Resultatkontrakt opfølgning 1. marts 2011 Handicap - en vidensressource til bedre hjælpemidler: Demonstrationsprojekt om udvikling af hjælpemidler inden for det sociale område ved brugerdreven innovation. 1. januar 2008-31. december 2010 ( forlængelse godkendt af EBST afsluttes pr. 1.marts 2011) Journalnummer: 1-30-76-5-07 Resultatkontrakt Vedrørende Handicap - en vidensressource til bedre hjælpemidler: Demonstrationsprojekt om udvikling af hjælpemidler inden for det sociale område ved brugerdreven innovation. 1. januar 2008-31. december 2010 Journalnummer: 1-30-76-5-07 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 579 800 276 3850 Kontaktperson: Hanne Juel Kontaktoplysninger: Hanne.Juel@ru.rm.dk Operatør: Alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Ole L. Madsen Ole.l.madsen@alexandra.dk CVR. Nr:24213366 Bankforbindelse: Den Danske Bank, Kannikegade 4-6 8000 Århus C
Resumè Formålet er at udvikle og afprøve nye metoder inden for brugerdreven innovation, samt at systematisere, dokumentere og formidle samme, som en kilde til forretningsudvikling. Det 3 årige projekt består af 4 delprojekter eksperimenter- og en fælles tværgående aktivitet, der på basis af resultater og erfaringer fra delprojekterne systematiserer viden, erfaringer og resultater og bidrager til at dokumentere og formidle samme. Eksperimenterne retter sig mod udvikling af hjælpemidler til handicappede uden sprog, udvikling- og gennemførelse af kurser som udvikler den innovative handicappede bruger, bedre anvendelse af hjælpemidler og etablering af user communities for handicappede. Eksperimenternes forskellige fokus giver mulighed for at afprøve og udvikle metoder til BDI. Endvidere til parallelt at undersøge hvad et øget fokus på BDI betyder for de involverede virksomheder. Side 2 Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Opfølgning pr. 1. marts 2011 1. Redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav Beskrivelse af akkumuleret status for projektet HandiVision har som følge af hele projektperiodens aktiviteter haft en række konkrete effekter, som efter projektets afslutning vil bidrage med nye muligheder for brugerinddragelse i udvikling af nye hjælpemidler og i virksomheders forretningsudvikling. Nedenstående er de centrale effekter, som hænger nært sammen med hovedparten af de formulerede mål og resultatkrav: Egmont Højskolen som living lab for virksomheder: en mulighed for alle virksomheder til at inddrage unge med mange forskellige typer af handicap i udvikling af nye hjælpemidler i alle faser af innovationsprocessen, med afsæt i selve skolens fysiske rammer, hvor behov defineres og hjælpemidler testes. Landsbyen Sølund som living lab for virksomheder: en mulighed for alle virksomheder til at inddrage mennesker med psykiske og fysiske handicap i udvikling af nye hjælpemidler i alle faser af innovationsprocessen, med afsæt i Landsbyen Sølunds personale og fysiske rammer, hvor behov defineres og hjælpemidler testes. Ide- og debatforum hos Hjælpemiddelinstituttet: en ny online platform, der skaber en nyt mødested for brugere og producenter på hjælpemiddelområdet. Et permanent user-community med mange brugere og virksomheder involveret Danske Handicaporganisationers kvalificering af udbud afhjælpemidler: nye landsdækkede metoder til at skabe brugerinddragelse på i forbindelse med offentlige udbud/indkøb af hjælpemidler i de danske kommuner Virksomhedserfaringer med nye metoder til brugerindragelse en række af virksomheder i projektet har høstet indgående erfaringer med brugerinolvering på nye måder og i andre faser af innovationsprocessen end hidtil. Denne læring har styrket grundlaget for virksomhedernes forretningsudvikling. Konklusion for status på mål og resultatkrav Effekterne nævnt ovenfor er udtryk for, at mange af de væsentlige mål og resultatkrav til projektet er opnået her ved afslutningen. Dog er følgende resultatkrav formelt set ikke opnået (selvom der også her er skabt resultater og effekter): Indføjelse af BDI i flere kommuners indkøbsstrategier og systematisk anvendelse af BDI i en række virksomheder. Hertil kommer at følgende samfundsmæssige effekter forventet af projektet er svære af isolere og måle: brugernes øgede livskvalitet, mindre nedslidning af medarbejdere, øget rekruttering af medarbejdere samt øget mulighed for eksport af kvalitetshjælpemidler. Der er dog resultater ift. brugernes øgede livskvalitet og øget rekruttering af medarbejdere, som omtalt senere. Nærmere beskrivelser af resultater og effekter af HandiVision findes i vores magasin Hvad brugeren gør 15 fortællinger om mødet mellem bruger og virksomhed, som er udkommet januar 2011. Dette magasin er en samling af artikler baseret på interviews med partnere og på analysearbejdet af eksperimenterne i projektet. Vi anser dette magasin for den primære formidling af projektets overordnede resultater og læringer, sammen med hjemmesiden www.handivision.dk, som er samlested for al offentligt tilgængeligt materiale om projektet og som samtidig er projektets værktøjskasse.
