt udstillet i alle medier, og man må stille spørgsmålet: hvad skal det ende med? I Region Nordjylland har vi afholdt valgmøde i koordinationsforum i forbindelse med det forestående valg til regionsrådet. 90 % af tiden gik med voldsomme angreb på politikerne fra meget frustrerede PLO-medlemmer. Angrebene skal tydeligvis ses som en afmagt over for den situation, almen praksis blev bragt i, efter den politikerfremkaldte hetz mod almen praksis. Det synes at være en umulig opgave at få klinket disse skår. Lægedækning I Region Nordjylland er der ikke lægeløse patienter, men situationen bliver tiltagende kritisk. Mange ældre læger vælger nu at trække sig tilbage. For at sikre lægedækningen i Thy har Region Nordjylland taget forskud på den nye overenskomst og lavet et tilsyneladende udbud af opgaven. Region Nordjylland har valgt

21/28 at skyde endog mange penge i Falck Healthcare for at få dem til at sikre lægedækningen i det yderste Danmark. Vi må erkende, at vi i PLO ikke kunne stille med læger. Det er dog tankevækkende, da der jo er nok uddannede læger i Danmark. Problemet er, at lægerne helst vil være i storbyerne, hvor der så tilsvarende opslås stillinger. Motivationen til at søge væk fra storbyerne er således ikke til stede. Dette vil i de kommende par år skabe helt uoverskuelige problemer for lægedækningen i vandkantsdanmark. Falck Healthcare-løsningen er en meget dyr måde at sikre lægedækningen på. Man tilbyder en voldsom overbetaling, og det tiltrækker følgelig de læger, der i forvejen arbejder som vikarer. Det betyder også, at disse læger tabes som mulige vikarer for os andre. Det giver ikke flere læger, og ordningen er konkurrenceforvridende og vil givetvis blive en permanent ordning, fordi ingen læger med ønske om at blive selvstændige læger vil søge ind til disse klinikker. Til gengæld vil klinikkerne brede sig til det øvrige land, da Falck givetvis har planer om etablering af klinikker i hele landet. PLO-Nordjylland ønskede aktindsigt i aftalen mellem Falck Healthcare og Region Nordjylland. Dette har vi fået, sandsynligvis fordi Region Nordjylland også selv føler, at regionen ikke har en god sag. Mon ikke man er klar over, at man har været for hurtigt ude i forhold til, at de nye lovbestemmelser først træder i kraft om et år. Generelt må vi i Region Nordjylland konstatere, at lægedækningen specielt er stærkt presset i Thy, Jammerbugt og Brønderslev kommuner. Endvidere vil alle kommuner nord for Limfjorden meget snart mærke lægemanglen. Til gengæld er der god dækning i Aalborg, hvor der også er efterspørgsel efter praksis. Fastholdelse I Region Nordjylland har vi en række fastholdelsesaftaler for dels +62årige samt +65årige læger. Ud fra Region Nordjyllands budget kan vi se, at man forventer at fjerne nogle af disse aftaler for i stedet at bruge pengene på rekruttering. Rekruttering Rekruttering af nye læger til Vendsyssel og Thy synes nærmest umulig. Overenskomstsituationen har heller ikke gjort det lettere. Der kommer dog enkelte nye læger, og det skyldes ikke den regionale indsats. Vi har samtidig en formodning om, at man har brugt af rekrutteringspuljen til at dække udgifter til Falck Healthcare projekterne i Thy. Uddannelsessituationen Overenskomstproblemerne har fået uddannelseslægerne til at trække i nødbremsen. De er stort set forsvundet, og der er kun ganske få ansøgere til specialet. Hvis ikke tilgangen igen normaliseres hurtigt, vil det medføre en alvorlig krise i Region Nordjylland.

22/28 Behandlerhuse De 105 millioner statslige kroner, der blev bevilget til behandlerhuse, er nu delvist brugt. 2 huse står færdige, og 2 huse er så småt ved at blive bygget. De færdige huse har ikke kunnet udlejes til praktiserende læger. I Jammerbugt Kommune er den regionsdrevne klinik flyttet ind. I Hurup i Thy er Falck Healthcare flyttet ind. I huset i Sæby vil der heller ikke komme praktiserende læger, mens huset i Brønderslev vil få et par speciallæger og to praktiserende læger. Forhandlingssituationen Vi forsøger efter bedste evne at bedre samarbejdet med Region Nordjylland. Imidlertid føler vi ikke, at der sker nogen bedring. Tonen er bedre på SU-møderne, hvor specielt kommunernes repræsentanter forsøger at bedre klimaet. Samarbejdet er også påvirket af, at der ikke er mange sager at snakke om. Overenskomstforhandlingerne sætter en grænse for dette, samtidig er administrationen travlt beskæftiget med mange interne opgaver, samtidig med at valget til regionsrådet er nært. Vi forsøger at sætte ting på dagsordenen, og vi forsøger efter bedste evne at hjælpe til med at mindske skadevirkningen af lægemanglen. Selv om fornuften siger, at der skal samarbejdes, er virkeligheden ofte en helt anden, når ikke der er tillid mellem parterne, og det ovenfor omtalte valgmøde viste klart, at PLO s menige medlemmer ikke har denne tillid endnu. Kaj Bernth Formand for PLO-Nordjylland PLO-Midtjylland. Der er løbet meget vand i åen siden det ordinære repræsentantskabsmøde i foråret, også i PLO Midtjylland. Intet over eller ved siden af forårets konfliktsituation. Det satte almen praksis på den landspolitiske dagsordenen, som vi ikke har prøvet før. Det satte den interne debat blandt praktiserende læger om hvad almen praksis er og skal være, nu og i fremtiden, på dagsordenen, som vi heller ikke har prøvet før. Det har vist, hvor mangfoldig almen praksis er. En afspejling af den dagligdag og den virkelighed, vi befinder os i til dagligt. Vores samarbejde med regionen har selvfølgeligt været præget af konflikten og har været sat på et vågeblus. Vi har hverken villet eller kunnet indgå i aftaler eller projekter andre end de, der har været nødvendige for den daglige drift. Det har regionen været nød til at acceptere, hvilket de så har gjort. Kvalitetsorganisationen. Region Midtjylland kom allerede før sommerferien med et udkast til ny struktur af hele kvalitetsorganisationen omkring almen praksis. Baggrunden set fra regionens