Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Dansk A Benedikte F. Rostbøll/Stine Agergaard Kristensen 2daA414 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Introduktion til genre, tekstanalyse og skriftlig fremstilling Grammatik og sprogrigtighed Kommunikationsanalyse og argumentationsanalyse Retorik den virkningsfulde tale Medieværk Alle tiders folkeviser Tværfagligt projekt: Kulturmøder Litteraturhistorie: fra middelalderen til Det Moderne Gennembrud Reklameanalyse og billedanalyse

10 11 12 Nyhedsformidling Det Moderne Gennembrud Nedslag i det 20. århundrede og samtidens litteratur

1 Introduktion til genre, tekstanalyse og skriftlig fremstilling Kernestof: Lyrik, epik og dramatik Lyrik: Søren Ulrik Thomsen: Af: Det værste og det bedste (2002): Det værste er at få et kærlighedsbrev fra en kvinde man aldrig kan elske og København er bedst sidst i juli Kirsten Hammann: Jeg er så træt af min krop og Jeg civiliserer mig om morgenen fra Mellem tænderne (1992). Lone Hørslev: Jeg bekæmper en trang til at fra Jeg ved ikke om den slags tanker er normale (2009). St.St. Blicher: Præludium fra Trækfuglene, 1838. Tove Ditlevsen: Umoralsk vise fra Pigesind, 1939. Klaus Rifbjerg: Nygift og Børnehave fra Under vejr med mig selv, 1956. Epik, noveller: Ernest Hemingway: Kat i regnvejr, 1925 (verdenslitteratur i oversættelse). H.C. Branner: Et barn og en mus, 1939. Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947. Naja Marie Aidt: Som englene flyver, 1993 + interview Den farlige længsel. Helle Helle: En stol for lidt og Fasaner fra Rester, 1996, og interview med Helle Helle Jeg afprøver hvor lidt der skal til, Information d.15.1.1998. Peter Seeberg: Argumenter for benådning fra Argumenter for benådning, 1976. Dramatik: s. 11-23 i første akt af Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879. Eventyr: H.C. Andersen: Fyrtøjet, folkeeventyr: Slangen og den lille pige Myte: Skabelses- og syndefaldsmyten, 1. mos. Kap. 1-3. Allegori: Karen Blixen: Livets Veje fra Den afrikanske farm, 1937. Øvelser i stilistik Første fællesværk: Karen Blixen: Babettes Gæstebud, 1952 (bograpport). Film om Karen Blixen: Karen Blixen en fantastisk skæbne Supplerende stof: Genreskema fra Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Skriv godt skriv i genrer, Alfabeta 2012, s. 4-5.

Introduktion til Litteraturhåndbogen, dens forfatterbiografier og leksikonartikler.. Diverse hjemmesider (se Fronter). Introduktion til de tre hovedgenrer: Epik, lyrik og dramatik Introduktion til digtanalyse, novelle-analyse, aktantmodel. Introduktion til forskellige typer af eventyr: Folkeeventyr, kunsteventyr og eventyrets tre-leddede komposition. Læreroplæg om stilistik: Metafor, sammenligning, personificering, besjæling, anafor, epifor, apostrofe, allegori, symbol (især dyret som symbol i en række af de læste noveller). Jan Sørensen: Retoriske former. Troper og figurer (s.100-109, 114-129) i Stilistisk analyse (2010). Øvelse i at skrive en redegørelse: Om redegørelse s. 16-20 (minus s.17) i Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg Skriv godt skriv i genrer, Alfabeta 2012. Om minimalisme (se Fronter). Omfang Særlige fokuspunkter 25 lektioner af 50 min. Tekstanalyse. Genrebevidsthed. Novellen som genre: Den uhørte begivenhed, undertekster. Aktantmodellen og eventyrets treleddede komposition. Lyrikkens billedsprog. At skrive en redegørelse (Skriftlig øvelse: Redegørelse for Mixede børn har fordele fra Skriv godt, skriv i genrer).