Aktiviteternes afvikling, omfang og kvalitet Undervejs i projektet har der været relativt store forskydninger ift. den oprindeligt lagte tidsplan for projektet, men hovedparten af aktiviteterne er blevet afviklet inden projektets afslutning, idet nogle af de forsinkede aktiviteter blev indhentet i løbet af det sidste år. Det gælder særligt delprojektet Bedre brug af hjælpemidler. HandiVision havde fra start 17 projektpartnere og tog i løbet af projektperioden yderligere fire partnere ind, hvor der var behov. Partnerkredsen består af hjælpemiddelproducenter, teknologivirksomheder, institutioner for personer med funktionsnedsættelse, videninstitutioner med specialer inden for teknologi, brugerdrevet innovation og hjælpemidler, samt kommuner. De fleste partnere har gennem projektet opnået en betydelig viden og læring om brugerinvolvering og offentlig-privat innovaitonssamarbejde, både i forhold til konkrete metoder men også i forhold til ledelse af innovationsprocesser. Det har dog været en stor udfordring at få projektet - som en midlertidig udviklingskraft for virksomheder - til at matche de planer og ressourcer, som virksomhederne selv havde. Dette på trods af at virksomhederne selv havde sagt ja til at deltage i projektet og fra begyndelsen var blevet sat ind i, hvad det var projektet tilbød dem. Det kunne her have været ønskeligt med et større omfang af løbende interaktion mellem flere af virksomhederne i projektet og de øvrige delprojektdeltagere, primært repræsenteret ved delprojektledelserne. Den manglende, løbende interaktion i disse tilfælde gik delvist ud over kvaliteten i nogle af de eksperimenter, der var planlagt, fordi de var afhængige af virksomhernes løbende input og interesse. En sidegevinst for de fleste partnere har været den store tillid og videndeling, der er opbygget i projektet. På grund af projektets størrelse har der i praksis været tale om et vidennetværk, som har resulteret i en række nye varige kontakter og samarbejdsrelationer, som har bidraget til at forny den aktørkreds, der arbejder med innovation inden for hjælpemiddelområdet. Budgetafgivelser og årsager hertil Generelt har der, som følge af projektets formål, styringsmæssige kompleksitet og størrelse med mange partnere, været en del udsving i løbet af projektperioden, men disse har været mindre i den sidste periode, fordi der er blevet lavet reviderede budgetter. Flere af case-virksomhederne har i de forrige perioder brugt en del færre timer end afsat i budgettet, idet deres opgaver dengang ikke var så tidskrævende som først antaget. Det er i 2010 lykkes at definere nogle mere konkrete læringsspor med disse virksomheder via eksperimenter, som i højere grad har taget afsæt i internt forankrede udviklingsprocesser og som har krævet en større arbejdsindsats generelt og dermed også involveret flere af deres ansatte. Hermed har de i højere grad fulgt deres budgetter, selvom der stadig er større udsving for flere af virksomhederne. En virksomhed skal nævnes: Team Onlines timeforbrug var meget lavt i projektets første to år, fordi der ikke lykkes at finde en meningsfuld rolle til dem. Det blev dog besluttet, efter flere møder primo 2010 mellem projektleder og direktøren for virksomheden, at Team Online skulle forblive i projektet, fordi der blev formuleret et mere specifikt formål og rolle for dem i projektet. Dette viste sig imidlertid svært at gennemføre, hvorfor deres forbrug af timer blev langt fra det budgetterede, men virksomheden fik involveret sig og skabt læring omkring brugerdreven innovation. Nogle budgetafvigelser har givet anledning til at revidere budgetter for en række partnere. Alle ansøgte budgetjusteringer til EBST igennem projektets levetid er blevet godkendt. Side 4
