År 1994, den 26. juli blev der i retten i Grenaa, bitingstedet i Ebeltoft, i sag

År 1994, den 26. juli blev der i retten i Grenaa, bitingstedet i Ebeltoft, i sag B.s. 390/91 e Helgenæs Pumpestation a.m.b.a. og G1. Kirkebjerg Andelsvandværk v/formand E mod H afsagt sålydende D 0 M: Under denne sag, der er anlagt den 12. september 1991, har sagsøgerne, Helgenæs Pumpestation a.m.b.a. og Gl. Kirkebjerg Andelsvandærk, v/formanden E, oprindeligt påstået sagsøgte, H, dømt til at betale 76.091,40 kr. tillige med nærmere angivne renter, men efter sagsøgernes endelige påstand har de påstået sagsøgte dømt til at betale til sagsøgerne 54.351,00 kr. tillige med sædvanlig procesrente fra den 18. januar 1991, hvor rentepåkrav blev givet, indtil betaling sker. Beløbet udgør erstatning/betaling for et påstået merforbrug af vandværksvand i årene 1987-1991, hvilket merforbrug er anslået af sagsøgerne til 5 år af 3.240 kubikmeter, I alt 16.200 kubikmeter á 2,75 kr. + moms, angiveligt i alt 54.351,00 kr. Sagsøgerne har subsidiært påstået sagsøgte dømt til at betale til sagsøgerne et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Sagsøgte har bestridt, at der foreligger gyldigt rentepåkrav og har nedlagt påstand om, at sagsøgerne herefter kun kan kræve renter fra sagens anlæg. Efter det oplyste er baggrunden for parternes uenighed og denne retssag følgende: Ved skøde af 29. september 1983 o.s. købte sagsøgte ejendommen B1 til overtagelse den 1.september 1983. Det hedder i skødet under pkt. 10 følgende: "Køberen indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor elværk og vandværk." Sagsøgte erhvervede endeligt skøde på ejendommen den 12. oktober 1983. I de følgende år istandsatte og moderniserede sagsøgte stuehuset, og samtlige vandinstallationer, herunder vandhaner, blev fornyet. Ejendommen, som var en tidligere landbrugsejendom, og som kaldes "X", blev forsynet med vand fra Helgenæs Pumpestation a.m.b.a. og Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, som er sagsøgere under denne sag. Sagsøgeren, Helgenæs Pumpestation a.m.b.a., leverede vand til 4 vandværksområder, heriblandt Gl. Kirkebjerg Andelsvandværks område. Sagsøgeren Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk leverede vand til ca. 110 fritidshuse og 2 helårshuse, heriblandt sagsøgtes ejendom. Sagsøgte benyttede i starten kun ejendommen som fritidsbolig, men da han i 1986 blev pensioneret, flyttede han ind i ejendommen og anvendte den herefter som helårsbolig. Syd for sagsøgtes stuehus er der en have med græsplæne, træer, planter og buske. Syd for haven er der en sø på omkring 1.500 m2. Langs søens bredder er der blandet bevoksning af planter og træer. Udover sagsøgtes ejendom ligger i nærheden af/ved søen 2 andre ejendomme, nemlig et helårshus og et fritidshus. Fra en tørlagt sø, eller et tørlagt kildevæld eller 2 mindre fordybninger i jorden i nærheden af tidligere vandværk, der