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, afløst af gruppearbejde og lejlighedsvis par-arbejde. Øvelser i oplæsning og mundtlig fremlæggelse

2 Grammatik og sprogrigtighed Interne papirer = 20 A4 sider + diverse tests og øvelser Omfang Særlige fokuspunkter 20 lektioner af 50 minutter Sprog. Grammatiske grundbegreber. Kompetencer: Beherskelse af et grammatisk korrekt dansk Progression: Vi arbejder med grundlæggende grammatik bl.a. ordklasser (substantiver, verber, adjektiver, adverbier) sætningsled (syntaks), hoved- og bisætninger, genkommende grammatiske problemer (nutids-r, sammensatte ord, hans/hendes/sin, ligger/lægger etc.). Kurset er af stigende sværhedsgrad og der er øvelser for hvert introduceret begreb. Væsentligste arbejdsformer Pararbejde, skriftligt arbejde, tavle, klasseundervisning. Temaet blev læst sideløbende med tema 2-6, dels for variationens skyld, dels for ikke at introducere for mange begreber på én gang. Et eller to grammatiske grundbegreber om ugen (ca. 1 lektion om ugen).

3 Kommunikationsanalyse og argumentationsanalyse Kernestof: Grundbog: Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, Dlf 2005. Kap. 1. s. 9-25: Tekst og kontekst, sprogets kommunikative funktioner, sproghandlinger. Kap. 5: s. 75-95: (Hoved)påstand og belæg. Forskellige former for argumentation. Autoritet, ordvalg, erfaring etc. Denotation og konnotation. Øvelse fra arbejdshæftet: Ved Betinas konfirmation s. 10-11 (genretræk, modtagertyper, kontekst). Øvelse: Dilemma: Rumskib. Erik Meier Carlsen: Privatlivets fred truet, BT aug. 2003. Argumentationsanalyse. Omfang 20 lektioner af 50 min. Særlige fokuspunkter Tekst og kontekst (verbal-, situations- og kulturel kontekst). Kommunikationsmodellen: Afsender, tekst/medie og modtager (ideal og faktisk modtager). Talesprog og skriftsprog. At finde tekstens hovedpåstand og belæg. At skelne mellem forskellige argumenttyper: Autoritet, mængde, gendrivelse, sammenligning, manipulation, generalisering etc. Kompetencer: Teoretisk indføring i argumentationsteknik og praktisk afprøvning i forbindelse med forskellige tekster og rollespil. Progression: Tekstbearbejdning af stigende sværhedsgrad.

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, rollespil. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 4 Retorik den virkningsfulde tale Kernestof: Ellen Holmboe (Dlf): At argumenter for en holdning: De tre appelformer: Patos, logos og etos. Hanne Ditmer og K.B. Jessen: Retorik (Systime 1994): De tre klassiske taletyper (den politiske tale, retstalen, lejlighedstalen), retorikkens 5 arbejdsområder (inventio, dispositio, memoria, actio), den retoriske fremstilling: Logos, Pathos og Ethos. Anne Katrine Lund: Mundtlig formidling, 1997: Kritik er mere end ris, Pentagram: Taler, emne, omstændigheder, tilhører, sprog. Barack Obama: Sejrstale efter præsidentvalget (4.11.2008) Dronningens nytårstale 2010/11. Uddrag af diverse taler. De tre prøvegenrer med henblik på den skriftlige eksamensopgave. Skriftlig eksamensopgave: Sprog som påvirkning (retorik), eksamenshæfter maj 2008.

Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner af 50 min. Kompetencer: - At kunne definere de forskellige talegenrer - At blive bevidst om forholdet mellem tale og skrift og om kommunikationssituationens betydning - At analysere og vurdere forskellige taler og brugen af retoriske virkemidler - At kunne anvende viden om argumentation (hovedsynspunkter, belæg, appelformer) - At blive bevidst om betydningen af stemme og kropssprog ved tale/mundtlig fremlæggelse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Virtuelle arbejdsformer: Visning af Obamas tale, Dronningens nytårstale og klip af diverse andre taler Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 5 Medieværk Kernestof: Dokumentarfilmen Family af Sami Saif og Phie Ambo, 2001.

Supplerende medieværk: Per Fly: Forestillinger (Tv-serie, afsnit 1, 2 og 6). Supplerende stof: Bennike, Nyborg og Hammer: Den gode filmfortælling i Faglige forbindelser i dansk, s. 132-150 (minus s. 136-138), Dlf, 2005. Peter Odel: Støtteark til filmanalyse og filmforståelse (nettet). I forbindelse med Per Flys Forestillinger om fortællertyper (tredjepersonsfortæller, alvidende fortæller, jeg-fortæller, upålidelig fortæller, implicit fortæller, eksplicit fortæller) og synsvinkelforhold (indre syn, ydre syn). Novelle af Jan Sonnergaard: Sex fra Radiator, 1997 (eksempel på upålidelig fortæller). Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner af 50 min. Kompetencer: Forståelse for filmiske virkemidler som dramaturgi, symbolik, kameravinkler, lys, lys, farve, skift i tid og rum, synsvinkler og synsvinkelskift. Progression: Grundlæggende viden om tekniske virkemidler og fortælleteknik i fiktionsfilm og dokumentarfilm. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, hvor hver gruppe analyserer et delområde af Family.