2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav Skema til præsentation af mål og resultatkrav Mål 1 Høj grad af brugerinvolvering Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 1.1 Landsbyen Sølund: Udviking af kommunikative hjælpemidler for beboere uden sprog: 5-10 eksperimenter observationscases involvering af ca. I projekts faser fra opstart over udvikling, gennemførelse og dokumentation, vil resultatkravet sikres via projektledelsens (operatørernes) månedlige møder Der har været involveret omkring 70 beboere (omkring 35 unikke) og 120 ansatte (40-50 unikke) i delprojektets aktiviteter, eksperimenter og afprøvninger, 50 beboere. Bidrag til international konference sep. 2009 med 300 gæster fra 30 lande. med delprojektledelsen. Ved indgangen til hvert hver halvårlige periode, skal delprojektlederne udarbejde en plan for indholdet i faserne for samme periode og forventede resultater. bl.a. ifm. fremtidsworkshop, videoworkshop, Nintendo WII-spil, Personics produktafprøvning, I-tracker prototype afprøvninger (i både fysioterapien og i sansepædagogisk sammenhæng), interfaceworkshpp samt i forskellige biosensor eksperimenter. I-tracker prototypen blev i andet halvår af 2010 flyttet over og integreret i snoezelhuset Guldhornet, hvor der er blevet arbejdet med at videreudvikle interaktionselementerne, udvikle interface-delen ift. personalet og i det hele taget tilpasse den til Sølunds organisation og husets funktioner. Personale og beboere er ikke blevet involveret i workshops og test i nævneværdig grad hen over efteråret 2010, eftersom Sølund har været presset på ressourcer ift. at forberede lokalet til opstilling af prototypen i de nye omgivelser. Dette er lidt ærgeligt, men det forventes at Sølund går videre med brug af prototypen efter projektafslutning, hvilket vil give både nye brugs- og metodeerfaringer. Der er skrevet en forskningsartikel om metodeudviklingen i projektet. Side 5
Resultatkrav 1.2 Egmont Højskolen: Udvikling og gennemførelse af BDI kurser for unge handicappede. I projektperioden deltager 100-150 i BDI-kurset. 10-15% engagerer sig efterfølgende i et netværk for BDI over den 3 årige periode Medio 2009 forventes 40% af resultatkravet honoreret. Som ovenfor. Kurset Den innovative bruger på Egmont Højskolen blev afholdt fem gange og ca. 100 personer (80 efter 2 år) har deltaget i løbet af 2008, 2009 og første halvdel af 2010. 100% af resultatkravet anses for opfyldt. Kurset blev ikke oprettet i andet semester 2010 pga. for få tilmeldte, hvilket overraskede Egmont, hvilket sandsynligvis skyldtes svag markedsføring. Resultatkrav 1.3 Hjælpemiddelinstituttet: Udvikling af user communities. 3 user communities etableret med 10 registrerede brugere og ca. 50 registrerede brugere i en database. Medio 2009 forventes 2 user communities etableret. Som ovenfor. Anden halvår 2010 bød til gengæld alligevel på elev-indragelse i en række eksperimenter med Aabentoft, Safelink, Cura Innovation og en prototype udviklet af VIA/Roltec, både på Egmont Højskolen og i tidligere elevers hjem, der fungerede som et home lab og viste, hvordan tidligere elever fra kurset får muligheder for at deltage i innovationsprocesser efter de har forladt skolen. Der har i 2008 og 2009 været afholdt i alt fem hjælpemiddelbrugerfora eksperimenter med forskellige typer af brugere og virksomheder. Ingen af de involverede virksomheder har herefter villet fortsætte med at gå online med et user community med afsæt i deres egne produkter/virksomhed. HMI har i april 2010 lanceret et Ide- og debatforum ifm. hjælpemiddelbasen på www.hmi.dk. Flere hundrede brugere har meldt sig som aktive brugere og ligger nu i en database, som bl.a. kan bruges til at rekruttere relevante brugere til mere specifikke user communities og tematiserede udviklingsforløb. Dette er en mere permanen effekt af delprojektets arbejde. Der har været afholdt eksperimenter med online user communities, bl.a. med Side 6
