Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

Relaterede dokumenter
SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes.

Fulde navn: NAVIGATION II

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Fulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

Beviset som yachtskipper af 1. grad giver ret til at føre fritidsfartøjer op til 24 meter i fart på alle have.

Søfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 1. grad.

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Yachtskipper 1 Projektopgave

Yachtskipper 3 kursus

5. UNDERVISNING OG PRØVER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Radar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Elektronisk søkortsystem

δ = Kassekoefficienten. 5.5 Ladeskala. (side 84) 5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85) D.W.(t) = dødvægt T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt.

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet

Læringsplan. for. kurset. RADAR Brugerkursus Fjern, 8571

Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads

Egå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften

Aftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?

S T U D I E H Å N D B O G F O R Y A C H T S K I P P E R U D D A N N E L S E R N E. Pr. 1. januar 2003 (version 3, dateret 1.

At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se:

Navigation Aftenens program.

Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

4. Del Opgaver Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v.

Eksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

Prøvekrav for navigatører

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Egå sejlklub Duelighedsbevis 4. Aften

Opgaver til kort 152

3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

UKLASSIFICERET FAGPLAN

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Skema til indberetning af kollision på fiskeskib

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør,

Opgaver i forbindelse med besøg på Glud og Marstrand, Hedensted.

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget København Ø Tlf

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS

Kompasset. Kapitel 1 side 2

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Boxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

For at indstille sig til Yacthskipper Y-3 prøven skal man have bestået og dokumenteret følgende punkter og redegøre for sin civile myndighedsstatus.

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Skibets elektronik Martin Hagelskjær Damsgaard

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR.

Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

Navigation 4. Repetion bredde, længde, sømil 56 05,4 N 12 27,5 E

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

brikkerne til regning & matematik potenstal og rodtal F+E+D preben bernitt

Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012

Randers Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Strøm. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKBI. Navn:

Teoriprøve nr. 6. Antal spørgsmål i prøven: 24 Beståelseskrav: 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKBI. 1. Hvordan udtales tallet 1015?

Fiskeskib VESTERVIG Forlis efter kollision med fiskeskib ZENTENE 25. februar 2003

Sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærge EXPRESS 1, IMO nr , på ruten mellem Rønne og Ystad

Opgaver i forbindelse med besøg på Glud og Marstrand, Hedensted.

Ekkolod. Kapitel 10 side 46

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

LÆRINGSPLAN FOR. SAIS Operatøruddannelse

Navigation & søvejsregler, lektion 6-3. Synopsis - søvejsregler. Almindelige bestemmelser. Søvejsregler

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Transkript:

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1. Hvad forstås ved et himmellegemes SHA? 2. Hvorledes defineres et himmellegemes azimut, og hvorledes angives den? 3. Solens meridianpassage udtages af almanakken til 12 h 10 m. Hvornår kulminerer Solen efter ZT ( 2) for en iagttager på 10 30 lg. Ø? 4. Hvor stor er Solens deklination, når en iagttager på 72 N har Solens midtpunkts centrale højde i 3 ved nedre kulmination? 5. Hvilken pejling retvisende er Solen i for iagttageren på 72 N, når Solen er i den nedre kulmination? 6. Efter udsætning af en astronomisk stedlinie i søkortet konstaterer du, at himmellegemets midtpunkts centrale højde er udregnet 5 for stor. Forklar, hvorledes den udsatte stedlinie skal flyttes for at korrigere for fejlen. Side 1 af 6

7. For en iagttager på 42 N, 6 Ø kulminerer Solen i meridianen over polen ZT 1234 (-1). Hvor stor er tidsækvationen den pågældende dag? 8. Angiv flest mulige fejl og usikkerheder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. 9. For en iagttager, der befinder sig på 44 30 N, 8 18 W, er stjernen Arcturus LHA = 094. Stjernens SHA = 146 10. Beregn stjernens GHA samt ariespunktets GHA. 10. Ved en observation den 17. juni ZT 0715 (+10) aflæses observationsuret (søuret) til 05.09.07. Urets stand er + 5m 36s. Bestem UT til observationstidspunktet. 11. a) Hvad forstås i forbindelse med tidevand ved lodskudsrettelse? b) Hvilke størrelser skal man have kendskab til for at kunne beregne lodskudsrettelsen? Side 2 af 6

