Dato : 14. januar 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Makara Sankranthi. (Sankranti betyder hellig forandring. På denne dag får Solen overtaget og bevæger sig ind i den nordlige hemisfære. Solen tilbedes i denne sammenhæng som Gud. I visse dele af Indien afholdes der høstfest på denne dag). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Penge kommer og går, men moral kommer og vokser! af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Bharath (Indien) er fædrelandet for mange ædle sjæle, der har opnået et storslået omdømme i forskellige lande. Bharath er slagmarken, hvor mange udenlandske herskere er blevet fordrevet, hvorved landet vandt sin frihed. Dette er landet, der udmærker sig inden for musik, litteratur og andre gode kunstarter. Oh drenge og piger! Når I nu er blevet født i dette storslåede land, er det jeres hellige pligt at opretholde landets ære og gode omdømme. Kære elever og studerende! Vær indstillet på at opretholde Indiens hæder og ære! I vil helt sikkert komme sejrrigt ud af denne bestræbelse. I dag er folk i stand til at gøre store fremskridt inden for verdslige og videnskabelige områder, men de er ude af stand til at udvikle sig inden for det åndelige område. I skal udvikle jer mere inden for det åndelige område end inden for andre områder. I gamle dage plejede folk at tillægge åndeligt fremskridt stor betydning. Faktisk var det livets mål. Nu om dage er der imidlertid sket en svækkelse med hensyn til folks åndelige livsanskuelse. Nu til dags gøres der mange bestræbelser på at gøre fremskridt inden for verdslige og fysiske anliggender. Uanset hvilke resultater der gøres inden for disse områder, så er de kun midlertidige og kortvarige. De er ikke varige. Mens folk over hele verden er i stand til at gøre kæmpemæssige fremskridt inden for det verdslige område, så svækkes den betydning, der tillægges åndeligt og moralsk fremskridt. Denne tendens står i skarp kontrast til Indiens ældgamle kultur. I Bharath er der født mange ædle kvinder som Savitri, der bragte sin afdøde mand tilbage til livet; som Chandramati, der ved hjælp af sin sandheds kraft kunne slukke den voldsomme ild; som Sita, der beviste sin ærbarhed ved at træde uskadt 1
ud af den flammende ild; og som Damayanti, der med sin ærbarheds kraft reducerede en ondsindet jæger til akse. Dette fromhedens og ædelhedens land opnåede velstand og fremgang, og på grund af sådanne kvinders ærbarhed blev det vejleder for alle verdens lande. Savitri, der var en særdeles ærbar kvinde, bragte sin afdøde mand til live gennem sin ærbarheds kraft. Sådanne kvinder skænkede Indien et storslået ry og stor berømmelse. Kan I finde paralleller til hende noget sted i verden? Der er ingen tvivl om, at enhver, der er født, skal dø. Men findes der en kvinde i noget land i verden, bortset fra i Indien, der kan bringe sin afdøde mand tilbage til livet. Hele verden er ved at falde i et bundløst dyb på grund af forsyndelse mod retskaffenhedens vej, mangel på karakter og en slet adfærd. Engang fortalte Arjuna kong Dharmaraja (Arjuna s ældste broder) om nogle besynderlige episoder, som han havde iagttaget på en rejse rundt i riget. En landmand havde fortalt Arjuna følgende: Swami! Eftersom det var ved at blive mørkt, efterlod jeg i går mine redskaber på marken, efter jeg havde pløjet. Da jeg her til morgen gik ud på marken efter mine redskaber, så kunne jeg ikke finde dem. (Ordet Swami betyder guru eller mand af visdom og anvendes som en yderst respektfuld tiltale). Ved en anden lejlighed lagde Arjuna mærke til nogle kvinder, der låste deres huse af, inden de forlod dem. Da han spurgte dem om årsagen, fortalte de ham følgende: Swami! Vi er på vej på arbejde, og medmindre vi låser vore huse af, så er vore ejendele ikke sikre. Eftersom der dengang ikke var nogen huse, der plejede at blive låst, var dette chokerende nyheder for Arjuna. Det var meget uligt i dag, fordi dengang kunne folk