Skype-eksperimenter (videotelefondialog). KR Hospitalsudstyr stod sammen med Teknologisk for et længerevarende online eksperiment, som resulterede i mange udfordringerne i at engagere personalet på sygehuse i en online proces omkring udvilkling af fremtidens seng. På baggrund af erfaringer fra delprojektet vil HMI ikke lave det til en ydelse af udbyde afholdelse af user communities over for virksomheder, hvilket ellers var udgangspunktet. Formidlingen af erfaringerne fra delprojektet er samlet i to forskningsartikler samt tre gode råd foldere rettet mod henholdsvis mennesker med handicap, virksomheder og kommuner. Mål 2 Skabe metodemæssige resultater Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 2.1 De afprøvede og/eller udviklede metoder dokumenteres som en aktiv del af dialog, De tre parametre indgår og vurderes overordnet ud drøftelse og opfølgning på fra tre parametre: hhv. projektleder, delprojektleder, partnerskabs- og 1) skaber de nye innovations- I forhold til resultatkrav 2.1 former følgegruppemøder. 2) engagerer de brugerne Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse i 3) kan de indgå i virksomhedernes forretningsudvikling 2009 hos involverede brugere, virksomheder og vi- som innovationsmetode densinstitutioner. parameter 3 udvikles endvidere undersøgelseskoncept i forhold til virksomheder, der ikke deltager i projektet, i samarbejde med Væksthus Midtjylland. I forhold til at vurdere afprøvede BDImetoder og -koncepter har den største udfordring været at afklare, om de passer ind i forhold til virksomhedernes forretningsudvikling, idet det har været en udfordring af få alle partnervirksomhederne til at deltage meget aktivt i metodeeksperimenterne, som oftest er faciliteret af videninstitutionerne (som følge af arbejdsdelingen i projektet). Erfaringerne viser at viften af brugerinddragelsesmetoder og teknikker ikke er det, der umiddelbart sælger til virksomhederne. Det er derimod de mere overordnede koncepter for værdiskabelse som fmuligheder for offentligprivat samarbejde gennem living lab konceptet, hvorunder innovation og forretningsudvikling via forskellige konkrete brugerinddragelsesmetoder så finder sted. Alexandra Instittutet har sammen med Side 7
Hvert af de 5-10 eksperimenter resulterer i forslag til 5-10 produkt- eller serviceforbedringer ved projektets afslutning. Medio 2009 forventes 3-6 forslag indhøstet. Flere kommuner indføjet BDI krav om produktforbedringer - som et element i deres indkøbsstrategi/indkøbsaftaler ved afslutningen af projektet. Medio 2009 forventes KL at være involveret i at opnå målet. Kvantitative metoder. Via KL. Væksthus Midtjylland opsamlet metode- og projekterfaringer gennem interviews med alle virksomheder, de to living lab institutioner og Hjælpemiddelinstituttet. Alle disse interviews er blevet transskriberet. Hovedpointerne herfra er primært blevet formidlet i Handi- Vision magasinet og i artiklen om living labs og i pjecer om user communities. De mange metodeeksperimenter i regi af Den innovative bruger (særligt