Præsenteret af. www.vidensbanken.com. Foto: Peter Kærgaard / Mehdi Kia / Ho-Ming Chen



Relaterede dokumenter
Præsenteret af. Foto: Peter Kærgaard / Mehdi Kia / Ho-Ming Chen

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr Jesper Bierregaard

Få succes som hjertearbejder. Markedsføring- & Omsætningsguide

Fra idé til virksomhed på 6 uger. Accelerator. - Et iværksætterkursus

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN?

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf ,

Forretningsplan for. [Specialbutik]

EJERSKIFTE FOR VIRKSOMHEDSEJERE

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Momentum Markets Globale Aktier A/S

Teknologisk Institut. Personalepolitik

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Tips til Model og Fotograf

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

Det effektive pitch deck:

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Rådgiverkatalog LEADGENERERING

Sådan skabes resultater gennem engagement

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Lån & Spar Bank A/S ("Banken") offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Danske Andelskassers Bank A/S

Prospekt for Mylius-Erichsen Bryghus A/S Mylius-Erichsen Bryghus A/S Nygade Ringkøbing. Ansvar og erklæringer

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Vejen til en troværdig virksomhedsprofil. Kontakt Bettina Skindstad Tlf: web:

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS


Denne dagbog tilhører Max

Sparekassen Sjælland Fyn ( SSF )

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 22. november 2012 Nikolaj Plads København K

24. januar 2014 ADVOKATFIRMA NOTAT OM COPENHAGEN STREET FOOD - IDÉOPLÆG

SSBV-Rovsing offentliggør prospekt og udbyder nye aktier for ca. DKK 26,1 mio. i en fuldt garanteret fortegningsemission

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

Direktørens beretning 2015

Hvordan ser fremtiden ud?

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Forretningsplan. for. No Addiction

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Ledelse af frivillige

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES I USA, CANADA, AUSTRALIEN OG JAPAN

Vækst og Forretningsudvikling

Vedtægter. PWT Holding A/S

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Afsluttende kommentarer

Bilag I. Hvilket Business Angel netværk er du medlem af? (der kan markeres flere muligheder)

ASFERG OG OMEGN INVEST APS - Under stiftelse - TEGNINGSPROSPEKT Asferg og Omegn Invest Aps

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51

SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION

KOM IND I ET VILDT UNIVERS AARHUS. Fyldt med medier, marked og mennesker!

Deadline Games A/S - Fondskode DK København, den 11. maj First North Meddelelse nr Prospektmeddelelse

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Innovationskompetence

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Invitation. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman Torsdag d. 30. august 2012

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Markedskursemission Forventet bruttoprovenu ca. DKK 150 mio.

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

Christen er soldat og veteran

På generalforsamlingen stiller bestyrelsen de nedenfor angivne ændringsforslag.

TK Development A/S offentliggør i dag prospekt i forbindelse med udbud af stk. nye aktier à nominelt DKK 1 til DKK 4,11 pr.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

The Innovation Board. Odense, den 7. januar Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

Studerendes studie og jobsøgning

[øvrige aktionærer] ,...,... er herefter samlet benævnt Projektejerne og individuelt Projektejer,

Business Angels - Vestor Skanderborg, 29. april 2015

2018 UDDANNELSES POLITIK

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Frivillighed, ledelse og motivation

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

Corporate Social Responsibility

Transkript:

Præsenteret af www.vidensbanken.com Foto: Peter Kærgaard / Mehdi Kia / Ho-Ming Chen

Indledning Forestil dig et studiejob, som alle konkurrerer om at få. Forestil dig en bar, der drives af de socialt stærkeste og fagligt skarpeste unge studerende fra hver sit felt. Unge pro-aktive og kreative mennesker, der hver i sær har en stor karriere foran sig og evner til selv at drive en blomstrende virksomhed. De ved det bare ikke endnu... En bar hvis primære formål er at ruste sine medarbejdere til deres fremtidige virke, og trække på deres netværk og omgangskreds som kundegruppe ved at give dem overskudsdeling. En bar, der udnytter de ansattes evner til at være de socialt formende i hver deres gruppe, og holder sig evigt aktuel, ved at lade medarbejderne selv forme dens aktiviteter. 3