ligger ca. 250 meter nord sagsøgtes stuehus, fører en drænledning i sydlig r e t n i n g, indover sagsøgtes marker og udmunder i den omtalte sø s y d f o r s a g s ø g t e s s t u e h u s o g h a v e. P å sin vej passerer drænledningen igennem flere brønde. Lige før sagsøgtes stuehus, ud for en tidligere længe, findes en brønd. Ca. 1 meter fra denne findes en fritstående udvendig vandhane. Ud for stuehusets østgavl findes der 2 brønde, en cirkulær og en firkantet. Den cirkulære er en gennemløbsbrønd. I den firkantede brønd er der tilløb fra stuehuset. I dette tilløb løber det s p i l d e v a n d, s o m p a s s e r e r s e p t i k t a n k e n. F r a s a g s ø g t e s s t u e h u s udledes al spildevand gennem en af brøndene og direkte eller indirekte til d e n o m t a l t e s ø, s o m p å a l l e 4 s i d e r e r o m g i v e t a f e t h ø j e r e l i g g e n d e t e r r æ n, h v o r f o r o v e r f l a d e v a n d e t m å f o r m o d e s o g s å et løbe ud i s ø e n. Fra de foran omtalte naboejendomme - helårshuset og fritidshuset udledes spildevandet/overfladevandet formentligt direkte eller indirekte til n æ v n t e s ø p å s a g s ø g t e s e j e n d o m. D e n o m t a l t e s ø m å s å l e d e s f o r m o d e s a t v æ r e r e c i p i e n t b å d e f o r sagsøgtes ejendom, X, o g f o r d e a n d r e o m t a l t e e j e n d o m m e s a m t f r a det omgivende terræn. Sagsøgerne forsyner således både sagsøgtes ejendom og de 2 andre ejendomme med vandværksvand. Sagsøgerne, hvis nye vandboring ligger ca. 1 k m n o r d f o r sagsøgtes stuehus/ejendom i nær h e d e n a f H e l g e n æ s k i r k e, o g s o m siden 1981 leverede vand til de 3 vandværksområder, herunder Gl. Kirkebjerg Andelsvandværks område, indenfor hvilket sagsøgtes ejendom, som nævnt ligger, konstaterede en voldsom stigning i vandforbruget til de 3 vandværksområder i årene 1983-1989. Vandforbruget til forbrugerne indenfor Gl. Kirkebjerg Andelsvandværks forsynin g sområde var angiveligt således: 1982 22.600 m3 1987 50.000 m3 1983 24.000 m3 1988 51.000 m3 1984 29.000 m3 1989 51.700 m3 1985 42.000 m3 1990 30.900 m3

1986 45.000 m3 1991 22.500 m3 m 3 I foråret 1990 fik sagsøgernes bestyrelser mistanke om, at sagsøgte udledte betydelige mængder vandværksvand i sin sø for at holde vandstanden oppe. Bestyrelsen for det sagsøgne vandværk, som havde konstateret stigningen i vandforbruget, kunne ikke se, hvordan vandforbruget og stigning fordelte sig på de forskellige områder og ledningsgrene og enkelte ejendomme, og den besluttede at undersøge sagen nærmere og at finde frem til evt. utætte stophaner og ledninger for at tætne eventuelle utætheder, samt at etablere målere visse steder på ledningsnettet. I 1988/1989 konstateredes angiveligt på sagsøgters ledningsnet et ledningsbrud, der viste sig ved at der på en mark stod en vandstråle op i luften. Ledningsbruddet blev repareret. Den 9. eller 10. juli 1990 foranledigede vandværkets bestyrelse en måler sat op på den hovedledning, som forsynede sagsøgtes ejendom og de 2 andre omtalte naboejendomme med vand. I den følgende periode blev måleren aflæst, og i tiden fra den 9. juli 1990 til den 12. august 1990 var forbruget iflg. måleren angiveligt 442 m3, svarende til op mod 20 m3 pr. dag mod et normalt forbrug for en sådan ejendom skønnedes at ligge på omkring 1/2 m3 pr. dag. Da der øjensynligt ikke opholdt sig mennesker på de 2 andre ejendomme i den nævnte periode, fandt vandværkets bestyrelse sin mistanke om, at årsagen til det store vandforbrug var, at sagsøgte udledte vandværksvand i nævnte sø for at holde vandstanden oppe, bestyrket, og den 27. juli 1990 begav 3 bestyrelsesmedlemmer sig ud på sagsøgtes ejendom, hvor de talte med sagsøgte. De orienterede sagsøgte om deres mistanke og opfordrede sagsøgte til at ophøre med at udlede vandværksvand i sin sø.

