Resultatkontrakt opfølgning 1.marts 2009

Transkript

1 Resultatkontrakt opfølgning 1.marts 2009 Vedrørende Handicap en vidensressource til bedre hjælpemidler: Demonstrationsprojekt om udvikling af hjælpemidler inden for det sociale område ved brugerdreven innovation. 1. januar december 2010 Journalnummer: Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg Viborg Ean nr: Kontaktperson: Hanne Juel Kontaktoplysninger: Hanne.Juel@ru.rm.dk Operatør: Alexandra Instituttet A/S Åbogade Århus N Ole L. Madsen Ole.l.madsen@alexandra.dk CVR. Nr: Bankforbindelse: Den Danske Bank, Kannikegade Århus C Resumè Formålet er at udvikle og afprøve nye metoder inden for brugerdreven innovation, samt at systematisere, dokumentere og formidle samme, som en kilde til forretningsudvikling. Det 3 årige projekt består af 4 delprojekter eksperimenter og en fælles tværgående aktivitet, der på basis af resultater og erfaringer fra delprojekterne systematiserer viden, erfaringer og resultater og bidrager til at dokumentere og formidle samme. Eksperimenterne retter sig mod udvikling af hjælpemidler til handicappede uden sprog, udvikling og gennemførelse af kurser som udvikler den innovative handicappede bruger, bedre anvendelse af hjælpemidler og etablering af user communities for handicappede. Eksperimenternes forskellige fokus giver mulighed for at afprøve og udvikle metoder til BDI. Endvidere til parallelt at undersøge hvad et øget fokus på BDI betyder for de involverede virksomheder. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

2 Opfølgning pr. 1. marts 2009 Kort redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav. Vurderingen er, at der overordnet er en god og forventet fremdrift i alle fire deleksperimenter. Deleksperimenterne 1) Sølund, 2) Egmont og 4) User Communities har forventeligt i forhold til handlingsplan og budget i ansøgningen haft høj aktivitet. Der er også relativt stor interaktion mellem deleksperimenterne. Deleksperiment 3) Bedre Brug har som forventeligt haft en noget lavere grad af aktivitet, idet deleksperimentet bl.a. afventer cases fra de andre deleksperimenter og i øvrigt først fra 2009 inddrager flere partnere og har et noget større budget. For bjælkens vedkommende (delprojekt 5) har der været en række udfordringer mht. afholdelse af passende, relevante aktiviteter og tilvejebringelse af dokumentation, hvilket er nærmere beskrevet under Resultatkrav 2.1. Der vil derfor primo 2009 være særligt fokus fra projektledelsens side på at gennemføre nye organisatoriske og kommunikative tiltag, som sikrer tilvejebringelse af Resultatkrav 2.1 og de tilhørende mål. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af aktiviteter og erfaringer i de fire deleksperimenter, med særligt fokus på 2. halvår ) Udvikling af kommunikationshjælpemidler til Landsbyen Sølund Der har været afholdt 3 eksperimentforløb på Sølund i 2. halvår af 2008: 1. Personics systemet Hen over sommeren blev Personicssystemet opstillet og afprøvet af beboere og personale. Systemet var stillet op til fri afbenyttelse. Formålet med eksperimentet var at se hvordan beboere reagerer på interaktive teknologier samt finde brugerdrevne forbedringsforslag til systemet. Desuden var formålet at lave forsøg med hvordan man kan lave eksperimenter og dokumentere dem med målgruppen. Mindst 10 beboere har prøvet systemet sammen med mindst 7 personaler. Eksperimentet blev dokumenteret m. videooptagelser og brugerdagbog. Eksperimentet blev efterfølgende evalueret og forbedringsforslag til systemet videreformidlet til Personics. Eksperimentet viste også, at en del beboere umiddelbart forstod og havde interesse for øvelserne, mens det ikke var tilfældet for andre. 