Vision og indbydelse Vi vil åbne en bar gerne flere der ansætter unge, dygtige motiverede studerende fra de samfundsrelaterede videregående uddannelser, og udover at betale normal løn, lader dem få anpart i en overskudsdeling, der kommer til udbetaling når deres studie og dermed ansættelse slutter. Beløbet skal til den tid finansiere en dannelsesrejse til et eller flere udviklingslande, hvorunder medarbejderen skal skabe et produkt fotoudstilling, essay, dokumentar el.lign. til udstilling og publicering ved hjemkomsten. Formålet er at ruste fremtidens samfundsdebattører bedre, og sikre at de har en personlig og praktisk forståelse for de spørgsmål de vil komme til at arbejde med og at danne et forum for netop de politisk bevidste unge mennesker fra alle fløje hvor der er plads til dialog, debat, læring og networking. Samt at tilbyde så god en pakke, at vi kan rekruttere og headhunte de dygtigste hoveder, med energi, drive og overskud til at gøre virksomheden til en succes og samtidig excellere i deres studier. Fakta om projektet 1. Compass Bar vil ansætte de bedste og skarpeste studerende og drage fordel af de evner og den energi, de ellers ville investere i fredagsbarer og festudvalg. 2. Compass Bar vil tilbyde en bonusordning, hvor de får andel af overskuddet og dermed motiveres til at trække deres omgangskreds og studiefæller ind som kunder. Forestil dig PR-værdien og den potentielle omsætning i privatstartede invitationer gennem sociale medier som den nedenstående: Kom på Compass Bar i aften Katrine, Søren og Christian står bag baren og overskuddet går til deres Congo-rejse Støt dine venner med de øl du alligevel skal drikke i aften! ; ) 3. Compass Bar vil danne et forum, værested og vandhul for globalt interesserede unge mennesker et sted hvor ordet er frit, stemningen uprætentiøs, indlæggene intelligente og festerne uforglemmelige. Vi vil konkurrere på signalværdi og social kvalitet frem for pris. 4. Compass Bar vil være stedet du går hen når resten af nattelivet bliver for prætentiøst stedet hvor du kan være helt dig selv, og hvor vi husker alvoren i verden og fordi vi ved at vi husker den, giver vi os også lov til at slå os løs når solen er gået ned. Vi nyder fordi vi ved at vi yder. 5. Compass Bar vil geninvestere, vokse og udvikle sig. Compass Bar skal på sigt blive et internationalt brand, som tilbyder det studiejob alle vil have og de fester, koncerter og happenings som alle vil til. 4

Resumé Compass Bar er en bar, med et bredere perspektiv end bare at tjene penge. Compass Bar vil etablere sig som en værdiorienteret virksomhed, der bidrager til en bedre verden, og en bredere oplysning af fremtidens samfundsdebattører. Compass Bar vil, udover at være en bar, der tematisk bevæger sig omkring emnet frihed, i såvel design, som indkøbs- og personalepolitik, også være en aktiv del af den danske værdidebat, ved at tilbyde faciliteter og lokaler til et forum af bevidste unge mennesker, der netop vælger deres omgangskreds, såvel som fortrukne vandhul, ud fra et moderne personligt værdisæt. Compass Bar vil definere og etablere sit eget mere eller mindre konkurrencefri marked i restaurationsbranchen som et nyt skud på de værdiorienterede virksomheders træ. Eneste nærliggende konkurrenter til kundegruppen er de profitfrie frivillige eller lavfortjeneste virksomheder, der bl.a. yder støtte til nødhjælpsarbejde. Disse har dog ofte et lavt vækstpotentiale, fordi en stor del af virksomhedens overskud dirigeres væk til velgørenhed. I modsætning til disse vil Compass Bar rent faktisk have profit og fortsat vækst for øje, men benytte værdibaseret drift, ledelse og marketing som værktøjet til at opnå det. Hos os vil det velgørende arbejde og indsatsen for en bedre verden, blive investeret i en personlig udvikling af medarbejderne selv, og deres muligheder for udfoldelse og læring - dermed motiverende dem yderligere til at yde og bidrage til virksomhedens omsætning. Vi vil derfor ansætte proaktive og selvmotiverende universitetsstuderende med drive og udviklingspotentiale, frem for blot en interesse i velgørenhed. Compass Bar vil som en del af konceptet tilbyde studiemedarbejdere en andel i virksomhedens dag-til-dag overskud fra deres vagter. Dog vil andelen, frem for at komme til direkte udbetaling - og på sigt miste sin motiverende status i stedet placeres på en opsparing for at forøge motivationsstyrken gennem hele medarbejderens ansættelse. Opsparingen vil, efter endt kontrakt, komme til udbetaling til medarbejderen til brug for en dannelsesrejse til et eller flere udviklingslande, hvorunder et projekt af kreativ karakter - fotoudstilling, essay, foredrag eller lignende - skal produceres og leveres til Compass Bar. 5

