"TIVOLI" Startredegørelse. Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplanforslag "Tivoli"



Relaterede dokumenter
"TIVOLI" Startredegørelse. Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplanforslag "Tivoli"

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

Til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Projekt fra Kristiansdal

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Bygherres præsentation af projektet

Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 22. december Århus Kommune

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

Foreløbig helhedsvurdering

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=

Centerområde Aastrupvej

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

"LANDGREVEN" Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Landgreven" Bilag 1 UDKAST NR

NY BYDEL I VORDINGBORG

I bedes forholde jer til det nedenfor beskrevne om dispensation og beskrivelse af byggeprojektet og indsend jeres bemærkninger.

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Mødesagsfremstilling

BLEGDAMSVEJ TREPKASVEJ. Matr. nr RYESGADE. Udenbys Klædebo Kvarter, København FREDENSGADE BLEGDAMSVEJ HØRINGSSVAR TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018

NY BYDEL I VORDINGBORG

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

LOKALPLAN Udkast. Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret

KAB Vester Voldgade København V. Sagsnr Dokumentnr Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

Indsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

K L O S T E R V E J I R Y

Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Partshøring. «Navn» «Modtageradresse» «Postnr» «Bynavn»

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus

Sagsnr Dokumentnr

C y k e l p a r k e r i n g

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Applebys plads Karréen

Himmelev Gl. Præstegård. Forslag til 12 seniorboliger mod nord

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

København vil behandle lokalplaner hurtigere

KOM MED IDÉER OG FORSLAG til udviklingen af et område mellem Værnedamsvej, Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Partshøring og naboorientering

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

BILAG 8. Banegårdspladsen

Plangrund forud for lokalplansforslag

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nyt plejeboligbyggeri Følager 13

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Bilag 3. Sagsnr Dokumentnr Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

Grunden omfatter et areal på ca m2. Der kan på arealet opføres max m2 bebyggelse, fordelt på 3-5 punkthuse.

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015

Tillæg 24. Til Silkeborg Kommuneplan

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Udkast til standard rammebestemmelser

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

M M TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE IDÉOPLÆG ARKITEKTER IDÉOPLÆG TIL BOLIGBYGGERI PÅ HAVNEN I GLYNGØRE

Byskolen i Faaborg. 21 marts Praksis Arkitekter

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet [Udkast]

Naboorientering om indretning af restaurant i Søminedepotet på Christianshavns Vold

visualiseringspunkter til foroffentlighedsfase

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. Tlf

K O M M U N E P L A N

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

Fra: Til: Med venlig hilsen Måløv

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG :

BEAT BOX. Udadvendt anvendelse og funktionelt samspil med Rabalderstræde. Fælles faciliteter sættes i spil for at understøtte bylivet

NIELS BOHR SCIENCE PARK

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan

Udkast til helhedsplan for Fischers Plads

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse)

Høringssvar angående Lokalplanforslag "Scala" vedtaget af borgerrepræsentationen den 31. maj 2012

DANTES PLADS PROSPEKT NYINDRETNING AF DANTES PLADS

Forslag. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER DATO

HØJE TAASTRUP C. VISION

Transkript:

"TIVOLI" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplanforslag "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Luftfoto af området set fra est (JW Luftfoto oktober 2008). Baggrund Forsidefoto: Ny facade mod Bernstorffsgade. I 1992 solgte Københans Kommune Tioli til A/S Kjøbenhans Sommer-Tioli (nu Tioli A/S), som nu anmoder om en lokalplan, der muliggør opførelse af projekt Tioli Kanten, der skal anendes til butikker, cafeer, restauranter og sericeydelser. Tioli har gennem mange år arbejdet med at udikle helårsaktiiteter, og målet med projektet er at skabe li i bydelen hele året rundt og dermed gøre Tioli til en destination også uden for Haens sæsoner. Tioli Kanten er tegnet af tegnestuen Pei Cobb Freed & Partners Architects fra New York, der bl.a. er kendt for glaspyramiden på Loure i Paris. På det foreliggende grundlag udgør nybyggeriet ca. 20.000 m² bruttoetageareal, og det bibeholdte eksisterende byggeri i lokalplanområdet udgør ca. 13.000 m². Projektet tænkes opført i to faser. Fase 1 strækker sig fra Industriens Hus langs Vesterbrogade og Bernstorffsgade til Nimb, og fase 2 fortsætter efter Nimb hele ejen langs Bernstorffsgade og rundt om hjørnet i Tietgensgade til lige efter Koncertsalen. I fase 1 il der blie opført ca. 7.000 m² bruttoetageareal, og i fase 2 il der blie opført ca. 13.000 m² bruttoetageareal nybyggeri. Tioli ønsker som en forudsætning for opførelse af Tioli Kanten at omlægge Bernstorffsgade med det formål at tilejebringe et bredere forto foran Tioli langs Bernstorffsgade. Projektets omfang og anendelse forudsætter lokalplan. Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" AXELTORV VESTERBROGADE INDUSTRIENS HUS 79 TIVOLI- SLOTTET 241 VESTER VOLDGADE BAG RÅDHUSET H.C. ANDERSENS BOULEVARD Fase 1 183 HOVEDBANE- GÅRDEN BERNSTORFFSGADE Fase 2 TIETGENSGADE GLYPTOTEKET VED GLYPTOTEKET Tegning af lokalplanområdet med markering af fase 1 og fase 2. Grænse for lokalplanområde 0 50 100 150 1:3.000 200 m Tiolihaen og karteret Smøgen med det gule hus og et markant solitært træ. Projektet er beliggende i karteret med Tioli-karreen med Tiolihaen, Tiolislottet og Industriens Hus, som afgrænses af H.C. Andersens Bouleard, Tietgensgade, Bernstorffsgade og Vesterbrogade og er nabo til Rådhuspladsen og Axeltor. Tiolihaen ble anlagt i 1843 umiddelbart uden for olden og oldgraen. Landskabet er bygget på de ydre dele af fæstningsterrænet fra 1607, hor Tiolisøen er en rest efter det gamle oldanlæg. Voldenes oprindelige toppunkt følger omtrent den nuærende bearingsærdige hoedpromenade, som zigzagger sig ned gennem haen. Herudoer rummer haen også bearingsærdige beplantninger f.eks. de solitære træer i området ed den gamle rutsjebane og Smøgen. Området omkring Rådhuspladsen og Vesterbrogade er præget af sericeerher, butikker, biografer og restaurationer, og der er li en stor del af døgnet. Bernstorffsgade er et trafikknudepunkt med Hoedbanegården, busterminal, taxiholdepladser og Bornholmerbussen. Langs Tiolisiden er der mod nord cafeer og restauranter, hor Nimb fremstår nyistandsat. Mod syd gemmes Tioli bag en høj mur, som på den ene side er med til at pirke til ores nysgerrighed, men samtidig ikke er et akti til byliet. Tietgensgade har ikke mange udadendte aktiiteter, men indgår i den kom- Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Vesterbrogade set fra Rådhuspladsen (mod est) med butikker, restauranter m.m.. Bernstorffsgade set fra Tietgensgade (mod nord). Muren er ikke et akti for byliet. Tietgensgade set fra H.C. Andersens Bouleard (mod syd). Udsnit af muren langs Bernstorffsgade. mende Kulturakse, som strækker sig fra Christiansborg og Slotsholmen langs Tietgensgade til den Brune Kødby. Tioli afgrænses mod H.C. Andersens Bouleard af et smedejernsgitter og en markant træbeplantning med indkik til haen. Herudoer findes Industriens Hus (DI s hoedsæde) og Tiolislottet. Tioli har tidligere haft et ønske om at opføre et hotel, hor slottet ligger. De har nu planer om indenfor de kommende år at iærksætte et ejendomsudiklingsprojekt med et bredt sigte. De ønsker at afdække alle de muligheder, som kan sikre en bedre udnyttelse, end tilfældet er i dag. Når der foreligger et endeligt projekt, il Tioli optage forhandlinger med Københans Kommune, om projektet kræer særskilt plangrundlag. Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Tiolislottet ble opført i 1892 som kunstindustrimuseum og ejes af Tioli. Banegårdsindgangen ble indiet i 1911, som en naturlig indgang lige oerfor banegården. Den nuærende banegårdsindgang er fra 1966. I trale perioder er denne indgang den mest belastede. Trafikalt. Tioli er omgiet af store eje, der alle indgår i kommunens oerordnede ejnet. H.C. Andersens Bouleard er en regional ej, og Vesterbrogade, Bernstorffsgade samt Tietgensgade er fordelingsgader. Dette gier en god tilgængelighed med både bil og cykel. Området omkring Tioli er udoer den intense bil- og cykeltrafik præget af et meget stort antal fodgængere og kollektirejsende. Der er således ca. 20.000 fodgængere om interen og ca. 25.000 fodgængere om sommeren, der dagligt går mellem Hoedbanegården og Vesterbrogade på Bernstorffsgade. De tilsarende tal for Vesterbrogade mellem Bernstorffsgade og H.C. Andersens Bouleard er ca. 17.000 fodgængere om interen og ca. 40.000 fodgængere om sommeren. Der er ca. 26.000 buspassagerer der dagligt benytter busterminalen i Bernstorffsgade, hilket gør det til et af de største busstoppesteder i Danmark. Afiklingen af trafikken i Bernstorffsgade er god for biler, busser og cykler. For fodgængere fungerer Bernstorffsgade ikke godt i dag. Gaden er ikke indrettet til de store mængder fodgængere, der dagligt bruger gaden som forbindelse til og fra busterminal og Hoedbanegården. Fortoene er smalle og der er ingen mulighed for ophold eller mødesteder underejs. Dette gør, at man ofte opleer, at fodgængerne benytter cykelstierne. Den kollektie trafikbetjening af Tioli er optimal. Der er fra indgangene til Tioli under 200 meter til Vesterport Station, Hoedbanegården og Rådhuspladsen. Adgangen til Tioli sker ad tre indgange. Alle indgange har god tilgængelighed for fodgængere, men i trale perioder kan der på alle tre steder opstå problemer med trængsel på fortoene foran indgangene. Gæster i bil til Tioli kan i dag parkere på de omkringliggende gader samt i parkeringsanlægget under Industriens Hus. For handicappede er der indrettet tre parkeringspladser ed Hoedindgangen. Ved Hoedindgangen er der mulighed for af- og påsætning af passagerer i personbiler og taxi. Turistbusser kan sætte passagerer af og på i en del af lokalgaden på H.C. Andersens Bouleard ud for Tioli. Busserne må kun standse for af- og påsætning, mens parkering må finde sted andetsteds i byen. På den ørige del af lokalgaden er der indrettet parkering for personbiler. Varetilkørsel til Tioli foregår ia en port mod Tietgensgade. Af- og pålæsning af arer foregår på Tiolis grund. Lokalplanområdet Tioli har medirket til at gøre såel Danmark som Københan internationalt kendt. Tiolis idere udikling og udformning af forlystelseshaens oergang mod omgielserne, har stor betydning for byen, da området er centralt placeret bymæssigt mellem den historiske by, et moderne cityområde og traditionelle karremæssige bebyggelser. Opretholdelsen af Tiolis kaliteter og særpræg har æsentlig betydning for Københans status som metropol. På den baggrund udarbejdede Center for Bydesign (dengang Plan & Arkitektur) en indstilling (BTU147/2005 og ØU164/2005) til drøftelse for at at iærksætte et forberedende arbejde med forslag til lokalplan, som fastlagde de fremtidige udiklingsmuligheder for Tioli. Bl.a. ar der fokus på hjørnet mod Rådhuspladsen, Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Kort fra den tidligere indstilling fra februar 2005. Allerede dengang forholdt kommunen sig til omdannelse og nybyggeri i de skraerede felter A,B og C. De ørige opdelinger (I-VI) er Tioli-haen. nord Vesterbrogade B Rådhuset H.C. Andersens Bouleard C A I III Bernstorffsgade II IV Hoedbanegården IV A Tietgensgade Glyptoteket da kommunen ar idende om, at både DI og Tioli hade projekter under udarbejdelse. Generelt ønskedes en sikring af de bearingsærdige bygninger, anlæg m.. og bedre at kunne styre udiklingen med de nye og store forlystelser i Tioli. Der ar ikke umiddelbar politisk opbakning til dette arbejde. Virkeligheden har nu oerhalet de intentioner der lå i forslaget, da DI allerede har fremsendt projekt for ombygning og udidelse af Industriens Hus og fået godkendt startredegørelsen i Teknik- og Miljøudalget og Økonomiudalget i august 2008. I den tidligere indstillingen ble Tioli-karreen opdelt i to hoedafsnit 1) den egentlige Tioli-hae (I-VI) og 2) de dele af Tioli-karreen, hor der kunne ske omdannelser og nybyggerier i randen (A, B og C). En lokalplan alene for Tioli Kanten kan således udarbejdes i forlængelse af Center for Bydesigns tidligere urderinger og holdninger til Tiolis udikling, idet Tioli