2. Pleo Pleo er en avanceret legetøjsrobot, udformet som en dinosaurusunge. Den har indbygget fsk. sensorer, så den kan tilpasse sin adfærd til det den oplever. Pleo har været på besøg i forskellige aktivitets- og boenheder. Formålet hermed var at se hvordan beboere reagerer på intelligente sociale teknologier. Kæledyr som hunde og katte er svære at intergrere i en boenhed pga. hygiejne og pasningsproblemer, hvorfor sociale robotter kunne kompensere for det behov. Eksperimentet med Pleo viste at folk som i forvejen er glade for dyr, også syntes Pleo er kær, og de vil gerne lege/snakke/kæle med ham. Andre beboere (autister) var overhovedet ikke interesseret. 3. Kommunikationsgenstand En ingeniørstuderende i Interaktionsdesign i praktik på Innovation Lab har lavet sit afslutningsprojekt med udgangspunkt i Handicapprojektet. Et overordnet formål med eksperimentet er at finde metoder til brugerdreven innovation med målgruppen. Han tog i eksperimentet udgangspunkt i en enkelt beboers behov og evner, som han definerede gennem observation i samarbejde med beboerens kontaktpersonale og gennem samtale med beboerens pårørende. Derudfra har han designet en kommunikationsterning. En væsentlig læring er, at det er svært at bruge mock-ups ved målgruppen, da man ikke kan bede brugeren om at forestille sig, hvad genstanden kan. Den egentlige tilpasning og brugerdrevne udvikling kan først starte når genstanden bliver konkret og kan afprøves.

3 I november blev der holdt en workshopdag med deltagelse af 12 medarbejdere, partnerne i delprojektet og to eksterne inspiratorer: Jørn Eskildsen fra Amfitech og Henrik Svarrer Nielsen fra Certech i Lund. Formålet med workshopdagen var en mere konkret idégenerering. På workshopdagen blev forskellige udviklingsspor præsenteret, som deltagerne arbejdede videre med i grupper. Dagen sluttede af med at hver gruppe lavede en videodokumentation af dagens resultater i form af optagelser af gennemspilning af situationer hvor ideerne var i brug. Projektgruppen arbejder stadig med afgrænsningen af projekter. Workshopdagen var et væsentligt skridt i den retning. Foreløbige konkrete projekter er: - eksperimentere med omsættelse af biometriske målinger til meningsfuldt at sige noget om emotionelle tilstande hos brugere og personale. Lave en prototypeopstilling, der kan udvikles på. - lave en prototype af kommunikationsterningen, der kan udvikles på. - lave eksperimentopstillinger med interaktive teknologier til leg og samspil, der kan udvikles videre på. 2) Den Innovative Bruger på Egmont Højskolen Efteråret 2008 (E2008) har for deleksperiment 2 i høj grad været en opfølgning og udbygning på forårets pilotforløb og metodeafprøvninger. I E2008 er det første fulde innovationsforløb den innovative bruger med 12 moduler for Egmont højskolens studerende gennemført. Forløbet mundede ud i en participatory design inspireret workshop med deltagelse af elever fra Egmont Højskolen, ingeniørstuderende og undervisere fra VIA, private virksomheder, antropologer og undervisere fra Egmont Højskolen. Resultatet af workshoppen var 5 visualiserede ideer som prototypes videreudvikles via BDI metoder. Den innovative bruger E2008 indeholdt blandt andet: - Introduktion til brugerdreven innovation - Fotosafari - Inspirationsfilm - Virksomhedsbesøg - Forskerbesøg - Videodokumentation af tilgængelighedsproblem og muligheder - Idegenerering - Kina-bøger til behovsafdækning døgnet rundt - Besøg på hjælpemiddelmesser med fokus på BDI potentialer - Participatory Design Workshop Innovationsforløbet blev designet ud fra erfaringer fra forårets metodeafprøvninger (se afrapportering fra F2008) og pilotforløbet med faget den innovative bruger. Erfaringerne bringes videre i et nyt og forbedret casebaseret forløb i foråret Udover ovenstående har deleksperimentet igangsat følgende delaktiviteter: a. Der er eksperimenteret