Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g

Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g

Er du også særligt sensitiv? af Susanne Møberg Copyright Møbergs Forlag, 2009 1. udgave 1. oplag Layout og omslag: Line Ryming Kristoffersen Tlf. +45 61 30 75 25 Foto: Søren Larsen Tlf. +45 86 98 77 88 Tryk: Narayana Press ISBN 978-87-988993-4-1 Møbergs Forlag +45 70 23 93 00 s@moeberg.dk www.moeberg.dk

INDHOLD 7 INDLEDNING 7 Om bogen 8 Målgruppe 8 Min baggrund for at skrive bogen 9 Min hjertesag 11 UDTRYK DIG SPECIFIKT 15 HVAD ER DEN SÆRLIGE SENSITIVITET? 19 Nervesystemet 21 Hvem er særligt sensitiv? 22 HSP 22 Er det medfødt? 24 Introvert 26 Er du også et særligt sensitivt menneske? 26 Vanskeligt ved kasser? 27 Er du i tvivl? 27 Test dig selv 29 Øvelse: Hvem er du? 30 Øvelse: Kender du andre særligt sensitive mennesker? 30 Øvelse: Iagttag særligt sensitive mennesker. 31 FORSTÅ DIN SENSITIVITET 31 Den fysiske sensitivitet 31 Den personlige sensitivitet 32 Den sociale sensitivitet 32 Den ideologiske sensitivitet 33 Den spirituelle sensitivitet

33 Din sensitive profil 34 Øvelse: Din sensitive profil 36 Barndom og tilknytning 37 Tilgivelse 39 Hvad andre mennesker tænker 41 Tag ansvar for dig selv 42 Vær ikke et offer 43 Vær glad for den, du er 44 Metafor - En zenhistorie 45 OVERSTIMULERING 46 Metafor 47 Hvad overstimulerer dig? 48 Øvelse: Hvad overstimulerer dig? 51 Øvelse: Dine 3 hyppigste årsager til overstimulering 52 Øvelse: Hvordan reagerer du, når du er overstimuleret? 53 Følelsesmæssig stress 56 Den gode stemning 57 Sensitive på arbejdspladsen 59 Sensitivitet og alder 63 Sensitive ægteskaber 64 Sensitive børn 66 Sensitivitet og spiritualitet 67 VÆR GOD VED DIN SENSITIVITET 67 Forstå dig selv 68 Sunde grænser 70 Sunde grænser mit eksempel 74 Øvelse: Kend dine grænser 74 Beslut dig for at være glad

75 Gør noget godt for dig selv 77 Øvelse: Gør noget godt for dig selv 77 Vid hvad du kan og vil gøre 78 Nu har jeg gjort nok 79 Find volumenknappen 80 Dit naturlige tempo 80 Øvelse: Kys jorden med dine fødder 81 Din beskyttende tilstand 82 Øvelse: Beskriv din beskyttende tilstand 83 Nærvær som beskyttelse 84 Mindfulness 85 Lær dine tanker at kende 86 Øvelse: Mindfulness 87 Øvelse: Mindfulness Nærvær 89 Motivation til nye vaner 90 Sådan forebygger du overstimulering 90 Sådan kan du gøre 91 Øvelse: Din forebyggende strategi 92 Sådan håndterer du overstimulering 92 Sådan kan du gøre 93 Øvelse: Din strategi når du er overstimuleret 94 Overstimulering du ikke kan eller vil undgå 95 Øvelse: Strategi i situationer du ikke kan eller vil undgå 97 Accept 98 Øvelse: Det er, hvad det er 99 SLIP DIT POTENTIALE LØS 100 Anerkend dig selv 101 Øvelse: Hvad drømmer du om at gøre? 102 Udfordringer

103 Øvelse: Afdæk dine positive sider 104 Øvelse: Beskriv dit potentiale 107 Din hjertesag 108 Øvelse: Hvad er din hjertesag? 109 Coach dig selv 109 Øvelse: Hvad er det, du vil? 111 De fem coachspørgsmål 113 BESKRIV DIG SELV 113 Øvelse: Beskriv dig selv 116 Øvelse: Skriv et kærlighedsbrev til din sensitivitet 117 AFSLUTNING 118 HENVISNINGER

