UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

Relaterede dokumenter
BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland KKR. Pixi-udgave. Nordjylland

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden

Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland KKR. Nordjylland

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

Demografiske udfordringer frem til 2040

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger

Dimittendundersøgelse af professionsuddannelserne ved UC SYD

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ALMEN MEDICIN

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK MIKROBIOLOGI

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN ORTOPÆDISK KIRURGI

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN NEUROKIRURGI

Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner

Så velfærdskæden ikke hopper af...

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I REGION HOVEDSTADEN

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN THORAXKIRURGI

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECIALLÆGEUDDANNELSEN KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN

Der kan ikke direkte konkluderes noget om ledighedsgraden. Dette skyldes, at det kun er kernebrancherne, der direkte er modelleret og det øvrige ar-

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Aldersfordeling på radiografer I alt

Borgernær service vil mangle medarbejdere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Tabel 1 nedenfor viser kønsfordelingen for medarbejdere i udvalgte faggrupper og den tilsvarende kønsfordeling for ledere indenfor faggruppen.

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2013/2014 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Stigende pendling i Danmark

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Rummelighed i Region Syddanmark som arbejdsplads

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Konkursanalyse konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

Nøgletal for region Syddanmark

Statistiske informationer

21. april Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Status på København januar

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Aftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Transkript:

MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT PROJEKTNR. A062222 DOKUMENTNR. 2 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 3. marts 2015 UDARBEJDET pos, mho KONTROLLERET mho, blau GODKENDT pos

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 5 INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Baggrund og formål 7 2 Metode 9 2.1 Den konkrete fremskrivningsmetode 9 2.2 Alternative scenarier for det fremtidige udbud af arbejdskraft 12 3 Udbuddet af sundhedsarbejdskraft analysens resultater 14 3.1 Bioanalytikere 15 3.2 Ergoterapeuter 17 3.3 Fysioterapeuter 19 3.4 Jordemødre 21 3.5 Radiografer 23 3.6 Social- og sundhedsuddannede 25 3.7 Sygeplejersker 28

6 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en fremskrivning af udbuddet af personer med en række konkrete sundhedsuddannelser i Region Syddanmark frem til 2024. Analysen omfatter følgende uddannelser: Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre Radiografer Social- og sundhedsuddannede Sygeplejersker For social- og sundhedsuddannede er analysens fokus på social- og sundhedsassistenter, som er den medarbejdergruppe blandt de SOSU-uddannede, som primært ansættes i regionalt regi. Analysen er gennemført af COWI i perioden december 2014 til februar 2015. 1.1 Baggrund og formål Sammenhængen mellem det fremtidige behov og det fremtidige udbud af sundhedsarbejdskraft i Region Syddanmark er centralt for et velfungerende sundhedsvæsen i regionen på både kort og på lang sigt. Sundhedsvæsenet er under forandring i disse år både som følge af ny struktur for regionens sygehuse og ændrede behandlingsmuligheder. Deraf følger ændrede krav til faglighed og uddannelsesniveau og ændringer i arbejdsdelingen mellem kommuner og region, vedrørende opgaverne inden for sundhed, behandling og forebyggelse.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 7 Regionen er ved at afdække sit fremtidige behov for sundhedsmedarbejdere og ønsker samtidig at få overblik over, hvordan rekrutteringssituationen kan forventes at se ud de kommende år. I forbindelse med dette arbejde har Regionen anmodet COWI om at analysere de fremtidige udbud af udvalgte grupper af sundhedsmedarbejdere i perioden frem til 2024. Formålet med analysen er at komme med et kvalificeret bud på arbejdsstyrkens udvikling på ti års sigt på baggrund af en teknisk fremskrivning af udbuddet. Fremskrivningen opdeles på de syv uddannelsesområder, som er nævnt oven for. Fremskrivningen gennemføres efter en metode, som COWI har anvendt i forbindelse med en række analyser af både udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft på blandt andet sundhedsområdet. Det er blandt andet sket i Nordjylland, Midtjylland og i Hovedstaden. Denne analyse omfatter dog kun en fremskrivning af udbuddet af arbejdskraft. I afsnit 2 er metoden beskrevet nærmere.