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Ins-1/03 Hjælpemidler: Ingen. INSTRUMENTER 1. a) Hvad er oscillatorens (eller transducerens) opgave i et ekkolod? b) I hvilket område af skibsbunden placeres oscillatoren (eller transduceren) normalt? 2. Nævn fordele og ulemper ved brug af frekvensen 200 khz i forbindelse med ekkolodning. 3. a) Hvad forstås ved DGPS-systemet? b) I hvilke områder kan dette system normalt anvendes? c) Hvor stor er positionsnøjagtigheden i DGPS-systemet? Side 3 af 6

4. a) Hvad vil det sige, at radarbilledet er stabiliseret fx NORTH UP-orienteret? b) Hvilke fordele giver denne billedfremstilling? 5. Hvad er formålet med ANTI CLUTTER SEA og ANTI CLUTTER RAIN funktionerne på en radar? 6. Hvad forstås ved parallelindekssejlads? 7. Hvorledes vil et ekko fra et fastliggende objekt bevæge sig på radarskærmen, når du - under sejlads på beh. kurs rv. 120 med 12 knobs fart - har indstillet radaren på RELATIV MOTION og stabiliseret NORTH UP billedfremstilling? 8. Hvad er formålet med TUNE knappen på et radaranlæg? 9. Hvilke fordele har man ved brug af RASTERSCAN display i moderne radaranlæg? 10. Ved en radarantennes strålekegle nævnes to strålevidder. Nævn disse, og giv en kort begrundelse for valget af disse to strålevidders størrelse. Side 4 af 6

SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Søm-1/03 SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikation for yachtskippere. 1. En større motoryacht ligger i havn. Dybgangen aflæses til 1,80 m for og 2,00 m agter. Deplacementet er på 192 tons, længden er 29,00 m, bredden er 3,95 m, og bådens tyngdepunkt ligger 2, 25 m over kølen. Det tværskibs metacentrums højde over kølen er 2,90 m og betragtes som uændret gennem opgaven. 1.1 Beregn middeldybgangen, den tværskibs metacenterhøjde, nedtrykningsvægten og styrlastighedsmomentet (facit med to decimaler). Inden afgang laster skibet 800 kg proviant, 3 tons ferskvand og 3000 liter brændstof af vægtfylde 0,68. Provianten anbringes med dets tyngdepunkt 8,0 m foran middelspantet og 3,60 m over kølen Ferskvandet anbringes med tyngdepunktet 6,40 m foran middelspantet og 1,20 m over kølen Brændstoffet anbringes med dets tyngdepunkt 3,80 m agten for middelspantet og 0,60 m over kølen. 1.2 Beregn det nye deplacement, dybgang for, dybgang agter samt den tværskibs metacenterhøjde inden afgang. Side 5 af 6

2. Et lystfartøj (ombygget lastfartøj), hvis ladeskala er som vist på side 32 i lærebogen, foretager en krængningsprøve. Ved krængningsprøven flyttes en 750 kg vægt 8 m i tværskibs retning, og en 9 m lang lodsnor gør et udslag på 22 cm. Før og under forsøget er skibets dybgang for 2,40 m og dybgang agter er 2,50 m. 2.1 Beregn skibets tværskibs metacenterhøjde. 2.2 Vil størrelsen af den fundne tværskibs metacenterhøjde opfylde Søfartsstyrelsens krav til skibe under 100 m? Svaret skal begrundes. 3. Ved hjælp af en 4-skåren talje skal en byrde på 260 kg løftes. Løberblokken anvendes som den faste blok, og der regnes med en 5% gnidningsmodstand for hver roterende blokskive. 3.1 Beregn trækket i den halende part. Til taljen ønsker man at anvende SCANFLEX POLYETHYLENE, og der ønskes en sikkerhedsfaktor på 7 (Tovværk: jf. lærebogens side 75). 3.2 Hvilken dimension (diameter) af det omtalte tovværk vil være tilstrækkelig for at opfylde sikkerhedsfaktoren? Side 6 af 6