INDLEDING Jeg husker tydeligt den dag, jeg første gang læste om karaktertrækket særligt sensitive mennesker. Jeg fik en vidunderlig fornemmelse af at genkende mig selv og falde til ro indeni. Det var, som om jeg havde savnet mig selv i mange år og nu endelig genkendte, hvem jeg var, når jeg bare var mig selv. Det har været en stor lettelse at få kendskab til, at dette karaktertræk findes. Men det har ikke udelukkende været nemt. Jeg begyndte at gennemskue uhensigtsmæssige mønstre hos mig selv, og det har været nødvendigt at se mig selv dybt i øjnene og lære at skelne og sige til og fra samt lære nye grænser at kende for at tage vare på mig selv og min sensitivitet. Min interesse for særligt sensitive mennesker rækker imidlertid ud over mig selv. Nysgerrighed og kendskabet til karaktertrækket har givet mig en dybere forståelse både for mig selv og for andre mennesker. Om bogen Er du også særligt sensitiv? giver dig en grundig forståelse for, hvad det vil sige at være et særligt sensitivt menneske, og hvilke muligheder og udfordringer, karaktertrækket kan indebære. Du får konkrete råd til, hvordan du kan tage dig godt af din sensitivitet og bedst muligt beskytte dig mod overstimulering og udmattelse. Der findes et stort potentiale i den særlige sensitivitet, og bogen motiverer dig til at få det bedste frem i dig selv til glæde for dig selv og for andre mennesker. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, er konkret og praktisk orienteret med masser af eksempler samt spørgsmål og øvelser, der inspirerer dig til at reflektere over dit eget liv og giver dig ny indsigt, forståelse og viser nye muligheder. 7

8 Målgruppe Bogen henvender sig primært til dig, der genkender dig selv i det særligt sensitive karaktertræk. Bogen henvender sig også til dig, som ikke genkender dig selv, men som er nysgerrig efter viden til at forstå særligt sensitive mennesker - fx din partner, dit barn, din far, kollega, klient, chef, elev, patient, nabo. Bogen er skrevet til voksne, selvansvarlige mennesker, der søger inspiration til den personlige udvikling. Derfor kan bogen ikke stå alene, og mange af øvelserne egner sig ikke, hvis du er i stærk psykisk ubalance eller har en psykiatrisk diagnose. Hvis det er tilfældet, anbefaler jeg, at du konsulterer en kompetent person til at hjælpe dig, fx en psykolog eller terapeut afhængig af dine ønsker og behov. Den særlige sensitivitet skal ikke forveksles med en psykisk lidelse. Det er ikke en diagnose; det er et karaktertræk, der beskrives som en større modtagelighed over for stimuli på grund af biologien i nervesystemet. Det vender jeg tilbage til. Min baggrund for at skrive bogen Det er mine iagttagelser, min psykologiske nysgerrighed og mine private og professionelle erfaringer, der ligger til grund for denne bog. Jeg har ikke forsket i emnet, men jeg har søgt viden og nysgerrigt læst tilgængelige forskningsresultater, og jeg har uhæmmet spurgt til andre menneskers erfaringer. Jeg er selv et særligt sensitivt menneske, og jeg har beskæftiget mig med personlig udvikling i mere end 20 år. Jeg har erfarin-

ger fra mit arbejde som pædagog inden for psykiatrien, og jeg vejleder andre, når jeg holder kurser, foredrag og coachingsamtaler samt skriver mine bøger. Min nysgerrighed over for karaktertrækket hænger derfor sammen med min psykologiske interesse og mit ønske om at støtte og inspirere andre mennesker i deres personlige udvikling. Jeg er uddannet coach, jeg er ikke terapeut. Det betyder, at min nysgerrighed ikke så meget fokuserer på at finde et hvorfor, men i langt højere grad søger svar på spørgsmålene Hvem er jeg nu? Hvem vil jeg gerne være i fremtiden? Hvad kan jeg gøre for at opnå det? Jeg er ikke kompetent til det og tilbyder derfor ikke hjælp til dem, der har brug for en psykolog eller terapeut. Min hjertesag For mig er det blevet en hjertesag at informere om den særlige sensitivitet. Fordi karaktertrækket indeholder så meget kærligt, kreativt og intuitivt potentiale, så mange empatiske og medfølende kvaliteter, som verden har brug for. Men hvis vi ikke forstår at skabe gode betingelser for sensitiviteten, hvis ikke vi forstår at beskytte os mod overstimulering, ender vi i stedet med at blive udmattede, og vi mister glæden, humøret og det psykiske overskud. Selvindsigt er udgangspunktet. Det handler om at forstå sig selv, lære at håndtere de udfordringer og udnytte de kvaliteter, der hører med til den særlige sensitivitet. Rigtig god læsefornøjelse! 9