bevæge sig frit omkring uden at bekymre sig. På et senere tidspunkt, da kong Dharmaraja selv var ude at gå en tur, så han en kvinde tale med en mand. De stod et offentlig sted; de stod endog midt på gaden. Den slags opførsel stred imod den sædvane, der var fremherskende i landet. Dharmaraja var forbløffet over denne udvikling og følte, at Kali-tidsalderen var begyndt. (Kalitidsalderen er den fjerde og nuværende tidsalder i cyklusen af i alt fire tidsaldre. Benævnes den mørke og onde tidsalder ). Han besluttede derfor, at tiden var kommet, hvor Pandava erne skulle rejse til deres himmelske bolig. Dengang var det et tabu, at kvinder og mænd talte sammen i fuld offentlighed. Indien er et land, hvor ædle tanker og følelser bliver fremelsket helt fra barndommen. Faktisk er Indien den åndelige lærer for hele verden. Selv nu vil I se, at inderne ikke er kommet på afveje i deres adfærd, som det er sket for befolkningen i andre lande i verden. Deres opførsel er, i det mindste i det offentlige rum, sømmelig og høflig. Selv en ældre søn vover ikke at tale til sin moder offentligt, når han står foran hende. I Swami s (Sai Baba omtaler ofte Sig Selv som Swami) tidlige periode som Avatar plejede Venkatagiri s fyrste at besøge Puttaparthi. (Venkatagiri er i dag en by med ca. 35.000 indbyggere. Byen er beliggende i delstaten Andhra Pradesh). Han plejede at tage sin tronarving samt sin anden søn med sig på disse besøg. Før de forlod deres hjem, fik de deres moders velsignelse til at rejse. Hun sad bag en afskærmning og strakte sine ben, så hendes sønner kunne vise hende deres respekt og ærbødighed. Sådan var disse drenges ædle følelser og eksemplariske karakter. I dag vil I se drenge og piger, der selv på offentlige steder går sammen. Hvis nogen spørger dem, så svarer de, at den og den er deres klassekammerat. I gamle dage blev den slags adfærd opfattet som yderst upassende. Faktisk er selve udtrykket klassekammerat et forkert 2
udtryk. Lad være med at anvende ordet klassekammerat. Sig i stedet en elev, der går i min klasse. I tidligere tider var reglerne vedrørende adfærd meget strenge. I dag er situationen forandret. Drenge og piger besøger hinandens hjem uden at skulle overholde bestemte regler. De spiser endog sammen. Dette er yderst upassende. Før man gør noget sådan, bør man spørge sig selv: Er jeg et menneske eller et dyr eller et udyr? Dyr besidder dyriske kvaliteter, men I er mennesker. Derfor bør I besidde menneskelige kvaliteter. I siger, at I er et menneske. Derfor skal I spørge jer selv: Besidder jeg menneskelige kvaliteter? Hvad er de menneskelige kvaliteter? I må aldrig forvolde skade på nogen eller noget. Lad være med at bruge hårde ord mod noget menneske. I skal have medfølelse og en overbærende natur. Det er udelukkende en sådan person, der kan siges at være et menneske. Sathya (Sandhed), dharma ( rigtig handling ), santhi (fred), prema (kærlighed) og ahimsa (ikke-vold) er de fem kvaliteter, som et menneske bør besidde. Idet folk tilsidesætter Sandhed og rigtig handling, beder de om at få fred. Er det muligt? Kan nogen finde fred i den ydre verden? Fred er en sindstilstand, der i allerhøjeste grad er at finde i en selv. Den udspringer fra jeres hjerte. I dag leder folk efter fred i den ydre verden. For alting i verden gælder, at der er en reaktion, genlyd og refleksion. Det er kun, når I har udviklet hadets kvalitet hos jer selv, at I ser had hos andre. Selv når ingen forårsager jer nogen som helst skade, så forsøger I at skade andre. Uanset hvad I gør mod andre, så vil I helt sikkert komme til at opleve resultatet af den handling. Ligegyldigt hvad I hører eller oplever, så skyldes det reaktion, refleksion og genlyd af jeres egne handlinger og følelser. Ingen andre er ansvarlige for det, I ser og oplever. I glemmer denne enkle sandhed og jamrer: Den og den beskylder mig for det og det; det og det forårsager mig smerte; den og den gør mig fortræd og så