På den måde vil Compass Bar gennem aktiv og målrettet rekruttering og ansættelse af socialt stærke og formende unge mennesker, sikre en fast høj hverdagsomsætning på baggrund af den enkelte medarbejders personlige interesse i kundetilførsel. Samtidig vil den samlede forvaltning af de enkelte opsparinger sikre at Compass Bar kan få et relativt høj rente-/investeringsafkast, der gennem hele medarbejderens ansættelsesforløb giver en tilførsel af kapital, som kompensation for den løbende ekstraudgift til opsparingen. Medarbejdernes projekter forventes ligeledes at kunne bidrage til øget kapitaldannelse, gennem gæstetilstrømning til udstillinger og foredrag m.m., samt den med projekterne forbundne PR-værdi, der vil komme såvel Compass Bar som medarbejderen til gode. Er rekrutteringen succesfuld vil Compass Bar om et antal år ligge inde med en del af fremtidens markante samfundsdebattørers første reelle værker, hvilket i sig selv vil kunne generere en høj PR-værdi. Det er vort mål, at virksomheden skal etablere sig som et forum for oplyste, velinformerede samfundsdebattører - unge som gamle - med en interesse i udviklingslande og global økonomi og politik, samt den kundebase, der omgiver netop disse personer: De politisk bevidste og aktive unge. Omtrent samme kundegruppe, som ses fylde Café Under Masken i Århus til loftet, med stående kunder på SU, der betaler op til 40 kroner for en fadøl - på en tirsdag aften. Produktet kort Vi leverer et studiejob til eliten på studier relateret til samfundsdebat specifikt rettet mod studerende med interesse i udviklingslande og global økonomi og politik. Vi giver dem mulighed for at arbejde og komme i et miljø, der ruster dem til deres fremtidige virke og giver dem værktøjerne til at danne stærke netværk og opleve udviklingslandenes udfordringer på tæt hold. Midlerne dannes gennem anvendelse af deres arbejdskraft og sociale kompetencer i studiejobs som bartendere. 6

Status Milestones Prospektskrivning (Sep-Okt 2010) Stiftelse (Nov 2010) Kapitalrejsning (Nov-Feb 10 og 11) Valg af lokaler (Nov 2010) Sammensætning af bestyrelse (Feb 11) Indretning og ansættelse (Feb-Apr 2011) Åbning (1. maj 2011) Udsendelse af første medarbejder (Jun 2012) Økonomiske Bulletpoints Forventet omsætning i 2011 (otte mdr.): 2,9 mio. kr. Forventet omsætning i 2012: 6,2 mio. kr. Forventet overskud i 2012: 1,1 mio. kr. I dag har vi den grundlæggende virksomhedsmodel på plads. Vi har budgetter, designplan og markedsføringsstrategi færdige, og er klar til at gå i udbud med anparterne. D. 25. november underskrev vi lejekontrakten på Gammeltorv 14, hvor Compass Bar kommer til at ligge, og vi overtager nøglerne for at gå i gang med istandsættelsen d. 1. februar 2011. Organisations- og lønmodellerne er afprøvet i praksis gennem vores konsulentvirksomhed, og det er vores generelle indtryk af markedet og de potentielle kunder, at tiden er moden og at projektet er bæredygtigt. Skibet er allerede i søen, og vi håber at du har lyst til at være med. Ejerskabsfordeling 51 % Peter Kærgaard og Martin Boserup (repr. v. holdingselskab, Azadii) 9 % Søren H. Hansen (op til 9 % - køb efter aftale) 40 % Folkeanparter Virksomhedsmodel, rettigheder til navn m.v. tilhører holdingselskabet Azadii. 7

Omsætning Med udgangspunkt i vores lokaler på Gammeltorv 14 har vi beregnet følgende omsætningstal. Vi forventer i de første måneder en omsætning på ca. 300.000 kr. til 400.000 kr. pr. måned, og efter seks måneder regner vi med en gennemsnitlig omsætning på ca. 500.000 kr. pr. måned i alt 6 mio. kr. pr. år efter de første seks måneder. Vores minimumsomsætning, for ikke at lave underskudsforretning vil være 316.000 kr. pr. måned, hvilket vil sige 3.000 kr. på hverdage, 9.000 på torsdage og 26.000 kr. på weekenddage. For at give et bedre billede, så betyder det at baren på hverdage skal sælge gennemsnitligt 10 fadøl i timen, og i weekender omkring 60. En gennemsnitlig gæst drikker ca. to genstande i timen på hverdage, og det betyder altså et krav om gennemsnitligt 5 gæster gennem barens åbningstid på en given hverdag og ca. 40 gæster gennemsnitligt på en weekendaften. Disse tal er langt fra uopnåelige med den valgte placering og målgruppe, og de ligger markant under vores førnævnte forventede omsætningstal, der er udregnet pba. et indgående kendskab til omsætningstal, antal gæster og avance på de omkringliggende barer og restaurationer. De første fire måneder behøves kun en månedlig omsætning på 251.000 kr. grundet en forudforhandlet huslejerabat til etablering af forretningen. Omkostninger Opstartsomkostninger 1,1 mio. kr. - heraf op til 740.000 kr. gennem folkeanparter og resterende gennem egeninvestering. Overskud De første seks måneder har vi budgetteret med et månedligt overskud på ca. 28.000 kr. Dette forventes at stige til 70.000 90.000 kr. pr. måned efter de første seks måneder. Dette giver et årligt overskud efter første år på 0,8 1,1 mio. kr. Heraf er det vores forventning de første fem år at 50 % geninvesteres i virksomheden og 50 % udbetales som afkast til ejerkredsen. Efter fem år ses fuld udbetaling af afkast, idet virksomheden til den tid forventes at have opbygget en tilstrækkelig stor egenkapital til at matche alle konkurrenter i økonomisk fleksibilitet. Det betyder et forventet afkast pr. år på ca. 266 kr. pr. anpart á 1000 kr. Altså et årligt afkast på 26,6 %. Exit Når virksomheden går over i en driftsfase efter 1-2 år, hvor alle rutiner er kørt på plads, ser vi Peter Kærgaards rolle trukket af bardriften, og i stedet fokuseret på international anvendelse af konceptet. Ejerskabsandelen ser vi ikke forandret. 8

