Specialisten & håndværkeren på arbejde

Relaterede dokumenter
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Evaluering af den kliniske uddannelse

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Masterplan for Rødovrevej 382

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

Demens Caféen. Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle

Vejledning til opfølgning

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

Et pilot og udviklingsprojekt

WHO s klassifikation af funktionsevne ICF. Medarbejdernes perspektiver på hverdagspraksis med ICF

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Kvalitetsstandard Træning og socialt mødested for borgere med demens Godkendt af byrådet d. xx

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Aktiv med kronisk sygdom

Workshop vedrørende praktikplanen

ACCESS spørgeskema dag 7

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Tilbudskatalog til borgere i ressourceforløb. Kompetencecentret

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Funktionsevne hos børn med Cerebral parese

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Demenspolitik Lejre Kommune.

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

dagens fokus & formål gør det vigtigste

UNDERVISNING I DEMENS

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

UNDERVISNING I DEMENS

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

National klinisk retningslinje

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Fælles Sprog III (FSIII)

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019

NÅR EVALUATOR UNDERSTØTTER KVALITETSUDVIKLING AF PRAKSIS: HVORDAN? OG HVAD BETYDER DET FOR EVALUATORROLLEN?

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer?

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

DKDK. Ane Eckermann, formand DemensKoordinatorer i Danmark. Demensdagene i Norge 2. December 2010

Hvorfor gør man det man gør?

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Lær at tackle angst og depression

Evalueringsrapport Aftalestyring Sundhedsuddannelserne

Transkript:

Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc

Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer efterlyses værktøjer, som kan kvalitetssikre arbejdsopgaver og Redskaber til at øge demenskoordinatorernes bevidsthed om metodestramhed og begrebsliggørelse Citat Ane, formand

Oplæggets spørgsmål: Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten? Er vi skarpe nok på hvad det er vi måler, når vi måler? Hvilken rolle spiller vores monofaglighed bag vores demensfaglighed?

Spørgsmål no. 1 Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten?

Spørgsmål no. 1 Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten? Kræver en præcisering af hvad faglig arbejde er

Spørgsmål no. 1 Hvilke typer redskaber sikrer at demenskoordinatorens faglige arbejde virker efter hensigten? Kræver en præcisering af hvad hensigten er

Det faglige arbejde = vores praksis & styret af formålet Hensigten = det samme som formålet med det faglige arbejde

vi skal derfor være klar over formålet (altså hensigten) med det faglige arbejde fordi det serverer for os, i hvilken retning det konkret mål med indsatsen skal sættes.

KVALITET I ARBEJDET: Hvis vi ikke ved hvad det er vi skal lykkes med, kan vi heller ikke måle på om det lykkes for os Når vi ikke ved hvor vi skal hen kan vi heller ikke vælge det rigtige værktøj!

KVALITET I ARBEJDET Hvis vi ikke ved hvad det er vi skal lykkes med kan vi heller ikke måle på om det lykkes for os Når vi ikke ved hvor vi skal hen kan vi heller ikke vælge det rigtige værktøj Er det her den rigtige vej? Spurgte Alice Det kommer an på hvor du gerne vil hen Frit efter Alice i Eventyrland

Men måske er vi i virkelighedens verden lidt omvendte i hovederne for

..selve praksis har vi styr på, som de gode praktikere vi er men er vi altid skarpe på formålet med vores faglige indsats?

Eller sagt på en anden måde: Ved I altid, om I er ved at Vejlede? Rådgive? Undersøge? Muliggøre aktivitet? Behandle? Eller noget helt andet.

Om at definere vejledning et eksempel Faglig vejledning er en systematisk faglig og personlig læringsproces, hvor kundskab, erfaring, visdom og klogskab er hjælpemidler til reflekteret erkendelse. I den erkendende dialog mellem vejleder og vejledningskandidat lægges grundlaget for at indfri kandidatens ønske om at få flere og bedre handlingsalternativer i sin praksis. ref: Vision og Strategi for Faglige vejledning for sygeplejesker på Skejby Sygehus (Fri oversættelse efter Teslo, 2000).

Om at definere rådgivning et eksempel Mål At afklare den enkeltes behov og ønsker om støtte og viden At medvirke til at afpasse forventninger og sætte realistiske mål for forløbet ud fra den enkeltes forudsætninger At fremme forståelsen af egen og fælles situation At den pårørende og den demente lærer at søge viden og hjælp At udarbejde individuelle handleplaner ref: Rådgivningsmodellen, Servicestyrelsen

Og når I undersøger hvad undersøger I så? Kognition? Funktionsevnenedsættelse? ja?! Og hvis ja, så i forhold til hvad: kropsfunktioner, evne til aktivitet eller evne til deltagelse?

