Nærdemokrati og Politisk Ledelse af Samskabelse Jacob Torfing Norsk studietur, 1. Februar, 2016
Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 reducerede antallet af kommuner til 98 og skabte 5 nye regioner Vi skal se nærmere på reformens tilblivelse, konsekvenserne for nærdemokratiet, samt bestræbelsen på at styrke den politiske ledelse af samskabelse
Skraldespandsproces Lars Løkke Rasmussen i kølvandet på Opgavekommissionens betænkning: Der er ikke en eneste fornuftig grund til at lave en kommunalreform I løbet af sommeren anbefalede borgerlige politikere alligevel nedlæggelse af amterne og etablering af større kommuner Regeringen vendte rundt på en tallerken og nedsatte en kommission til at finde et problem til løsningen Figenbladet for reformen var: større faglig bæredygtighed
Skepsis gjort til skamme Selvom kommunerne fusionerede frivilligt var der stor skepsis overfor reformen Denne skepsis er gjort til skamme: Rekruttering af tungere og mere erfarne politikere i kommunalbestyrelsen Stordriftsfordele og adm. besparelser i de 65 sammenlagte kommuner Større kritisk masse af højtuddannede, der kan håndtere kompleksitet og skabe udvikling Voksende kapacitet til at levere løsninger, hvilket styrker demokratiet Større politisk og administrativ selvtillid som giver modspil til staten
Bekymring for nærdemokratiet Stor bekymring for nærdemokratiet: Afstanden mellem borgere og politikere voksede og der blev længere til rådhuset Mange kommuner reagerede proaktivt på den nærdemokratisk bekymring Kommunerne arbejder i dag mere systematisk med udvikling af nærdemokrati og borgerdeltagelse Sker i erkendelse af: At demokratisk legitimitet er afgørende for politikernes evne til at styre At det er i nærdemokratiet at vores demokratiske identitet dannes og udvikles
Nærdemokratisk oprustning Mange kommuner har udviklet strategier for at få politikken ud til borgerne og borgerne ind i politikken Flere nyskabelser som: Tilvejebringer en nem og ubureaukratisk deltagelsesmulighed Skaber en netværksbaseret deltagelsesarena Kobler nærdemokratiet til det repræsentative demokrati
Nyt perspektiv på nærdemokrati Perspektivet på nærdemokrati har ændret sig: FRA: Nærdemokrati som et middel til at sikre borgernes indflydelse og opbakning TIL: Nærdemokrati som et middel til at styrke lokalpolitikernes politiske ledelse og mulighed for at skabe gode løsninger for borgerne
Behov for politisk ledelse Stigende erkendelse af behovet for skarpe prioriteringer og politikinnovation, som kræver en styrkelse af den kommunalpolitiske ledelse Sat på dagsorden af KL og en lang række kommuner over hele landet Næret af kommunalpolitikernes ønske om større politisk indflydelse: En nylig DJØF-undersøgelse viser, at 66% af kommunalpolitikerne ønsker større politisk indflydelse på kommunens udvikling
Den klassiske politikerrolle Kommunalpolitikerne er i det liberale demokrati en del af en demokratisk styringskæde: Vælgere Politikere Forvaltning Borgere Politikerne får deres mandat fra vælgerne og har en trinhøjere status i forhold til forvaltningen Politikerne opfattes som suveræne beslutningstagere: ingen over eller ved siden af... Den ideale beskrivelse stemmer imidlertid ikke helt overens med virkeligheden
Politikerne er under pres Politikerne er underlagt en række pres: Nedefra fordi borgerne har stigende forventninger om mere og bedre service og flere indflydelsesmuligheder Ovenfra fordi staten styrer kommunernes økonomi stramt og stiller krav om udarbejdelse af handlingsplaner og implementering af nye love Indefra fordi direktionerne er blevet styrket og sætter turbo på den strategiske udvikling af kommunen Udefra fordi der er en voksende mediebevågenhed ift. kommunernes indsats og stærke private interessenter Disse pres lægger beslag på politikernes knappe ressourcer og gør dem reaktive frem for proaktive
Mødet med NPM var svært Old Public Administration så politikerne som autoritative regelfastsættere, og resultatet var ofte detailstyring New Public Management forsøgte at løse problemet ved at gøre byrådet til en mål- og rammestyrende virksomhedsbestyrelse Kommunalpolitikerne har haft svært ved at stå ved roret en gang om året og ellers være bundet til masten I frustration ender de i stedet for med at: Lave administrativ sagsbehandling i stående udvalg Agere kontrollanter i forhold til forvaltningen At lave regler uden effekt, fordi staten har været der Blive borgerens ombudsmand og klageorgan Spise småsager i pressen uden at blive mætte
Sat på spidsen Kommunalpolitikerne oplever, at de bruger for meget tid på administrativ styring og for lidt tid på politisk ledelse: Problemet er, at vi politikere ikke rigtig laver noget politik Jo, det gør vi faktisk under eventuelt, men der har vi fået at vide af embedsmændene, at vi ikke må træffe beslutninger Jeg har sagt nej 18 gange til at stille op - for jeg synes ikke kommunalpolitikerne gør en forskel