Kanten er beliggende i hoedafsnit 2), hor der ar mulighed for omdannelse og nybyggeri. Lokalplanen. Lokalplanområdet afgrænses af matrikelskel mod Industriens Hus, Vesterbrogade, Bernstorffsgade og Tietgensgade. Ind mod haen afgrænses området i forhold til projektets udformning. I fase 1 beares Hoedindgangen, Nimb, Bernstorffs (det gule bindingsærkshus mod Bernstorffsgade) og Koncertsalen, mens de ørige bygninger langs Vester- Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" brogade og Bernstorffsgade ries ned. I fase 2 er det endnu ikke afklaret, hilke bygninger, boder og/eller forlystelser, der il blie fjernet helt, og hilke der il blie flyttet til nye placeringer i Tioli. De små boder mod Bernstorffsgade langs Smøgen il blie berørt, det samme gælder f.eks. Galajen, Vaffelbageriet, Den lille flyer, Fotomik, Galoppen, Radiobilerne og Den flyende kuffert. Villaen på hjørnet Bernstorffsgade og Tietgensgade il blie nedreet for at gie plads til en ny indgang. Hele Tioli-karreen inklusie Industriens Hus dækker et område på ca. 92.000 m², horaf Tioli s to ejendomme optager de ca. 83.000 m². Det afgrænsede lokalplanområde udgør ca. 17.000 m². Da det foreliggende skitseprojekt kun er gennembearbejdet for fase 1, il lokalplanen kun blie byggeretsgiende for fase 1, mens det il blie en rammelokalplan for fase 2. Når Tioli ønsker det skal der således udarbejdes en supplerende lokalplan. Den sammenhængende arkitektur konceptet il blie fastholdt for fase 2. Bernstorffsgades omlægning il ikke indgå som en del af lokalplanen, men il blie beskreet som en forudsætning for planens gennemførelse. Hoedindgangen fra 1890 (arkitekt Richard Bergmann og Emil Blichfeldt). I 1993 ble Hoedindgangen renoeret og Tioli modtog Europa Nostra Prisen. Bygningen beares. Nimb ble opført i 1909. (Tiolidirektør, arkitekt Knud Arne-Petersen). I foråret 2008 genåbnede Nimb efter en stor ombygning og renoering og rummer nu hotel, bar, restauranter, delikatessebutik, eget mejeri og chokoladefabrik. Bygningen beares. Bernstorffs (arkitekt Anton Rosen) har høj bearingsærdi og beares, mens den lange mur ries ned. Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Koncertsalen ble opført i 1956, og afløste den koncertsal, der ble schalburgteret i 1944 (ark. Hans Hansen og Frits Schlegel). I 2005 ble den renoeret af arkitekterne 3xN, og der ble tilføjet en ny indgang i den ny rotunde inde i Tioli. Én af målsætningerne med renoeringen ar at integrere koncertsalen bedre i Tioli. Derfor ble den gamle indgang mod Tietgensgade sløjfet, så alle koncertgængere i dag skal beæge sig gennem sele forlystelseshaen. I forbindelse med ombygningen er der etableret en restaurant Wagamama, som har skabt lidt li i Tietgensgade. Bygningen beares. Tioli Kanten Tiolis primære mål med projektet er, at det færdige byggeri er karakteriseret ed et mangfoldigt byli hele døgnet og hele året rundt. Tiolis hoedintention er at forene Tioli og byen samtidig med at Tioli iser et ansigt mod byen med en uformel, opleelsesrig arkitektur, der respekterer igtige og afholdte Tiolilokaliteter. at etablere en ny estlig indgang til Tioli, der il forbedre fodgængertrafikken på Bernstorffsgade og tilbyde nemmere adgang til Tioli. at Bernstorffsgade indrettes så opleelsen forbedres for fodgængere, cyklister og bilister samt, at det muliggøres at plante træer langs Tioli. Hoedideen. Baggrunden for tegnestuens projekt er at hylde Tiolis unikke karakter, som stedet for fantasi, fornøjelse og kulturel berigelse. Inspirationen Facade mod Bernstorffsgade. Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" stammer bl.a. fra dengang Tioli i 1843 lå i et åbent landskab uden skarpe lukkede grænser. Først i slutningen af 1800-tallet, da oldene forsandt, ble Tioli omringet af byen. Med indielsen af Københans Hoedbanegård og dermed anlæggelsen af den nye Bernstorffsgade ble Tiolis estre side rettet ud og senere gemt bag en høj, ensartet 350 m lang mur, så de små kig til Haen ble blokeret. Tioli i 1843, hor afgrænsningen endnu ikke ar rettet ud. Den ny indgang. Arkitekturen. Facaden mod byen udføres i glas i en trekantformet konstruktion, der bugter sig i bløde kurer langs fortoet samtidig med at den krager let ud oer fortoet. Glasfacaden brydes af Hoedindgangen, Nimb, Bernstorffs og Koncertsalen. Bag glasfacaden løber en delis åben arkade, horfra der er adgang til butikker, cafeer, m.. Glassets gennemsigtighed lader på udalgte steder Tiolihaen skinne igennem ud til gaden. Byggeriet