Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv I alt

Relaterede dokumenter
7. It-kompetencer. 7.1 Introduktion. 7.2 Befolkningens computer- og internetkompetencer

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006: juni Befolkningens brug af internet Indledning

Forsikring mod ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

SERVICEERHVERV. 2003: november Befolkningens brug af internet 2. halvår Indledning

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Dagpenge til nyuddannede

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Befolkning i Slagelse Kommune

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

4. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt.

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Familieforhold for de sociale klasser

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

SERVICEERHVERV. 2004: maj Befolkningens brug af internet Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007: juli Befolkningens brug af internet 2007

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Kvartalsstatistik nr

Nøgletal for region Syddanmark

Analyse af dagpengesystemet

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Befolkning og levevilkår

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

2. Befolkningens brug af it

Udvikling i social arv

Ledigheden i november 2009 på FTF-området

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP

Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen

Program: 15.00: Jesper Manniche (CRT): Aktuelle tendenser i demografi og arbejdsmarked i Danmark Et land/by perspektiv

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

Analyse 15. juli 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar Befolkningens brug af internet Indledning

Analyse 10. oktober 2014

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

KONGRES baggrundsbilag. Medlemmernes lønstigninger, ledighed, aldersfordeling m.m. i kongresperioden

3F s ledighed i december 2011

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

Social arv i de sociale klasser

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

Kvartalsstatistik nr

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Danske lærebøger på universiteterne

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Beskæftigelsestryghed blandt studerende

4)*#&%#)*&5$6)+ 7/,#&0+8&($79::1&# ;%+%*(%*(<$79&%9)!"#$%#&'#&(#)$*$+),#-'(./(0#'#&

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Iværksætteri i Danmark

Medarbejderne i DI s vandvirksomheder alder og uddannelse

Konjunktur og Arbejdsmarked

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Modtagere af integrationsydelse

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Konjunktur og Arbejdsmarked

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Fakta om førtidspension

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Transkript:

It-kompetencer 61 6. It-kompetencer Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år. 4-6 4 Procent 3 35 4 1 17 16 15 1 1 7 7 7 7 8 5 6 7 4 Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv I alt 4 5 6 Anm.: Undervisning forstås som undervisning af mindst 3 timers varighed. Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af Internet. Færre modtager undervisning i brug af computer Studerende er oftest dem der modtager undervisning efterfulgt af funktionærer Få selvstændige får computerundervisning Konstant andel blandt arbejdere 1 pct. af den danske befolkning havde i 6 modtaget undervisning i brug af computer inden for det seneste år. Det er det samme tal som i 5, og pct. færre end i 4. Men tallene afspejler store forskelle mellem beskæftigelsesgrupperne. Blandt studerende havde pct. modtaget undervisning i brug af computer, hvilket hovedsagligt skyldes, at der i de fleste uddannelser indgår en introduktion til brugen af it. Andelen af studerende, der har modtaget undervisning, er dog faldet siden 4. Men også mange funktionærer modtager computerundervisning. 16 pct. modtog undervisning i 6, og dette er næsten uændret i forhold til 4, hvor andelen var på 17 pct. Til gengæld er andelen blandt selvstændige helt nede på 5 pct. Dette er et fald på næsten 3 pct. i forhold til 4, hvor 7 pct. af de selvstændige modtog computerundervisning. Det skyldes sandsynligvis manglende tid og måske at behovet er mindre i denne gruppe. Mange selvstændige har mindre firmaer, og efteruddannelsesaktiviteterne har derfor en mindre systematisk karakter. Gennem hele perioden fra 4 til 6 har andelen af arbejdere, der modtager undervisning i computer, ligget stabilt på 7 pct.