HVAD ER DEN SÆRLIGE SENSITIVITET? Forklaringen på den særlige sensitivitet findes i den biologiske forskel, der ligger i, hvordan nervesystemet fungerer hos mennesker. Hos det særligt sensitive menneske er nervesystemet mere fintfølende, og hjernen modtager og bearbejder sanseoplevelser og stimuli på en mere deltaljeret og nuanceret måde. Indtrykkene bearbejdes dybere og opleves derfor væsentligt stærkere end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad. Det betyder, at du bemærker og opfatter indtryk, følelser og stemninger, som andre måske ikke lægger mærke til. Det kan give fornemmelsen af at se og fornemme noget, som andre ikke ser, og man kan fejlagtigt komme til at tro, at man opfatter verden forkert, og føle sig forkert og anderledes. Det kan være en følelse, der kan have fulgt én, siden man var barn. Som særligt sensitiv er man ikke så robust og er i højere grad disponeret for at blive overstimuleret og føle sig udmattet og stresset. Det skyldes, at der ganske enkelt skal mindre til, før kroppen begynder at producere stresshormoner. Det, der kan virke som moderat stimulering for de fleste, kan virke stærkt stimulerende på dig, og du når hurtigere til et såkaldt lukningspunkt, hvor du ikke kan tage mere ind og har brug for ro og for at være alene. Jeg er blevet betegnet som en kvinde med nerverne uden på tøjet og har også følt mig sådan. Birthe, 56 år. Det er individuelt, hvad der kan virke overstimulerende. Stimulering kan være alt det, som fanger din opmærksomhed og vækker dit nervesystem. Du tænker måske primært på stimulering, 11

12 der kommer udefra; men stimulering kan i høj grad også komme inde fra dig selv, fra din krop, dine følelser samt dine tanke- og handlemønstre. Det er meget almindeligt at sammenligne sig selv med andre mennesker. Og måske er særligt sensitive mennesker i højere grad drevet af en frygt for, hvad andre mennesker tænker og mener. I et forsøg på at overkomme det samme som andre eller for at undgå at føle sig uønsket, forkert og anderledes har mange særligt sensitive mennesker udviklet tanke-, følelses- og handlemønstre, som virker overstimulerende på dem selv. Hvis man ikke har opdaget og accepteret sin særlige sensitivitet og sine særlige behov, bidrager man derfor selv til overstimulering, og det kan medføre mindre robusthed og tolerance over for omgivelserne. Særligt sensitive mennesker er forskellige, fordi den særlige sensitivitet er vævet sammen med mange andre træk i personligheden. Der er stor forskel på vores temperament og på den måde, vi handler og reagerer på, og hvordan vi forholder os til det, vi har oplevet i vores opvækst og gennem livet. Der er stor forskel på, hvilke mønstre og forsvarsmekanismer vi hver især har udviklet for at beskytte sensitiviteten. Særligt sensitive mennesker kan både være generte og tilbageholdende eller udadrettede og handlekraftige. De fleste særligt sensitive mennesker er ikke i tvivl; de genkender sig selv i beskrivelsen af karaktertrækket. Mange mennesker begynder at græde, når de hører om det særligt sensitive karaktertræk, fordi de for første gang føler sig set og forstået, og de