8 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 2 Metode Der er flere faktorer, som påvirker udviklingen i udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte faggrupper, dvs. den del af arbejdsstyrken, der har de specifikke uddannelser, der belyses i dette projekt. Nogle af de vigtigste faktorer er den demografiske udvikling, tilgangen til uddannelserne og produktionen af nyuddannede samt tilbagetrækningsmønstrene. Den demografiske udvikling Tilgang til uddannelserne og produktionen af nyuddannede Tilbagetrækningsmønstre Den demografiske udvikling er en grundlæggende forudsætning bag arbejdsstyrkens udvikling. Fremskrivningsperioden vil være præget af en markant stigende gennemsnitsalder i befolkningen. Dermed er der risiko for, at tilbagetrækningen fra arbejdsstyrken kommer til at overstige tilgangen. Tilgangen til uddannelserne og produktionen af nyuddannede varierer over tid 1. I perioder med økonomisk ustabilitet vil et stigende antal personer søge ind på en uddannelse frem for at søge beskæftigelse. Lige som befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende, så har der også generelt været en stigning i tilgangen til sundhedsuddannelserne. Fortsætter tilgangen til uddannelserne på et højt niveau, vil det påvirke udbuddet af arbejdskraft. Lovgivningen vedrørende efterløn, førtids- og folkepension er med til at sætte rammerne for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Ud over de lovgivningsmæssige ændringer, kan der over tid også ske ændringer i arbejdsstyrkens tilbagetrækningsmønstre mere generelt. 2.1 Den konkrete fremskrivningsmetode COWIs fremskrivning af arbejdsstyrken i de enkelte faggrupper foretages på grundlag af disse tre faktorer: demografi, tilgang til uddannelserne og produktionen af nyuddannede og afgang fra arbejdsstyrken. Der tages udgangspunkt i den uddannelse, befolkningen allerede har gennemført - dvs. de uddannelsesfrekvenser befolkningen i Syddanmark i de enkelte aldersgrupper har, den tilgang og produktion af nyuddannede, der tegner sig i de kommende år, og den erhvervsaktivitet befolkningen allerede har. Det vil sige erhvervsfrekvenserne blandt befolkningen i de enkelte aldersgrupper med de enkelte uddannelser. 1 Hertil kommer udsving i andelen af studerende, der fuldfører uddannelserne.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 9 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning giver grundlaget for det forventede antal personer i de enkelte et-årsaldersgrupper i regionen hvert år frem til 2024. På grundlag af data fra Danmarks Statistik beregner COWI uddannelsesfrekvenserne i efteråret 2013 for hver af de analyserede uddannelser for befolkningen i Region Syddanmark fordelt på et-årsaldersgrupper. Uddannelsesfrekvenserne viser andelen af befolkningen i den pågældende aldersgruppe, der har fuldført den pågældende uddannelse. På grundlag af data fra Undervisningsministeriets Databank og Den Koordinerede Tilmelding vedrørende udviklingen i tilgangen til uddannelserne samt beregnede fuldførelsesprocenter samt de hidtidige uddannelsesfrekvenser beregnes de forventede, fremtidige uddannelsesfrekvenser for de kommende 'generationer'. Det antages i denne analyse som udgangspunkt, at tilgangen til uddannelserne vil svare til tilgangen i 2013 (oplysningerne fra skolerne og Den Koordinerede Tilmelding viser i øvrigt, at tilgangen i 2014 stort set svarer til tilgangen i 2013). I fremskrivningsmodellen antages de x-åriges uddannelsesfrekvenser i år y at svare til de x+1-åriges uddannelsesfrekvenser i år y+1 (idet befolkningsfremskrivningen bestemmer, hvor mange personer der forventes at være i den pågældende aldersgruppe i det pågældende år). På dette grundlag beregnes antallet af personer i befolkningen i Syddanmark i etårsaldersgrupper, der har den pågældende uddannelse i det enkelte år. På grundlag af data fra Danmarks Statistik beregner COWI erhvervsfrekvenserne i efteråret 2013 for hver af de analyserede uddannelser for befolkningen i Syddanmark fordelt på et-årsaldersgrupper. Erhvervsfrekvenserne viser andelen af befolkningen i den pågældende aldersgruppe med den pågældende uddannelse, der indgår i arbejdsstyrken, dvs. er ledig eller beskæftiget. I fremskrivningsmodellen antages det som udgangspunkt, at de x-åriges erhvervsfrekvenser i år y er den samme som de x-åriges erhvervsfrekvenser i år y+1. Konsekvenserne af efterløns- og pensionsreformen indgår dog i beregningen af den fremtidige arbejdsstyrke. Alt i alt betyder det, at de enkelte aldersgruppers erhvervsfrekvenser ikke ændrer sig over tid bortset fra de ændringer, der følger af efterløns- og pensionsreformen. På dette grundlag beregnes antallet af personer i Syddanmark i et-årsaldersgrupper, der har den pågældende uddannelse, og som indgår i arbejdsstyrken i det enkelte år. Den samme fremskrivning foretages for alle et-årsaldersgrupper mellem 16 og 99 år for alle årene i fremskrivningsperioden. Fremskrivningen af den samlede arbejdsstyrke fremkommer ved efterfølgende at summere over alle aldersgrupperne. Alt i alt kan datagrundlaget og antagelserne opsummeres på følgende måde:

10 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT Datagrundlag Datagrundlaget for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte uddannelser er følgende: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af befolkningen i Region Syddanmark fordelt på et-årsaldersgrupper Oplysninger om uddannelsesfrekvenserne, dvs. oplysninger om andelen af den syddanske befolkning fordelt på et-årsaldersgrupper, der har gennemført de analyserede uddannelser (højeste fuldførte uddannelse). Datagrundlaget er baseret på Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Oplysninger om erhvervsfrekvenserne, dvs. hvor mange procent af de uddannede i et-årsaldersgrupper, der er en del af arbejdsstyrken. Datagrundlaget er baseret på Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Oplysninger om tilgangen til uddannelserne. Datagrundlaget er baseret på Undervisningsministeriets Databank, hvis data stammer fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister. Der anvendes tal for 2013, som er de seneste tilgængelige data. Datagrundlaget vedrørende tilgangen til uddannelserne omfatter antallet af personer, som den 1/1 det pågældende år har bopæl i Syddanmark, og som optages på den pågældende uddannelse. Tilgangen til uddannelserne er i denne analyse altså ikke lig med optaget eller dimensioneringen på de pågældende uddannelser i regionen. Oplysninger om fuldførelsesprocenterne for de enkelte uddannelser. Datagrundlaget er ligeledes baseret på Databanken fra Undervisningsministeriet. Antagelser Følgende antagelser ligger til grund for fremskrivningen af udbuddet af arbejdskraft inden for de enkelte uddannelser: De yngste aldersgruppers fremtidige uddannelsesfrekvenser antages at afspejle udviklingen i tilgangen til uddannelserne frem til og med 2013 samt fuldførelsesprocenten i 2013 2. Det antages, at de uddannelsesfrekvenser, som om nogle få år bliver resultatet af tilgangen til uddannelserne i 2012, efterfølgende vil svare til uddannelsesfrekvenserne for kommende årgange på arbejdsmarkedet med den pågældende uddannelse. Andelen af uddannede i procent af befolkningen følger i fremtiden de enkelte årgange. Det vil sige, at de 31-årige i 2015 har den samme andel uddannede, som de 30-årige i 2014. Dette gælder dog ikke for de yngste aldersgrupper, hvor mange stadig er under uddannelse, jf. ovenfor. Erhvervsfrekvenserne, dvs. andelen af uddannede i arbejdsstyrken i procent af uddannede i befolkningen, bliver holdt konstante på niveauet i november 2 Grænsen mellem unge aldersgrupper med mange under uddannelse og ældre aldersgrupper, hvor størstedelen er færdiguddannede, er fastsat ud fra en vurdering af data for november 2011 og viden indsamlet fra interviews og workshops. De yngste aldersgrupper varierer således mellem faggrupperne.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 11 2011, dog således at der i fremskrivningerne er søgt taget højde for effekten af efterløns- og pensionsreformen. Det antages i modellen, at erhvervsfrekvenserne gradvist øges for de ældre aldersgrupper i takt med efterløns- og pensionsreformen. Dvs. at de 59-åriges erhvervsfrekvenser i november 2013 i de enkelte faggrupper anvendes som grundlag for fastsættelsen af erhvervsfrekvenserne i året, før den enkelte i faggruppen får adgang til efterløn. Dette vil tendere til at overvurdere udbuddet af arbejdskraft en smule. Det antages desuden, at ingen 53+-årige fraskriver sig retten til efterløn. Dette vil tendere til at undervurdere udbuddet af arbejdskraft en smule. Det antages, at disse to tendenser opvejer hinanden. Erhvervsfrekvenserne følger i fremtiden aldersgruppen. Det vil sige, at de 30- årige i 2009 har samme erhvervsfrekvens som de 30-årige i 2008. 2.2 Alternative scenarier for det fremtidige udbud af arbejdskraft Hovedscenariet for fremskrivningen af arbejdsstyrken med de analyserede uddannelser baserer sig på et fremtidigt optag på hver uddannelse, som svarer til optaget i 2013. Ud over hovedscenariet er der udarbejdet alternative scenarier for det kommende arbejdskraftudbud for uddannelserne. De alternative scenarier er baseret på, at tilgangen til uddannelserne vil falde. Uddannelserne har generelt oplevet en stor stigning i tilgangen til uddannelserne efter 2008. Hvis det antages, at en ændret konjunktursituation i fremtiden kan betyde faldende søgning til uddannelserne, fordi eksempelvis unge vil søge andre uddannelser, så vil det også på længere sigt påvirke udbuddet. Formålet med de alternative scenarier er derfor at undersøge effekten ved en faldende tilgang til uddannelserne. Der er undersøgt effekten af et fald i tilgangen, som svarer til niveauet midt mellem 2008 og 2013. Det tages udgangspunkt i et fald i tilgangen til uddannelsen fra 2015. Til det tidspunkt skal der så lægges uddannelsens studietid, før ændringen påvirker udbuddet. For Bioanalytikeruddannelsen er der ikke udarbejdet et alternativ, idet der allerede siden 2009 har været et svagt fald i tilgangen. For SOSU-uddannelserne er der udarbejdet et scenarium for en stigning i tilgangen til SOSU-assistentuddannelsen, således at det samlede antal, som påbegynder SOSU-assistentuddannelsen i fremtiden vil udgøre ca. 40 % af alle SOSUuddannede mod i dag ca. 33 %. For de øvrige uddannelser vil det alternative scenarium blive beregnet således: Ergoterapeuter: Et fald i tilgangen på 12 % i forhold til 2013. Fysioterapeuter: Et fald i tilgangen på 14 % i forhold til 2013.