workshops, der resulterede i deciderede ide- og konceptkataloger) har resulteret i forslag til mange produkt- og serviceforbedringer. Aabentoft har ud af delprojektet skabt et nyt produkt, der står til at skulle introduceres på markedet. Ligeledes har de fem afholdte hjælpemiddelbrugerfora og KR Hospitalsudstyrs online forum og HMI s Ide- og Debatforum givet de deltagende virksomheder forslag til mange produktforbedringer. Delprojekt Bedre brug af hjælpemidler er kommet med en række forslag til serviceforbedringer, med afsæt i en servicedesign tilgang. Arbejdet med anvendelse af BDImetoder ifm. indkøb og udbud af hjælpemidler i kommunerne er et særdeles komplekst videnområde, som involverer mange eksterne beslutningstagere for at få effekt. En indledende dialog med KL er taget medio 2009 vedr. udfordringer ved udbud generelt. Projektledelsen har deltaget i de to første afholdte konferencer om Indkøb af hjælpemidler i 2009 og 2010, hvor udfordringerne blev udfoldet. Bilateral dialog med hhv. Danske Handicaporganisationer, Rehabbranchen og KL/udvalgte kommuner med henblik på at afklare behov/muligheder for at indføje BDI ifm. indkøb/udbud har fundet sted. Kommunerne er oppe imod EU-lovgivningens Side 8
store indflydelse på området og selvom både kommune og statslige aktører ønsker større sammenhæng mellem indkøbs- og innovationstrategier, er reelle ændringer endnu ikke sket. Der er dog flere eksperimenter i gang, som Handi- Visions projektledelse også involverede sig i, bl.a. sengeprojektet i Randers. Hertil kommer at Fornyelsesfonden ved indgangen til 2011 har barslede med nye typer af incitamentstrukturer i projekter, der nedbryder nogle af de barrierer, der er mellem kommunaleæ indkøb og innovation. For at sætte ind et konkret sted ift. indkøbsproblematikken og brugerinddragelse valgte HandiVision at finansiere oprettelsen og gennemførelsen af DH s nye uddannelse for eksperter fra DH, der bliver inddraget i nye kommunale udbud og som kan sikre en bedre slutbrugerinddragelse. En række forskellige brugerinddragelsesmetoder brugt og udviklet i HandiVision blev præsenteret på kurset som inspiration til DH s videre arbjede. Uden HandiVisions fokus på området var uddannelsen sandsynligvis ikke blevet oprettet nu. Mål 3 Læringseffekt i forhold til de konkrete eksperimenter Resultatkrav Målemetode Opfølgning Landsbyen Sølund - et permanent udviklingsforum mellem projektledelse (ope- etableret ved projektets af- ratør) og slutning. Medio 2009 er det delprojektledere. På de månedlige møder første udviklingsforum etableret som et eksperimentarium. Landsbyen Sølunds nybyggede snozelhus Guldhornet åbnede i efteråret 2009 og danner den primære ysiske ramme for et permanent udviklingsforum, som betegnes som et living lab og eksperimentarium. Et andet udkast til beskrivelse af dette med bagvedliggende forretningskoncept set fra Landsbyen Sølunds side er færdigt i form af et produktblad, der er lagt ind på Sølunds hjemmeside under præsentation af snoezelhuset. Der er skrevet en forskningsartikel om Side 9