6 Alle tiders folkeviser Kernestof: Folkeviser: Germand Gladensvend Ebbe Skammelsen Elverskud Supplerende stof: Skitse til analyse af folkeviser. Opslag i Litteraturhåndbogen om folkeviser. Marie-Louise Østergaard: Billedbog uden Billeder artikel i Samvirke 1999. Læreroplæg om folkeviser og forlovelser. Omfang Særlige fokuspunkter 20 lektioner af 50 min. Kompetencer: Litteraturhistorisk rids + fordybelse i et kernefagligt område: folkeviser. Progression: Motivering af læsning af ældre litteratur. Folkeviser og deres temaer (især forlovelsessituationen og andre overgangsituationer) som det gennemgående stof. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Øvelser i oplæsning.

7 Tværfagligt Projekt: Kulturmøder Holdet har arbejdet tværfagligt med det overordnede emne Kulturmødet og har i grupper arbejdet med selvvalgte problemstillinger. Grupperne har læst diverse artikler, de har inddraget diverse klip, og endelig har de interviewet fagfolk uden for skolen. Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner af 50 minutter (6 skoledage i alle deres fag) Projektet er dels tænkt som en studieforberedende foranstaltning, og dels som indholdsmæssigt relevant i forhold til kursisternes kommende uddannelser til sygeplejersker og socialrådgivere (holdet går på en fagpakke for sygeplejersker/socialrådgivere). Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde. Skriftlig rapport til dansk- og engelsklærerne. Mundtlig fremlæggelse.

8 Litteraturhistorie: Fra middelalder til Det Moderne Gennembrud Kernestof: Middelalder: Njals saga (uddrag) Kong Lindorm (folkeeventyr) Den kloge bondepige (folkeeventyr) Barok: Thomas Kingo: Keed af Verden, keir ad himmelen (1681) Pietisme: H.A. Brorson: Den yndigste rose (1732) Oplysningstid: Ludvig Holberg: Jeppe paa bjerget (1722), 2. fællesværk. Romantikken: Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) (universalromantik) Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1803) (universalromantik) H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (nationalromantik) N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge (1820) (nationalromantik) Romantisme: St. St. Blicher: Sig nærmer tiden sig (1837) (repetition) H.C. Andersen: Historien om en moder (1848) Supplerende stof: Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl: Litteraturens perioder s. 24-75. PowerPoint oplæg om middelalder, barok, oplysningstiden, romantikken. Malerier: Philippe de Champagne: Still-Life with a Skull (1671) (som eksempel på barokkens vanitas-motiver), J.Th. Lundbye (Romantik/ guldalder). Filmatisering af Jeppe på Bjerget, 1981, med Buster Larsen i hovedrollen. Instruktion: Kaspar Rostrup. 1800 tallet på Vrangen 1. del, Dokumentar DR2 Natasja: Giv mig Danmark tilbage Outlandish: I Danmark er jeg født (i forbindelse med nationalromantik). Besøg på Statens Museum for Kunst, med fokus på national identitet.

Omfang Særlige fokuspunkter 40 lektioner af 50 min. Kompetencer: Overblik over og indsigt i dansk litteraturhistorie set i samspil med det øvrige Europas litteraturhistorie. At sætte en tekst ind i sin litteraturhistoriske sammenhæng. Genrebegreber: Saga, salme, digt, komedie. Litteraturhistorie og litterære periodebetegnelser: Middelalder, pietisme, barok, oplysning/ rationalisme, romantik og romantisme, panteisme, nationalromantik dualisme, idealisme, biedermeier) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, læreroplæg, billedanalyser (skriftligt og mundtligt), øvelser i højtlæsning. Gruppeaflevering og fremlæggelse om Jeppe paa Bierget.