12 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT Jordemødre: Et fald i tilgangen på 15 % i forhold til 2013. Radiografer: Et fald i tilgangen på 8 % i forhold til 2013. Sygeplejersker: Et fald i tilgangen på 10 % i forhold til 2013. For sygeplejersker er der desuden lavet yderligere et alternativt scenarium for tilgangen, som søger at opnå en uændret arbejdsstyrke i 2024 i forhold til 2014, dvs. en beregning på, hvordan tilgangen skal udvikle sig for at opretholde en uændret arbejdsstyrke.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 13 3 Udbuddet af sundhedsarbejdskraft analysens resultater Dette kapitel præsenterer resultaterne af fremskrivningerne af udbuddet af arbejdskraft for hver enkelt af de udvalgte uddannelser frem til 2024. Udbuddet af arbejdskraft omfatter det samlede antal personer med bopæl i Region Syddanmark, og som ifølge fremskrivningen vil have en af de udvalgte uddannelser i perioden frem til 2024. Indhold, figurer mv. for hver uddannelse For hvert fagområde findes en kort beskrivelse af uddannelsen, uddannelsesfrekvensen (arbejdsstyrkens aldersfordeling), tilgangen til uddannelsen og en præsentation af resultaterne af fremskrivningen. Uddannelsesfrekvens og tilgang Scenarier for udbuddet 0-vækstscenarium for efterspørgslen I figuren med uddannelsesfrekvens er der indsat en lodret streg ved 65 år, svarende til den nuværende pensionsalder. I figuren, som viser tilgangen til uddannelserne, er vist udviklingen fra 2008-2013. Figuren viser også tilgangen i 2014. Dette tal er en antagelse om tilgangen, idet fremskrivningen af udbuddet forudsætter en tilgang i 2014 svarende til 2013. For hver uddannelse er der udarbejdet et scenarium for udbuddet baseret på en tilgang til uddannelsen svarende til 2013 og et alternativt scenarium baseret på et fremtidigt fald i tilgangen til uddannelserne, så det fra 2015 og de efterfølgende år vil ligge på et niveau midt mellem tilgangen i 2008 (før den økonomiske krise satte ind) og 2013 niveauet. I figurerne med fremskrivningsresultater er antallet af arbejdsplader, det vil sige antal personer i beskæftigelse uanset branche i Region Syddanmark med den pågældende uddannelse, opgjort pr. november 2013. Antallet er markeret med en vandret linje og udgør dermed et 0-vækstscenarium for efterspørgslen efter den pågældende faggruppe. Det skal understreges, at linjen ikke er en fremskrivning af beskæftigelsesniveauet i perioden.