med BDI metoder med godt og vel 120 sommerkursister dog uden den store succes. Brugerne var ikke parate til at indgå i BDI forløb, hvilket understreger behovet for en indføring i området som det foretages i den innovative bruger. Derudover har Egmont hostet en mindre delegation for virksomheden Coloplast, der fungerer som hjælpere i en uge i løbet af ferien og derigennem optager inspiration og viden om dagligdags praksis. Det er eksperimentets hensigt at forfølge denne metode yderligere i b. Som afslutning på faget den innovative bruger afholdte eksperiment 2 en participatory design workshop, hvor brugere, virksomheder og ingeniørstuderende i fællesskab udviklede ideer til prototyper. Afsættet for workshoppen var 5 tilgængelighedsbehov identificeret og videodokumenteret i praksis af studerende fra Egmont Højskolen. Outputtet fra workshoppen var et katalog med en lang række bruttoideer og derudover fem gennembearbejdede og visualiserede ideer. c. I E2008 er der påbegyndt eksperimenter med individualisering af kommunikative hjælpemidler. Resultaterne og processerne registreres i logbøger og det er planen, at der skal metodeudvikles med henblik på bredere udbredelse af viden fra eksperimenterne i Sidenløbende med den innovative bruger arbejdes der på Egmont med empowerment af brugerne specifikt tænkes lead user tankegangen ind her. Empowerment-forløbene er endnu ikke formelt forankrede i projektet. d. Som sideeffekter kan nævnes et udviklingsprojekt forankret hos Aabentoft A/S, der er en afleder af den innovative bruger s virksomhedsbesøg hos selvsamme virksomhed. Derudover er der produceret en pressemeddelelse pba. PD workshoppen på VIA i efteråret Side 3

4 3) Bedre brug af hjælpemidler Vi lavede en hurtig analyse af eksisterende hjælpemidler på Egmont i marts/ april. Vi fandt ud af, at de har meget lavtekniske og meget grimme designløsninger, og der eksisterede stort set ingen og kun ringe vejledning. Det der kommer i fremtiden vil være præget af teknisk udstyr. Det nytter ikke at tage udgangspunkt i det man har - man må tage udgangspunkt i det man får, så vi gik lidt i dvale igen efter første undersøgelse. Vi fik en henvendelse fra dansk Standard, der også kigger lidt på vejledninger til hjælpemidler og handicapområdet generelt set. Vi afholdt en workshop sammen med Hjælpemiddel Instituttet. De 12 deltagere var hjælpemiddel producenter, og workshoppen handlede om, hvordan de kunne blive bedre til at lave vejledninger. Det har resulteret i et samarbejde med DS om at udarbejde standard for vejledninger - i lighed med hvad man har i Sverige. Vi har som udgangspunkt brugt den svenske model. Der er 2 ting der skal overholdes, når vi snakker vejledninger: 1) Lovmæssige krav - hvad der skal stå 2) Hvordan får man vejledningen rettet mod målgruppen. Vi har ofte 2 brugere (hjælper + mennesket med handicap). Vores erfaring går på, hvordan man skriver vejledninger til forskellige målgrupper. Hvad gør man, hvordan sikrer man sig, at vejledningen retter sig mod den bruger der skal læse den. Det er vores ekspertise her i firmaet. Vi har holdt kursus og udviklet kurset, så det kan afholdes på én dag. Jeg har holdt møde med Dansk Standard, og vi fik rigtigt gode tilbagemeldinger på kurset - så det kan godt se ud, som om der er et behov. Én af tingene vi har set er, at det er fint nok at have hjælpemidler, men mange bliver ikke brugt. Det så vi eksempelvis på Egmont, fordi man ikke kan finde ud af at bruge dem. Så nytter det jo ikke nødvendigvis noget bare at lave nye hjælpemidler. Det var én af vores konklusioner fra foråret. 