Skabelsesberetningen Peter fortæller: Den dag du bliver skudt på der erkender du for alvor dine prioriteter i livet. Det gjorde jeg i hvert fald Det var under mit andet besøg i Iran, i december 2009. Det var de studerendes nationaldag, og jeg havde med mit blonde hår og blå øjne forvildet mig ind i en demonstration omkring Felestin Square. Jeg havde under urolighederne om sommeren hjulpet oppositionsbevægelsen i Danmark med deres demonstrationer, og holdt fast kontakt til mine bekendte blandt aktivisterne på gaden i Iran. Jeg troede på deres indsats for frihed til at være det rene frihedsbudskab, uforplumret af politik og fløjkampe. Det handlede om retten til at tale, leve og eksistere, og til at få sin stemme hørt. I en stat som Iran, under uroligheder som dem i 2009, er det ikke svært at forestille sig konsekvensen af at blive anholdt som uddannet dansk officer, med løgn på visumansøgningen, men jeg syntes det var for nemt at støtte noget, eller at tro på en idé når jeg selv sad trygt og sikkert hjemme i Danmark. Jeg ville afprøve min egen overbevisning og min egen dedikation. Jeg ville se alvoren med egne øjne og ikke kun gennem grynede optagelser med mobiltelefoner. Jeg er altid påpasselig når jeg rejser én tilbageholdelse og en google-search på mit navn kan let resultere i en dør uden håndtag, så jeg holdt mig i baggrunden, og betragtede alt fra afstand, med en krøllet Lonely Planet guide i hånden, som enhver god turist. Men den dag var jeg uheldig, og da 200 studerende hev grønne flag og masker op midt på gaden, stod jeg midt i det. De sekunder hvor politiets skarpe skud lød henover hovederne på os og de første kugler fløj gennem mængden vil jeg huske til den dag jeg dør. Ikke fordi jeg var bange, ikke fordi der var kaos men fordi noget faldt på plads. Den tanke, der stod klarest af alle var: Er det her faren værd?. Jeg gik stift, men med et venligt smil på læben og min Lonely Planet guide i hånden, ud af det grønne kaos - gennem revolutionsgardisterne, forbi de køllesvingende mortorcykelbetjente og 9

direkte ind i armene på en hærdebred iransk politiofficer. Gu fanden var det faren værd de skulle se at der var vidner!. Til trods for tre års uddannelse i international politik og statskundskab, så kom min første reelle politiske forståelse for de globale udfordringer først gennem mine rejseoplevelser. Jeg har rejst alene som backpacker i Østeuropa, Eksjugoslavien, Tyrkiet, Nordkorea og Iran for med egne øjne at se, opleve og forstå de spørgsmål jeg til hverdag arbejdede med under min uddannelse. Martin har couchsurfet sig tværs over det amerikanske kontinent én sofa ad gangen og tomlet gennem både Europa og Asien, mens han har produceret dokumentarfilm om alt fra couchsurfing i USA til anti-aids-kampagner i Cape Town. Søren har til gengæld set realiseringen af dansk politik på nært hold i sandet i Afghanistan, og der draget sine erfaringer om rigtigt og forkert og de myriader af grå felter, der ligger der i mellem. Den dannelse og forståelse, der fulgte med de oplevelser, ønsker vi at videregive til andre. For mange medieudnævnte eksperter i samfundsdebatten herhjemme, har lange titler til trods ikke den nødvendige personlige og praktiske forståelse for de teorier, de anvender. Det ønsker vi med Compass Bar at give flere af dem i fremtiden. Vi vil ikke gøre os til dommere over rigtigt og forkert, men vil i stedet lade vores ansatte selv drage sig erfaringer ud fra egne overbevisninger og konkrete oplevelser. Vi vil skabe et forum, der faciliterer unge studerendes udvikling, på deres egne præmisser, og ikke blot doserer lærdom fra andre. Det er ikke hensigten at de skal leve et liv på kanten og komme under beskydning over alt i verden mennesker er forskellige, og det er deres metoder også. Søren og jeg er begge lidt nogle adrenalinjunkies, men har også forståelse for at langt fra alle har det ligesådan. Derfor vil vi med Compass Bar kun skabe mulighederne rammerne skal de ansatte selv sætte når de rejser ud. Det er vores mål, når vi har skabt overskud og bevist konceptets bæredygtighed i København, at duplikere det i andre byer internationalt. Om 20 år vil vi gerne sidde tilbagelænede med hver vores cigar og et antal ar og gode historier. Vi drømmer om til den tid at være vidner til et internationalt netværk af Compass Bars, der udveksler ansatte i takt med universiteterne, og hvor historier, fotoudstillinger og foredrag skabt af de ansatte cirkulerer og publiceres fra by til by, i ét stort idealistisk folkeoplysnings- og vidensdelingsprojekt, med udgangspunkt i ægte oplevelser og helt personlige fortællinger. 10