blier på 3 etager med en bygningshøjde på 9 meter. Med tanke på Tiolis rige tradition for teater og optræden il facaden mod haen i fase 1 (fra Industriens Hus til Nimb) bestå af en række terrasser som "scener". En skrånende andhae il føre op til den første terrasse, horfra man kan fortsætte op til de ørige terrasser og taghaer, som il trække Tioli-opleelsen helt ud mod byen på den øerste etage. Tagene indrettes med hensyntagen til, at der fra mange af de omkringliggende bygninger il blie frit udsyn ned på tagene, og facaden udformes i samspil med de eksisterende træer, byggeri og pailloner. I bygningens midte på akse med Tiolis hoedallé er der adgang fra både gade- og haesiden, og indendige trapper gier adgang til alle etager, inklusie tagterrassen. I fase 2 nedlægges indgangen oerfor Hoedbanegården, og der etableres en ny indgang i den sydlige del af Bernstorffsgade. Mellem Bernstorffsgade og Bjergrutsjebanen findes Smøgen, som i en ny form il blie integreret i det nye byggeri. Fase 1. Fortoet foran Hoedindgangen mod Vesterbrogade forentes ikke at blie udidet i det omfang, det er ist på tegningen. Projekt for strækningen fra Rådhuspladsen til Bernstorffsgade skal koordineres med DI. Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Stueplan af fase 1. Anendelse. Tioli Kanten indrettes med enheder i mange forskellige størrelser med cafeer, restauranter, butikker og sericeydelser med ægt på det unikke, kalitetsprægede og originale inden for hert område, og skal dermed skabe opleelser for gæsterne i tråd med traditionerne i Tioli. Arealer. Det eksisterende bruttoetageareal for lokalplanområdet udgør ca. 20.000 m², heraf ries ca. 7000 m² og nybygges ca. 20.000 m². Det nye bruttoetageareal udgør således ca. 33.000 m² inkl. ekskl. bebyggelse. Fase 1 udgør 11.000 m² (inklusie eksisterende byggeri) heraf 5.000 m² til butikker. Fase 2 udgør 22.000 m² (inklusie eksisterende byggeri) heraf 8.000 m² til butikker. Parkering. P-pladser indarbejdes i fase 2. Bæredygtighed. Der arbejdes med en række tiltag og ideer til at skåne miljøet og reducere energiforbruget. De trekantsinddelte konstruktioner udfyldes af energiglas, der både skærmer for solen og isolerer bygningen. Der er naturlig entilation, geotermisk arme og afkøling, opsamling af regnand og afkøling ed fordampning. Herudoer tages hensyn til og sikres tiltag mod støjbelastningen fra Vesterbrogade, Tietgensgade og Bernstorffsgade. 10 Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Taghaer, horfra man både kan se ud oer byen og Tioli-haen. Omlægning af Bernstorffsgade I forbindelse med projektet for Tioli Kanten har Tioli som intention tilkendegiet, at de ønsker en udidelse af fortoet i Bernstorffsgade samt, at udidelsen af fortoet er en forudsætning for etablering af Tioli Kanten. Bernstorffsgade fik sin nuærende udformning i 2001, hor Københans Kommune i samarbejde med Hoedstadens Udiklingsråd ombyggede gaden for at etablere den nuærende busterminal. Hensigten med projektet ar at samle alle busstoppesteder omkring en bus-ø tæt på Hoedbanegårdens sideindgang. Denne nuærende udformning og placering af busterminalen sikrer, at der er god forbindelse til Hoedbanegården for passagerer både i nord og sydgående retning. Forholdene for skift mellem buslinier er gode. En ulempe ed den nuærende løsning er dog, at busser i nordgående retning skal krydse de to sydgående kørespor. Dette sinker både busser og biler. Det er Tiolis opfattelse, at det nuærende forto ikke har en bredde, der tilgodeser de mange nuærende fodgængere samt muliggør, at der skabes yderligere aktiitet i området. Tioli har i den forbindelse udarbejdet to skitseforslag, der illustrerer, hordan Bernstorffsgade kan omlægges, så der generelt skabes bredere fortoe. Skitserne iser, at det er muligt at øge bredden med mellem 2 og 3 meter langs Tioli, så fortoet i alt blier mellem 5,5 og 7 meter. Herudoer kan tillægges den åbne arkade på Tiolis egen matrikel. Skitseforslag 1. Busstoppestederne placeres i kørselsretningen i her sin side af Bernstorffsgade efter fodgængerfeltet mellem Tioli og Hoedbanegården. Taxiholdepladserne forøges og placeres på indersiden af busstoppestedet i banegårdssiden, og Bornholmerbussen placeres før fodgængerfeltet i banegårdssiden. Skitseforslag 2. Busstoppestederne placeres i her sin side af Bernstorffsgade. I kørselsretning mod Tietgensgade placeres stoppestedet som i skitseforslag 1. I Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli" 11

