Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur Forslag 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi og værdi i lokalsamfundet...5 Visioner for det levende lokalsamfund...6 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv... 7 At kunne levere varen og spejle samtiden... 7 Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller... 8 Model 1... 8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet...8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...9 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan... 10 Model 2... 10 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet... 10 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...11 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan... 12 Model 3...13 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet... 13 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv... 13 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan... 14 Forudsætninger for prognoser i Assens Kommune...15 Litteratur til inspiration... 19 Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1...20 Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune...22 Bilag 3: Metoden i befolkningsprognoseprogrammet (ProPlan GIS) (uddrag af brugervejledning) 23 2
Indledning Det overordnede formål med Masterplanen for Børn og Kultur er dels at angive mål, prioritering og retning for udviklingen i et langsigtet perspektiv på dagtilbuds og skoleområdet og på sport - og fritidsområdet. Det er ligeledes at understøtte en udvikling, hvor de enkelte fagområder har en kvalitet og bæredygtighed, der skaber udvikling og tilfredshed hos brugerne samtidig med, at de også er attraktive arbejdspladser. På nuværende tidspunkt, er der i masterplansprojektet blevet udarbejdet en udviklingsplan, der beskriver dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteternes fysiske rammers muligheder og udfordringer i et 15 årigt perspektiv. Der er ligeledes udarbejdet delrapport 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed og kvalitet på dagtilbuds og skoleområdet, sports og fritidsområdet samt tværgående principper 1. I processen er vi kommet til, at ovenstående principper på områderne konkretiseres og eksemplificeres med forslag til strukturændringer på det ledelses og organisatoriske område. Strukturændringer, der blandt andet affødes af behovet for at skabe faglig og økonomisk bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Men også strukturændringer i kraft af behovet for at skabe et økonomiske rationale, i forhold til at kunne udmønte de tilbygninger, ombygninger og moderniseringer af de fysiske rammer på dagtilbuds, skole, - og sports - og fritidsområdet, der er foreslået i den fysiske udviklingsplan. Rammebetingelserne for Assens Kommune er i skrivende stund under udfordring af ydre faktorer, der i projektets opstart ikke var nærværende. Eksempelvis er den generelle afmatning i Danmarks økonomi og vækst en væsentlig faktor, der har haft direkte effekt på kommunens samlede økonomiske rammer. Det kommunale budget er således udfordret af stigende sociale udgifter affødt af den økonomiske recession, og bosætningen i kommunen i forbindelse med kommuneplanens langsigtede byggeplanlægning er stagneret. Der opleves og påvises således gennem befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Assens Kommune ikke længere er stigende, og der forventes et samlet elevtals fald i kommunens folkeskoler på omkring 475 over de næste 10 år 2. Projektets særlige udfordringer Den store faglige udfordring i Masterplansprojektet er således at koble det monofaglige behov i organisationen for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbud, skoler og sports - og fritidsfaciliteter indenfor de rammebetingelser, der skitseres ovenfor. Samtidig med at visionerne fra Kommuneplanen og Assens Kommunes Landdistriktspolitik om at skabe levende og bæredygtige lokalområder ikke tilsidesættes. De spørgsmål, der i den forbindelse kan stilles, er eksempelvis: Kan et lokalområde overleve uden daginstitution eller skole? eller Er fravær af kommunale tilbud årsag til et stagneret lokalsamfund eller effekt af lokalsamfundets stagnation? Der kunne spørges: Hvad ønsker ressourcestærke familier som brugere af kommunale institutioner, skoler og sports og fritidsfaciliteter? og Hvad skal der til for at tiltrække ressourcestærke familier til landområderne? Ovenstående spørgsmål besvares på forskellig vis og indimellem modsatrettet vis - gennem mangeårig national forskning. I dette projekt afsluttes disse drøftelser efterfølgende ved lokaldemokratiske og politiske drøftelser i udvalg og Byråd, gennem en pragmatisk tilgang til løsningen af denne udfordrende kobling mellem skabelsen af faglig og økonomisk bæredygtighed i kommunens dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteter samtidig med, at der skabes vækst og udvikling i de små lokale landområder, hvor halvdelen af kommunens befolkning er bosat (se figur 1 næste side). 1 Se bilag 1 med opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 2 Der ses et generel faldende elevtal i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler i Danmark frem til 2020 2021 på 46.048 elever. Dette svarer til 6,4 % af det samlede antal elever. UVM 18/12 2009. 3