martin Peter Team Peter D. H. Kærgaard, 26, fhv. Premierløjtnant. 6 års militær baggrund, herunder 3 år som frivillig barchef på Frederiksberg Slot og i studiemiljøerne i København. For nuværende administrerende direktør i spillestedet The Rock ApS, og partner i konsulentvirksomheden Anton Dahl I/S, der fokuserer på ledelsesrådgivning og driftsoptimering i restaurationsbranchen. Arbejder herudover som freelance journalist og researcher under sine fritidsrejser. Peter har modtaget flere legater og hædersbevisninger gennem sin uddannelse og karriere, bl.a. legater for sin afsluttende ledelsesopgave fra Hærens Officersskole og for sin indsats i studiemiljøet i København. Hans specifikke kompetencer ligger inden for medarbejdermotivation og organisationsledelse, hvor han får sine ansatte og frivillige til at forpligte sig personligt ved at praktisere en uformel og personlig ledelsesstil. Peter vil, i Compass Bar, fungere som administrerende direktør, med ansvaret for den daglige drifts- og personaleledelse, herunder indkøb og økonomi. Soren Martin A. J. Boserup, 31, kommunikationsrådgiver og filminstruktør. Martin har arbejdet med kommunikation, strategiudvikling, økonomi og ledelse siden 2001, og har studeret kommunikation i København og New York. Han ejer filmproduktionsselskabet [no-comment] og er partner i Anton Dahl I/S sammen med Peter Kærgaard. Han har gennem årene arbejdet på projekter i New York, San Francisco, Cape Town, Paris og Toulon, hvilket har givet ham et solidt forretningsnetværk Verden over. Derudover har det givet ham en uvurderlig erfaring i at få mennesker med forskellige baggrunde og mål til at arbejde sammen med succes. Som marketingsmand er han desuden den ene del af duoen bag Danmarks hurtigst sælgende T-shirt via Internettet nogensinde. En succes, der blev gennemført ved at sammenbringe mulighederne i nyhedsmedier og de sociale netværk som Facebook til eksplosivt voksende og selvforstærkende omtale og salg. Martin vil i Compass Bar ikke være involveret i den daglige drift bag bardisken, men i stedet have fokus på strategiudvikling og forvalte virksomhedens overordnede økonomi og vækstperspektiver. Søren Haldan Hansen, 28, Sekondløjtnant. Søren er uddannet på Musikalsk Grundskole (3-årig konservatorieforberedende uddannelse) i Hol- 11

