Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.



Relaterede dokumenter
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl Mødelokale 1

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Referat. Grønt Råd. - Jammerbugt Kommune 28. august 2012 kl Mødelokale 1

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Biotopplaner. Biotopplaner

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Skriftlig høring Endelige bemærkninger fra Jammerbugt Kommune til forslag til Råstofplan 2016, Gøttrup Sø

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade København V 7. januar 2015

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

TIL MEDLEMMER AF GRØNT RÅD I VEJEN KOMMUNE. Referat fra andet møde i Grønt Råd den 22. august 2007

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Besvarelser fra lodsejere

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Vand- og Natura2000 planer

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land

Vejledning til beregningsskema

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Mål og ønsker til naturplejen

Regeringens plan for Grøn vækst

Notat projekt nr Intelligente virkemidler

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Natur- og Stipuljen 2019

Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Arealer til bortforpagtning:

Projekt for frilægning af rørlagt strækning st st på det offentlige vandløb Kærgrøft Esbjerg Kommune

15#1 #66#2 = 7% 8 "! 3!:# %:8++#*%# 6 ) =#1!5 :(* 2011# 6! !"#2 # :(* (22# ):# 1#5) (:#

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet

Klimaprojekter og natur

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

UDKAST 3. februar 2012

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

Teknik og Miljø Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Anders Petersen Området ligger i gæssenes trækrute. Bramgåsen, der er totalfredet, findes her i området.

Hvornår er et vandløb et vandløb

LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

Planteproduktion med omtanke

Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)

Karup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st m til st m Oktober 2017

KL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser

Referat fra landbrugsrådsmøde 26. november 2018, afholdt af Herning Kommune, på Rådhuset i Herning.

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 14. juni 2016 kl Mødelokale 5

Forest Stewardship Council

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Naturpleje i Natura 2000

Sagsnr P

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Status for randzoner

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Forslag til ændret digeregistrering i Lovns Sogn

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Forslag til ændret digeregistrering i Lovns Sogn

Transkript:

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev

Info Inden mødet med søren, blev der via kort, undersøgt hvilke arealer det ville være relevant at se nærmere på. Søren har tidligere i forløbet oplyst at hans store udfordringer er randzoner og de diger, som tidligere er betragtet som markskæl. Han ville også ønske at der var bedre samarbejdsmuligheder mellem kommunen og landbruget, og at kommunen anerkendte og gav plads til erhverv som landbruget. Med disse ønsker og informationerne fra kortene og et kort møde med Søren, blev ejendommens arealer undersøgt nærmere. Desuden er oplysningerne for ejendommen, sammenholdt med kommunens oplysninger i deres værdikortlægning. Søren bor i det område som er værdikortlagt som område 2, Gøttrup, hvor der er relativ stor frihed til landbrug, få rekreative områder og store arealer der ligger lavt. Natur Af Sørens arealer er mark 11-1 udpeget som 3, mens mark 24-0 ligger i et Natura-2000 område, dog uden af være beskyttet på anden måde. Herudover har Søren 4,44 ha, som er udlagt til randzoner. Randzonearealerne ligger i forbindelse med et 3 beskyttet vandløb, som alle er kanaler eller grøfter der hjælper med at aflede vandet fra de lavtliggende arealer. Søren lejer ikke sin jord ud til jagt, eller bruger den selv som jagt. Der er derfor ikke megen interesse i at bruge penge på at forbedre jagten. Hvis der på et tidspunkt ønskes at forbedre jagten på arealerne, vil der med fordel kunne laves forholdsvis billige tiltag på nogle af arealerne. På mark 24-0, kan der evt. tages det første slæt sidst i juli/først i august. Dette vil give skjulesteder for fugle der ligger på æg. Ved at undgå at sprøjte denne mark, vil der også være et større fødegrundlag for vilde fugle i form af insekter og frø. På mark 11-1 og arealerne omkring, vil et sent første-slæt også være en fordel. Her er der plantage, og et stører område med 3 beskyttet natur, op til markerne. Sprøjtefrie zoner og blotlægning af jord vil også give gode muligheder for både fugle og mindre pattedyr. Figur 1: Mark 11-1, en 3 beskyttet eng.

Kultur Søren har flere diger på sine marker, som er tidligere markskel eller sand der har samlet sig ved et læhegn. For at vurdere om disse er beskyttet af museumsloven, skal der en nærmere historisk undersøgelse til. Udover dette er der ikke kulturminder på ejendommen. Figur 2: Dige langs mark. Fremtidens ønsker Søren har ingen intention om at udvide eller anskaffe sig mere jord. Dette skyldes bl.a. at hans bedrift ligger i et område hvor der er flere begrænsninger på hvor meget de må gødskes, samt at der er langt til et biogasanlæg hvor de evt. ekstra DE vil skulle afsættes. Søren bor også i et fladt område, hvor der ved en stører nedbørmængde eller fjernelse af pumper og diger, vil forekomme oversvømmelse af arealerne. Bygningerne er ikke berørt af byggelinjer, og det vil derfor være arealer samt afstanden til natur som vil være den begrænsende faktor for en evt. udvidelse. Der er et ønske fra Søren om et bedre samarbejde med kommune, bl.a. om turismen. Her er en af Sørens idéer åbent stald. Dette kunne måske være et forretningsområde, hvor turister kunne betale et mindre beløb for at opleve stalden og dagligdagen på en dansk gård. Forholdene for turisterne kunne også forbedres ved at lave en trampesti i randzonerne og ved naturarealerne. Dette vil give turister mulighed for at opleve landbruget og naturen tæt på. Desuden vil det give bedre rekreative områder for områdets beboer, hvilket kommunen i deres værdikortlægning påpeger at der er få af i område 2. Ved et samarbejde mellem landmænd og kommunen, vil der muligvis også opstå en bedre anerkendelse af landbruget som erhverv og en måde at skaffe arbejdspladser på til kommunen hele året.

Øvrigt Bygningerne ligger i kote 2, og flere af arealerne ligger under dette. Søren oplyser at der er problemer med at lede vandet væk, og at en mere kraftig grødeskæring vil kunne afhjælpe dette. Der ser dog ud til at kommunen vil gøre en bedre indsats fremadrettet i nogle af vandløbene. Da ejendommen og flere arealer ligger lavt, vil de forudsete konsekvenser af klimaændringerne, i form af mere nedbør og højere vandstand, kunne give driftsproblemer. Det er derfor vigtigt at vandet kan ledes væk, for at kunne sikre driften fremadrettet. Konklusion En gennemgang af digerne, med henblik på en afklaring på om de er fredningsberettet, vil muligvis kunne fjerne nogle af digerne, som ikke er tegnet på de historiske kort. Dette vil i givet fald være med til at flere marker vil kunne samles, og at dyrkningen dermed vil blive mere effektiv. Randzonerne kan bruges som forbedring af naturen, rekreativt og jagtmuligheder. Ud over dette, gives der tilskud til hegning af arealer, til lodsejere med randzoner. Det kan derfor være relevant, at undersøge mulighederne for at få hegnet græsningsarealerne på ejendommen. Et bedre samarbejde mellem kommunen og landbruget, arbejdes der allerede på i form af bl.a. projektet Plan til handling. Desuden flyttes Vækst Jammerbugt op til rådhuset i Pandrup, hvor teknisk forvaltning er. Dette giver mulighed for et bedre samarbejde mellem udvikling, turisme og landbruget.