videre. Ingen andre er ansvarlige for hverken jeres gode eller jeres dårlige handlinger. Det er heller ikke Guds skabelse, for Gud er nirgunam, niranjanam, sanathana niketanam, nitya, shuddha, buddha, mukta, nirmala swarupinam (Gud er uden kvaliteter, ren, den endelige bolig, evig, ubesmittet, oplyst, fri samt legemliggørelsen af hellighed). I fortsætter med at kæmpe mod andre og prøver at sårer dem. I sådan et tilfælde er I overhovedet ikke et menneske! I skal altid hjælpe andre, I må aldrig skade nogen. Hjælp altid, gør aldrig fortræd (help ever, hurt never). Det siges, at I opnår fortjeneste ved at tjene andre; I begår synd ved at skade dem. Uanset hvem I hilser venligt på, så når denne hilsen Gud; uanset hvem I kritiserer, så når denne kritik Gud. I tror, at I beskylder én eller anden eller gør grin med én eller anden. Men det er en vildfarelse. I en sådan proces beskylder I i virkeligheden jer selv og gør grin med jer selv. Alt har en reaktion, refleksion og genlyd. I er selv ansvarlige for både det gode og det dårlige. Hvis I ønsker at nyde gode ting her i livet, så skal I i første instans være gode mod andre. Nutidens uddannelse er informations-orienteret. Den består af boglig viden. Her er der ikke tale om ægte uddannelse. Det er ikke den slags uddannelse, som I bør stræbe efter. I skal stræbe efter educare. (Sai Baba taler altid om education og educare. Education er den traditionelle verdslige og boglige uddannelse. Educare relatere til de menneskelige værdier. Educare betyder at bringe det frem, der allerede er i en elev. De menneskelige værdier: Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold er latent til stede i mennesket). Educare manifesterer sig i ens eget hjerte. Verdslig uddannelse består i at samle information ved at læse mange bøger og bevare deres indhold i hjernen. Alt, hvad I husker af denne viden, 3
vil I være i stand til at reproducere til jeres eksamener og derved få gode karakterer. Og det kalder I uddannelse! Det er ikke ægte uddannelse. I skal følge jeres indre stemme. Det er ægte uddannelse. I forbindelse med den nyligt afholdte sportsdag, deltog I i mange forskellige idrætsgrene. I fremviste smukke gymnastiske færdigheder og sang forskellige sange. Alle disse aktiviteter relaterer til kroppen, der er resultatet af jeres tidligere karma (handlinger). I skal imidlertid lade være med at sætte al jeres lid til den fysiske krop. I har fået kroppen, for at I kan udføre jeres pligt som menneske. Lad være med at misbruge kroppen. Det er lærernes, de kvindelige rektorers, forstandernes, vice-rektorernes og rektorernes ansvar at lære de studerende om værdien af og formålet med den menneskelige fødsel. Jeres pligt er at følge jeres samvittighed. Jeres samvittighed hjælper jer med at åbenbare ædle kvaliteter. Men I lytter ikke til jeres samvittigheds stemme; I går imod de menneskelige værdier. I må derfor aldrig ignorere jeres samvittighed. Jeres samvittighed er jeres mest værdifulde besiddelse. I behøver ikke praktisere japa (gentagelse af Guds navn), tapas (åndelige asketiske øvelser), dhyana (meditation) eller yoga (åndelige øvelser, der praktiseres for at opnå forening med Gud). Hvis I blot lytter til jeres indre stemme, så vil I opnå store fremskridt med jeres åndelige praksis. Alt, hvad der kommer fra jeres hjertes dyb, vil være godt for jer. Alt, hvad der strider mod jeres samvittighed, er verdsligt, mens den indre stemmer eller samvittigheden er åndelighed. Hjælp altid, gør aldrig fortræd er åndelighedens vigtigste princip. Den, der følger sin indre stemme, vil altid være i sikkerhed. Gå aldrig imod jeres indre stemme. Det er ægte åndelighed. Åndelighed betyder ikke blot at praktisere tilbedelse og meditation. Nu om stunder har den form for praksis udartet sig til at omfatte mange uønskede aktiviteter. Det underliggende princip og formålet med disse åndelige øvelser er fuldstændig blevet glemt. Det siges, at manasyekam