indser, at de hele deres liv har brugt umådeligt mange kræfter på ikke at føle sig forkert, anderledes eller alene. Jeg turde ikke tro på, at jeg var et helt almindeligt menneske, der bare har lidt for store masker i mit frasorteringsnet. Helle, 56 år. For det særligt sensitive menneske kan barndommen have været både vanskelig, udfordrende og ensom. Måske har du fået at vide, at du er overfølsom, genert, nærtagende, indadvendt, sart, skrøbelig, nervøs, forkert måske opfattes du som langsom og ikke særlig modig eller det modsatte. Det er ikke rart at få at vide. Derfor er det også typisk, at man har gjort sig store anstrengelser for at være normal gjort sig store anstrengelser i et forsøg på at være lige som andre og leve op til forventninger. Det er måske ikke lykkedes, og derfor lever man også som voksen med følelsen af at være forkert og anderledes. Det kan medføre, at man føler sig skamfuld, skyldig, utilstrækkelig, hurtigt får dårlig samvittighed, og man har måske en tendens til at isolere sig. Man kan komme til at føle sig forbigået og overset. Som voksen presser man måske sig selv og har selvbebrejdende tanker Nu må jeg snart lære det! Nu må jeg tage mig sammen! Hvad er der galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke, når alle de andre kan? Men som særligt sensitiv er du hverken forkert eller utilstrækkelig. Du kan ikke bare tage dig sammen. Du er, som du er. Men du kan ændre på, hvordan du forholder dig til dig selv, og hvordan du reagerer på omverdenen. Det handler i første omgang om at forstå og acceptere dit karaktertræk samt lære at håndtere de situationer, der virker overstimulerende og udmattende på dig. 13

14 Det er forkert udelukkende at opfatte særligt sensitive mennesker som svage, overfølsomme, sarte og generte mennesker. Med til den særlige sensitivitet hører også potentialet til mange særdeles positive egenskaber. Særligt sensitive mennesker er hjertemennesker. Det vil sige, at du har potentialet for at være kreativ, intuitiv, nytænkende, eftertænksom, og du kan have en formidabel evne til at samarbejde og skabe gode stemninger. Når du forstår at være god ved din sensitivitet, kan du være meget indfølende og have stor empati og indlevelsesevne over for andre mennesker. Du kan have en overgennemsnitlig evne til at koncentrere og fordybe dig samt have en stærk vilje til at gennemføre det, du brænder for. Det er et potentiale, der kan findes hos alle mennesker, men det er udpræget hos særligt sensitive mennesker, og det kan betyde meget for samvittigheden og livskvaliteten, at man lever i overensstemmelse med sit potentiale. Når du opdager, at du er et særligt sensitivt menneske, kan det forvandle dit selvbillede, og det kan ændre dit liv. Du kan føle det, som om brikkerne endelig falder på plads, og efterhånden får du fornemmelsen af fred og ro indeni. Du vil indse, at det er fuldstændig i orden og naturligt at være dig selv som den, du er, og du indser, at du ikke er alene. Selvindsigt er udgangspunktet. Det handler i første omgang om at acceptere og forstå din sensitivitet. Du vil sandsynligvis opdage, at du har udviklet handle- og adfærdsmønstre til at beskytte din sensitivitet, som ikke længere er hensigtsmæssige. Du vil måske endda opdage, at flere at dine mønstre i virkeligheden er årsag til, at du overstimulerer og udmatter dig selv.

Det er derfor nødvendigt, at du lærer at håndtere din sensitivitet ved at lære at skelne og skabe velfungerende rammer med gode vaner, sunde grænser, bevidste valg og fravalg. Du må også lære at mestre de situationer, der overstimulerer, men som du ikke kan eller vil undgå. Det handler ikke om at isolere sig, det handler om at række ud efter det, der får dit nervesystem til at fungere. Hvilken lettelse! Jeg kan slet ikke sætte ord på den fantastiske oplevelse, det var at læse om at være særligt sensitiv. For første gang i mit liv opdagede jeg, at der var noget, der passede som fod i hose med det, jeg har oplevet hele mit liv. Helle, 56 år. Du må indstille dig på, at det er en udvikling, der kan kræve tid og tålmodighed både over for dig selv og også over for dine omgivelser. Du modtager måske ikke i første omgang den forståelse og den støtte, du kunne ønske dig fra dine omgivelser, fordi det tager tid at forstå og indstille sig på den udvikling og de forandringer, der sker med dig. Det bedste udgangspunkt er, at du hverken forholder dig til din sensitivitet som noget positivt eller negativt. Forhold dig snarere neutralt til den kendsgerning, at du er særligt sensitiv. Det er, hvad det er, sådan som det er, hverken rigtigt eller forkert, mere eller mindre, bedre eller dårligere, godt eller skidt. Det er udelukkende de omstændigheder, din sensitivitet udfolder sig i, der får den til at fremtræde godt eller skidt. Nervesystemet Forklaringen på den særlige sensitivitet ligger i den måde, nervesystemet fungerer. 15