14 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT Det fremtidige arbejdskraftudbud overblik over resultater Resultatet af fremskrivningerne af udbuddet af arbejdskraft er opsummeret i nedenstående tabel. Forudsætningerne for fremskrivningen er beskrevet i de efterfølgende afsnit om hver uddannelse. Tabel 3-1: Resultater af fremskrivningen for de forskellige scenarier (tallene er afrundede). Uddannelser Udbud 2013 Hovedscenarium 2024 Alternativt scenarium 2024 Alternativ 2 2024 Bioanalytiker 1.280 800 intet Ergoterapeut 1.600 2.080 1.990 Fysioterapeut 2.200 2.700 2.540 Jordemoder 380 500 470 Radiograf 490 610 580 SOSU-assistenter 7.090 5.510 6.290 Sygeplejerske 13.140 13.030 12.660 13.140 3.1 Bioanalytikere Bioanalytikeruddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. I Region Syddanmark udbydes uddannelsen hos UC Syd i Esbjerg og UC Lillebælt i Odense. Uddannelsesfrekvensen viser fordelingen af arbejdsstyrken på 1 års aldersgrupper og indikerer dermed, i hvilket omfang aldersfordelingen kan betyde nedgang i arbejdstyrken. Aldersfordelingen for bioanalytikere viser en stor gruppe af uddannede over både 50 år og 60 år. Aldersfordelingen betyder altså, at mange bioanalytikere vil forlade arbejdsmarkedet de kommende år. Figur 3-1: Uddannelsesfrekvens andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 årsaldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 15 Tilgangen til uddannelsen omhandler antallet af personer, der påbegynder en bioanalytikeruddannelse, og som den 1. januar det pågældende år havde bopæl i Region Syddanmark. I 2008 var tilgangen på 29 personer, men efter at uddannelsen blev etableret i regionen, steg tilgangen til ca. 90 personer i 2009, hvorefter den er faldet til ca. 75 i 2012 og 2013. Figur 3-2: Tilgang til bioanalytikeruddannelsen 2008-2014. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse. Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af bioanalytikere i basisscenariet med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil falde fra ca. 1.300 til godt og vel 800 personer. Faldet skyldes især den store afgang fra arbejdsmarkedet for bioanalytikere de kommende år. Tilgangen til uddannelserne er p.t. ikke stor nok til at sikre opretholdelsen af en uændret arbejdsstyrke. Der er ikke udarbejdet et alternativt scenarium for bioanalytikeruddannelsen. Figur 3-3: Fremskrivning af udbuddet af bioanalytikere 2014-2024.

16 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 3.2 Ergoterapeuter Ergoterapeutuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen udbydes på UC Syd i Esbjerg og på UC Lillebælt i Odense. Ser man på uddannelsesfrekvensen for ergoterapeuter, så kan man se, at det er en medarbejdergruppe med lav gennemsnitsalder. En meget stor del af de uddannede i regionen er mellem 30 og 45 år. Det betyder også, at afgangen fra arbejdsmarkedet de kommende år på grund af alder er relativt lille for ergoterapeuter. Figur 3-4: Uddannelsesfrekvens for ergoterapeuter andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 års aldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg. Tilgangen til ergoterapeutuddannelsen i Region Syddanmark har varieret en smule, men samlet har der været en stigning i tilgangen fra ca. 120 i 2008 til ca. 160 personer de seneste år. Figur 3-5: Tilgang til ergoterapeutuddannelsen 2008-2014. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 17 Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af ergoterapeuter i basisscenariet med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil stige med godt 400 personer til lidt over 2000 personer. Stigningen skyldes især den store tilgang til arbejdsmarkedet, som er et resultat af en relativ stor uddannelsesaktivitet, og at den relativt lave gennemsnitsalder for ergoterapeuter betyder, at få fratræder arbejdsmarkedet på grund af alder. Der er udarbejdet et alternativt scenarium for udbuddet af ergoterapeuter, hvilket baserer sig på en nedgang i antallet, som påbegynder ergoterapeutuddannelsen, med 12 % i forhold til 2013. Figur 3-6: Fremskrivning af udbuddet af ergoterapeuter 2014-2024.