vachasyekam karmanyekam mahatmanam (de, hvis tanker, ord og handlinger er i perfekt harmoni, er ædle sjæle). Medmindre der er perfekt harmoni mellem tanke, ord og handling, så er I slet ikke mennesker! I bliver meget vrede på en eller anden og slår vedkommende. Men tænk et øjeblik over følgende: Det er en stor synd at forvolde andre skade. I et sådant forløb skader I i sandhed ikke jeres fjende, men Gud! Alle er guddommelige. Derfor må I aldrig skade andre. Det er naturligt at hjælpe dem, der hjælper jer, men I bør endog være i stand til at hjælpe dem, der skader jer. Der er intet stort i at hjælpe dem, der har hjulpet dig. De ædle sjæle er dem, der hjælper dem, der har skadet dem. I denne verden er det udelukkende Sai, der hjælper selv dem, der forsøger at skade Ham, idet Han ignorerer deres fejltagelser. Jeg tager Mig aldrig af den skade, som andre forvolder Mig. I skal altid og under alle omstændigheder være rolige, oprigtige og fredfyldte. Hvis I blot bevarer fredens kvalitet, så kan I opnå alt her i livet. Hvorhen I ser i den ydre verden, så ser I udelukkende ting og ting! (Baba taler om, at vi ser pieces og ikke peace ). Uanset hvad der måtte ske, så må I aldrig såre andres følelser. I skal altid behandle jeres forældre med kærlighed og respekt. I virkeligheden var jeres forældre jeres første lærere. Respekter dem. Uanset hvor meget godt arbejde I udfører, så gælder, at hvis det forvolder jeres forældre gener, så er det til ingen nytte. Det kan 4
overhovedet ikke blive betragtet som godt arbejde. Skønt det midlertidigt forekommer at give nogle fordele, så vil slutresultatet af alt dette arbejde vise sig at være meget dårligt. Derfor skal I sikre jer, at I ikke forårsager nogen gener eller lidelser hos jeres forældre. Jo mere I påfører dem besvær og gener, jo mere vil I komme til at lide. Med hensyn til velgørenhed gælder, at jo mere I giver i velgørenhed til andre, jo flere fordele vil I få senere. Derfor skal I altid prøve at hjælpe andre. Udfør alle de former for seva (uselvisk tjeneste), som I er i stand til. Når I således bliver ved med at hjælpe andre, så vil I gøre fremskridt på Sandhedens Vej. Når I rejser ad Sandhedens Vej, så vil rigtig handling automatisk følge med. Der hvor Sandhed og rigtig handling går sammen, der vil der herske fred. Så vil kærligheden følge efter. Hvor der er kærlighed, kan der ikke være had. Så vil I ikke have nogen fjender. Det er udelukkende, når kærlighedens kilde i jeres hjerte tørrer ud, at I vil forsøge at forvolde andre lidelse. Derfor skal I udvikle kærlighed til alle. Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold er menneskelige kvaliteter. Overalt i verden ser vi i dag en tiltagende vold. Selv i deres hjem er folk bange for at være alene. Overalt i verden sker der mange forandringer. Tidligere blev USA opfattet som en supermagt og et rigt land, men nu er al denne stråleglans forsvundet. Som et resultat må mange mennesker, der før kørte i bil til deres arbejde, nu gå. I tror, at penge og rigdom kan udrette alt. Men penge er ikke vigtige; jeres sind er vigtigt. Hvis I blot kan kontrollere jeres sind, så vil det vise sig, at det vil gå jer godt. Kære elever og studerende! Uanset hvilket arbejde I udfører, så gør det med en følelse af tilegnelse til Gud. Sarva karma Bhagavad preetyartham (udfør alle handlinger for at behage Gud). Mind altid jer selv om, at det er Gud, der handler, og at I blot er et redskab i Guds hænder. I kan kun opnå alt i livet, ved at være dette redskab. Gør jeres pligt og forbliv et vidne til alt det, der foregår i verden. Det siges, at I opnår fortjeneste ved at tjene andre; I begår synd ved at skade dem. Følg altid princippet: Vær god, gør det gode og se det gode. Lad udelukkende jeres tunge og læber sige sandheden. Lad alle jeres handlinger være til andres hjælp. De, der udfører tjeneste i samfundet ifølge et sådant motto, vil altid være lykkelige. Stolthed, jalousi og så