ICF (INTERNATIONAL CLASSIFICATION OF FUNCTIONING, DISABILITY AND HEALTH, WHO) Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner og anatomi Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer

Det følgende er starten på en systematik Ufuldstændig Udtryk for min faglige farvning Taget med for at vise jer at al undersøgelse er et valg som rummer en mængde fravalg

Primære fokus Navn Primære ICF-komponent Primære professionsanvendelse / faglige anvendelse ADL AMPS aktivitet Ergoterapeuter bevægelse Bergs balance krop Fysioterapeuter trivsel Qualid Aktivitet, deltagelse Ergoterapeuter, sygeplejersker, Tværfaglig demensfaglighed ADL OBS Demens Aktivitet, deltagelse Fysioterapeuter, ergoterapeuter, tværfaglig demensfaglighed bevægelse Senior Fitness test Krop, aktivitet Fysioterapeuter Kognition, ADL A-One aktivitet Ergoterapeuter Kognitive funktioner eks MMSE, for flere se NVD, hjemmeside krop Sygeplejersker, ergoterapeuter, tværfaglig demensfaglighed ADL Trandex aktivitet Ergoterapeuter, tværfaglig demensfaglighed ADL, trivsel MOHOST Aktivitet, deltagelse ergoterapeuter

HVERDAGSLIVET SOM ET ANALYTISK BEGREB Ref. Birte Bech-Jørgensen hverdagslivet betingelser håndtering

Tilbage til ønsket om værktøjer: Ønsket kræver altså at man er skarp på hvad det er for en type indsats man gerne vil kvalitetssikre.

Spørgsmål no. 2 Er vi skarpe nok på hvad det er vi måler, når vi måler?

Kvalitetssikringen rummer kvalitetscirklen som igen rummer evalueringen: (ref. Gentofte Hospital.dk)

Så når I beder om værktøjer så beder I altså blandt andet om evalueringsværktøjer Og hvad er det så for nogle værktøjer?

Vejledning til spørgeskema Vi vil gerne høre Jeres mening og erfaringer med den rådgivning og undervisning, som I har modtaget i de seneste måneder. Jeres erfaringer om rådgivning og undervisning skal medvirke til at justere de kommende tilbud til demente og pårørende i kommunen. Vi beder Jer derfor om at besvare dette spørgeskema. Skemaet besvares i fællesskab, idet der i spørgeskemaet er spørgsmål som er henvendt til Jer begge. Skemaet er delt op i afsnit efter følgende emner: De rådgivende samtaler DAISY - kursus Telefonrådgivning Tilbudene som helhed Efter hvert afsnit er der mulighed for, at I kan skrive kommentarer og forslag. Skemaet bedes returneret inden for to uger. Opstår der spørgsmål i forbindelse med besvarelsen af skemaet, er I velkomne til at kontakte Jeres rådgiver. Tak for jeres hjælp. Ref: Servicestyrelsens hjemmeside Rådgivningsmodellen (evalueringsskema på 7 sider)

Når en standard først bliver institutionaliseret, er det ofte ikke længere nødvendigt at argumentere for dens værdi, idet den kan hente legitimitet i sig selv og dermed ikke længere er til debat og underkastet kontingenstænkning Ref. Runa Bjørn, masterafhandling Master i Evaluering 2008 med citat af Dahler-Larsen,2001a: 83).

Faglige refleksioner i en evaluering: Hvad skal måles: Effekt Tilfredshed Omfang Kvalitet Effektivitet Andet? Med hvilket formål: Statusopgørelse Legitimering af indsatsen Viden med henblik på forandring Andet?

Værktøjer til at kvalitetssikre arbejdsopgaver deler sig altså i 2 typer: formelle redskaber og defineret formål til indhentning af viden Metodiske overvejelser og konstruerede værktøjer til evaluering af indsats Derfor bliver ønske no. 2 også delvist opfyldt via ønske no.1: når man arbejder bevidst med værktøjer, øger man samtidig sin metodiske skarphed og sit fokus på begrebsliggørelse.

3. perspektiv på ønskerne monofagligheden bag demensfagligheden. Hvad er I mest? demenskoordinatorer eller Sygeplejersker, Ergoterapeuter, Social og Sundhedsassistenter.. Er I altid mest det samme? Hvornår er I hvad? Hvordan snakker de 2 dele af jeres faglighed med hinanden?

Hvorfor spørger jeg om det? Fordi Det har betydning for hvad I undersøger hvornår og med hvilket formål Det har betydning for hvad I vælger at evaluere på Og det lyder så banalt men det er så svært at være sig bevidst hvornår man tænker som hvad..

Nogen af jer ønskede sig værktøjer og redskaber I har ikke fået en værktøjskasse og I har ikke fået en redskabsbog Jeg håber I har fået brædder, søm og skruer for noget af værktøjet og redskaber skaber I selv gennem jeres ændrede måde at tænke praksis på!

Nogen af jer ønskede sig værktøjer og redskaber I har ikke fået en værktøjskasse og I har ikke fået en redskabsbog Jeg håber I har fået brædder, søm og skruer for noget af værktøjet og redskaber skaber I selv gennem jeres ændrede måde at tænke praksis på! Så hammeren og skruetrækkeren det er jer selv

Tak - fordi I lyttede Line Folsgaard Petersen lifp@viauc.dk