18 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 3.3 Fysioterapeuter Fysioterapeutuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen udbydes på UC Syd i Esbjerg og i Haderslev og på UC Lillebælt i Odense. Uddannelsesfrekvensen for fysioterapeuter minder meget om ergoterapeutuddannelsen. Der er tale om en medarbejdergruppe med en lav gennemsnitsalder. En meget stor del af de uddannede i regionen er mellem 30 og 45 år, hvorefter udbuddet falder markant. Det betyder også, at afgangen fra arbejdsmarkedet på grund af alder de kommende år vil være relativt lille for fysioterapeuterne. Figur 3-7: Uddannelsesfrekvens for fysioterapeuter andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 års aldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg. Tilgangen til fysioterapeutuddannelsen i Region Syddanmark har varieret en smule, men ligger i store træk stabilt omkring ca. 220 230 personer de seneste år, hvilket er en relativt markant stigning fra 165 i 2008. Figur 3-8: Tilgang til fysioterapeutuddannelsen 2008-2013. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 19 Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af fysioterapeuter i basisscenariet med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil stige med godt 400 personer til lidt over 2500 personer eller med ca. 20 %. Stigningen skyldes den store tilgang til arbejdsmarkedet som følge af den store uddannelsesaktivitet og den relativt lave gennemsnitsalder for faggruppen, som betyder, at få fratræder arbejdsmarkedet på grund af alder. Der er udarbejdet et alternativt scenarium for udbuddet af fysioterapeuter, hvilket baserer sig på en nedgang i antallet af personer, som påbegynder fysioterapeutuddannelsen, med 14 %, det vil sige en tilgang på 197 personer, mod 228 i 2013. Figur 3-9: Fremskrivning af udbuddet af fysioterapeuter 2014-2024.

20 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 3.4 Jordemødre Jordemoderuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. I Region Syddanmark udbydes uddannelsen på UC Syd i Esbjerg. På landsplan udbydes uddannelsen kun i Esbjerg, Aalborg og i København og hvert uddannelsessted dækker dermed et stort geografisk område. Ser man på uddannelsesfrekvensen for personer med en jordemoderuddannelse, så er der også for denne uddannelsesgruppe en stor andel uddannede i alderen fra ca. 30 år til 33 år, hvor frekvensen topper, hvorefter den falder til aldersgruppen omkring 52-53 år. Derefter stiger frekvensen lidt igen. Udviklingen i uddannelsesfrekvensen skyldes blandt andet, at uddannelsen i Esbjerg blev etableret i 2005 og dermed er relativ ny. Aldersfordelingen betyder, at der de kommende år vil være relativt få jordemødre, som forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Figur 3-10: Uddannelsesfrekvens for jordemødre andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 års aldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg. Tilgangen til jordemoderuddannelsen i Region Syddanmark varierer kun lidt og ligger på ca. 40-45 personer årligt, men der er siden 2008 sket en stigning fra et optag på 31 personer. Da uddannelsen ikke udbydes i Region Midtjylland, er der en relativ stor andel af personer fra Midtjylland, som søger optagelse på uddannelsen i Esbjerg. Ifølge den Koordinerede Tilmelding (KOT) blev 55 personer i alt (uanset bopæl) optaget på uddannelsen i Esbjerg.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 21 Figur 3-11: Tilgang til jordemoderuddannelsen 2008-2014. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse. Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af jordemødre i basisscenariet med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil stige med godt 100 personer til ca. 500 personer eller med ca. 30 %. Stigningen skyldes en relativt stor tilgang til arbejdsmarkedet som følge af den store uddannelsesaktivitet. Desuden betyder den relativt lave gennemsnitsalder blandt jordemødre, at få fratræder arbejdsmarkedet på grund af alder. Der er udarbejdet et alternativt scenarium for udbuddet af jordemødre, hvilket baserer sig på en nedgang i antallet som påbegynder jordemoderuddannelsen, med 15 %, det vil sige en tilgang på 39 personer mod 46 i 2013. Figur 3-12: Fremskrivning af udbuddet af jordemødre 2014-2024.