Startredegørelse "Tioli" modsat retning etableres stoppestedet både før og efter fodgængerfeltet. Taxiholdepladsens placering fastholdes, men antallet af pladser reduceres. Bornholmerbussen placeres ed stoppestedet nærmest Tietgensgade. Fælles for de to skitseforslag er, at bus-øen nedlægges, at de nordgående busser flyttes oer langs Tiolis facade, at kapaciteten for biler opretholdes, at forholdene for cyklister og fodgængere forbedres. I skitseforslag 1 blier der lidt flere taxiholdepladser, mens der i skitseforslag 2 blier lidt færre. Etablering af bredere fortoe i Bernstorffsgade il, som det er skitseret af Tioli, betyde at bussernes fremkommelighed blier bedre, da busser i nordgående retning ikke skal krydse to modsatrettede ognbaner på ej ind og ud af stoppestedet. Busser i denne retning il sandsynligis spare 1-2 minutter i køretid. For buspassagererne il flytning af stoppestederne medføre, at de der skifter mellem busser, der kører i forskellig retning, skal krydse Bernstorffsgade med de gener, der er forbundet med dette. Det samme gælder for passagerer, der skifter mellem tog og busser i nordgående retning. I forbindelse med udarbejdelsen af skitseforslagene har Tioli haft dialog med MOVIA og DSB. Ifølge Tioli har MOVIA og DSB tilkendegiet, at de ser oerordnet positit på projektet. Ifølge Tioli har MOVIA ikke anført, at de krydsende buspassagerer ar et problem. Det er foraltningens opfattelse, at de forbedringer, der kan opnås for fodgængere generelt i området, opejer de problemer, der kan oplees ed skift mellem buslinier. I forbindelse med det idere arbejde med udarbejdelse af forslaget til lokalplan il mulighederne for omlægning af Bernstorffsgade blie yderligere belyst i samarbejde mellem MOVIA, DSB, Tioli og Københans Kommune. Projekter i området Industriens Hus. DI har anmodet om at få udarbejdet lokalplan for udidelse af Industriens Hus. Arbejdet er igangsat og startredegørelsen er p.t. i intern høring, horefter der udarbejdes forslag til lokalplan, som forentes at blie forelagt Teknik- og Miljøudalget primo 2009. Det er oplyst, at Tioli og DI arbejder sammen med henblik at kunne urdere en samlet helhed for de to projekter. Der skal f.eks. afleeres en model, hor både Industriens Hus og Tioli Kanten er indarbejdet, således at Vesterbrogade kan ses i hele sin længde med begge projekter. Projektet for Industriens Hus. 12 Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Alternati 1 Mulig plac. af træer 1:1000 Startredegørelse for "Tioli" 13 Bernstorffsgade, eksisterende forhold Vesterbrogade Københans Kommune Perroner Bernstorffsgade, omlægning Skitseforslag 2 Taxa Taxi Vesterbrogade 6,3 Mulig plac. af træer Taxa Perroner Heller Cykelbane Cykelsti Forto Kørebane Var. Var. 5,0 6,3 Hoedbanegården 6,3 Mulig plac. af træer Taxa Perroner Heller Cykelbane Cykelsti Forto Kørebane 09.10.2008 COWI A/S, MSD P-68451-C-1 1:1000 Alternati 1 09.10.2008 COWI A/S, MSD P-68451-C-1 1:1000 Alternati 2 Tioli Hoedbanegården Var. Var. 5,2 0,8 Tioli Hoedbanegården 5,0 6,3 Var. 5,5 Nord 1,0 5,5 Tietgensgade Bernstorffsgade, omlægning Skitseforslag 1 Vesterbrogade Var. 2,65 5,5 5,5 2,65 5,5 Tietgensgade Tioli Startredegørelse "Tioli" Tietgensgade 5,5 1,0 Kørebane Forto Cykelsti Cykelbane Heller 09.10.2008 COWI A/S, MSD P-68451-C-1