Egmont Højskolen har et kursusforløb i BDI som en del af sit tilbud ved projektets afslutning. På ½ årlige møder med partnerskabet. erfaringerne med at opbygge et living lab koncept med afsæt i Sølund. Egmont forventer at kurset gennemføres igen i 2011 i revideret form. Erfaringen er at hele skolen, snarere end kurset alene, danner et naturligt (rekrutterings)grundlag for samarbjedet med virksomheder og andre udefrakommende aktører inden for innovation og forretningsudvikling. Mindst 2 virksomheder har overtaget eller selv etableret egne user communities ved projektets afslutning. Medio 2009 har mindst en virksomhed overtaget eller etableret egen user community. Som ovenfor. Der er lavet et andet udkast til produktblad der beskriver, hvordan Egmont som living lab efter projektet vil arbejde videre med at involvere virksomheder i udvikling via brugerinddragelse. Egmont har også oprettet en blog om deres living lab aktiviteter, hvor også produktbladet ligger. Der er også skrevet en artikel om erfaringerne med living lab aktiviteterne med afsæt i Egmont. Virksomheden Cura Innovation har efter deltagelse i et hjælpemiddelbrugerforum i 2009 overtaget og etableret sit eget user community, med afsæt i erfaringer og udvalgte brugere fra eksperimentet i delprojekt user communities. Cura har derfra produktudviklet videre med afsæt i eksperimenter på Egmont Højskolen. HMI s Ide- og Debatforum er et permanent online user community, som alle virksomheder kan anvende gratis for at komme i dialog med relevante brugere på hjælpemiddelområdet. Mindst 5 hjælpemiddelprodu- center anvender systematisk BDI ved projektets afslutning. Ultimo 2009 er 2 producenter Som ovenfor. Flere af de deltagende virksomheder har taget BDI-metoder til sig i flere faser af produktudviklingen end de har Side 10
allerede i gang. brugt tidligere: 1) Cura Innovation benytter sig i dag af BDI ifm. både ide- og konceptudvikling, prototypeudvikling og test. 2) KR Hospitalsudstyr står i spidsen for en systematisk brugerinddragelsesproces omkring udvikling af en ny seng, hvor flere BDI-metoder bliver brugt og afprøvet i HandiVision. Det er en stor udfordring at finde metoder og veje til at få flere hjælpemiddelproducenter til systematisk at bruge og indføre BDI, fordi flere af virksomheder ikke kan opretholde et systematisk fokus i dagligdagen, bl.a. pga. deres størrelse og kompetencer. og en dialog herom er svær. Alle partnere i HandiVision har fået Vejledning til brugeorienteret innovation (skrevet af Dansk Standard og Alexandra Instituttet), som er et bud på, hvordan man i en virksomhed kan lede og orkestrere udviklingsprocesser og kapacitetsopbygningen i forhold til brugerorienteret innovation. Mål 4 Effekt for regionalt - national innovationssystem Resultatkrav Målemetode Opfølgning Bidrage til afklaring af om der Overvejelser ang. BDI indgår skal etableres et virksomhedsrettet videnmiljø (netrum. i afrapportering til Vækstfoværk) for BDI i Region Midtjyl- land ved projektets afslutning. Medio 2009 pejlemær- ker på hvordan en evt. organiseringen kan se ud. Medvirke til øget, målrettet og systematisk BDI indsats via den valgte formidlingsform. Den BDI ansvarlige vidensperson i Innovation & Det afsøges om BDI metoder skal anvendes i RU s megasatsninger. af BDI metoder internt i RM. forskning sikrer formidling På partnerskabsmøderne Med lukningen af EBST s Program for Brugerdrevet Innovation forventes der mindre fokus på BDI nationalt set, selvom anvendelse af BDI dog indgår som et proceskriterium for nye projekter i EBST s Fornyelsesfonden. En række af de centrale videninstitutioner i dette og andre BDI-projekter udgør kernen i et regionalt BDI-vidennetværk, bl.a. med afsæt i Væksthus Midtjylland. HandiVision har foruden det specifikke fokus på hjælpemiddelområdet også skabt og formidlet generisk viden om BDI-metoder til alle virksomheder i regionen. Side 11