9 Reklameanalyse Kernestof: Asger Liebst: Reklamedrøm i det 21. århundrede, Informations forlag 2004, s. 9-13, 28-34 og 38-41. Analyser af selvvalgte reklamer. Forbrugsreklamer. Holdnings- og kampagnereklamer. Fokus på billedanalyse (komposition, rum, synsvinkel, farve, belysning, det gyldne snit) Brug af appelformerne: Patos, etos og logos. Supplerende stof: Stilehæfte om selviscenesættelse, i litteratur og på internettet, Maj 2009. Power point og læreroplæg. Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner af 50 min. Kompetencer: At kunne analysere og fortolke reklamer og malerier/billeder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer. Visning af diverse reklamer og malerier. Praktisk arbejde med analyse af reklamer og malerier i grupper. Kursisterne underviste hinanden i det prioriterede stof.

10 Nyhedsformidling Kernestof: H. Olsson og H. Poulsen: Ryd forsiden, Dlf. 1998 (1995): Kapitlerne: Hvad er en nyhed? (s. 38-43), De fem nyhedskriterier (s.44-54), Nyhedsgenrer (s.70-85). Supplerende stof: Diverse avistekster til klassificering og analyse. Power point med læreroplæg om de store dagblades historie og profil. Carsten Jensen: Det første offer, mediekritisk kortfilm 2011 Omfang 15 lektioner af 50 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer:: Analyse og fortolkning af trykte medietekster. At blive i stand til at vurdere en medietekst i en given kommunikationssituation. At blive kritiske og kvalitetsbevidste avislæsere.

11 Det Moderne Gennembrud Kernestof: Tredje fællesværk: Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, (1879) (Skriftlig mindmap og fremlæggelse). Herman Bang: Frøkenen (1883). Herman Bang: Impressionisme. En lille replik (1890). J.P. Jacobsen: To verdener (1879) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1894) H.C. Andersen: Den grimme Ælling (1843) Supplerende stof Litteraturens perioder, s. 59-68 (1870-1914). Læreroplæg om perioden: Om Georg Brandes og periodens litterære hovedstrømninger. Annette K. Højlund: Naturalistisk teater, i Drama i Dansk s. 32-35. Uddrag af tv-serien 1800-tallet på vrangen (DR2, Liv Thomsen). Opsætning af Et Dukkehjem, Palle Kjærulf-Schmidt, 1974 (DVD). Omfang Særlige fokuspunkter 25 lektioner af 50 min. Det Moderne Gennembrud: Naturalisme, Darwinisme, impressionisme, determinisme, realisme, problemlitteratur. Novellen som genre: Herman Bangs impressionistiske fortællestil. Kvindefrigørelse og ægteskab (Henrik Ibsen, Herman Bang).

12 Nedslag i det 20. århundredes og samtidens litteratur Kernestof: Det folkelige gennembrud: Martin Andersen Nexø: Lønningsdag, en idyl (1900). Johannes V. Jensen: Oktobernat (1897). Modernisme: Bertolt Brecht: Sangen om Vltava (1943). Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960). Villy Sørensen: Romeo og Signe (1960). Charlotte Weitze: Villy (1999). Peter Seeberg: Patienten (1962). Ekspressionisme: Tom Kristensen: Henrettelsen, (1922). Edith Södergran: Vierge moderne, (svensk 1916). Minimalisme (repetition): Helle Helle: Fasaner (1996). Kjell Askildsen: Et deilig sted, (norsk 1996). Yahya Hassan: Barndom (2013). Hassan Preisler: Brun mands byrde (uddrag,2013). Maja Lee Langvad: Dette er Danskerloven (2006). Maja Lee Langvad: Bag tonede ruder, (2006). Supplerende stof: Steffen Auring og Erik Svendsen: Realismer Modernismer, Systime 2010., s. 7-29. Stefan Emkjær, Sanne Fredsted og Sine D. Kristensen: Fem års litteratur, Systime 2010, s. 5 27. Malerier: Magritte, Picasso, Munch, Dali. Relevante afsnit fra Litteraturhåndbogen (modernisme, postmodernisme). Liv Thomsen: Uddrag af kulturkrøniken Digtere, divaer og dogmebrødre DR2. Aarhus teater: Brun mands byrde. Reklamespot fra forestillingen på Youtube.

Omfang Særlige fokuspunkter 35 lektioner af 50 min. Kompetencer: At sætte en tekst ind i sin litteraturhistoriske sammenhæng. Overblik over væsentlige litteraturhistoriske perioder, begreber og ismer i det 20. århundrede og samtiden. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde. Øvelser i oplæsning.