22 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 3.5 Radiografer Radiografuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. I Region Syddanmark udbydes uddannelsen på UC Lillebælt i Odense. På landsplan udbydes uddannelsen kun i Odense, Aalborg og i København. Hvert uddannelsessted dækker dermed et stort geografisk område. Ser man på uddannelsesfrekvensen for radiografer, så er der også for denne uddannelse en stor andel uddannede i alderen fra ca. 30 år til 47-51 år, hvorefter uddannelsesfrekvensen falder. Uddannelsesfrekvensen betyder, at der inden for analyseperioden vil være relativt få, der må forventes at forlade arbejdsmarkedet på grund af alder. På endnu længere sigt når de nuværende ca. 50 årige nærmer sig pensionsalderen vil tilbagetrækning dog begynde at spille en større rolle. Figur 3-13: Uddannelsesfrekvens for radiografer andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 års aldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg. Tilgangen til radiografuddannelsen i Region Syddanmark har vist en stigning over hele perioden fra ca. 60 i 2008 til lidt over 70 i 2014. Uddannelsen udbydes ikke i Region Midtjylland, men samlet set er der tilsyneladende ingen pendling ind over regionsgrænsen til uddannelsen. Det kan skyldes uddannelsens beliggenhed i Odense, som betyder, at der er langt for uddannelsessøgende fra Midtjylland.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 23 Figur 3-14: Tilgang til radiografuddannelsen 2008-2013. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse. Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af radiografer i basisscenariet med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil stige med ca. 90 personer til ca. 580 personer svarende til en stigning på ca. 18 %. Stigningen skyldes en stor uddannelsesaktivitet i disse år. Desuden betyder radiografernes aldersfordeling, at relativt få fratræder arbejdsmarkedet på grund af alder på kort sigt. Antallet vil stige i årene derefter. Der er udarbejdet et alternativt scenarium for udbuddet af radiografer, hvilket baserer sig på en nedgang i antallet, som påbegynder radiografuddannelsen, med 8 % i forhold til optaget i 2013. Figur 3-15: Fremskrivning af udbuddet af radiografer 2014-2024.

24 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 3.6 Social- og sundhedsuddannede Social- og Sundhedsuddannelsen (SOSU-uddannelsen) dækker over en uddannelse opdelt på to trin, nemlig SOSU-hjælper og SOSU-assistent. Uddannelsen til trin 1 (SOSU-hjælper) og trin 2 (SOSU-assistent) har tidligere været selvstændige uddannelser, hvor gennemførelsen af hjælperuddannelsen har været adgangen til at påbegynde assistentuddannelsen 3. Der er udarbejdet en fremskrivning af udbuddet for SOSU-uddannede generelt, men da man i regionssammenhæng stort set kun beskæftiger SOSU-uddannede på assistentniveau, er der desuden udarbejdet en fremskrivning af udbuddet for SOSU-assistenter. Danmarks Statistiks tal for uddannelsestilgangen de senere år omfatter kun den samlede uddannelse (både trin 1 og trin 2). COWI har haft dialog med de fire uddannelsessteder om søgningen til uddannelserne og har modtaget data vedrørende skolernes optag på uddannelsens trin 1 og trin 2. Uddannelsen til SOSU-assistent er en erhvervsuddannelse, og uddannelsen udbydes på SOSU Fyn, Social- og sundhedsskolen i Esbjerg, Social- og sundhedsskolen Syd i Aabenraa og Social- og sundhedsskolen Fredericia - Vejle - Horsens. Ser man på uddannelsesfrekvensen for social- og sundhedsuddannede viser det sig, at der er en stor gruppe SOSU-uddannede i alderen mellem ca. 45 år og 60 år, som i løbet af en årrække må forventes at forlade arbejdsmarkedet. Figur 3-16: Uddannelsesfrekvens for social- og sundhedsuddannede andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 års aldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg. Tilgangen til SOSU-uddannelserne i Region Syddanmark er ifølge Undervisningsministeriet faldet de seneste år. En omlægning af uddannelsen betyder dog, at der er sket en ændring i opgørelsesmetoden, og ifølge skolerne er der ikke sket et egentligt fald i uddannelsesaktiviteten. Da denne analyse har fokus på SOSUassistenterne er det vigtigt at bemærke, at SOSU-assistenter udgør ca. 700 personer på uddannelserne. 3 Se også information på Uddannelsesguiden www.ug.dk