4) User Communities Det var planlagt at afholde 3 projektmøder i efteråret, men et møde var nok, derfor ændrede planer. Mødet skulle bruges til at planlægge start af pilot-usercommunities. Vi planlagde trykning af 3 pjecer/værktøjer. To pjecer er blevet desktoppet (til virksomheder og brugere). Den tredje, guiden, venter. Den i ansøgningen oprindelige plan med i 2008 også at arbejde med Internetaktiviteter/oprettelse af åbne usercommunities er blevet diskuteret og beskrevet, men skal først konfirmeres på hjælpemiddelinstituttet, da der ikke er penge til etablering af dette i budgettet. Møde om dette afholdes i januar 2009 internt på Hjælpemiddelinstituttet. Kursusindhold for brugere, der skal deltage i user communities har været diskuteret. Men detailleret indhold ventes først at blive beskrevet, når erfaringerne er indsamlet fra de første user communities. Det er planen at et kursusindhold udarbejdes i Der er afholdt 1 af de oprindeligt planlagte 1-2 user communities. Mange faktorer spiller ind her, i forhold til at vi kun nåede et user community: Kontakt og aftale med virksomheder, brugere og specialister. Planlægning for gennemførelse og erfaringsopsamling. Det var et tidskrævende arbejde. Men den første user community skabte gode erfaringer og pejlinger m.h.t. hensigtsmæssige metoder. Erfaringsopsamling af første user community med hensyn til velegnede metoder til planlægning, indhold, gennemførelse, opsamling, evaluering og muligheder for videreførelse: Der er indsamlet et fyldigt materiale fra alle deltagere, virksomheder, specialister og projektmedarbejdere, der deltog. Det skal nu bearbejdes og analyseres grundigt. Vi har nu i vores database registreret 20 brugere, der gerne vil deltage i brugerdreven innovation. Resultatet er over forventning, da målet er 50 i løbet af tre år. Side 4

5 . Skema til præsentation af mål og resultatkrav Mål 1 Høj grad af brugerinvolvering Resultatkrav 1.1 I projekts faser fra opstart over udvikling, gennemførelse og dokumentati Landsbyen Sølund: Udviking af kommunikative hjælpemidler for beboere on, vil resultatkravet sikres via projektledelsens (operatørernes) måned uden sprog: 5 10 eksperimenter observationscases involvering af ca. 50 lige møder med delprojektledelsen. beboere. Bidrag til international konference sep med 300 gæster fra ge periode, skal delprojektlederne ud Ved indgangen til hvert hver halvårli 30 lande. arbejde en plan for indholdet i faserne for samme periode og forventede resultater. Resultatkrav 1.2 Som ovenfor. Egmont Højskolen: Udvikling og gennemførelse af BDI kurser for unge handicappede. I projektperioden deltager i BDI kurset % engagerer sig efterfølgende i et netværk for BDI over den 3 årige periode. Medio 2009 forventes 40% af resultatkravet honoreret. Resultatkrav 1.3 Som ovenfor. Hjælpemiddelinstituttet: Udvikling af user communities. 3 user communities etableret med 10 registrerede brugere og ca. 50 registrerede brugere i en database. Medio 2009 forventes 2 user communities etableret. Mål 2 Skabe metodemæssige resultater Tre parallelle spor med BDIeksperimenter er i gang i Landsbyen Sølund. Et af sporene forventes at resultere i prototyper til visning på Sølunds internationale snoezelkonference i september 2009, hvor projektet også forventes af afholde en workshop om BDI og kommunikationshjælpemidler (snoezelen) elever på Egmont Højskolen har indtil videre deltaget i BDIkurserne (15 20 pr. kursushold). Herudover har et større antal elever og hjælpere deltager i andre delprojektrettede aktiviteter som f.eks. ideudviklingsworkshops. Ca. 30% af resultatkravet er honoreret i Der har været afholdt et første eksperiment med et user community i efteråret 2008 med deltagelse af brugere og der er pt. registreret 20 brugere i databasen. Primo 2009 forventes. To eksperimenter afholdt. Permanente user communities forventes først etableret i efteråret 2009 af Hjælpemiddeliinstituttet. Resultatkrav 2.1 De tre parametre indgår som en aktiv De afprøvede og/eller udviklede metoder dokumenteres og vurderes på hhv. projektleder, delprojektleder, del af dialog, drøftelse og opfølgning overordnet ud fra tre parametre: partnerskabs og følgegruppemøder. 1) skaber de nye innovationsformer? Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse i ) engagerer de brugerne? hos De tre parametre er løbende indgået som en aktiv del af dialog, drøftelse og opfølgning på de forskellige igangværende eksperimenter på hhv. projektleder, delprojektleder, partner Side 5