6 It-kompetencer Figur 6. Kvalifikationer i brug af computer. 6 Alle 16 31 39 6 år og derover 4 19 3 17 4-59 år 15 15 33 37-39 år 5 1 34 5 16-19 år 4 34 6 4 6 8 1 Kompetencer: Ingen 1-3-4 5-6 Pct. af befolkningen Anm.: Der er spurgt til følgende computerkompetencer: Kopiering eller flytning af fil, funktionen kopier/sæt ind, Regneark til udregninger, komprimere filer, installere og forbinde nye enheder og skrive et computerprogram. Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet, 6. Hver tredje dansker har ingen eller få computerkompetencer Flest computerkompetencer hos de unge Over halvdelen af de ældre har næsten ingen computerkompetencer For at måle befolkningens computerkompetencer er der spurgt til kompetencer, såsom at åbne et program, bruge et regneark eller programmere. Figur 6. viser, at hele 3 pct. af danskerne har ingen eller få (1- kompetencer) computerkompetencer. 31 pct. har et moderat antal kompetencer (3-4 kompetencer), mens 39 pct. har mange computerkompetencer (5-6 kompetencer). Ikke overraskende er det de unge, der har den største andel af kompetencer. Således har kun pct. af de 16-19-årige ingen kompetencer, og kun 4 pct. har få kompetencer, og hele 94 pct. har moderat eller mange computerkompetencer. Dette kan hænge sammen med unges villighed til at bruge computere, samt nødvendigheden af at kunne bruge en computer, hvis man vil benytte internettet, lave skolearbejde eller spille spil. Et næsten helt omvendt billede findes hos de ældre danskere. For danskere over 6 år, siger næsten 6 pct., at de har ingen eller få computerkompetencer, mens yderligere 3 pct. siger, at de har et moderat antal kompetencer. Således har kun 17 pct. af denne aldersgruppe mange computerkompetencer.

It-kompetencer 63 Figur 6.3 Kvalifikationer i brug af internettet. 6 Alle 4 33 13 6 år og derover 41 4 4-59 år 11 49 31 8-39 år 3 35 43 19 16-19 år 1 53 35 4 6 8 1 Kompetencer: Ingen 1-3-4 5-6 Pct. af befolkningen Anm.: Der er spurgt til følgende internetkompetencer: Brug af søgemaskine, sende e-mail med vedhæftet fil, beskeder til chat-rum eller andet online diskussionsforum, telefonopkald over internettet, fildeling og oprettelse af hjemmeside. Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet, 6. Over halvdelen af danskerne har ingen eller få internetkompetencer Samme billede som for computerkompetencer Næsten ud af 3 danskere mellem 4 og 59 år har ingen eller få kompetencer Ældre er langt bagefter resten af befolkningen Internetkompetencer omfatter fx det at bruge en søgemaskine, oprette en hjemmeside eller at gøre brug af fildeling. Der er generelt flere der har mange computerkompetencer end mange internetkompetencer, jf. figur 6.. Det er således under halvdelen af befolkningen, som har tre eller flere internetkompetencer. 54 pct. af danskerne har ingen eller få internetkompetencer. I det hele taget gentager billedet fra computerkompetencer sig i vidt omfang, når det gælder internetkompetencer. Således er det specielt de helt unge, der besidder flest internetkompetencer. 98 pct. af alle 16-19- årige har således som minimum 1 kompetence, dvs. de har fx brugt en søgemaskine eller sendt en mail med vedhæftede filer. For aldersgruppen 4 til 59 år er der mange, der endnu ikke har fået opbygget et stort antal internetkompetencer. Således har 6 pct. af danskere i denne aldersgruppe ingen eller få internetkompetencer. 8 pct. har mange internetkompetencer (dvs. 5 eller flere kompetencer). Danskere over 6 år sakker i endnu højere grad bagud, når det gælder internetkompetencer, end tilfældet var mht. computerkompetencer. Næsten halvdelen af danskerne i denne aldersgruppe har ingen internetkompetencer, dvs. de har aldrig brugt en søgemaskine, chattet med venner eller familie eller vedhæftet en fil til en mail. Yderligere 4 pct. har kun 1- kompetencer. 16 pct. har tre eller flere kompetencer, hvilket er under halvdelen af de 4-59-åriges andel (39 pct.).