Figur 1: Den politiske løsning Metode Som indlæg til strukturdrøftelserne, vil perspektiver på lokalområdernes vækst og udviklingsmuligheder i det følgende blive præsenteret sammen med perspektiver på, - og krav til offentlig ledelse, som den samlede kommunale organisation og den enkelte dagtilbuds og skoleledere oplever i hverdagen. Efterfølgende vil tre modeller for en kommende ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet blive præsenteret med fordele og udfordringer skitseret i et monofagligt perspektiv. Fordelene og udfordringerne vil blive analyseret i forhold til de politisk besluttede principperne for bæredygtighed 3 på dagtilbuds og skoleområdet og herefter i et sports og fritids - samt lokalområde perspektiv. Endvidere vil de enkelte modeller blive vurderet med fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv 4 og de heraf følgende muligheder for udmøntningen af den fysiske udviklingsplans forslag. Til slut vil principper, der ligger til grund for prognoseudarbejdelsen, blive skitseret med henblik på at tilvejebringe prognosemateriale for Masterplansprojektets politiske proces i foråret 2010. (kommer senere red.) 3 Se bilag 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed fra Delrapport 1, Masterplansprojektet. 4 De overordnede økonomiske beregninger er baseret på gennemsnitstal. 4
Oplæg til strukturdebat: Det bæredygtige lokalsamfund Lokalsamfundet er som begreb forbundet med det enkelte menneskes identitetsmæssige tilknytning til et givent område. Begrebet er som sådan forbundet med de positive sider af et tæt knyttet socialt netværk, hvor mennesket lever og udvikles i kortere eller længere perioder af deres liv. Men lokalsamfundet er mere, end en identitetsskabende enhed for borgeren eller familier det er også et aktiv for en kommune i forhold til tiltrækning af nye, ressourcestærke borgere og familier, der ønsker at leve og deltage i tæt kontakt med det omkringliggende lokalsamfund. Ofte flytter man således til et lokalsamfund ud fra, hvad det kan tilbyde, og hvad man aktivt kan skabe. Det altafgørende spørgsmål er således, hvordan morgendagens lokalsamfund bliver bæredygtige i den forstand, at de er levende og identitetsskabende samfund med en sikring af borgeres lige rettigheder til offentlige ydelser, med i et forbrugerperspektiv de kvalitativt bedste ydelser i det lokalsamfund, hvor borgeren har valgt at bosætte sig. Energi og værdi i lokalsamfundet Fællesskab i lokalsamfundet bygger på noget indbyggerne gør sammen. Det er således praksisfællesskaber, hvor der gennem opbygning af lokale foreninger eller aktivitetstilbud skabes sociale netværk, der kan være med til at generere ny energi i lokalsamfundet og gøre området til en attraktiv bosætningsmulighed for nye, ressourcestærke familier. En forudsætning for at kunne skabe energi i et lokalsamfund er eksempelvis, at der blandt borgerne er et antal personer med så tore menneskelige ressourcer og energi, at de kan yde en indsats for det lokale fællesskab altså tilstedeværelse af ildsjæle, der er sammensat, så der både er de kreative, organisatorer, entusiaster, formidlere og diplomater, der i samarbejde kan skabe og udvikle nye tiltag. Undersøgelser viser, at både erhvervsgrundlaget og mængden af social kapital i form af individuelle ressourcer er afgørende for lokalsamfundets levedygtighed og attraktivitet. Med et økonomisk grundlag kan der skabes fælles projekter mellem offentlige institutioner, mindre private virksomheder og det frivillige foreningsliv omkring lokalsamfundets vision og egenart, og dette kan være afgørende for, om et lokalsamfund kan tiltrække nye tilflyttere og bevare sin dynamik og sit befolkningsgrundlag på sigt. Følgende model (figur 2) viser de ressourcer og faktorer, der i samspil er med til at skabe et bæredygtigt lokalsamfund. Forudsætningen for balancen i lokalsamfundet som helhed er, at der er investeret energi og udvikling i alle områder. Investering i, og pleje af udvalgte områder kan opveje de mere trængte områder, og jo mere det enkelte område er udbygget, jo mere merværdi skabes der for lokalsamfundet som helhed: 5
Figur 2: Faktorer, der skaber energi og udvikling i lokalsamfund Visioner for det levende lokalsamfund Det levende lokalsamfund er forestillingen om en sammenhæng og en nærhed, der skaber nye muligheder for at løse det enkelte menneskes sociale og samfundsmæssige behov. Eksempler på, hvorledes det frivillige engagement, de lokale foreninger og de kommunale fagområder kan skabe levedygtige rammer og muligheder for lokalsamfundet kan tage udgangspunkt i den åbne klub som idealmodel: her er der etableret et fælleshus, eventuelt i den tidligere daginstitution, skole eller i forsamlingshuset. Fælleshuset danner sammen med husets udendørsfaciliteter ramme for lokalforeningers aktiviteter, kontorfællesskaber for mindre erhvervsvirksomheder, sundhedspleje og legestue for dagplejebørn, fællesspisning flere gange om ugen, banko, skak, højtidsfester og kulturcafé. Der er børnefaciliteter med legepladser, kælkebakker, gokartbaner og dyrehold. Der er etableret fælles værksteder og nyttehaver, og der afholdes møder i beboerforeningen, hvor en lokal arbejdsgruppe har et særligt fokus på at hjælpe tilflyttere tilrette i lokalsamfundet. Når mange åbne aktiviteter foregår samtidig, skabes der et social og kulturelt miljø, hvor lokalsamfundet som overordnet fællesskab kan fungere som identitetsskabende for både børn og voksne, hvilket kommer det enkelte individ, lokalsamfundet og Assens Kommune som helhed til gavn. Ovenstående idealmodel den åbne klub - eksemplificerer, at der i samarbejde mellem det offentlige, det private og det frivillige kan opstå nye udviklingsmuligheder, hvor eksistensen af social kapital bredt placeret i de forskellige faktorer kan skabe energi, der gør lokalsamfundet attraktivt. Som del af de faktorer (jf. ovennævnte model), der skaber energi og udvikling i lokalsamfundet og i Assens Kommune som helhed er de kommunale dagtilbud og skoler. Særligt det offentlige, ledelsesmæssige felt er af afgørende betydning for kvaliteten og bæredygtigheden i dagtilbud og skoler, og de har i de senere år gennemgået en national moderniseringsproces: 6
Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv Moderniseringstiltag i det offentlige siden starten af 1980érne og indførelsen af neoliberale styringsmekanismer som decentralisering, har skabt nye muligheder og behov for udvikling af ledelse på alle velfærdsområder, herunder dagtilbuds og skoleområdet. Ledelse af de komplekse og mange facetterede udfordringer, der findes i dagligdagen i den decentrale organisation stiller krav om professionaliseret ledelse. Der fremtræder en generel samfundstendens med kravet om ledelse som profession, hvor ledelsesidealerne faglig ledelse, administrativ ledelse, forandringsledelse og personaleledelse samt strategisk ledelse og værdiledelse (Kurt Klaudi Klausen, SDU, 2006) 5 er i spil. Særligt i den decentraliserede organisation som Assens Kommune, føres en stor del af beslutningskompetencen ud til den enkelte dagtilbuds og skoleleder. Dette har en stor organisatorisk værdi i form af ejerskab, kreativitet og innovation i forhold til opgaveløsningen, men stiller også ledelsesmæssige udfordringer for den enkelte leder. Eksempelvis skal den enkelte leder i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse fastlægge deres egen daginstitutions - eller skoles strategi og i talesætte organisationens vej ud i fremtiden som en ledelsesmæssig tillidsskabende og troværdig formidler.. Lederen skal som del af det kommunale ledelsesfællesskab levere relevant fagligt og økonomisk input og idéer til ledelseskolleger og overordnede ledere, chefer og direktører. Ledere skal både på kommunalt - og lokalt plan være leder af, og samarbejde om kulturskabende aktiviteter i egen organisation og i samarbejde med lokalsamfundet. Lederen skal fastlægge den enkelte daginstitutions eller skoles organisatoriske, sociale, økonomiske og pædagogiske rammer, for at kunne levere de differentierede udviklings - eller undervisningstilbud, som det enkelte barn eller elev har en lovgivningsmæssig ret til. Lederen skal arbejde strategisk med medarbejderne udviklingspotentialer gennem MUS samtaler og efter og videreuddannelse, og gennem dette skabe en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og karriereudvikling for den enkelte medarbejder Lederen skal levere resultater i forhold til omgivelsernes krav til daginstitutionen og skolens ydelse, eksempelvis i forhold til Assens Kommunes fælleskommunale indsatsområder eller regeringens løbende lovgivningsmæssige tiltag i forhold til dagtilbuds og skoleområdet. At kunne levere varen og spejle samtiden Ledelse på det strategiske plan i den offentlige organisation, er altså noget andet end daglig drift, administration og krisehåndtering. Der kan med professor Kurt Klaudi Klavsen fra Syddansk Universitets ord siges, at den offentlige leder skal kunne levere varen og spejle samtiden, og geare institutionen/skolen til at levere en professionel og effektiv serviceydelse med styr på kvalitet og budgetter og gøre det i overensstemmelse med den samtid, som kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvordan en arbejdsplads skal se ud og fungere for at være attraktiv for medarbejdere og for borgere og brugere at vælge (Kurt Klaudi Klausen, s. 140) I forbindelse med delrapport 1, er et af de politisk vedtagede principper for ledelse på dagtilbudsområdet, at Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienterede i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. På skoleområdet er et politisk vedtaget princip, at medarbejdere og ledere i skolevæsenet er fagligt velkvalificerede og efter og videreuddannede i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger samt Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler. Disse principper bakker med deres ledelsesmæssige indhold op om en fremadrettet proces omkring det at skabe fagligt bæredygtighed i ledelse og i kommunens dagtilbud og skoler. 5 Se også Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse 2008. 7
Målet for strukturdebatten Målet er således, at skabe de bedste organisationsstrukturer og rammebetingelser for det enkelte lokalsamfund og den enkelte daginstitution og skole, så de i samarbejde løbende kan tilpasse sig forandringerne i samfundet, og eksempelvis være del af at generere et uddannelsesmæssigt overskud i den samlede kommune. En organisationsudviklingsproces, der gennem udvikling, afvikling og fornyelse medfører, at lokalsamfund, dagtilbud og skoler kommer styrkede ud, bedre rustede til at møde fremtidens udfordringer. Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller Model 1 Ledelses og organisationsstrukturen på dagtilbuds og skoleområdet forbliver uændret. Der ombygges, udbygges og renoveres ifølge Udviklingsplanens forslag i dagtilbud med flere end 40 børn og i skoler med flere end 125 elever. Det nystartede pilotprojekt på dagtilbudsområdet i Assens by samt strukturændringen på dagplejeområdet fortsættes i uændret form. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 1 er den fysiske nærhed i de mindre lokalsamfund mellem dagtilbud og skoler i varierende størrelser, hvilket optimerer princippet omkring forældre som centrale aktører i forhold til det enkelte barn og forældres deltagelse i forældrebestyrelser i de enkelte dagtilbud. Der er diversitet og mangfoldighed i det kommunale tilbud på dagtilbuds og skoleområdet, hvor borgeren som forbruger kan vælge mellem flere størrelser af dagtilbud og skoler, og det er muligt at benytte et kommunalt dagtilbud eller skole indenfor få kilometers afstand. Udfordringer: De mindre dagtilbud og skoler er på det ledelsesmæssige plan udfordret i forhold til at have mulighed for at arbejde i ledelsesteam, og herunder tilvejebringe fuldtids - og professionsbaseret ledelse. De mindre dagtilbud og skoler udfordres i forhold til principper om faglig bæredygtighed ift. at kunne efter og videreuddanne ledelse og personale i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger, samt anvendelsen og udfordringen af medarbejderes kompetencer. De mindre dagtilbud eller skoler er økonomisk sårbare overfor efter og videreuddannelse af ledere og medarbejdere på diplomniveau, og det lave medarbejderantal gør dagtilbuddet og skolen begrænsede ift. deltagelse i ekstern kompetenceudvikling. Endvidere er muligheden for internt at etablere faglige læringsmiljøer og mulighed for faglig sparring mindre i den lille personalegruppe. Den mindre skole udfordres ift. princippet om tilvejebringelse af det vejledende timetal og udvidet brug af holddeling i et differentieringsperspektiv. Dette skyldes den lille skoles mindre økonomiske ramme, men også fravær af flere klasser per klassetrin og muligheden for at parallellægge fag. 8
Det mindre dagtilbud eller den mindre skole er udfordret i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Den sociale sammensætning i den lille børnegruppe eller den lille klasse giver ikke alle børn mulighed for kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder. Det mindre dagtilbud eller den mindre skole har endvidere ikke optimale muligheder for at have faglige fyrtårne indenfor motorik, sprogvurderinger, specialpædagogik, læsning, naturfag eller AKT problematikker, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: I et lokalsamfundsperspektiv videreføres den decentrale og helt lokale beslutningskompetence ift. de enkelte dagtilbud og skoler, hvilket er medskaber af energi og udvikling af fællesskaber i lokalsamfundet. Der er et positivt og lokalt ejerskab til deltagelse i lokalsamfundets politiske forældrebestyrelser og skolebestyrelser, da de kommunale institutioner og skoler er i det nære lokalsamfund. Kommunale institutioner eller skoler har som udgangspunkt en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der er mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale institutioner. Principper omkring samarbejde mellem kommunale institutioner, skoler, musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Udfordringer: Engagement og ejerskabet er ofte centreret omkring det helt nære lokalsamfund, og det er en udfordring at skabe samarbejde og tværgående kultur - og fritidsaktiviteter på tværs af lokalsamfund i kommunen. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. 9
Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Ingen økonomiske fordele. Udfordringer: Generelt er det en udfordring at etablere økonomisk bæredygtighed i dagtilbud og skoler 6. Endvidere er det en økonomisk udfordring i det samlede fagområde og Assens Kommunes budget at udmønte Udviklingsplanens forslag til ombygning, udbygning og tilpasning af dagtilbud - og skolers fysiske rammer, da den begrænsede økonomiske ramme til bygningsmæssige formål skal fordeles på alle dagtilbud og skoler. Model 2 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds og skoleområdet defineret ved områdeledelse. På dagtilbudsområdet fastholdes de nuværende 4 pasningsdistrikter, hvori der etableres områdeledelse mellem flere dagtilbud, herunder én overordnet områdeleder/dagtilbudsleder samt daglig pædagogisk leder i hvert enkelt dagtilbud. De nye dagtilbud med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. På skoleområdet nedlægges de nuværende skoledistrikter, og der etableres nye skoledistrikter bestående af flere skoleenheder med områdeledelse, herunder én overordnet områdeleder/skoleleder samt daglig pædagogisk afdelingsleder på hver enkelt skole. De nye skoler med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. Der forudsættes et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbuds - områdeledelser og skole områdeledelser. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Model 2 tilvejebringer mulighed for fagligt, professionsorienteret ledelse, hvor den overordnede leder både på dagtilbuds og skoleområdet er fuldtidsleder samt har mulighed for faglig sparring i et ledelsesteam. De større ledelsesmæssige dagtilbud og skoler kan arbejde strategisk, ledelsesmæssig med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger både gennem ekstern og intern kompetenceudvikling. Den større medarbejderstab giver mulighed for etablering af faglige miljøer med videndeling og udviklingsprojekter samt anvendelsen og udfordring af den enkelte medarbejders kompetencer. 6 10 ud af 18 skoler anfører den økonomiske tildeling som en af skolernes tre største udfordringer. 14 signaler til Byrådet vedrører den økonomiske tildeling ift. opretholdelsen af serviceniveau samt planlægning med det vejledende timetal jf. Skolernes Kvalitetsrapport 2008 2009, 3. generation side 18. 10