De 3 bestyrelsesmedlemmer for vandværkets bestyrelse fandt forhold, som for dem bestyrkede mistanken om, at sagsøgte udledte vand i søen, og de fandt endvidere grønne striber på sagsøgtes græsplæne, som for dem tydede på, at vandrøret under græsplænen var utæt. Sagsøgte gav udtryk for, at der blev tilført vand til søen fra den omtalte drænledning, og at det kunne være årsagen til den evt. høje vandstand, Formentlig den 19. august 1990 foranledigede vandværkets bestyrelse en måler opsat på ledningen til sagsøgte ejendom. Herefter faldt vandforbruget vedrørende sagsøgtes ejendom og de 2 andre ejendomme fra omkring 20 m3 i døgnet til omkring 112 m3 i døgnet. Den 31. august 1990 meddelte sagsøgeren, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, skriftligt sagsøgte, at vandværksbestyrelsen i flere år havde konstateret et voldsomt forbrug af vand, som slet ikke stod i rimeligt forhold til det antal forbrugere, der var registreret under vandværkets område, og som i væsentlig grad overskred den vandindvindingsret, der et tildelt vandværket, at der efter de foretagne undersøgelser ikke kunne være tvivl, om sagsøgte kan være i skyld i det voldsomme vandbrug, at man under henvisning til 24 i vandværkets love, påbød sagsøgte omgående at stoppe det meningsløse vandspild, idet der kun må bruges vand til almindeligt husholdningsformål, og at man uden yderligere varsel ville tage skridt til at afbryde tilførslen af vand til sagsøgtes ejendom, hvis han ikke stoppede det meningsløse vandspild, samt at man yderligere tog forbehold med hensyn til betaling på det overordentlige store unødvendige merforbrug, som åbenbart havde fundet sted i en meget lang periode. Den 15. august 1990 skrev sagsøgte således til Ebeltoft kommunes afdeling for Teknik og Miljø: På den af mig tilhørende ejendom, B1, liggende sø på ca. 3.000 m2 har der siden Gl. Kirkebjergs vandværks oprettelse været problemer med vandstanden i søen og til tider for udtørring, med det resultat at jeg i stedet for en sø får et ildelugtende mudderhul.

Tidligere har jeg og den tidligere ejer, for at alt dyreliv ikke skulle uddø, sendt vand fra værket i søen for at redde den fra total udtørring. Der er intet afløb fra søen, så det vand der siver ned i jorden returneres faktisk til grundvandet. Søen ligger i ca. 60 meter højde. I søen som i gamle dage har været et vognskær, et sted hvor man satte vognene ud for at gøre dem tætte, har et frodigt liv med flere typer frøer, salamandre, fisk, guldsmede og fugle. Det må jeg nu se forsvinde, hvis ikke vandtilførselen kan suppleres med vand fra vandværket. Kildevældet, som har forsynet søen med vand er sænket så meget på grund af at pumpestationen ligger ved kildevældet.den nuværende ejer af jorden, A, 67 år, har fortalt mig at problemet med søen først opstod da vandværket begyndte at pumpe. Jeg har forsøgt en løsning med vandværkets bestyrelse uden resultat. Jeg mener, at værket er erstatningspligtig, da værket er årsag til at dette stykke natur nu vil forsvinde, hvis der ikke kan findes en løsning. Ifølge naturfredningsloven paragraf 43, er jeg forpligtet til at vedligeholde søen hvilket jeg også har gjort. Men hvis søen udtørrer, som nu vil blive resultatet, får jeg et mudderhul i stedet for en smuk sø. Søen er afmærket på Geodætisk Instituts kort over Helgenæs. At søen har været velforsynet med vand kan også ses ved at der den 29-7-1880 er lyst dokument om vandskel på [ ] for [ ] af for vanding af dennes kreaturer... Den 21. august 1990 skrev Ebeltoft kommunes Tekniske Forvaltning således til Århus Amtskommune: Teknisk forvaltning har den 16.08.1990 modtaget vedlagte brev fra H. I brevet anfører H, at der er problemer med udtørring af en sø på hans ejendom. Han mener, at årsagen til udtørringen er oppumpning af grundvand fra drikkevandsboringen ved Gl. Kirkebjerg vandværk.

Sagen oversendes hermed til sagsbehandling i Århus amtskommune, idet der henvises til vandforsyningslovens 23... " Den 25. oktober 1990 skrev Århus Amtskommune, Miljøkontoret, således til sagsøgte: Miljøkontoret har den 22. august 1990 modtaget brev fra Ebeltoft kommune om ovennævnte sag. Sagen blev rejst, da De den 15. august 1990 i et brev til Ebeltoft Kommune gjorde opmærksom på, at De mente, at Gl. Kirkebjerg Vandværk måtte være erstatningspligtig for, at søen på Deres ejendom var udtørret. I den anledning har Miljøkontoret undersøgt sagen. Vi har bedt Gl. Kirkebjerg Vandværk om at oplyse os om følgende: 1. Hvor meget vand har vandværket pumpet op fra starten 1968 og til sammenslutningen med Helgenæs Pumpestation i maj 1981? 2. Hvor meget vand har vandværket pumpet om fra boringen ved det gamle vandværk fra sammenslutningen og til dato? Gl. Kirkebjerg vandværk har i brev af 9. sept. besvaret spørgsmålene således: ad 1. 41922 m3 ad 2. 2708 m3 (måler aflæst 8. sept. 1990)