64 It-kompetencer Figur 6.4 It-arbejdsmarkedet it-stillinger i it-erhvervene. -5 15. Antal 1. 1 55 16 66 11 99 75. 5. 5. 35 487 36 75 35 5 34 7 3 4 5 It-erhvervene - heraf ansatte i it-stillinger Kilde: Danmarks statistik, Befolkningens Uddannelse og Erhverv (BUE). Fald i beskæftigelsen i it-erhvervene Andelen af ansatte i it-stillinger er uændret Beskæftigelsen i it-erhvervene har været faldende i perioden fra til 5. I 3 og 4 faldt beskæftigelsen i it-erhvervene med henholdsvis 7 og 1 pct. i forhold til. I 5 var 99. personer ansat i it-erhvervene. Det er et fald på 13 pct. i forhold til. I 5 var 34.7 personer i it-erhvervene ansat i it-stillinger. Det er et mindre fald i forhold til de tre seneste år. I forhold til er det et fald på pct. Når man betragter udviklingen i andelen af personer i it-erhvervene, som er ansat i it-stillinger, kan det konstateres, at andelen er steget fra 31 pct. i til 35 pct. i 3, og har siden været uændret. Det vil sige, at trods et fald i både beskæftigelsen i it-erhvervene generelt og i antallet ansatte i it-stillinger har it-stillingerne ikke mistet sin relative betydning.

It-kompetencer 65 Figur 6.5 Ledighedsprocent for it-uddannede. -5 1 Procent 8 6 4 7,1 5,8 5,7 5, 3,5 1 3 4 5 Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Samlet arbejdsløshed for it-uddannede Samlet arbejdsløshed generelt Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens Uddannelse og Erhverv (BUE). Kurven brudt for de korte videregående it-uddannelser Stigende ledighed blandt personer med bachelor it-uddannelsen Fra til 4 har de korte videregående it-uddannelser, som fx datamatiker været præget af en hastigt stigende arbejdsløshed, som har overgået den generelle ledighed. De ligger stadigvæk højere end den generelle ledighed, men er faldet fra 9,4 pct. til 7,1 pct. fra 4 til 5. Personer med en mellemlang videregående it-uddannelse eller lang videregående uddannelse har haft en lavere arbejdsløshed end den generelle ledighed i hele perioden fra til 5. Personer med bachelor it-uddannelsen er de eneste blandt it-uddannede, som har oplevet en stærk stigende arbejdsløshed fra 4 til 5. Arbejdsløsheden er steget fra 3,5 pct. i 4 til 5,3 pct. i 5. Niveauet er stadig under den generelle ledighed og har været således i løbet af hele perioden.

66 It-kompetencer Figur 6.6 Nyuddannede fra it-uddannelser. 1999-4 3.5 3..5. 1.5 1. 5 Antal 51 1 154 1 54 934 58 1999 1 3 4 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, Integreret Elevregister. Stigning i antallet af nyuddannede fra it-uddannelser Højere kompetenceniveau blandt nyuddannede fra it-uddannelser I 4 afsluttede 6.11 personer en it-uddannelse. I forhold til 1999, hvor der blev uddannet.468 personer, er det en stigning på 8 pct. Udviklingen fra 1999 til 4 dækker over en væsentlig ændring i antallet af nyuddannede fra forskellige typer it-uddannelser. Erhvervsfaglige it-uddannelser og korte videregående uddannelser havde en stort set stabil stigning fra 1999 til 3. I 4 gennemgik dog 891 færre personer sammenlagt de to uddannelser end i 3. Antallet af nyuddannede fra bacheloruddannelser er steget med 4 pct. i, er faldet med 13 pct. i 3 og er igen steget med 159 pct. i 4. Lange videregående it-uddannelser har været konstant stigende siden 1999 med den største stigning på 88 pct. i. I alt er antallet af nyuddannede fra lange videregående it-uddannelser steget med 358 pct. siden 1999. De nyuddannede med it-uddannelser får altså generelt højere kompetenceniveau.

It-kompetencer 67 Figur 6.7 Udstedte jobkort. 3-6 1. Antal 8 9 6 661 734 69 673 4 16 164 3 4 5 6 447 Jobkort-ordningen/specialister mv. - heraf it-specialister Kilde: Udlændingestyrelsen It-specialister dominerer jobkortordningen En del af behovet for it-specialister bliver dækket af den såkaldte jobkortordning, som gør det muligt at få udvalgte specialister til Danmark med en hurtigere sagsbehandling i Udlændingeservice. It-specialister udgjorde hovedparten af det samlede antal specialister, der er kommet til Danmark i 5 og 6. I 3 og 4 var andelen af it-specialister, der kom til Danmark, henholdsvis 19 og pct. Andelen er steget til 73 pct. i 5 og yderligere til 75 pct. i 6. De øvrige specialister er inden for faggrupperne sygeplejersker, læger, naturvidenskabelige forskere og ingeniører.