BDI metoder bliver en del af Væksthusets tilbud senest ved afslutning af projektet, men medio 2009 skal afsøges om metoderne kan indgå tidligere og på hvilken måde. BDI metoderne samles og dokumenteres i en værktøjskasse ved projketets udgang. hvor Væksthuset er repræsenteret. Den tværgående bjælke skal på partnerskabsmøderne sikre præsentation af metode- udviklings fremdrift Den BDI-ansvarlige videnperson i Innovation & forskning har sikret formidling af BDI-metoder internt i RM og styrket muligheden for erfaringsopsamling og øget anvendelighed. Den BDI-ansvarlige videnperson har også vurderet, om brugerdreven innovation kan anvendes i RU s megasatsninger. Projektledelsen har i samarbejde med Væksthus Midtjylland sikret markedsføringen af BDI til virksomheder via projektmuligheder udbudt at Væksthuset. Der er på baggrund heraf bl.a. igangsat en videnkupon. Endelig har HandiVision haft en løbende formidling til de andre to regionale BDIprojekter. Væksthusets tilstedeværelse i alle disse tre projekter bidrager i også til denne videnopsamling omkring BDI til virksomheder i regionen. HandiVision-magasinet og artikler om HandiVision, f.eks. i Regionens blad Dialog, samt det virksonhedsrettede seminar for hjælpemiddelvirksomheder i efteråret 2010, har tjent som inspiration til regionens virksomheder. HandiVision.dk fungerer primært som BDI-værktøjskasse for regionens virksomheder. Mål 5 Samfundsmæssig effekt større fokus på Brugerdreven innovation Resultatkrav Målemetode Opfølgning Brugernes øgede livskvalitet. Interview/ spørgeskemaer til brugerne tilknyttet hhv. Mindre nedslidning af medar- user communities bedre bejdere. anvendelse af hjælpemidler og uddannelsesprojektet Øget rekruttering af samme. før og efter projektdeltagelse. Interviews med brugere inddraget i eksperimenter/hjælpemiddelbrugerfora i delprojekt user communities gennemført ifm. Bjælkens halvvejsevaluering af delprojeket. Øget mulighed for eksport af kvalitetshjælpemidler. Interview med medarbejdere før og efter projektdeltagelse om mulige potentialer Der er afholdt opfølgende interviews med medarbejdere i Landsbyen Sølund samt medarbejdere og elever på Egmont Højskolen i efteråret 2010. Side 12
i forhold til arbejdsmiljøet. Det er metodisk svært at påvise en direkte effekt af HandiVisions arbejde i forhold til øget livskvalitet, mindre nedslidning, øger rekruttering og øget mulighed for eksport af kvalitetshjælpemidler. Interviews med tre medarbejderne på Sølund viste dog et markant positiv virkning på arbejdsmiljøet i form af faglig stolthed og arbejdsglæde - ved at deltage i HandiVision og være en del af et etableret living lab koncept. Disse resultater kan strategisk bruges til øget rekruttering af medarbejdere. Videodagbøger af og interviews med de brugere, der testede Aabentofts spillekonsol til Playstation 3 viste at produktet havde givet dem øget livskvalitet (rapport til virksomheden er udarbejdet og kan rekvireres ligger ikke offentligt tilgængeligt). Mål 6 Mere samspil mellem brugere - videninstitutioner og erhvervsliv om brugerdrevet innovation Resultatkrav Målemetode Opfølgning Øget interaktion mellem brugere, videninstitutioner (der spørgsmål angående for- Der stilles kvalitative er mulighed for et nyt samspil ventninger til projektet og mellem Danmarks Pædagogi- projektets impact ved projektopstart og der stilles ske Universitet, Alexandra Inkommet uventede resulta- stituttet med fokus på it og spørgsmål om forventningsopfyldelse ved projek- BDI og Vitus Bering, med fokus på intelligent mekanik)- tets afslutning. Endvidere virksomheder og boformer. afsøges om der er frem- Større mulighed for uventede synergieffekter og nye samarbejdsflader. Spørgsmålene målrettes de ter- eller er gode ideer. forskellige aktørgrupper. Deltagelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet har ikke har været så betydningsfuld som forventet, og DPU har derfor ikke fået en tæt interaktion med andre. Alexandra Instituttet og VIA (Vitus Bering) har derimod fortættet samarbjedet gennem nye projektforslag med afsæt i BDI, IKT samt deltagelse af ergoterapeter, ingeniører og bygningskonstruktører. Side 13