Værket har samtidig oplyst, at der i det sidste ca. 1½ år ikke har været pumpet fra den gamle boring på grund af en fejl i de elektriske installationer. Vi har ligeledes bedt Landskabskontoret og grundvandsres- source-sektionen om at udtale sig i sagen. Landskabskontoret udtaler, at det ikke har nogen mulighed for at rejse sagen efter naturfredningslovens 43. Grundvandsressource-sektionens udtalelser af 26. september 1990 vedlægges. Ud fra disse oplysninger skønner Miljøkontoret ikke, at der er grundlag for at tage Gl. Kirkebjerg Vandværks indvindigstilladelse op til fornyet behandling efter vandforsyningslovens kap. 4, 18-24... " Det fremgår af grundvandsresoursesektionens udtalelse af 26. september 1990, som var vedlagt det nævnte brev, at det må konkluderes, at den faldne vandstand i de to søer skyldes en generel faldne grundvandstand i området, såfremt oplysningerne fra vandværket er korrekte. Den 18. december 1990 skrev sagsøgeren, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, således til sagsøgte: "... Det er derfor vandværkets opfattelse, at De i den tid, De har beboet ejendommen, har begået selvtægt i Deres forbrug af vand fra vandværket. Deres ejendom betaler et vandbidrag, der svarer til en husstands årlige forbrug, ca. 250 m3, og dette bidrag giver Dem naturligvis ikke ret til også at opfylde Deres 3.000 m2 sø med vandværksvand... Vandværkets opkrævningsprocedure af kontingent har været den, at der blev betalt et ensartet beløb pr. ejendom, idet udgift til etablering og vedligehold af målere ville blive al for kostbart. Det betyder, at vi ikke har et nøjagtigt målertal for Deres

1) Dagligt forbrug i målerperiode i sommeren 1990 på 20 m3 som vi reducerer til normalt forbrug på 18 m3, 2) Antal dage pr. år sætter vi til 180, da vort område har en lav nedbørsmængde i forhold til Århus by, 3) De overtog ejendommen ved skøde lyst 3/10-8 3 s å a n t a l å r sættes til 7, 4) Vandværkets kostpris pr. m3 er kr. 2,75 svarende til prisen for vand i Ebeltoft kommune. Vi opstiller vort krav på betaling således: Årsforbrug 18 m3 i 1 8 0 d a g e = 3.240 m3 Periodeforbrug 3.240 m3 i 7 år = 22.680 m3 Fakturabeløb 22. 680 m3á kr. 2,7 5 = 62.370,00 kr. + moms 22% 13.721,40 kr. 76.091,40 kr. Beløbet forfalder til betaling 5. januar 1991 hvorefter der beregnes renter med 1,4% pr. måned... " D e n 1 2. juli 1 9 9 1 s k r e v s a g s ø g e r n e s a d v o k a t, a d v o k a t U f f e B a l l e r, Århus, til s a g s ø g t e : "... Brug af vandværksvand til o p f y l d n i n g e n a f D e r e s s ø strider imod vandværkets vedtægter og i øvrigt ud fra almindelig retsgrundsætninger imod de forudsætninger, hvorunder De er deltager i interessentskabet om vandværket... S o m f ø l g e a f d e t u l o v l i g e v a n d f o r b r u g til opfyldelse af søen er D e e r s t a t n i n g s a n s v a r l i g o v e r f o r v a n d v æ r k e t. V a n d v æ r k e t s t a b, s o m følge af Deres ulovlige forbrug af vand, kan forsigtigt opgøres til kr. 76.091,40, således som det fremgår af vandværkets brev af 18. december 1990 til Dem. Jeg opfordre Dem til inden 8 dage fra dato at indbetale dette beløb hertil... " Sagsøgte bestred at være erstatningsansvarlig.