videre er alle dårlige kvaliteter. De jager de gode kvaliteter væk. De skader jer såvel som samfundet. Derfor skal I være gode og gøre noget godt for andre. Hvis andre befinder sig i en vanskelig situation, så skal I alle tage af sted og hjælpe dem. Det gælder, selv om det sker på bekostning af jeres skolearbejde. Det er et menneskes fremmeste og vigtigste pligt. Hjælp altid, gør aldrig fortræd bør være jeres motto. Det er nok, hvis I altid husker på disse to bud. Selv jeres fjende skal I ikke skade. Forvold aldrig skade. Lad være med at forårsage selv det mindste besvær eller den mindste gene for andre. Det er ægte uddannelse. I påfører jeres forældre lidelser i hjemmet, I tager på kontoret, og her udøver I jeres egoistiske magt over for jeres underordnede. Og I hæver en gevaldig høj løn for jeres såkaldte arbejde og forpligtelser. Det er en stor fejltagelse. Efterhånden som jeres karriere udvikler sig, og I kommer frem i livet, skal jeres ego og jalousi formindskes. Først da vil I vinde alles respekt. I skal altid huske på samfundet og dets velfærd. I er medlemmer af samfundet, og derfor har I et socialt ansvar. I skylder samfundet selve jeres eksistens. Desuden er samfundet ikke adskilt fra jer. Individer danner et samfund. I og samfundet er uadskillelige og indbyrdes afhængige. 5
Det er udelukkende, når jeres medmennesker i samfundet oplever fremgang, at I også selv vil opleve fremgang. Kære elever og studerende! I har alle klaret jer godt med jeres studier. I har fået gode karakterer og taget høje universitetsgrader. Inden for uddannelse, sport og kultur har I givet uddannelsesinstitutionen et godt omdømme. I går så vi et skuespil om Bhakta Potana. (Potana er en berømt digter fra Sydindien. Han levede i det 15. århundrede og er blandt andet kendt for sin oversættelse af Bhagavatam til telugu). På trods af kritik og nedvurdering fra sin svoger, Srinatha, der også var en stor digter, følte han sig ikke som nogen tarvelig og dårlig person. Eftersom Potana var en stor hengiven af Rama og fuldstændig overgav sig til Herren, forfattede Rama Selv, på hans vegne, det store poetiske værk: Bhagavatam. Potana troede altid, at hans poesi, hans liv og selve hans eksistens var en gave fra Herren Rama. Han var en sand hengiven. Eftersom Potana led på grund af stor fattigdom, og i det hele taget havde vanskeligt ved at få det hele til at hænge sammen, rådede hans svoger ham til at tilegne sit arbejde til kongen. Herved kunne han leve et bekvemmeligt liv med penge og smykker, som kongen ville skænke ham i gave. Potana nægtede at gøre det, idet han sagde, at han udelukkende ville søge tilflugt hos Herren Rama. I stedet bestemte han sig for at leve af at opdyrke et lille stykke jord. En dag, da Srinatha blev båret langs markerne i en bærestol, så han sin svoger, Potana, arbejde på sin mark. Spottende lod han en bemærkning falde til Potana. Han henvendte sig til ham med ordet haalika, der betyder: Oh landmand! Har du det godt? Potana kom med et rammende svar: Hvad betyder det, om jeg er landmand? Jeg føler, at det er bedre og mere ædelt at tage en levevej som landmand, end det er at skulle tilegne min poesi til jordiske konger og leve af deres velgørenhed. Det giver mig stor tilfredsstillelse. Jorden er grundlaget for alle genstande og aktiviteter på Jorden. Enhver, der sætter sin lid til jorden, vil aldrig komme ud for vanskeligheder. Derfor råder Jeg de studerende til at udvikle tro på deres fædreland og stræbe efter at få beskæftigelse i Indien i stedet for at drømme om at rejse til andre lande som Amerika og tjene hundredtusindvis af kroner. Skab jer et godt navn og et godt omdømme her i jeres fædreland. Der er ikke noget stort i at tjene penge. Selv en tigger kan tjene mange penge. Penge kommer og går, men moral kommer og vokser. I skal fremelske denne moral. Enhver, der har en god moral, vil aldrig komme ud for vanskeligheder. Oversat af www.saibabapaadansk.dk 6