6 3) kan de indgå i virksomhedernes forretningsudvikling som innovationsmetode? involverede brugere, virksomheder og vidensinstitutioner. I forhold til resultatkrav 2.1 parameter 3 udvikles endvidere undersøgelses koncept i forhold til virksomheder, der ikke deltager i projektet, i samarbejde med Væksthus Midtjylland. Mødefrekvens for disse er beskrevet under organiseringspunktet. skabsmøder. Der har været en række udfordringer med at dokumentere og formidle metoder, bl.a. fordi mange forskellige arbejdspraksisser og innovationskulturer blandt partnerne mødes i projektet, f.eks. omkring skriftlighed som dokumentationsform. Vi har derfor arbejdet på at tilpasse dokumentationsformen og ambitionen i forhold til de forskellige partnere og deltagende institutioner i projektet. En række erfaringer med eksperimenter og metoder fra de forskellige deleksperimenter blev præsenteret og drøftet på en metodeworkshop i efteråret 2008, hvor der også blev arbejdet med at udvikle og tilpasse dokumentationskravene til de enkelte eksperimenter. Hvert af de 5 10 eksperimenter resulterer i forslag til 5 10 produkt eller serviceforbedringer ved projektets afslutning. Medio 2009 forventes 3 6 forslag indhøstet. Flere kommuner indføjet BDI krav om produktforbedringer som et element i deres indkøbsstrategi/indkøbsaftaler ved afslutningen af projektet. Medio 2009 forventes KL at være involveret i at opnå målet. Kvantitative metoder. På de månedlige møder mellem projektledelse (operatør) og delprojektledere. På ½ årlige møder med partnerskabet. Via KL. Løbende dialog med KL og udvalgte kommuner. I 2009 vil der blive fulgt mere systematisk op på at dokumentere og vurdere erfaringen fra eksperimenterne med de tre parametre. En intensiv dialog med Væksthus Midtjylland om spredning af metoder til anvendelse i virksomheder uden for projektet er også planlagt. Der er på en idegenereringsworkshop på VIA, Vitus Bering i efteråret blevet undfanget og modnet fire produktidéer med afsæt i udfordringer fra en række handicappede elevers hverdag på Egmont Højskolen. Der arbejdes nu på at fremstille prototyper af disse. Rapport fra idegenereringsworkshoppen foreligger (ej offentliggjort). Dialog med Region Midtjylland Midtjylland om incitamenter og modeller for indkøbsstrategier og indkøbsaftaler. Udvalgte kommuner og evt. også KL forventes inddraget medio Side 6

7 Mål 3 Læringseffekt i forhold til de konkrete eksperimenter Landsbyen Sølund et permanent udviklingsforum etableret ved projektets jektledelse (operatør) og På de månedlige møder mellem pro afslutning. Medio 2009 er det første delprojektledere. udviklingsforum etableret som et eksperimentarium. Egmont Højskolen har et kursusforløb På ½ årlige møder med partnerskabet. i BDI som en del af sit tilbud ved projektets afslutning. Mindst 2 virksomheder har overtaget Som ovenfor. eller selv etableret egne user communities ved projektets afslutning. Medio 2009 har mindst en virksomhed overtaget eller etableret egen user community. Mindst 5 hjælpemiddelproducenter Som ovenfor. anvender systematisk BDI ved projektets afslutning. Ultimo 2009 er 2 producenter allerede i gang. Mål 4 Landsbyen Sølund har som konsekvens af deres faglige ambitioner med at arbejde med snoezelpædagogik og udvikle