Startredegørelse "Tioli" Metropolzoneprojektet. Metropolzonen defineres som området mellem Rådhuspladsen, Hoedbanegården, Sankt Jørgens Sø og hanefronten ed Kalebod Brygge. Baggrunden for igangsætningen af projektet ar et beho for dels at koordinere en række udiklingsinitiatier, dels helt oerordnet at gennemtænke og udikle området, således at der kan skabes et sammenhængende og elfungerende byområde funktionelt, trafikalt og opleelsesmæssigt. Projektet har indeholdt en række dialogaktiiteter med områdets interessenter og afholdelse af en international idéopgae, der ga bud på isioner og udiklingsstrategier for Metropolzonen. Flere af forslagene pegede på en omdannelse af Tiolis facade mod Bernstorffsgade for at skabe et mere aktit byli. Planforhold og andre bestemmelser Strøggadelokalplan. I strøggadelokalplan nr. 178, Vesterbrogade, som har til formål at sikre, at facadeejendommene langs Vesterbrogade opretholdes til publikumsorienterende sericeerher, er Tioli ikke medtaget. Årsagen hertil er, at Tioli i kommuneplanen er fastlagt som et område til offentlige formål. Naboejendommen Industriens Hus er medtaget i strøggadelokalplanen. Skødeseritut. Tioligrunden er omfattet af en skødeseritut, som er tinglyst den 22. juni 1992, samtidig med det endelige skøde. Der kan i dag på grunden i henhold til skødet opføres et bebygget areal på i alt 30.000 m². Desuden fastlægger seritutten anendelsen til: "... en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden il byde på, sker med passende hensyntagen til Tioli s fortid og hidtidige udikling, således at haens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har giet Kjøbenhans Sommer-Tioli internationalt renommé som forlystelsesirksomhed, fastholdes". Fredninger. I 1959 ble der rejst en fredningssag for københanske parker m.., herunder Tioli. På den baggrund kunne der principielt ikke bygges eller foretages æsentlige ændringer i Tioli uden en forudgående dispensation fra Fredningsnænet. Med den sidste ændring af Naturbeskyttelsesloen bortfaldt denne rejsning ed udgangen af 2005, og Tioli er nu underlagt almindelig logining for byggeri. Pantomimeteatret er som den eneste bygning fredet. Søen er med de nærmere omgielserne fredet som fortidsminde og omfattet af Naturbeskyttelsesloen. Det ørige oldterræn betragtes som et jorddækket fortidsminde, og der skal inden der iærksættes grae- eller anlægsarbejder træffes aftale om arkæologisk tilsyn. Kommuneplan. Lokalplanforslaget il ære i oerensstemmelse med Kommuneplan 2009. Lokalplanområdet udlægges til et S2-område med en *- bemærkning om, at den maksimale bebyggelsesprocent er 225. Lokalplanforslaget kan edtages endeligt i forbindelse med den endelige edtagelse af Kommuneplan 2009. 14 Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Arkitektonisk og byplanmæssig urdering Arkitektonisk urdering. Projektets hoedidé består mod gaden af én lang mur, der er opbygget af skråtstillede glasflader i et rumligt krystallinsk mønster. Muren strækker sig fra Industriens Hus, langs Vesterbrogade og Bernstorffsgade til lige efter Tiolis Koncertsal. Idéen kan beskries som en tolkning af det oprindelige udtryk Tioli hade, en fritliggende forlystelse udenfor byen. Den helt store geinst i projektet er en ny arkitektonisk udformning, der både tilgodeser den landskabelige og den bymæssige sammenhæng. Højderne og proportionerne er efter foraltningens urdering fint tilpasset den eksisterende bygningsmasse og respekterer ia tilbagetrækninger de eksisterende bygninger trods et radikalt anderledes arkitektonisk formsprog. Det nogle steder meget ekspressie formsprog i form af inklinger og udkragninger kræer en udidelse af fortoet, der kan modtage ariationerne. Tiolis nuærende facader kan opfattes som tilfældigt placeret i en tilfældig udformning. Forslaget til en ny randbebyggelse gør op med denne opfattelse, og samler kræfterne om en på samme tid stor fælles iscenesættelse af tidligere tiders tilfældigheder i en sammenhængende arkitektonisk komposition. Grundtonen er den leende glasfacade, der successit afbrydes og respekterer historiske bygninger, Hoedindgangen, Nimb, Bernstorffs og Koncertsalen, der alle skal ses som genkendelige ariationer oer grundtemaet. Glasfacaden har klare referencer til Tiolis arkitekturhistorie, glasset og stålet, det spejlende, transparante og translucente samt ikke mindst det fine tema om en mur med noget inde bag ed. De bedste bygninger i Tioli arbejder netop med glas i form af gennemsigtighed og spejlinger, eksempelis restauranter, forlystelser, boder og ikke mindst Glassalen. Glasfacaden mod gaden tilfører området et opleelsesløft, og det il blie et tilskud, at der på beidst udalgte steder er muligheder for at få et kik ind til Tiolihaen. Hered beholdes fornemmelsen af den hemmelige hae. Modsat gadefacaden er haefacaden udformet i et lukket materiale med terrassering. Facaderne forholder sig akkurat til det rum de knytter sig til. Inden i bygningen mødes disse facader og knyttes sammen af etagedækkene, som allerede fra 1. sal spænder hele ejen mellem haen og gaden. Bygningen oerstiger ikke de nuærende generelle bygningshøjder, og højden il dermed, herken fra haens rum eller byens rum blie dominerende og monumental. I det idere udiklingsarbejde er det æsentligt at beskrie den arkitektoniske balance mellem den nye facade og de eksisterende bearingsærdige bygninger. Målet må ære en række af frem- og tilbagetrækninger, rytme og pause i irkemidlerne i et symbiotisk samspil, hor både det eksisterende og det nye løftes op på et endnu højere arkitektonisk nieau. Mod haen står der flere gamle store solitære træer. De bør beares og tilpasses projektet. Dette er ikke et nyt fænomen for Tioli og er med til at gie publikum en fornemmelse af det lette og flygtige og underfundige. Adgangsforholdene il blie forbedrede ed at flytte indgangen ed Hoedbanegården til hjørnet ed Tietgensgade. Her il bygningen kunne åbnes, og der kan udformes en plads omkring indgangen. Det er også en kalitet, at fortoet tilfø- Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli" 15