Den politiske ledelse skal styrkes Den politiske ledelse skal styrkes for at skabe legitime og brugbare løsninger og fastholde det kommunale selvstyre men hvad er politisk ledelse? Politisk lederskab handler om at: 1) Definere det lokale politiske fællesskabs problemer og udfordringer 2) Angive retningen for problemløsningen og selv deltage i udviklingen af nye løsninger 3) Mobilisere støtte og opbakning til gennemførelsen af nye løsninger Politisk lederskab handler om at gå forrest i udviklingen af løsninger, der rummer svar på lokalsamfundets problemer = politikinnovation
Politikudvikling i byrådet Partigrupperne er et godt udgangspunkt for politikudvikling med afsæt i værdier, holdninger og netværk Kommunalpolitikernes politiske lederskab styrkes, hvis der skabes et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen Udfordringen er naturligvis at partipolitik grundlæggende set handler om elitekonkurrence Husk at samarbejde ikke handler om at være enige, men om en konstruktiv håndtering af forskelle med henblik på at finde løsninger på fælles problemer
Politisk ledelse som samskabelse Kommunalbestyrelsen er omdrejningspunkt for politisk ledelse og politikinnovation, men den må ikke lukke sig om sig selv Hvis det politiske lederskab skal flytte noget, så skal politikudviklingen ske i et bredt samarbejde med forvaltningen og det omkringliggende samfund Samskabelse forbedrer problemforståelsen, øger iderigdommen og skaber fælles ejerskab Politisk ledelse handler med andre ord om at sætte sig i spidsen for samarbejdsdrevet politikinnovation
Farvel til traditionelle former for borgerinddragelse Kølediskdemokratiet fokuserer på klager og enkeltsager og kommer til kort i de nye store kommuner Borgerhøringer skaber frustration, fordi de ligger sent i processen, hvor det er svært at ændre på beslutningens indhold Det traditionelle borgermøde, hvor politikerne skal møde borgerne, skaber en dårlig ramme for dialog og ender ofte i konflikt
Nye metoder til samskabelse Bruger- og interessedemokratiet kan give jer input til den politiske dagsorden Lyt til dem, mød dem samlet og giv dem medansvar Brug digitale borgerpaneler til at få tidlig respons på jeres ideer og forslag Brug crowdsourcing til at efterlyse befolkningens gode ideer og understøt borgernes egne initiativer (Sager der samler) Skab særlige anledninger til at komme i dialog med borgerne om åbne dagsordener og tidligt i processen (fotoudstilling i Seest) Lav mere strukturerede forløb med inddragelse af relevante og berørte parter omkring særlige temaer ( 17.4)
17.4 udvalg som arena for samarbejdsdrevet politikinnovation 17.4 udvalg er velegnede som rammer for samarbejdsdrevet politikinnovation fordi: De er tidsbegrænsede og fokuserede De er tematiske og derfor ofte tværgående De er rådgivende og derfor mere åbne og søgende De er bredt sammensat og involverende De giver mulighed for at afprøve nye og anderledes arbejdsformer
Resultater fra vores survey 56% af alle kommuner har i de sidste 3 år haft nedsat et 17.4 udvalg og 28% >2 Primære grunde til nedsættelse: Strategisk fokus på tværgående problem: 60% Forbedre beslutningsgrundlaget 42% Skabe mere innovation 30% Primære grunde til ikke at gøre det: Ikke været anledning til det 91% Uhensigtsmæssigt og uinteressant 18% Udvalget har bidraget til: Politisk rådgivning og afklaring 91% Politikudvikling og styrket politisk ledelse 72%
Seks gode råd 1. Vælg temaer med udgangspunkt i en fælles vision og som kalder på politikudvikling 2. Lav et præcist kommissorium med plads til dynamik 3. Sørg for bred politisk forankring og inddragelse af relevante parter 4. Lad være med at tænke i repræsentation med sæt jeres dream-team 5. Tildel tilstrækkelige ressourcer undervejs 6. Beslut fra starten, hvordan arbejdet videreføres efter udvalgets ophør
Gentofte: konservativ innovation Nedsat 8 problem- og udviklingsfokuserede opgaveudvalg med 10 borgere, 5 politikere og administrativ understøttelse Politikerne skal lave politik sammen med borgerne Begrænset møderne i stående udvalg til 4 om året og ændret deres rolle fra sagsbehandling til strategisk overvågning Delegeret umiddelbare forvaltnings- og budget ansvar til kommunalbestyrelse og økonomiudvalg
Del af noget større... Politisk ledelse af samarbejdsdrevet politikinnovation er en del af et kommunalt rolleskift: Fra autoritet via serviceleverandør til arena for samskabelse
Den traditionelle styringsmodel Politikere Borgere Admini- stration
Den nye NPM styringsmodel Politikere Borgere Leverandører Off. Adm. topledelse Priv.
Styringsmodel for samskabelse Politikere Sam- skabelse Borgere & stakeholders Administration
Alle for nye roller Offentlige sektor er en Myndighed Serviceleverandør Arena for samskabelse Politikernes opgave er At lave regler og afgøre enkeltsager At definere overordnede mål og rammer At lave politisk ledelse af fællesskabet Lederne er gode til Medarbejderne er optaget af Borgerne opfattes som At huske reglerne At gøre det korrekte og retfærdige At lave effektiv styring At være imødekommende over for borgernes behov At lede medarbejdere og samarbejde At finde ressourcer hos borgerne og fremme mestring Klienter Kunder Aktive medborgere