16 Der findes 100 milliarder nerveceller i vores hjerne. Hver eneste nervecelle har forbindelse med 10.000 naboceller. En del af nervecellen er skabt til at sende de elektriske signaler videre til nabocellen, en anden del af nervecellen er skabt til at modtage signaler fra andre celler. Mellem nervecellerne er der et lille bitte mellemrum. Ved hjælp af nogle signalstoffer, der kaldes neurotransmittere, transporteres der elektriske signaler fra den ene nervecelle til den anden. Hver eneste tanke, hver eneste følelse og hvert eneste sanseindtryk stimulerer og sætter gang i denne transport af elektriske signaler og impulser fra den ene nervecelle til den næste. Disse impulser analyseres og bearbejdes af hjernen, der igen kan sende impulser videre til fx muskler. Signalerne breder sig nøjagtigt ud i de baner og områder, som er nødvendige for, at en handling udføres, eller en tanke tænkes, eller en følelse føles. Det foregår også nu, hvor du sidder og læser. Hjernen har lært at se bogstaver som ord. Andre dele af din hjerne arbejder med at forstå, hvad du læser, mens andre dele igen reflekterer over det, du nu allerede har forstået, og sætter det ind i en sammenhæng og sørger for at lagre det, du vælger at huske. Dine øjne følger linjerne, dine hænder vender siderne i bogen, klør dig på armen og retter på måden, du sidder. Måske bemærker du, at du føler dårlig samvittighed, fordi du tænker, at du burde gøre andre ting end at sidde og læse lige nu. Du er måske bekymret, eller glæder dig til noget, du skal opleve i aften. Måske bemærker du, at du er lækkersulten eller tørstig, og hånden rækker ud efter tekoppen. Først sker der altså en fysisk eller følelsesmæssig påvirkning i form af et sanseindtryk. Dernæst sker der en række fysiologiske

påvirkninger, der omsættes til information via nerveimpulser. Til sidst sker der en reaktion. Det er denne registrering af sanseindtryk og overførelse af elektriske signaler fra den ene nervecelle til den næste, der kan forekomme stærkere hos den særligt sensitive. Hjernen modtager derfor flere informationer og registrerer finere nuancer, og hjernen har derfor flere indtryk at analysere, bearbejde og forholde sig til. Det er derfor, at dét, der kan virke interessant og inspirerende for den ene, kan virke overvældende, udmattende og stressende på det særligt sensitive menneske. Jeg er fuldstændig udmattet, når jeg er sammen med mennesker, der taler meget. Marianne, 51 år. Der er en naturlig variation i tærsklen for, hvor meget og hvor hurtigt en nervecelle reagerer på input. Det er ikke noget, du kan ændre på dit nervesystem fungerer, som det gør. Du kan ikke bare tage dig sammen og fungere som andre. Men du kan ændre på, hvordan du forholder dig til din sensitivitet, hvordan du tager vare på den, og hvordan du analyserer og bearbejder de indtryk, du får, og hvad du tænker og gør. Hvem er særligt sensitiv? Det er den amerikanske psykolog og forfatter Elaine Aron, der er pioneren inden i forskning i den særlige sensitivitet. Ifølge Elaine Aron er omkring 15-20 % af alle mennesker særligt sensitive. Det vil sige, at én ud af fem danskere er født med en høj grad af sensitivitet. Det betyder ikke, de 80 % ikke er eller kan 17