Den 12. september 1991 anlagde sagsøgeren denne sag med påstand om betaling af 76.091,40 kr. med den til enhver tid gældende procesrente fra den 18. januar 1991, men under domsforhandlingen nedsatte sagsøgerne påstanden til 54.351,00 kr. i erkendelse af, at en del af det oprindelige krævede beløb er forældet. Beløbet 54.351,00 kr. svarer angiveligt til 5 års forbrug op til sagsanlægget, 5 x 3.240 m3, i alt 16.200 m3, for en pris á 2,75 kr. + moms pr. m3, angiveligt i alt 54.351,00 kr. Sagsøgerne har gjort gældende, at sagsøgte har udvist erstatningspådragende adfærd ved at anvende vandværksvand til andet end almindeligt husholdningsformål. Som følge heraf er sagsøgte erstatningsansvarlig for merforbruget. Sagsøgte har i sit brev af 15. august 1990 til Ebeltoft kommunens afdeling for teknik og miljø erkendt, at han har sendt vandet til søen for at redde denne fra total udtørring og for at al dyreliv ikke skulle uddø. Herudover har nedennævnte vidner gjort forskellige iagttagelser, som dokumenterer eller sandsynliggør i tilstrækkelig grad, at sagsøgte har udledt vandværksvand i søen i det af vandværket anslåede omfang. Sagsøgte er endvidere erstatningsansvarlig som følge af, at han har overtrådt vandværkets vedtægter, som han har været eller burde have været bekendt med. Sagsøgte er endvidere erstatningsansvarlig ud fra almindelige retsgrundsætninger. Sagsøgte har bestridt, at han har krænket sagsøgernes rettigheder og/eller forsætligt eller uagtsomt eller på anden retsstridig måde at have handlet ansvarspådragende. Sagsøgte har endvidere bestridt, at han/hans ejendom er skyld i stigningen i vandforbruget. Det konstaterede overforbrug kan skyldes andre forhold, evt. en af de to nabo-ejendomme, som var tilknyttet samme måler. Det er ikke på nogen måde godtgjort, at vandstandsstigningen i søen skyldes tilledning af vandværksvand. Søen modtager overfladevand fra de omgivende arealer, regnvand, kildevand, og fra den omtalte drænledning og formentlig også vand

fra de 2 nævnte nabo-ejendomme. Sagsøgte har endvidere bestridt, at han har udledt vandværksvand i søen, bortset fra, når han lejlighedsvis gennemsnitlig 4 gange om året har spulet/renset den omtalte drænledning med vandværksvand, når den var tilstoppet. Sagsøgerne har end ikke fremlagt vandværkets vedtæger, og i øvrigt indeholder disse ingen bestemmelser, som giver sagsøgerne ret til at kræve erstatning af sagsøgte, endsige erstatning i den nævnte størrelsesorden. Sagsøgerne har ikke på nogen måde godtgjort, at have lidt et tab som kan tilregnes sagsøgte. Sagsøgerne har udvist passivitet gennem årene og har ikke påtalt noget som helst overfor sagsøgte før i 1990. Som følge heraf har sagsøgerne mistet deres ret, men i øvrigt eksisterer der ikke noget ansvarsgrundlag, ej heller nogen hjemmel i vedtægterne til at pålægge sagsøgte erstatningsansvar. Under sagens forberedelse er der foretaget syn og skøn ved rådgivende ingeniør m. af i. V, og der fremlagt en syns- og skønserklæring af 17. november 1992 og en tillægssyns- og skønserklæring af 29. december 1993. Der henvises til skønserklæringerne, som vedhæftes denne dom. Under domsforhandlingen har sagsøgte afgivet partsforklaring og desuden har administrationschef C, pensionist T, overassistent M, samt syns- og skønsmanden i sagen, rådgivende ingeniør V, afgivet vidneforklaringer. I medfør af retsplejelovens 366a,stk. 2, gengives forklaringerne ikke denne dom. Sagsøgerne har som nævnt ikke fremlagt vedtægterne for sagsøgeren, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, men sagsøgerne har erkendt, at vedtægterne ikke indeholder bestemmelser, der omhandler erstatning og som er relevante for nærværende retssag.

Retten udtaler: Efter indholdet af sagsøgtes brev af 15. august 1990 til Ebeltoft kommunes afdeling for teknik og miljø har sagsøgte og den tidligere ejer udledt vandværksvand i søen, dels for at redde denne fra total udtørring, og dels for at alt dyreliv ikke skulle uddø. Imidlertid har sagsøgerne ikke påtalt dette overfor sagsøgte, og der foreligger ikke dokumenterede oplysninger om, hvor store mængder vand det drejer sig om. Efter sagsøgtes partsforklaring i retten har sagsøgte kun lejlighedsvist udledt vandværksvand i søen i forbindelse med rensning og udskylning af den drænledning, som går fra nogle højereliggende arealer over sagsøgtes marker til den omtalte sø. Som sagen er oplyst, findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgte forsætligt eller uagtsomt har udledt vandværksvand i søen eller har anvendt vandværksvand i strid med gældende retsregler andelsvandværkets vedtægter. Da der således ikke ses at foreligge noget ansvarsgrundlag, og da sagsøgerne i øvrigt ikke ses at have lidt noget tab, som med sikkerhed kan henføres til sagsøgte eller sagsøgtes ejendom, vil sagsøgte være at frifinde under denne sag, hvorved bemærkes, at der end ikke ses at være en sikker årsagsforbindelse mellem stigningen i sagsøgernes vandproduktion og sagsøgtes vandforbrug,bortset fra i forbindelse med den af sagsøgte erkendte utæthed i vandrøret under græsplænen. Efter udfaldet af sagen er sagsøgerne pligtige at erstatte sagsø gte de ham ved retssagen påførte udgifter efter rettens bestemmelse, og efter rettens bestemmelse pålægges det sagsøgerne at betale sagsomkostninger til sagsøgte med 15.000 kr.