kommunikations og sansehjælpemidler etableret et snoezeludvalg for udvalgte medarbejdere (herunder delprojektlederen fra Sølund), der indtil videre deltager aktivt som udviklingsforum i forbindelse med projektet og bidrager til en række projektaktiviteter og eksperimenter. Egmont Højskolen tilbyder løbende nye udgaver af sit kursusforløb i BDI: Den innovative bruger. Endnu ikke relevant som målepunkt. Se status for erfaringer indtil videre med afprøving af user communities og inddragelse af virksomheds ovenfor. Effekt for regionalt og nationalt innovationssystem Bidrage til afklaring af om der skal Overvejelser ang. BDI indgår i afrapportering til Vækstforum. etableres et virksomhedsrettet videnmiljø (netværk) for BDI i Region Midtjylland ved projektets afslutning. Løbende og mindst to gange årligt. Medio 2009 pejlemærker på hvordan en evt. organiseringen kan se ud. Medvirke til øget, målrettet og syste Endnu ikke relevant som målepunkt. Det forventes at gennemføre forskellige former for undersøger i 2009 for at afdække, hvorvidt de afprøvede og udviklede metoder i projektet kan indgå i virksomhedernes forretningsudvikling som innovationsmetode inden for hjælpemiddelbranchen og evt. også i andre brancher. Det er indtil videre erfaringen, at der findes tilstrækkeligt med relevante vidennetværk og stærke projekter med fokus på virksomhedsrettet BDI i både Region Midtjylland og nationalt. Am Side 7

8 matisk BDI indsats via den valgte formidlingsform. Det afsøges om BDI metoder skal anvendes i RU s megasatsninger. BDI metoder bliver en del af Væksthusets tilbud senest ved afslutning af projektet, men medio 2009 skal afsøges om metoderne kan indgå tidligere og på hvilken måde. BDI metoderne samles og dokumenteres i en værktøjskasse ved projektets udgang. Den BDI ansvarlige vidensperson i Innovation & forskning sikrer formidling af BDI metoder internt i RM. På partnerskabsmøderne hvor Væksthuset er repræsenteret. Den tværgående bjælke skal på partnerskabsmøderne sikre præsentation af metode udviklings fremdrift. bitionen for det videre arbejde med at afklare om der skal etableres et virksomhedsrettet videnmiljø for BDI i Region Midtjylland drejer sig derfor om, hvorvidt de eksisterende netværk, projekter og projektpartnere vil kunne sprede viden i tilstrækkeligt omfang til de typer af virksomheder og brancher, som måtte være relevante og hvorvidt de metoder, der her anvendes og udvikles er fyldestgørende til formålet. Den BDI ansvarlige videnperson i Innovation & forskning har sikret formidling af BDI metoder internt i RM og styrket muligheden for erfaringsopsamling og øget anvendelighed. Den BDI ansvarlige videnperson har også vurderet, om brugerdreven innovation kan anvendes i RU s megasatsninger, hvor det bl.a. nu er blevet inkorporeret i erhvervsundhedsplatformen Caretech Innovation som innovationsmetode i alle projekter. Inden for megasatsningen på energi har det givet anledning til en ansøgning til Erhvervs og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation. Endvidere udvikles der metoder til brugerdreven innovation i et nyt projekt, som har fokus på erhvervsudvikling på sundhedsområdet via BDI. Projektets case er Randers sundhedscenter og målgruppen er mennesker med kroniske lidelser. Det er endnu ikke relevant som resultatkrav at vurdere om BDI metoder er en del af Væksthusets tilbud til virksomheder, men Væksthuset deltager aktivt og har en central rolle af spille i projektets arbejde med at dokumentere og beskrive anvendelse af BDImetoder og deres effekter for virksomheder. Det er endnu ikke relevant som resul Side 8