18 være sensitive, empatiske, indfølende mennesker. Slet ikke. Det betyder bare, at de 20 % er sensitive i en særlig grad. Ifølge Arons telefonundersøgelse af tre hundrede tilfældigt udvalgte mennesker i alle aldre fortæller 20 %, at de er yderst eller temmelig sensitive, 22 % at de er sensitive i moderat grad, og 42 % svarede, at de ikke mente, at de var sensitive. Der er en ligelig fordeling mellem kønnene det er både voksne og børn, drenge og piger, mænd og kvinder, der er særligt sensitive. Der er mange sensitive personer blandt forfattere, kunstnere, musikere, journalister, præster, pædagoger, lærere, inden for terapi og coaching, sundheds- og omsorgsfag, alternativ behandling samt spirituelt interesserede mennesker. Der er også særligt sensitive mennesker blandt forskere, finansnørder, ekspedienter og i andre fag. HSP Karaktertrækket kaldes HSP. Det står for Highly Sensitive Person. At karaktertrækket også kaldes særligt sensitiv skyldes i høj grad, at Elaine Aron har udgivet bogen Særligt sensitive mennesker, Borgen 2008. Er det medfødt? Der er uenighed blandt psykologer og neurologer om, hvorvidt forskningen kan påvise, at karaktertrækket er medfødt og arveligt, eller om det er tillært gennem det miljø, vi er opvokset i. Forskning kan både bygge på subjektiv og objektiv forskningsmetode. I den subjektive forskningsmetode bygger resultaterne

på iagttagelser af fx udviklingen hos enæggede tvillinger, som er opvokset hver for sig, samt på hvad mennesker fortæller om, hvordan de har det. Psykologer anvender ofte den subjektive forskningsmetode baseret på menneskers opfattelse af virkeligheden. I den objektive forskning er det udelukkende dét, der kan måles, fx i hjernen, der danner grundlag for forskningsresultater. Neurologer anvender ofte den objektive forskningsmetode. Elaine Arons mangeårige forskning bygger på hundredvis af samtaler, dybtgående interviews og klinisk psykologisk erfaring fra kurser og konsultationer. Hun mener, at karaktertrækket er medfødt og arveligt. Jeg ved det ikke - men ud fra det, jeg har læst og erfaret, tror jeg på, at det er et medfødt karaktertræk. Jeg kan i al fald iagttage, at der allerede fra en meget tidlig alder er forskel på, hvor robuste og hvor sensitive børn er. Jeg er meget fintfølende og meget tænkende. Jeg fornemmer stemninger, straks jeg kommer ind i et rum; dufte og synsindtryk virker stærkt på mig. Jeg tror, det har forstærket min følsomhed, at jeg er vokset op med en alkoholisk far. Pia, 46 år. Uanset hvad så ved vi, at menneskers karaktertræk både svækkes eller forstærkes af oplevelser, af udfordringer og af den måde, vi bliver mødt på gennem vores opvækst, og af hvordan vi forholder os til os selv som voksne. Derfor er og bliver det væsentligste den måde, hvorpå vi møder hinanden, vores sensitive børn og os selv. 19

20 Hjernen er en plastisk størrelse, der ændrer sig livet igennem afhængig af den måde, vi tackler forskellige situationer og oplevelser på. Måden, vi reagerer på, sætter sig fysiske spor i hjernen livet i gennem. Jeg deltog i et arrangement i Høreforeningen, hvor deltagerne var døve eller stærkt hørehæmmede. Jeg bemærkede, at deltagerne havde en særlig sensitivitet, som måske skyldes, at når vi bliver frataget en af vore sanser, udvikler og fremmer vi andre. Uanset om karaktertrækket er medfødt eller ej, er det min erfaring, at kendskab til karaktertrækket hjælper mange mennesker til bedre at begå sig, og mange får det bedre, når de indser nødvendigheden af, at de tager vare på sig selv. Introvert Jeg bliver ofte spurgt, om det at være særligt sensitiv er det samme som at være introvert. Den schweiziske psykiater C.G. Jung skabte en omfattende teori om menneskets typologi. En mindre del af Jungs typologi handler om forskellen på at være introvert og ekstrovert. Om du er introvert eller ekstrovert har afgørende betydning for, hvordan du reagerer, og hvordan du foretrækker at kommunikere og på, hvilke behov du har for at genoplade din psykiske energi. Introverte mennesker er til en vis grad indadvendte og har behov for at reflektere over tingene alene. De trives bedst i mindre selskaber og foretrækker samtaler med få mennesker og har ik-