Thi kendes for r e t : Sagsøgte, H, frifindes for tiltale af sagsøgerne, Helgenæs Pumpestation a.m.b.a. og G1. Kirkebjerg andelsværk, under nærværende sag. Sagsøgerne skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med 15.000 kr. B. Breum

V RÅDG. INGENIØR. Retten i Ebeltoft Strandvejen 19, 8400 Ebeltoft. Vedr.: syn- og skøn i sagen BS nr. 390/91e. Helgenæs Pumpestation A.m.b.a. G1. Kirkebjerg Andelsvandværk v/kasserer E mod H Udmeldelsesdekret af 11. juni 1992 er modtaget fra advokatfirma H. Brandt-Madsen, Nytorv 1, 8400 Ebeltoft d. 10. juli 1992 med kopi af følgende bilag: 1) Stævning af 11. september 1991. 2) Bilag nr. 1: Brev af 13. august 1990 fra Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk til H. 3) Bilag nr. 2: Brev af 18. december 1990 fra Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk til H. 4) Bilag nr. 3: Brev af 22. februar 1991 fra G1. Kirkebjerg Andelsvandværk til H.

15 3 4) Bilag nr. 3: Brev af 22. februar 1991 fra Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk til H. 5) Bilag nr. 4: Brev af 12. juli 1991 fra advokatfirma Uffe Baller, Århus til H. 6) Bilag nr. 5: Notat af 30. juli 1990 fra GI. Kirkebjerg Andelsvandværk. 7) Bilag nr. 6: Plan af vandledninger tilhørende Helgenæs Pumpestation af 22. august 1990. 8) Bilag nr. 7: Notat af 22/2 91 fra Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk. 9 ) Bilag nr. 8: Skema over aflæst vandforbrug i perioden 10. juli 1990 til 16. september 1990. 10) Bilag nr. 9: Brev af 15. aug. 1990 fra H til Ebeltoft kommunes afd. for teknik og miljø. 11) Bilag nr. 10: Brev af 21. aug. 1990 fra Teknisk forvaltning, Ebeltoft kommune til Miljøkontoret, Århus amtskommune. 12) Bilag nr. 11: Brev af 25. okt. 1990 fra Miljøkontoret, Århus amtskommune til H. 13) Bilag nr. 12: Notat af 26. sept. 1990 udarbejdet af miljøkontoret, Århus amtskommune. 14) Bilag nr. 13: Supplerende syns- og skønstema af 9. juni 1992 fra advokatfirma Uffe Baller, Århus. 15) Bilag nr. a: Betinget skøde vedrørende ejendommen B1. 16) Bilag nr. b: Billede af ejendommen B1. 17) Bilag nr. c: Billeder fra ejendommen B1. 18) Svarskrift af 6. februar 1992 fra advokat H. Brandt- Madsen.