stebro, hvor han specielt har arbejdet med bas, klaver og hørelære. Han har gennem sin karriere som musiker blandt andet spillet i jazzorkester som fast indslag hos B&O s middage, samt i rockorkestre, med koncerter på steder som Paletten i Viborg. Søren har sideløbende arbejdet som musiklærer, band coach og undervist i hørelære. Alt dette har givet ham et stærkt fundament i det danske musikmiljø, og gennem rejser til New Orleans, har han også her skaffet kontakter, der formentlig vil vise sig af uvurderlig karakter for Compass Bars musikscene. Udover sin musikalske profil har Søren læst en HA-almen på universitetet i Odense og gennemført grundlæggende sergentuddannelse i Hæren, med efterfølgende udsendelse til Afghanistan i 2007 og 2008. En mission hvorunder han havde administrations- og føringsansvar for 10 mand, samt materiel og køretøjspulje for mere end 30 mio. kroner. Efter udsendelsen har han en periode været lærer på Hærens Sergentskole, før han i 2009 blev løjtnant fra Hærens Officersskole i København, hvor hans uddannelse i ledelse og forvaltning er blevet yderligere styrket. Søren arbejder ved siden af sit studie på Hærens Officersskole som bartender og musik-booker på The Black Swan i København. Søren får på Compass Bar ansvaret for kvalitetskontrol og booking af musikere, og vil fungere som fast barchef med ansvar for uddannelse og vejledning af nye medarbejdere. Samarbejdspartnere Restaurationsbranchen er ikke et sted, man navigerer uskadt uden en vis erfaring. Vi har derfor, til trods for egne evner, taget flere erfarne restaurationsbestyrere og -ejere i vore private netværk på råd. De har i den forbindelse været formidable sparringspartnere, og har alle givet tilsagn om fortsat at ville stille sig til rådighed gennem projektets realisering. Chris Clemens, der ejer og bestyrer The Black Swan på Borgergade og har været bartender og bestyrer på utallige restaurationer i hele Europa, er inddraget i projektet som økonomisk rådgiver. Chris har formået at drive The Black Swan gennem finanskrisen, som en af de meget få restaurationer med en kontinuerligt stigende vækstkurve. Han er oprindeligt uddannet revisor med lang erhvervserfaring fra arbejde i London og har været behjælpelig i opstillingen og udviklingen af pålidelige budgetter. Chris vil gennem hele projektet stå til rådighed med erfaring og støtte i relation til økonomi og vækst. Ida Juul Farver er barchef og inspektør på koncertstedet The Rock, og har været behjælpelig dels med spørgsmål om lovgivning, idet hun er kandidatstuderende i international erhvervsjura, samt forhold omkring bookning af større orkestre og events. Ida arbejder frivilligt for projektet ved at udfærdige virksomhedens kontrakter for ansatte såvel som musikere m.m. 12

Anne Toft Ravn Pedersen er barchef og bestyrer på The Australian Bar, med tidligere stillinger på Heidis Bier Bar og natklubben Pink. Hun har været behjælpelig med erfaringer i forhold til daglig drift og optimering af varebeholdning og arbejdsprocedurer. Sarah Sommer Dyrlund er barchef og bestyrer på The Australian Bar og tidligere ejer af natklubben Pink. Hun har været særdeles behjælpelig med at udpege mulige faldgruber og risici ud fra sine egne tidligere erfaringer som ejer i en restauration, der netop ikke fik den nødvendige succes i opstartsfasen, hvor mangelfuld planlægning og ensretning af værdier netop medførte, at koncept m.m. måtte genopfindes og forandres flere gange, hvorfor virksomheden til sidst gik til grunde. Konkurrenter Der er mange konkurrenter i restaurationsbranchen, og for at slå dem af banen, er det nødvendigt at definere sin egen specifikke målgruppe, og opstille et tilbud uden reelle alternativer. Compass Bars nærmeste konkurrenter er uden tvivl non-profit caféerne som Café Zuzammen og Café Retro, da de i nogen grad henvender sig til den venstreorienterede del af vores potentielle kundegruppe. Vi adskiller os dog fra disse, ved at det velgørende arbejde i virksomheden er rettet direkte mod medarbejderne selv. Dette bibringer et personligt aspekt, som brønde og børnehaver i Afrika deres gode formål til trods har svært ved at konkurrere med når det gælder om at få kunderne til at involvere sig, og føle loyalitet for virksomheden. Øvrige konkurrenter vil pga. vores ønskede placering være de eksisterende barer på Skindergade/Vestergade/Studiestræde. I forhold til disse, og den grå masse af weekendkunder, skal Compass Bar konkurrere og adskille sig på stemning og politisk værdi. Eksempelvis Café Guldhornene på Vestergade lægger op til hyggelig stemning, men mangler den personlige værdi hos kunderne, der - om end stedet er hyggeligt ikke føler samme loyalitet som mange af de mindre bodegaer eksempelvis har fra deres stamkunder. Trusler Dårlig presse - anklager om at være en politisk platform for en specifik fløj. At virksomhedens koncept kopieres af en anden måske eksisterende - virksomhed med større PR-kompetencer og midler. Styrker Vores styrke ligger i evnen til at finde den rigtige medarbejder, den rigtige økonomiske model, og den rigtige virksomhedsstruktur. Denne trekant danner grund for hvilken virksomhedskultur der opstår, og den smitter i sidste ende af på kunderne. Det er i dette magiske felt, så mange restau- 13