I forhold til den æstetiske og fysiske indretning af dagtilbud og skoler med løbende tilpasning til moderne pædagogiske metoder og læringsmiljøer, kan den større områdeinstitution eller skole strategisk planlægge en løbende ombygning og renovering. Principperne i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel, er i områdeinstitutionen eller skolen givet bedre betingelser. Den sociale sammensætning i den større børnegruppe eller den større klasse giver flere børn mulighed for positive kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder, og det mulighed for at have faglige fyrtårne indenfor specialpædagogisk, læsning, naturfag, AKT problematikker, motorik og sprogvurderinger, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Den flersporede skole har bedre muligheder for gennem parallellægning af fag, at anvende holddeling som et differentieringsinstrument. Udfordringer: Dagtilbuddet eller skolen med afdelinger, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre og børn. Overgangsarbejdet for børn mellem de forskellige afdelinger udfordres i denne organisationsstruktur og bør have særlig opmærksomhed ift. børn med socio emotionelle vanskeligheder. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: De kommunale dagtilbud - og skolers afdelinger i lokalsamfundet har en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale folkeskoler. Tværgående principper omkring samarbejde mellem kommunale dagtilbud (nu afdelinger), skoler(nu afdelinger), musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter i kommunen, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man på tværs af afdelinger og gennem fællesforeninger kan udnytte de eksisterende faciliteter optimalt og skabe nye, differentierede fritidstilbud. Her kan eksempelvis nævnes idræts SFO er eller foreningsbaserede fritidsklubber. 11
Udfordringer: Den decentrale og lokale beslutningskompetence i forbindelse med de kommunale dagtilbud og folkeskoler føres over i et større bestyrelsesforum, hvilket kan have en negativ effekt på lokalt ejerskab ift. deltagelse i forældrebestyrelser og skolebestyrelser. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter i de kommunale dagtilbud og skoler. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af områdeledelse både på dagtilbuds og skoleområdet være en mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På sigt vil den enkelte daginstitution eller skole kunne afhænde et eller flere afdelinger i takt med udviklingen i børne og elevtal og her indhente et yderligere økonomisk rationale. Udfordringer: Det bør afklares, hvorvidt det enkelte dagtilbud og den enkelte skole vil være økonomisk bæredygtige eksempelvis i på skoleområdet at kunne tilvejebringe tildelingen af det vejledende timetal, såfremt det økonomiske rationale ifm. etablering af ny ledelses og organisationsstruktur ikke tilbageføres til området. Det økonomiske rationale, der indhentes i scenarie to, vil i mindre omfang tilvejebringe mulighed for udmøntning af Udviklingsplanens forslag. 12
Model 3 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds - og skoleområdet med udgangspunkt i Assens Kommunes fire pasningsdistrikter. På dagtilbuds og dagplejeområdet etableres der distriktsledelse mellem dagtilbud og dagplejen indenfor de fire pasningsdistrikter. På skoleområdet nedlægges nuværende skoledistrikter med henblik på at etablere større, flersporede skoler med elevtal på minimum 360 elever - centralt placeret i de fire pasningsdistrikter. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 3 er enslydende med fordelene beskrevet i scenarie to i forhold til de politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Særligt på skoleområdet: Udfordringerne fra model to omkring sammenhængskraft, fælles kultur og overgangsarbejdet for elever, forældre og medarbejdere er mindsket på skoleområdet, da skolen ikke er fysisk placeret i flere afdelinger. Udfordringer: På dagtilbudsområdet: dagtilbuddet med afdelinger under distriktsledelse, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre, forældrebestyrelser og børn. På skoleområdet: de større skoleafstande er en udfordring, der kræver løsninger ift. infrastruktur, herunder buskørsel og etablering af cykelstier 7 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Der er mulighed for, at princippet omkring partnerskaber mellem ansatte i dagtilbud, skoler, foreninger og fagpersoner kan understøtte en fælles videreuddannelse, der fremmer den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 7 Se bilag 2 med oversigt over skoleafstande 13
Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man eksempelvis gennem fællesforeninger kan udnytte de centraliserede faciliteter optimalt eventuelt med definerede kernekompetencer fordelt på hvert distrikt. Udfordringer: Indførelsen af model 3 med distriktsledelse og fravær af kommunale folkeskoler vil medføre et skel mellem de offentlige institutioner og det lokale foreningsliv. Arbejdet med at skabe sammenhæng og en glidende overgang for børn på tværs af dagtilbud, skoler og det lokale foreningsliv vil således blive udfordret. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur - og fritidsaktiviteter via kommunale institutioner og lokale foreninger udfordres i model tre, da sports og fritidslivet centraliseres omkring folkeskolernes fysiske lokaler i de 4 distrikter. Det er i den forbindelse en udfordring, at tilvejebringe muligheden for fysiske lokaler til kultur - og fritidsaktiviteter i de lokalsamfund, der ikke har et kommunalt dagtilbud eller skole. Børn og unge er oftest mobile indenfor begrænsede fysiske afstande i forhold til at deltage i fritidstilbud. Det er således en udfordring at skabe transportmuligheder, der muliggør børn og unges deltagelse i et rigt udbud af fritidsaktiviteter. Fraværet at kommunale dagtilbud og skoler i flere lokalsamfund udfordrer lokalsamfundets attraktivitet og tiltrækningskraft for bosætning, hvor det fremadrettet vil være en udfordring at udvikle på de resterende faktorer, der skaber energi, udvikling og mulighed for identitetsdannelse i lokalsamfundet. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af distriktsledelse mellem dagplejen og dagtilbudsområdet være mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion i sum til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På skoleområdet vil der i etableringen af flersporede skoler centralt placeret i de fire distrikter være mulighed for at indhente et væsentligt økonomisk rationale, både i forbindelse med reduktion i sum til lederlønninger og ved udfasning af skoler samt salg af kommunale ejendomme. Det indhentede rationale vil med hele eller delvis tilbageføring til dagtilbuds og skoleområdet kunne tilvejebringe en høj grad af økonomisk bæredygtighed og vil give mulighed for at udmønte Udviklingsplanens forslag. Der vil være mulighed for indhentning af et uvist økonomisk rationale i forbindelse med salg af kommunale bygninger. Udfordringer: Der vil være økonomiske udfordringer i forhold til afskedigelse af ledere med tjenestemandsansættelse. Salg af kommunale bygninger vil medføre økonomiske udfordringer i tilvejebringelsen af egnede lokaler til sports og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. 14
Forudsætninger for prognoser i Assens Kommune Følgende beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige forudsætninger beskrives, ligesom prognosernes begrænsninger berøres. Årshjul for prognoserne Januar Tal fra folkeregistret og BBR modtages. Byggeprogram gennemgås. Befolkningsprognose beregnes. Februar Befolkningsprognosen godkendes i direktion og økonomiudvalg. Dagpasningsprognosen beregnes. Marts Indskrivningstal fra folkeskolerne kommer ind og skoleprognosen beregnes. April Skoleprognosen kvalitetssikres af arbejdsgruppe* Maj Skoleprognosen godkendes af udvalg* Gruppen er endnu ikke nedsat, men tænkes sammensat af 2-3 skoleledere og 1-2 personer fra forvaltningen. Befolkningsprognosen Historiske data Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske data for fertilitet og flyttemønstre for Assens Kommune i perioden 2004 til 2010 8. Derudover indgår data fra BBR og CPR registret, hvor årets prognose tager afsæt i det aktuelle befolkningstal pr. 1. januar det pågældende år. Flyttemønstre Grundantagelsen i prognosemodellen er, at folk flytter, når deres nuværende bolig ikke længere passer til deres liv. Her er det specielt boligens størrelse, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter man, og tilsvarende flytter man igen, når boligen bliver for stor til husstanden. For en nærmere beskrivelse se bilag 3. Fertilitet Fertiliteten er en usikker størrelse at forudsige fra år til år. I en kommune af Assens størrelse kan antallet af fødsler svinge med mere end 10 procent fra år til år, dog vil man over tid kunne finde et gennemsnitligt antal af fødsler, som er forholdsvis sikkert. Det er en sådan gennemsnitlig værdi, denne prognose er baseret på. Betydningen af en markant ændring i antallet af fødsler i Assens er beregnet. Ved en ændring i fertiliteten på plus eller minus 3% vil der over en 10 års periode være en tilvækst henholdsvis et fald på godt 160 personer i kommunen. Dette svarer til en forskel på 0,4% i forhold til en prognose med en normal fertilitet. Så i forhold til det samlede folketal, har en regulering af fertiliteten ikke en stor betydning. Fertiliteten har dog en betydning i forhold til antallet af børn i kommunen. Hvis den gennemsnitlige fertilitet i kommunen viser sig at være 3% højere end antaget i prognosen, vil det 8 For årene inden kommunesammenlægningen er dataene beregnet på baggrund af historiske data fra henholdsvis Gl. Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. 15
betyde en tilvækst mellem 13 og 15 0-årige hvert år, hvilket blandt andet vil have betydning for behovet for dagpasningstilbud. Tilsvarende vil et fald i fertiliteten kunne resultere i et overudbud af pasningstilbud. Den officielle prognose er baseret på den gennemsnitlige fertilitet i Assens Kommune gennem de sidste fem år. Den årlige opdatering af prognosen Hvert år i januar opdateres prognosen med et udtræk fra folkeregistret. Alle borgere, der er registreret som bosiddende i kommunen pr. 1. januar, indlæses i prognosen med følgende oplysninger: Adresse og boligens størrelse Hjemmeboende/udeboende Forældrenes cpr. nr. De enkelte års udtræk gemmes i programmet og danner baggrund for beregning af forblivelsesrater (hvor ofte folk flytter), fødselsrater (hvor mange børn, der fødes) og dødsrater i kommunen. Nybygning og nye udstykninger Hvert år laves et skøn over det forventede nybyggeri i kommunen baseret på udviklingen i de seneste år og forventningerne til de kommende år. Typen af byggeri og placeringen i kommunen regnes ind i prognosen, ligesom der er nogle standard forudsætninger for, hvordan personsammensætningen er i de enkelte typer af nybyggede huse. Eksempelvis flytter der i gennemsnit 3,25 personer ind i et nybygget parcelhus og beboerne har en bestemt aldersfordeling. I praksis betyder det, at der i hvert fjerde hus flytter fire personer ind, mens der i de øvrige flytter 3 personer ind. I de seneste to år har det været nødvendigt at nedjustere forventningerne til tilflytning og nybyggeri, fordi markedet for byggegrunde og boliger generelt har ligget stort set stille i hele landet. Forskel i forhold til kommuneplanen I kommuneplanen