19) Replik af 10. april 1992 fra advokatfirma Uffe Baller. 20) Duplik af 04. juni 1992 fra advokat H. Brandt-Madsen. 21) Syns- og skønstema af 30.03.1992 fra advokat H. Brandt-Madsen. Efter at have gennemgået det fremsendte materiale blev parterne i skrivelse af 3. august 1992 indkaldt til synsforretning, som afholdtes torsdag d. 27. august 1992 kl. 14.00 på åstedet B1. Til stede ved synsforretningen var foruden skønsmanden S, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, sagsøger M, G1. Kirkebjerg Andelsvandværk, sagsøger T, Gl. Kirkebjerg Andelsvandværk, sagsøger Advokat Niels Lyhne, advokat for sagsøger H, sagsøgte Advokat H. Brandt-Madsen, advokat for sagsøgte B1 er en tidligere landbrugsejendom, der nu benyttes som helårsbeboelsesejendom. Lige syd for stuehus og op til haven er den i sagen omtalte sø. Søen har en størrelse på ca. 1500 m 2. På besigtigelsestidspunktet var der en mudderbræmme og en blandet bevoksning af planter og træer langs søens bredder. Ca. 250 m nord for stuehuset er det i sagen omtalte vandværk beliggende. Lige øst for vandværket, men lidt sydligere imod stuehuset har der ligget en lille sø, men denne var på besigtigelsestidspunktet næsten helt udtørret. Skønstemaet oplæstes og besigtigelse foretages, hvorunder der gaves parterne lejlighed til at udtale sig om hvert punkt. I forbindelse med besigtigelsen enedes parterne om at ændre formuleringen af syns- og skønstemaets spørgsmål således:

Spørgsmål B: ordene "i underkant af drænrør" indføjes efter ordet " vandniveau", 5 Spørgsmål C: ordene "og tilstrækkeligt til at opretholde et vandspejl op til drænrørets udløb i søen?" indføjes efter ordet "årstider". Spørgsmål E: ordene "vandspejl op til drænrørets udløb" erstatter ordene "højt vandspejl". Disse ændringer er indarbejdet i besvarelsen og de ændrede spørgsmål har derefter følgende ordlyd: Spørgsmål B: Kan søens vandniveau i underkant af drænrør hele året opretholdes uden tilsætning af vandværksvand?. Spørgsmål C: Kommer der vand fra drænet i regnfattige årstider og tilstrækkeligt til at opretholde et vandspejl op til drænrørets udløb i søen?. Spørgsmål E: Det bedes oplyst, om der på et tidspunkt for syns- og skønsforretningens foretagelse løber vand ud i søen og i givet fald om dette vand er tilstrækkeligt til at opretholde et vandspejl op til drænrørets udløb i søen?. Syns- og skønsmanden har efterfølgende efter forudgående aftale med begge parter været på åstedet den 16. november 1992 for yderligere besigtigelse i forbindelse med besvarelse af spørgsmålene. På grundlag af det foreliggende materiale og det ved synsforretningen konstaterede, besvares de skønsmanden forelagte spørgsmål efter bedste evne og overbevisning således: Spørgsmål 1: Fra brønddæksel ved husets østgavl ned til søen har røret været stoppet, efter at røret er blevet renset med rensebånd er der påny gennemstrømning. Søens størrelse er således nu forøget til den størrelse som forefandtes i

1991, dette er sket på blot en uge. Syns- og skønsmanden bedes angive, hvorfra vandet kommer, kommer det fra husholdningen, vandværket eller fra en kilde ved boringen?. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at der var to tilløb til søen fra og over sagsøgtes ejendom. Det blev ikke konstateret - på grund af bevoksning - om der fra ejendommen på søens sydvestlige side var noget tilløb til søen, men det kan ikke udelukkes. Det vestligste tilløb er et sivedræn fra stuehusets septictank. Spildevandet til septictanken kommer fra stuehusets vandkloset. Det østligste tilløb er en drænledning, som efter det oplyste, begynder ved det nu tørlagte vandhul lige sydøst for vandværket. Derfra løber det ned over marken og øst om stuehuset og ned til søen. På sin vej passerer drænet igennem flere brønde. Lige før stuehuset udfor en tidligere længe er der en brønd og samme sted er der en fritstående udvendig vandhane. Udfor stuehusets østgavl er der to brønde en cirkulær og en firkantet. Den cirkulære er en gennemløbsbrønd, mens der i den firkantede brønd var et tilløb fra stuehuset. I dette tilløb løber der det spildevand, som ikke passerer septictanken. Under besigtigelsen blev konstateret, at vandhullet ved vandværket var delvist udtørret, og at der ikke var noget kildevæld. Vanduret på vandværket viste ved en aflæsning 38 m 3, og det blev oplyst, at vanduret var blevet opsat d. 12. november 1990. Syns- og skønsmanden kan ikke besvare spørgsmålet eksakt, idet det ville kræve, at man var der på stedet, mens opfyldningen fandt sted, men udfra det konstaterede, kan det oplyses,