rationer går forkert, og nogle få rammer helt rigtigt. Vi ligger inde med massiv viden og erfaring omkring ledelse og motivation af mennesker, og netop dét adskiller os fra langt de fleste andre virksomheder i branchen, hvor det er symptomatisk at ledere ikke har uddannelse, og hvor netop medarbejdernes motivation, drive og attitude er så vitale for virksomhedernes eksistens. Derudover er vi altid altid i stand til at skabe en fest ud af ingen ting! Vi er, grundet lang tids erfaring i studiemiljøerne og det frivillige arbejde dér, hundredemetermestre i at få den gode idé, eller finde det band, der får folk til at more sig og i denne branche er kunder der morer sig lig med omsætning og omtale. Strategi I forhold til kapitalrejsningen: Vi lancerer os ad to spor. Ét, der henvender sig til den professionelle investor eller Business Angel, der er interesseret i et alvorligt kendskab til virksomheden, og ønsker at investere et større beløb (15.000+), og ét, der henvender sig til den uprofessionelle investor, der investerer 1.000-5.000 kr., som mikroanpartshaver. Det første spor, er der hvor vi taler dybt om de reelle værdier bag virksomheden, og de muligheder vi vil give de studerende. Det andet spor rettes som en simpel promotionkampagne, der tilbyder folk at blive barejere for 1.000 kr. Den PR, der anvendes i denne kampagne bliver simpel og billig onlinemarkedsføring med en klistermærkekampagne i nattelivet. Formålet er at lancere anparterne som en god gaveidé, og samtidig få folk ind på hjemmesiden for at læse mere. 14

I forhold til driften: Vi vil sørge for at holde os partipolitisk neutrale. Vores primære mål i forhold til kundestrategi er at være konstant innovative, og give medarbejderne ansvar for deres egne åbningsdage for dermed altid at holde os aktuelle og med på beatet for et ungt publikum. Vi sætter rammer, men lader medarbejderne udvikle sig selv og barens aktiviteter fordi de selv får glæde af overskuddet fra gode idéer. Investor Vi tilbyder investor at blive en del af en nytænkende virksomhedsform, der manøvrerer i uudforsket land mellem de afkastfri socialøkonomiske virksomheder og de almindelige kapitalorienterede virksomheder. Vi tager det bedste fra begge sider, og tror på at det kan danne skole for fremtidige forretninger. Vi tilbyder dig at være en del af læringsprocessen i denne virksomhedsform, og sidst men ikke mindst tilbyder vi dig at få direkte adgang til de kompetencer vores medarbejdere udvikler mens de er hos os. Eksempelvis ved at have fri adgang for forretningspartnere til foredrag, udstillinger osv. og ved at gøre det muligt at afholde forretningsmøder m.m. i vores lokaler. En god og diskret måde f.eks. at markere din virksomheds CSR-profil over for samarbejdspartnere. Vores kapitalbehov er 740.000,- kr. Vi forventer af dig, at du har tillid til konceptet, og vil lade os styre skibet i havn ad den lagte kurs og ikke diskutere navigationen for meget når det er sat i søen. Vi forventer at du har en reel interesse i at støtte Compass Bars overordnede mål og bidrag til medarbejdernes udvikling og at det er denne menneskelige kapitaldannelse, der er det primære fokus. Vi vil leve af at gøre verden bedre, og give mennesker gode oplevelser og erfaringer. Vil du være med? 15

Investeringsbehov Grundlæggende behov for investorkapital er 475.000 kr. men det er vores mål at rejse 740.000 kr. gennem udbuddet af folkeanparter. Hensigten hermed er at sikre en folkelig forankring af virksomheden, hvor folkeanparter tegner en betydelig del af ejerskabet, at etablere en kundebase på forhånd, samt at have en sund driftssikkerhedskapital fra start. Anvendelse af midler: Depositum for lejemål: 384.000 kr. Driftssikkerhedskapital (tre mdr. husleje): 228.000 kr. Ombygning (toiletter, bardiske, kølerum m.m.): 200.000 kr. Interiør (møbler, dekor m.m.): 69.000 kr. Etablering af scene: 35.000 kr. Etablering af baglokale/lager 23.000 kr. Indkøb af varelager: 28.000 kr. Markedsføring, opstart: 50.000 Administration og uforudsete udgifter: 80.000 kr. I alt: 1,1 mio. kr. 16

Champagne Vi popper champagneproppen den første gang en af vores ansatte skal sendes af sted på sin rejse, og banker en hel palle af den dag vi kan åbne det første tilsvarende projekt i udlandet. Det gennemgående mål for os er ikke at køre en bar det ved vi godt at vi kan, i øvrigt også succesfuldt. Vores mål er at få nogle unge dygtige mennesker til at bruge deres ressourcer på en måde, der udvikler dem selv, og gør dem i stand til at bidrage til en bedre verden. At vi samtidig kan få en virksomhed til at vokse og give afkast på baggrund af deres evner som facilitatorer af fest og farver det er bare en ekstra bonus! 17

Kontakt Compass Bar ApS Nørregade 7B 1165 København K Mail: mail@compassbar.org Tlf.: +45 60677090 18