fremgår der et højere antal nybyggerier, end der fremgår af prognosen. Forskellen er i korte træk, at kommuneplanen rummer de mulige fremtidige udstykninger og derfor skal have plads til, at der pludselig sker en kraftig vækst i antallet af solgte byggegrunde. Befolkningsprognosen er baseret på et aktuelt skøn af, hvordan udviklingen vil være i de kommende år. Prognosens usikkerheder Prognosen er vores bedste bud på, hvordan befolkningens størrelse og sammensætning vil udvikle sig i de kommende år. Men der er visse forhold, som prognosen ikke kan tage højde for. Det drejer sig om pludselig skift i samfundet som for eksempel finanskrise eller byggeboom. Disse tilfælde kræver en genberegning af prognosen, hvor forudsætningerne er ændret. Generelt kan siges, at befolkningsprognosens træfsikkerhed er størst på det aggregerede kommuneniveau, mens den for delprognoserne på distrikter er mere følsom for udsving. 16
Skoleprognosen Skoleprognosen er genereret på baggrund af befolkningsprognosen. Forudsætningerne for udviklingen i børnetallene for de enkelte skoler skal derfor findes i befolkningsprognosen. Derudover er der til beregning af skoleprognosen gjort følgende forudsætninger: Aktuelle indskrivningstal: Skolernes egne indberetninger vedr. elevtallet for skoleåret 2008/2009 er brugt som basis. Distriktskrydsere antal af elever, der historisk set går i skole i et andet distrikt, end det distrikt, de bor i. Disse tal er beregnet på baggrund af historiske data. (se tabel 1 sidst i dokumentet). Skolestruktur: Elever fra skoler, som ophører efter 6. eller 7. klasse, er sat til at fortsætte på en af kommunens øvrige skoler (se tabel 2 sidst i dokumentet). Privatskole-andelen: På baggrund af et gennemsnit af antal elever på andet end kommuneskoler i 0.-3. klasse, er det beregnet, at 103 børn fra hver årgang går på privatskoler eller en kommuneskole i en anden kommune. Der er tale om et absolut tal og ikke et procenttal, da privatskoler som oftest har en fast kapacitet, og at børnene herefter må stå på venteliste for at komme ind (se tabel 3 sidst i dokumentet). Udsivning antallet af elever der begynder på efterskoler o. lign. på de sene klassetrin. På baggrund af data for 2006-2008 er modellens udgangspunkt, at 4% af eleverne i 7. klasse vælger at gå på efterskole i 8. klasse og at yderligere ca. 10 % af eleverne vælger at gå på efterskole i 9. klasse. Eleverne er taget ligeligt fra alle skoler, med undtagelse af Assens, Glamsbjerg, Tallerup og til dels Haarby, der historisk set har en højere fastholdelseskvotient. Tabel 1: Distriktskrydsere Assensskolen Brylle Skole Dres lette Skole Ebbe rup Flem løse skole Glams bjergskolen Gumme rup Skole Haar by Salbro vadskolen Skalle bølle Skole Taller upskolen Tomme rup Skole Dreslette 80 2 18 100 Haarby 1 1 1 95 2 100 Ebberup 5 2 88 3 1 1 100 Brylle 92 4 4 100 Salbrovad 8 88 4 100 Tallerup 1 1 98 100 Tommerup 2 97 1 100 Verninge 2 2 8 88 100 Assens 96 1 1 1 1 100 Skallebølle 91 2 7 100 Gummerup 2 4 86 6 2 100 Vissenbjerg 4 1 1 93 1 100 Aarup 1 99 100 Glamsbjerg 86 4 1 1 8 100 Flemløse 85 6 9 100 Vernin ge Skole Vissen bjerg Skole Note: Tabellen skal læses fra venstre som procent af børn fra distrikt x, som går i skole i distrikt a-z. Eksempelvis går 18 procent af børnene fra Dreslette skoledistrikt i Haarby skole. Aarup skole n Sum 17
Tabel 2: Skolestruktur: Afgivende skoledistrikt Modtagende distrikt Fra klassetrin Brylle Tallerup 8. Verninge Tommerup 8. Skallebølle Vissenbjerg 7. Flemløse Glamsbjerg 7. Gummerup Glamsbjerg 7. Dreslette Haarby 8. Salbrovad Assens 8. Tabel 3: Elever til øvrige skoler (Antal elever fra hvert skoledistrikt som årligt vælger en privat-/friskole eller lign.) Skoledistrikt Antal elever pr. årgang Brylle 1 Tommerup 1 Tallerup 2 Verninge 3 Skallebølle 0 Vissenbjerg 8 Aarup 16 Flemløse 3 Gummerup 5 Glamsbjerg 15 Dreslette 1 Haarby 15 Assens 24 Salbrovad 5 Ebberup 3 Note: Tallet er beregnet som et gennemsnit pr. årgang baseret på tal fra sept. 2007 for 0. til 3. klasse. Dagpasningsprognosen Dagpasningsprognosen er baseret på befolkningsprognosen. Den tager afsæt i de fire dagpasningsdistrikter og beregner behovet for pasning ud fra antallet af børn i det enkelte distrikt. Prognosen tager ikke højde for særligt populære institutioner i de enkelte distrikter det vil sige, at der ikke er indregnet nogen form for distriktskrydsere. Prognosen tager i sin første udgave heller ikke højde for børn, der krydser kommunegrænsen, da der ikke er et tilstrækkeligt historisk grundlag at trække data på. Prognosen kan i sin første version bruges til at give et fingerpeg om, hvor stort behovet for pladser vil være i de enkelte distrikter. 18
Litteratur til inspiration Assens Kommune, Delrapport 1, Masterplansprojektet 2009 Egelund, Niels og Helle Laustsen, Skolenedlæggelse hvilken betydning har det for lokalsamfundet?, 2004 Hansen, Per Henrik, Råd til nærdemokrati, 2007 Hegedahl, Paul, og Rosenheimer, Sara Lea(red.), Social kapital som teori og praksis, 2007 Klausen, Kurt Klaudi, Skulle det være noget særligt, 2001 Klausen, Kurt Klaudi, Ledelse som profession, Ledelse og Læring - i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008 Klausen, Kurt Klaudi, Drift eller strategisk ledelse hvad skal de gøre?, Institutionsledelse. Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 2006 Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse 2008 Kvalitetsaftale for Dagtilbud i Assens Kommune 2008/2009. Pedersen, Dorthe, Ledelsesrummet i managementstaten, Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur 2005 Pedersen, Margaretha Balle, Levende lokalområder, 1992 Skolernes Kvalitetsrapport 2008 2009, 3. generation Svendsen, Gunnar L. H. og Tanvig, Hanne W. (red.), Landvindinger, 2007 19
Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 Principper, der i dagtilbuddenes hverdag skaber bæredygtighed: Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienteret i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. Forældre er centrale aktører i forhold til det enkelte barn og via forældrebestyrelsen i forhold til fastsættelsen af de overordnede principper for dagtilbuddets virke. Medarbejdere i dagtilbud oplever, at de bidrager til den pædagogiske kvalitet i hverdagen, og at deres kompetencer bliver anvendt og udfordret. Dagtilbud skaber udviklingsmuligheder for alle børn, og er derudover centrale for såvel borgere som det kommunale system i forhold til forebyggelse, sammenhængskraft og drift i lokalområderne. Dagtilbud i Assens Kommune er funktionelle og æstetiske i deres fysiske udformning og tilgodeser arbejdsmiljøet for såvel børn som voksne. Principper, der i skolernes hverdag skaber bæredygtighed: Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler og dagtilbud. Medarbejdere og ledere i skolevæsenet trives og oplever, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhed og trivsel. Pædagogisk og metodemæssigt opleves skoleforløbet som en sammenhængende helhed for det enkelte barn og medarbejder. Der er mulighed for at tilbyde det vejledende timetal i alle fag samt holddeling i et differentierings perspektiv. Skolerne er pædagogisk, tidssvarende indrettede og vedligeholdte, og de fysiske rammer er tilpassede det pædagogiske princip om, at børn lærer på mange måder. Skolen, den kommunale musikskole og den kommunale ungdomsskole samarbejder om at skabe et varieret og sammenhængende fritidstilbud til børn og unge. Principper, der indenfor sports og fritidsområdet skaber bæredygtighed: Børn og unge møder et rigt udbud af idræts og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler og SFO/fritidsklubber og lokale foreninger, der motiverer og vænner dem til daglig motion og socialt samvær. Musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter tilpasses børn og unge, så der er rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen. Udbuddet af fritidstilbud dækker forskellige børne og ungegruppers specifikke behov for og krav til udfordringer og konkurrence, støtte og motivation, uddannelse og dannelse i mødet med idræt og musik. Ansatte i skoler og institutioner, foreningsfolk og fagpersoner indenfor idræt og musik indgår i partnerskaber og tilbydes videreuddannelse for at fremme den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 20
Tværgående principper: Samarbejde mellem dagtilbud, skoler, sports og fritidsområdet skaber udviklingsmuligheder for alle børn og unge, giver sammenhæng i lokalområdet og er centralt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Gennem et bredt samarbejde mellem institutioner og det lokale foreningsliv skaber Assens Kommune muligheder for et varieret udbud af fritidsfaciliteter. Overgange for børn (og deres forældre) fra et tilbud til et andet, herunder også fritidsaktiviteter understøttes af et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet. Dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet understøtter Assens Kommunes sundhedspolitik, herunder sund kost, bevægelse, trivsel og socialt samvær. Mange borgeres møde med Assens Kommune sker via dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet, som derfor fremstår som institutioner og faciliteter, der er funktionelle, velindrettede, imødekommende og fremtræder i overensstemmelse med Assens Kommunes værdigrundlag. Dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet samarbejder om at understøtte idéer og tiltag fra børn og unge, så initiativer kan udfoldes og gennemføres, under så optimale rammer som muligt. 21
Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune Skoler Kilometer Aarupskolen Vissenbjerg Skole 7,6 Brylle Skole Tallerupskolen. 6,7 Dreslette Skole - Haarby Skole 6,7 Dreslette Skole Flemløse Skole 5,5 Ebberup Skole Dreslette Skole 5,4 Flemløse Skole Glamsbjergskolen 4,9 Flemløse Skole Ebberup Skole 6,6 Glamsbjergskolen Verninge Skole 6,9 Glamsbjergskolen Gummerup Skole 2,5 Gummerup Skole Haarby Skole 5,4 Gummerup Skole - Flemløse Skole 4,9 Salbrovadskolen Assensskolen 6,7 Skallebølle Skole Tallerupskolen 5,9 Tommerup Skole Brylle Skole 3,3 Tommerup Skole Verninge Skole 5,4 Verninge Skole Tallerupskolen 7,9 Vissenbjerg Skole Skallebølle Skole 4,8 22
Bilag 3: Metoden i befolkningsprognoseprogrammet (ProPlan GIS) (uddrag af brugervejledning) Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er den antagelse, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. Eksempelvis bor mere end 80% af de 5- årige i en husstand med fire eller flere personer, mens næsten 60% af de 22- årige enten bor alene eller sammen med én anden. Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For mange kommuner, som ikke er uddannelseskommuner med deraf følgende tiltrækning af unge, er nettotilflytningen typisk positiv fra 0-5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring. Fra 19-24 er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne 25-40 (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 40 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. For kommuner med uddannelsesinstitutioner for de unge kan billedet se noget anderledes ud. Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal 23