a) at søen får tilløb fra stuehuset, idet al spildevandet løber til søen, og b) at søen muligvis får et tilløb ligeledes af spildevand fra naboejendommen og c) at søen ligeledes får tilløb fra drænledningen op over marken mod det lille vandhul - på besigtigelsestidspunktet var tilløbsmængden meget beskeden og d) at det er muligt fra den fritstående udvendige vandhane at fylde vand i søen, ligesom en utæt vandhane i stuehuset via afløbssystemet vil tilføre søen vand. Med hensyn til mængderne fra ovennævnte pkt. a og b må disse siges at være beskedne - max. ca. 600 m 3 pr. år. Under besigtigelsen fremviste sagsøgte et luftfoto, som formentlig er ca. 35-40 år gammelt altså optaget omkring 1955. Dette foto viser, at søen dengang gik helt ind til den stensætning, der afslutter haven mod søen. Udfra dette kan man slutte, at på det tidspunkt var drænledningen i stand til at vedligeholde vandstanden i søen. Med henvisning til terrænets nuværende udseende og under hensyn til de sædvanlige årstidsbestemte variationer af nedbør og grundvandsstand og det under besigtigelsen konstaterede, vurderer syns- og skønsmanden, at drænet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at vedligeholde en vandstand i søen svarende til drænledningens udløb. En tilstopning af drænledningen vil under forudsætning af, at der ikke opstrøms er brønde eller lignende, bevirke en ophobning af vand bag det tilstoppede sted. En ophobning som efter rensningen vil tilføres søen. Med en skønnet størrelse på ca. 1500 m 3 og en hævning af vandspejlet på ca. 1,0 m vil det svare til at søen på den omtalte uge i gennemsnit er

tilført ca. 2,5 liter pr. sec excl. fordampning, udsivning m.m. Dette forekommer syns- og skønsmanden henset til de eksisterende forhold at være en stor tilstrømning. Hvis der er en brønd eller lignende opstrøms for det tilstoppede sted vurderes det på baggrund af de ovenfor nævnte vandmængder at medføre en udstrømning af vand ovenud af brønden. 8 Svaret er på denne baggrund derfor, at det er muligt at tilføre vand til søen såvel fra husholdningen som fra drænledningen. Spørgsmål 2: Går vandet til søen via et dræn?. Jf. svar på spørgsmål 1 er der dræn, der går til søen. Svaret er ja. Spørgsmål 3: Kan det konstateres, hvor drænet har været stoppet?. Under forudsætning af, at tilstopningen som nævnt under spørgsmål 1, kunne fjernes med et sædvanligt rensebånd er svaret nej, idet det ikke selv ved en TV-inspektion af den pågældende rørstrækning vil være muligt at konstatere stedet for tilstopningen. Spørgsmål 4: Er det vand, der løber ud i søen forbrugsvand eller kildevand?. Henset til det ved besigtigelsen konstaterede - søens udseende m.v. - vurderes det, at det tilstrømmende vand er en blanding af spildevand og

sædvanligt drænvand. Med sædvanligt drænvand menes nedbør, som er sivet igennem jorden og ned til drænledningen, hvorfra det så er tilført søen. 9 Spørgsmål A: Hvordan kan det konstateres, at søens størrelse, jvf. bilag 1, er forøget på en uge?. Under forudsætning af, at søens begrænsninger i omkreds ikke ændres, vil en forøgelse af søens størrelse medføre, at vandspejlsniveauet hæves. En ændring af vandspejlsniveauet kan enten konstateres ved et nivellement i forhold til et fast punkt, f. eks. i forhold til stuehusets fundament, eller der kan i søen opsættes et fast punkt, hvorpå der fastgøres en målestok således, at man direkte kan aflæse en højde. Spørgsmål B: Kan søens vandniveau i underkant af drænrør hele året opretholdes uden tilsætning af vandværksvand?. Med henvisning til svaret på spørgsmål 1 vurderes det, at vandspejlsniveauet som gennemsnit på årsbasis ikke kan opretholdes uden tilsætning af vand. Spørgsmål C: Kommer der vand fra drænet i regnfattige års-tider og tilstrækkeligt til at opretholde et vandspejl op til drænrørets udløb i søen 2. Henset til at det tager tid for nedbøren at sive igennem jordlagene og ned til drænet, vil den i drænrøret strømmende vandmængde variere med nedbørsmængden, men der vil være en tidforskydning afhængig af jordlagenes gennemtrængelighed. Svaret er derfor, ja, det er muligt, for den del af spørgsmålet, som går på, om der kommer vand fra drænledningen i regnfattige årstider, mens at svaret er nej for den sidste del af spørgsmålet, idet der henvises til besvarelserne af spørgsmål 1 og spørgsmål B.