Startredegørelse "Tioli" jes udidelser i form af åbninger i bebyggelsen, arkader og lignende, der sikrer en attrakti fodgængerpassage langs Tioli. Arkaden. Byplanmæssig urdering. Oerordnet indgår Tioli i Metropolzonen og er en af aktørerne. Der er i Metropolzoneprojektet fokus på, at bydelen får højere kalitet i byrummene, flere opleelser for både københanere og byens gæster og samtidig er et ærdigt isitkort. Ved at indrette gaderummet på fodgængernes præmisser og forøge den brugsmæssige kalitet med f.eks. opholdsmuligheder og aktie/åbne stueetager kan der skabes et bedre og mere alsidigt byli. Metropolzoneprojektet koordinerer en række udiklingsinitiatier og arbejder på at skabe et mere sammenhængende og elfungerende byområde både funktionelt, trafikalt og opleelsesmæssigt. Omkring Tioli arbejdes der f.eks. med at etablere en Kulturakse langs Tietgensgade, hor kulturinstitutionerne indgår i et samarbejde om at bruge byrummene mere aktit. Kalebod Brygge udikles fortsat og Bernstorffsgade il forsat ære en central forbindelse dertil. Til den nye Metrocityring etableres der en station i Stampesgade, som også il øge fodgængertrafikken i området. Tioli Kanten il bidrage positit til denne udikling, hor den brugsmæssige kalitet efter omlægning af Bernstorffsgade med et bredere forto il blie styrket. De åbne og aktie facader gier flere opleelser med mulighed for ophold og nye mødesteder. Flytningen af Hoedbaneindgangen il også bidrage positit, da et aktit knudepunkt flyttes mod Kulturaksen, som dermed styrkes, samtidig med at der med den ny placering er mulighed for at udarbejde en plads, så Tiolis gæster får et attraktit mødested og ikke presses ud på cykelstien. Der er udarbejdet en helhedsanalyse, der redegør for de byrumsmæssige og trafikale forhold i Metropolzonen og sammenhængen med den ørige by. Om Vesterbrogade konkluderes det i analysen, at der dagligt færdes 3 gange så mange fodgængere som biler. Strækningen bruges primært som gennemgangszone og de mange fodgængere tilbydes ikke ophold eller andre bylisaktiiteter. Der er altså et stort potentiale i at opgradere denne igtige forbindelse gennem byen. I forbindelse med udidelsen af Industriens Hus skal fortoet også omlægges, og der skal koordineres et projekt med Tioli omkring Tiolis hoedindgang. Med denne omlægning med forbedrede passagemuligheder for fodgængere il Tioli få en forstærket kontakt til den cityprægede del af byen, herunder Rådhuspladsen og de historiske bydele. Som et af de mest fodgængerbenyttede områder i byen, er det at skabe bedre sammenhæng og bedre forbindelser med til at styrke det samlede fodgængernetærk. I dag har Tioli ingen parkeringspladser, men ligger meget stationsnært med let adgang til hoedbanen og de kommende metrostop på henholdsis Rådhuspladsen og bag Hoedbanegården. Problematikken omkring parkeringspladser il blie løst i fase 2. 16 Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Intentioner i lokalplanen Hoedformålet med lokalplanen er: - At områdets anendelse fastlægges til rekreatie formål som forlystelsespark med publikumsorienterede sericeerher som restauranter, cafeer, hotel, butikker, kulturelle aktiiteter, kontorer, administration og lignende, som er forenelige med Tiolis karakter som forlystelsespark. I forbindelse med opførelsen af Tioli Kanten il der blie lagt ægt på: - At nybyggeri udformes i samspil med eksisterende og bearingsærdig bebyggelse ud fra oerordnede arkitektoniske ideer. Projektet udformes og indrettes med funktioner, der kan fungere i et samspil med haens eksisterende funktioner. Haens æstetik, rumlige kaliteter og traditioner indarbejdes i Tioli Kanten for at sikre, at haen fortsat har en bred appel og henender sig til den brede befolkning. - At bebyggelsen som helhed får en arkitektonisk høj kalitet og en åben transparant karakter mod gaden, som gier det store bygningsolumen lethed. Stueetagens etageareal udnyttes til publikumsorienterede funktioner med åbne facader, og dermed bidrager til til byliet i området. Mod haen skal facaden indgå i samspil med Tiolis eksisterende kaliteter. - At der skal arbejdes med den ind- og udendige belysning, så bygningen indpasses i gadebilledet. - At Tioli Kanten i alg af materiale, teknologi og indretning fremstår som fornem eksponent for had, der kan præsteres inden for miljø- og energimæssigt bæredygtigt byggeri. - At projektet udføres i henhold til Københans Kommunes retningslinjer om miljøorienteret byggeri. - At Bernstorffsgade omlægges, så byliet og arkitekturens formsprog tilgodeses, samtidig med at der opnås en tilfredsstillende trafikal løsning både for den priate og offentlige transport samt cykler og gående. Arealet langs Vesterbrogade bearbejdes, så der opnås en samlet helhed mellem DI's projekt for Industriens Hus og Tioli. - At det skal ære muligt at færdes som fodgænger på en sikker, tryg og behagelig måde. Det skal ære muligt at gøre ophold og mødes. Det skal ære muligt at oplee et arieret byli baseret på kalitetstilbud med urban karakter. - At der i fase 2 findes en løsning på p-pladsproblematikken. Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli" 17

Startredegørelse "Tioli" 18 Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli"

Startredegørelse "Tioli" Københans Kommune Startredegørelse for "Tioli" 19