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 25 Figur 3-17: Tilgang til social- og sundhedsuddannede 2008-2013. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse. Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af alle SOSU-uddannede med et uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil falde fra lidt over 21.000 personer til ca. 16.500 personer. Figur 3-18: Fremskrivning af udbuddet af SOSU-uddannede i alt 2014-2024. Ser man kun på SOSU-assistenter viser basisscenariet med uændret optag på uddannelsen at udbuddet frem til 2024 vil falde med ca. 1.500 personer til ca. 5.500 personer. En stor afgang fra arbejdsmarkedet betyder nedgang i arbejdskraftudbuddet. Der er udarbejdet et alternativt scenarium for udbuddet af SOSU-assistenter, hvilket baserer sig på, at SOSU-assistenterne med optaget i 2015 vil udgøre 40 % af den samlede uddannelsesaktivitet på SOSU-området mod i dag ca. 1/3. I praksis vil det betyde, at tilgangen for SOSU-assistenter øges fra det nuværende antal på knap 700 personer, til at udgøre ca. 820 personer årligt af den nuværende uddannelsesaktivitet. Det svarer til en vækst på knap 20%.

26 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT Da beskæftigelsen for SOSU-uddannede hos Danmarks Statistik ikke længere opdeles på SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, er antallet af arbejdspladser ikke markeret i denne figur. Figur 3-19: Fremskrivning af udbuddet af SOSU-assistenter 2014-2024.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 27 3.7 Sygeplejersker Sygeplejerskeuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse. I Region Syddanmark udbydes uddannelsen på UC Syd i Esbjerg og Sønderborg og på UC Lillebælt i Odense, Svendborg og Vejle. Uddannelsen som sygeplejerske adskiller sig fra flere af de øvrige professionsbacheloruddannelser ved, at der er tale om en uddannelse, som historisk har haft en mere jævn uddannelsesaktivitet, omend tilgangen til uddannelsen er steget de seneste år. Uddannelsesfrekvensen for sygeplejersker er relativt jævnt fordelt på aldersgrupper. Der er dog en relativt stor gruppe uddannede mellem ca. 58 og ca. 60 år, som må forventes at skulle forlade arbejdsmarkedet de kommende år, men tilbagetrækning får for alvor betydning, når de grupper, som i dag er mellem 48 og 58 år, vælger at forlade arbejdsmarkedet. Figur 3-20: Uddannelsesfrekvens for sygeplejersker andelen af befolkningen med uddannelsen fordelt på 1 års aldersgrupper. 65 år er markeret med lodret streg. Tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark er steget de senere år især fra 2009 til 2010 er der sket en relativt stor stigning. For hele perioden 2008-2013 er tilgangen steget fra ca. 580 til ca. 730 årligt.

28 UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT Figur 3-21: Tilgang til sygeplejerskeuddannelsen 2008-2013. Personer med bopæl i Region Syddanmark, som påbegynder den pågældende uddannelse. Resultaterne af fremskrivningen viser, at udbuddet af sygeplejersker i basisscenariet med uændret optag på uddannelsen i perioden frem til 2024 vil falde svagt. Faldet svarer til ca. 200 personer eller godt 1,5 %. I 2018 ventes udbuddet at falde med ca. 600 personer, hvorefter udbuddet stiger langsomt igen. Resultatet af fremskrivningen viser altså en tilnærmelsesvis balance for det fremtidige udbud, hvilket skyldes en historisk relativt jævn udvikling i uddannelsesaktiviteten og dermed et relativt stabilt udbud. Der er udarbejdet et alternativt scenarium for udbuddet af sygeplejersker, hvilket baserer sig på en nedgang i antallet af personer, som påbegynder sygeplejerskeuddannelsen med 10 %, det vil sige en tilgang på 656 personer mod 732 i 2013. Figur 3-22: Fremskrivning af udbuddet af sygeplejersker 2014-2024. Bemærk at den lodrette akse i denne figur ikke begynder ved 0.

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT 29 Der er desuden lavet endnu et alternativt scenarium (alternativ 2), som baserer sig på at kunne opretholde en ændret arbejdsstyrke i 2024 i forhold til 2014. Dette alternativ baserer sig på en stigning i tilgangen til uddannelsen på 24 studerende hvert år altså 756 mod 732 i 2013.