ke lyst til at konversere om ligegyldige emner. De har et stort behov for uforstyrret tid. De har fokus rettet indad mod tanker og ideer og har et rigt indre liv, hvorfra de henter meget inspiration. Det betyder ikke, at introverte ikke har glæde af at være sammen med andre mennesker. Det betyder, at de nemt bliver udmattede sammen med mange mennesker og har behov for at genoplade deres psykiske energi ved at være alene med sig selv. Ekstroverte mennesker har derimod opmærksomheden rettet mod den ydre verden. De har stor nysgerrighed og har stor glæde af at kommunikere med andre mennesker. Ekstroverte typer kan lide at have mennesker omkring sig. Der skal ske noget. De får energi ved at tale med andre. Ekstroverte bliver nemt udmattede, når de er for meget overladt til sig selv, og de har behov for social kontakt for at genoplade den psykiske energi. Der er mange fælles træk mellem dét at være introvert og særligt sensitiv. Men ifølge Elaine Aron er det ikke det samme, men særligt sensitive mennesker både introverte eller ekstroverte kan have en tilbøjelighed til at være socialt introverte som en adfærd, et mønster. Fordi fælles for alle mennesker er, at vi har tilbøjelighed til at undgå samvær med andre mennesker, når vi er overstimulerede. Særligt sensitive mennesker kan også være ekstroverte. De kan lide, at der gang i den, og at der sker noget. Men ekstroverte, særligt sensitive mennesker har en tendens til at overvurdere egne kræfter og nogle gange overraskende pludseligt nå til det lukningspunkt, hvor de føler sig overstimulerede og udmattede. 21

22 De kan ikke tage mere ind, nu er det nok, trænger til pause, ro, trænger til at komme væk. Udfordringen er at lære sine signaler at kende og lære at sige stop, inden man løber tør for energi. Vi er sociale mennesker med behov for samvær med andre. Det afgørende er, uanset om du er introvert eller ekstrovert, at du ikke isolerer dig, men sørger for at få den passende sociale kontakt, som du har behov for for at fungere optimalt. Er du også et særligt sensitivt menneske? De fleste særligt sensitive mennesker er ikke i tvivl, når de hører om karaktertrækket. De genkender sig selv med det samme. Andre kan være i tvivl. Men de har ofte en intuitiv nysgerrighed over for at vide mere og indser måske, at de også er særligt sensitive. Tvivlen kan skyldes, at særligt sensitive ofte bliver beskrevet som indadvendte, overfølsomme, tilbageholdende, nervøse eller generte mennesker. Men tag ikke fejl. Det er min erfaring, at særligt sensitive også kan have udviklet mønstre, som er alt andet end sensitive, til at beskytte deres sårbarhed. Jeg kender selv til at beskytte min sensitivitet ved at bide fra mig, blive vred eller overdreven handlekraftig. Vanskeligt ved kasser? Nogle mennesker har modstand mod at kategorisere mennesker, sådan som jeg gør, ved at kalde 15-20 % af alle mennesker for særligt sensitive. Jeg drister mig alligevel til at gøre det, fordi det er med til at fremme forståelsen af menneskers forskellighed. Vi kategoriserer i forvejen mennesker: Mænd og kvinder, voksne og børn, A- og B- mennesker. De fleste mennesker ved godt,