Budget 6.1 Opfølgning på Økonomi Partner Budget 2008 Budget 2009 Budget 2010 Total Alexandra 882.426 1.540.660 1.980.399 4.403.484 Landsbyen Sølund 117.992 212.623 292.146 622.761 Innovation lab 41.526 100.453 83.268 225.247 Personic 80.708 182.507 54.900 318.115 1 x virksomhed Amfitech 0 301.771 101.429 403.200 Vitus Bering VIA 127.500 173.936 262.164 563.600 Egmont højskolen 185.925 240.819 203.257 630.000 Safelink 14.379 36.578 100.243 151.200 Aabentoft 7.240 10.092 285.068 302.400 2x virksomhed 0 0 0 0 2x virksomhed Cura A/S 0 0 126.800 126.800 Key2know 60.689 81.066 126.000 267.755 DPU Learning Lab 20.774 0 180.825 201.599 3x virksomhed 0 0 359.200 359.200 3x virksomhed (Århus kommune) 0 0 85.000 85.000 3x virksomhed (Silkeborg kommune) 0 0 85.000 85.000 Hjælpemiddel institut 286.275 271.862 371.501 929.638 DSI DH Danske handicaporg. 0 0 125.999 125.999 Coloplast 43.450 23.633 12.000 79.083 KR Hospitaludstyr 8.614 3.423 122.577 134.614 Teknologisk Insti. 226.123 137.790 334.386 698.299 Team Online 0 0 151.200 151.200 Væksthus Midt 28.319 28.999 58.886 116.204 Total 2.131.940 3.346.212 5.502.248 10.980.400 Finansieringsbudgettet 2008 2009 2010 I alt EBST 1.199.104,80 1.941.485,77 2.859.099,99 5.999.690,56 RegionMidtjylland 932.835,20 1.404.726,43 2.643.147,81 4.980.709,44 Total 2.131.940,00 3.346.212,20 5.502.246,35 10.980.400,00 Side 14
Regnskab Partner Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 I alt Alexandra 882.426,00 1.540.659,62 1.970.655,59 4.393.741,21 Landsbyen Sølund 117.992,00 212.623,16 268.814,55 599.429,71 Innovation lab 41.526,00 100.452,76 75.244,46 217.223,22 Personic 80.708,00 182.507,42 54.899,59 318.115,01 1 x virksomhed Amfitech 0 301.771,16 101.429,22 403.200,38 Vitus Bering VIA 127.500,00 173.935,69 243.060,24 544.495,93 Egmont højskolen 185.925,00 240.818,50 213.606,70 640.350,20 Safelink 14.379,00 36.578,40 98.820,00 149.777,40 Aabentoft 7.240,00 10.092,35 285.067,86 302.400,21 2x virksomhed 0 0 0,00 0,00 2x virksomhed Cura A/S 0 0 121.900,60 121.900,60 Key2know 60.689,00 81.065,60 36.878,43 178.633,03 DPU Learning Lab 20.774,00 0 180.812,16 201.586,16 3x virksomhed 0 0 359.199,94 359.199,94 3x virksomhed (Århus kommune) 0 0 32.450,39 32.450,39 3x virksomhed (Silkeborg kommune) 0 0 26.621,26 26.621,26 Hjælpemiddel institut 286.275,00 271.862,49 371.499,14 929.636,63 DSI DH Danske handicaporg. 0 0 101.338,59 101.338,59 Coloplast 43.450,00 23.632,80 0,00 67.082,80 KR Hospitaludstyr 8.614,00 3.422,92 122.577,51 134.614,43 Teknologisk Insti. 226.123,00 137.790,20 334.385,98 698.299,18 Team Online 0 0 87.313,55 87.313,55 Væksthus Midt 28.319,00 28.999,15 54.214,02 111.532,17 Total 2.131.940,00 3.346.212,20 5.140.789,76 10.618.941,98 Finansieringsbudgettet 2008 2009 Regnskab 2010 I alt EBST 1.199.104,80 1.941.485,77 2.800.852,00 5.941.442,57 RegionMidtjylland 932.835,20 1.404.726,43 2.339.937,76 4.677.499,39 Total 2.131.940,00 3.346.212,20 5.140.789,76 10.618.941,96 Alexandra Instituttet indeholder foruden 2010 også januar 2001, idet der er tildelt en ekstra måned til at afslutte projektet. Regnskabet er i skrivende stund ikke revisorgodkendt, men det forventes ikke at resultatet ændres. Side 15