9 tatkrav at vurdere i hvor høj grad der er udviklet værktøjer til BDIværktøjskassen. Det er særligt i nogle af deleksperimenterne en udfordring at få dokumenteret erfaringerne med eksperimenter og anvendelse af metoder. Derfor bliver der løbende eksperimenteret med at anvende nye dokumentationsmetoder. Mål 5 Samfundsmæssig effekt: større fokus på Brugerdreven innovation Brugernes øgede livskvalitet. Interview/ spørgeskemaer til brugerne tilknyttet hhv. user communities Mindre nedslidning af medarbejdere. bedre anvendelse af hjælpemidler og uddannelsesprojektet før og efter projektdeltagelse. Øget rekruttering af samme. Interview med medarbejdere før og efter projektdeltagelse om mulige po Øget mulighed for eksport af kvalitetshjælpemidlertentialer i forhold til arbejdsmiljøet. Efteråret Mål 6 Mere samspil mellem brugere, videninstitutioner og erhvervsliv om brugerdrevet innovation Øget interaktion mellem brugere, videninstitutioner (der er mulighed for gående forventninger til projektet og Der stilles kvalitative spørgsmål an et nyt samspil mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Alexandra In og der stilles spørgsmål om forvent projektets impact ved projektopstart stituttet med fokus på it og BDI og Vitus Bering, med fokus på intelligent ning. Endvidere afsøges om der er ningsopfyldelse ved projektets afslut mekanik) virksomheder og boformer. fremkommet uventede resultater eller er gode ideer. Spørgsmålene mål Større mulighed for uventede synergieffekter og nye samarbejdsflader. rettes de forskellige aktørgrupper. Kvalitative spørgsmål angående overensstemmelse mellem forventninger og det opnåede ved projektafslutning. Resultatkrav om før måling opfyldt gennem brugerne i Landsbyen Sølund og på Egmont Højskolen. Data udgøres af deltagerobservation, etnografiske samtaler og 11 kvalitative interviews genereret på besøg hos disse institutioner. Førmålings rapporten vedr. Resultatkontraktmål 5 findes på Kvalitative spørgeskemaer blev udsendt til alle projektets partnere med henblik på at indfri kravene om deltagernes forventninger til projektet og projektets impact. Resultaterne herfra er analyseret og samlet i en rapport til videre brug i projektet. Rapport vedr. Resultatkontraktmål 6 findes på Side 9

10 3. Budget Overordnet er 2008-budgettet på kr. blevet realiseret med 77%, dvs. der er brugt kr., jf. bilaget Budget og realiseret Dette mindre forbrug dækker over nogle forskellige typer af afvigelser og forklaringer: Der var i 2008 budgetteret med at projektet kunne inddrage nye virksomheder. Denne mulighed er endnu ikke blevet benyttet, så beløbet hertil er ikke realiseret i 2008, hvilket giver et mindre forbrug på ca kr. i Det forventes at nye virksomheder træder ind i projektet i løbet af 2009 og at de ubrugte midler kan overføres. Endvidere gælder det at afvigelserne for en række af partnerne kan forklares med aftalt omallokering af arbejdstimer internt mellem de partnere, der arbejder sammen i hver af deleksperimenterne (delprojekt 1-4). Nogle har således forbrugt flere timer, mens andre har skruet ned for antallet af timer, fordi det gav mest mening internt i deleksperimenterne i forhold til at komme godt i gang med projektet og nå målene. For bjælkens vedkommende (delprojekt 5) gælder det, at aktivitetsniveauet ikke har været så højt som forventet, hvilket har gjort det vanskeligt for de partnere med budget/timer i bjælken at realisere disse, herunder bl.a. Alexandra Instituttet (projektledelse), Innovation Lab, Team Online, Key2Know og Væksthus Midtjylland. For Danske Handicaporganisationer (tidligere DSI) gælder det, at de har meddelt at de ikke ønsker tilskud for de timer, de lægger i projektet, hvorfor deres realiserede forbrug er nul i 2008 og det bliver det sandsynligvis også i Projektet forventer at formulere en anmodning til bevillingsgiverne om bl.a. at benytte disse ubrugte midler til andre typer af relevante udgifter i deleksperiment user communities. Side 10