om de er A- eller B-menneske, og hvad deres partner og deres børn er. Det er et begreb, vi kender og bruger, uden at vi samtidig vil påstå, at alle A-mennesker er ens, og alle B-mennesker er ens. På samme måde er der også stor forskel på særligt sensitive mennesker vi er langt fra ens. Det afgørende for mig er, at kendskabet til karaktertrækket giver mange mennesker den forståelse, der skal til, for at de får deres liv til at hænge ordentligt sammen ved at lære at håndtere ulemperne og i stedet udnytte de fordele, der er ved at være et særligt sensitivt menneske. Er du i tvivl? Er du i tvivl, kan du teste din sensitivitet her. Naturligvis skal en test ikke tages for mere, end den er. Lyt til dig selv og fornem, om du genkender dig selv. Underligt nok fik flere af punkterne i testen tårerne frem hos mig. Marianne, 51 år. Test dig selv Kryds Ja, hvis det i det mindste eller i nogen grad er sandt. Kryds Nej, hvis det ikke er særligt sandt. Jeg er opmærksom på det subtile og uhåndgribelige i mine omgivelser. Ja Nej Andre menneskers stemninger påvirker mig. Ja Nej Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte. Ja Nej På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage til et sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering. Ja Nej Jeg er særligt følsom over for virkningerne af koffein. Ja Nej 23

24 Jeg bliver let overvældet af kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden. Ja Nej Jeg har et rigt, sammensat indre liv. Ja Nej Jeg bliver ilde til mode af høje lyde. Ja Nej Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik. Ja Nej Jeg er samvittighedsfuld. Ja Nej Jeg bliver let forskrækket. Ja Nej Jeg bliver nervøs, når jeg skal lave noget på meget kort tid. Ja Nej Befinder mennesker sig dårligt, ved jeg for det meste, hvordan jeg kan gøre det mere behageligt såsom at ændre belysningen eller siddepladserne. Ja Nej Jeg bliver irriteret, når man prøver at få mig til at gøre mange ting på én gang. Ja Nej Jeg gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting. Ja Nej Jeg gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv. Ja Nej Jeg bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig. Ja Nej Når jeg er sulten, skaber det en stærk reaktion i mig, som afbryder min koncentration eller stemning. Ja Nej Forandringer i mit liv ryster mig. Ja Nej Jeg bemærker og nyder sarte eller fine dufte, smage, lyde, kunstværker. Ja Nej Jeg indretter mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer. Ja Nej Når jeg er nødt til at konkurrere eller bliver iagttaget, bliver jeg så nervøs eller usikker, at jeg klarer mig meget dårligere, end jeg ellers ville have gjort. Ja Nej Da jeg var barn, opfattede mine forældre og lærere mig som sensitiv eller genert. Ja Nej

Tæl dine svar. Hvis du svarede ja til tolv eller flere af spørgsmålene, er du sandsynligvis særligt sensitiv. Man kan godt være særligt sensitiv, selvom man kun svarer ja til tre af spørgsmålene, hvis de til gengæld er meget udprægede. Kilde: Særligt sensitive mennesker af Elaine Aron, Borgen. Se også testen på www.moeberg.dk. Efter at have besvaret spørgsmålene i testen kan jeg pludselig forstå en hel del ting ved mig selv, som jeg har gået og undret mig over. Conni, 48 år. [ØVELSE] Hvem er du? Stop op et øjeblik, inden du læser videre. Tænk et øjeblik på dig selv. Hvordan er du særligt sensitiv? Hvilke positive egenskaber og hvilke udfordringer har du på grund af din sensitivitet? Hvad er du glad for? Hvad ønsker du anderledes? 25

[ØVELSE] Kender du andre særligt sensitive? Hvert menneske kender mindst et særligt sensitivt menneske. Hvem formoder du er særligt sensitiv i din omgangskreds venner, familie, kollega, elever, klienter, nabo, andre? [ØVELSE] Iagttag særligt sensitive mennesker! Lær mere om det sensitive karaktertræk ved at iagttage andre, fx når du ser tv. Gæt hvem der er særligt sensitiv tv-værten, gæsten i studiet, politikeren, musikeren og skuespilleren. Læg mærke til, hvad de siger, hvad de beskæftiger sig med, hvad de interesserer sig for, hvad der er deres hjertesager? Hvordan ser de ud, hvordan er deres kropssprog, ordvalg, hvordan taler de til og om andre mennesker, hvordan behandler de andre? Du vil opdage, at du langt fra er alene. 26