SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1. Hvad forstås ved et himmellegemes SHA? 2. Hvorledes defineres et himmellegemes azimut, og hvorledes angives den? 3. Solens meridianpassage udtages af almanakken til 12 h 10 m. Hvornår kulminerer Solen efter ZT ( 2) for en iagttager på 10 30 lg. Ø? 4. Hvor stor er Solens deklination, når en iagttager på 72 N har Solens midtpunkts centrale højde i 3 ved nedre kulmination? 5. Hvilken pejling retvisende er Solen i for iagttageren på 72 N, når Solen er i den nedre kulmination? 6. Efter udsætning af en astronomisk stedlinie i søkortet konstaterer du, at himmellegemets midtpunkts centrale højde er udregnet 5 for stor. Forklar, hvorledes den udsatte stedlinie skal flyttes for at korrigere for fejlen. Side 1 af 6
7. For en iagttager på 42 N, 6 Ø kulminerer Solen i meridianen over polen ZT 1234 (-1). Hvor stor er tidsækvationen den pågældende dag? 8. Angiv flest mulige fejl og usikkerheder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. 9. For en iagttager, der befinder sig på 44 30 N, 8 18 W, er stjernen Arcturus LHA = 094. Stjernens SHA = 146 10. Beregn stjernens GHA samt ariespunktets GHA. 10. Ved en observation den 17. juni ZT 0715 (+10) aflæses observationsuret (søuret) til 05.09.07. Urets stand er + 5m 36s. Bestem UT til observationstidspunktet. 11. a) Hvad forstås i forbindelse med tidevand ved lodskudsrettelse? b) Hvilke størrelser skal man have kendskab til for at kunne beregne lodskudsrettelsen? Side 2 af 6
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Ins-1/03 Hjælpemidler: Ingen. INSTRUMENTER 1. a) Hvad er oscillatorens (eller transducerens) opgave i et ekkolod? b) I hvilket område af skibsbunden placeres oscillatoren (eller transduceren) normalt? 2. Nævn fordele og ulemper ved brug af frekvensen 200 khz i forbindelse med ekkolodning. 3. a) Hvad forstås ved DGPS-systemet? b) I hvilke områder kan dette system normalt anvendes? c) Hvor stor er positionsnøjagtigheden i DGPS-systemet? Side 3 af 6
4. a) Hvad vil det sige, at radarbilledet er stabiliseret fx NORTH UP-orienteret? b) Hvilke fordele giver denne billedfremstilling? 5. Hvad er formålet med ANTI CLUTTER SEA og ANTI CLUTTER RAIN funktionerne på en radar? 6. Hvad forstås ved parallelindekssejlads? 7. Hvorledes vil et ekko fra et fastliggende objekt bevæge sig på radarskærmen, når du - under sejlads på beh. kurs rv. 120 med 12 knobs fart - har indstillet radaren på RELATIV MOTION og stabiliseret NORTH UP billedfremstilling? 8. Hvad er formålet med TUNE knappen på et radaranlæg? 9. Hvilke fordele har man ved brug af RASTERSCAN display i moderne radaranlæg? 10. Ved en radarantennes strålekegle nævnes to strålevidder. Nævn disse, og giv en kort begrundelse for valget af disse to strålevidders størrelse. Side 4 af 6
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Søm-1/03 SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikation for yachtskippere. 1. En større motoryacht ligger i havn. Dybgangen aflæses til 1,80 m for og 2,00 m agter. Deplacementet er på 192 tons, længden er 29,00 m, bredden er 3,95 m, og bådens tyngdepunkt ligger 2, 25 m over kølen. Det tværskibs metacentrums højde over kølen er 2,90 m og betragtes som uændret gennem opgaven. 1.1 Beregn middeldybgangen, den tværskibs metacenterhøjde, nedtrykningsvægten og styrlastighedsmomentet (facit med to decimaler). Inden afgang laster skibet 800 kg proviant, 3 tons ferskvand og 3000 liter brændstof af vægtfylde 0,68. Provianten anbringes med dets tyngdepunkt 8,0 m foran middelspantet og 3,60 m over kølen Ferskvandet anbringes med tyngdepunktet 6,40 m foran middelspantet og 1,20 m over kølen Brændstoffet anbringes med dets tyngdepunkt 3,80 m agten for middelspantet og 0,60 m over kølen. 1.2 Beregn det nye deplacement, dybgang for, dybgang agter samt den tværskibs metacenterhøjde inden afgang. Side 5 af 6
2. Et lystfartøj (ombygget lastfartøj), hvis ladeskala er som vist på side 32 i lærebogen, foretager en krængningsprøve. Ved krængningsprøven flyttes en 750 kg vægt 8 m i tværskibs retning, og en 9 m lang lodsnor gør et udslag på 22 cm. Før og under forsøget er skibets dybgang for 2,40 m og dybgang agter er 2,50 m. 2.1 Beregn skibets tværskibs metacenterhøjde. 2.2 Vil størrelsen af den fundne tværskibs metacenterhøjde opfylde Søfartsstyrelsens krav til skibe under 100 m? Svaret skal begrundes. 3. Ved hjælp af en 4-skåren talje skal en byrde på 260 kg løftes. Løberblokken anvendes som den faste blok, og der regnes med en 5% gnidningsmodstand for hver roterende blokskive. 3.1 Beregn trækket i den halende part. Til taljen ønsker man at anvende SCANFLEX POLYETHYLENE, og der ønskes en sikkerhedsfaktor på 7 (Tovværk: jf. lærebogens side 75). 3.2 Hvilken dimension (diameter) af det omtalte tovværk vil være tilstrækkelig for at opfylde sikkerhedsfaktoren? Side 6 af 6