TEGNING OG TEGNINGSPERIODE Den XX. november 2010 blev bestyrelsen bemyndiget til at udvide anpartskapitalen med op til nominelt DKK51.800. Kapitalforhøjelsen foretages ved kontant indbetaling uden fortegningsret for nuværende anpartshavere. De nye anparter i Compass Bar ApS har samme rettigheder som de nuværende anpartshavere og har samme stemmeklasse. Efter udvidelsen vil det samlede antal anparter i Compass Bar ApS være 1.940 stk. a nominelt DKK70. De nye anparter udbydes til kurs DKK1.000 per anpart a nominelt DKK70. Værdien af udbuddet ved maksimumtegning er 740 anparter a DKK1.000 svarende til DKK740.000. Emissionen er ikke betinget af fuldtegning. Kursfastsættelsen tager ikke udgangspunkt i traditionelle værdiansættelsesmodeller. Tegningskursen er fastsat af ledelsen ud fra en vurdering af de nuværende værdier samt de fremtidige vækst- og markedsmuligheder og risici for Compass Bar ApS. Mindste tegning af anparter er fastsat til DKK1.000 svarende til 1 anpart á DKK1.000. De nye anparter udbydes i perioden fra 1.december 2010 frem til 31. marts 2011. Udbuddet vil dog blive lukket, såfremt der før periodens udløb er modtaget et antal købstilbud svarende til antallet af de nye anparter, eller bestyrelsen træffer beslutning herom. TILBAGEKALDELSE AF UDBUDDET Compass Bar ApS forbeholder sig ret til at tilbagekalde eller annullere udbuddet, såfremt der indtræffer begivenheder, som efter Compass Bar ApS skøn medfører, at gennemførelsen af emissionen ikke er hensigtsmæssig. BETINGELSER OG BETALING Potentielle investorer, som afgiver tilbud om køb af de nye anparter, skal senest fem bankdage efter underskrift af tegningsblanket overfører købesummen for anparterne til Compass Bar ApS konto i Jyske Bank. Compass Bar ApS forbeholder sig ret til at afvise en potentiel investors tilbud om køb af anparter i selskabet. Dette gælder også i tilfælde, hvor der måtte være usolgte anparter tilbage. GENNEMFØRELSE Ingen personer eller selskaber garanterer tegning af anparter. Såfremt det ikke lykkes at sælge samtlige nye anparter i udbudsperioden, vil selskabets bestyrelse tage stilling til, hvorvidt de resterende nye anparter skal sælges på anden vis, herunder ved eventuel etablering af en eller flere udbudsrunder. Undertegnede investor fremsætter hermed tilbud til Compass Bar ApS om køb af x anparter a nominelt DKK70 i Compass Bar ApS til kurs DKK1.000 per anpart. Mit tilbud indebærer, at jeg senest fem bankdage efter af denne tegningsblanket er underskrevet overfører DKK (beregnes som x DKK1.000) på Compass Bar ApS konto i Jyske Bank: Registreringsnummer: 5050 Kontonummer: 1443688 Alle aktier noteres i Compass Bar ApS anpartsbog. / / 2011 Tilbudsgivers underskrift DISCLAIMER Vilkårene i dette prospekt skal alene betragtes som indikative. Der gøres opmærksom på, at nærværende prospekt ikke er udtømmende, men ment som inspiration og et overblik til potentielle investorer i Compass Bar ApS. Den endelige tegning i Compass Bar ApS foregår udelukkende på baggrund af tegningsaftale og vedtægter. Prospektet indeholder udtalelser om fremtiden, herunder om målsætning, strategi og markedsudvikling. Disse udtalelser er generelt baseret på ledelsens forventninger og er forbundet med en række risici og usikkerheder, som ligger udenfor bestyrelsens og Compass Bar ApS kontrol. Ændringer i relevante økonomiske forhold samt andre faktorer vil højst sandsynligt medføre, at de faktiske resultater vil afvige fra de resultater, der er forudsat i prospektet. Nærværende prospekt er udarbejdet af Compass Bar ApS og udtaler sig om forhold pr. 30. November 2010. Materialet er udarbejdet i god tro, og der kan derfor ikke gives sikkerhed for, at forventede begivenheder rent faktisk indtræder. Alle, der kommer i besiddelse af prospektet, opfordres til selv at undersøge relevante juridiske og skattemæssige forhold samt til at handle i overensstemmelse med relevant lovgivning i forbindelse med køb eller tegning af de nye anparter. Compass Bar ApS fremsætter ikke herved nogen erklæringer eller garantier med hensyn til nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden af oplysningerne eller forventningerne indeholdt i dette materiale. Vi opfordrer alle investorer til at rådføre sig med egne rådgivere, før endelig beslutning om tegning tages, med henblik på en nøje gennemgang af det udleverede salgsmateriale. 19

Præsenteret af 20 www.vidensbanken.com