Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. s ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Herudover tillægges følgende stor værdi - eleverne lærer at tage noter - eleverne bliver fortrolige med at udføre eksperimenter på egen hånd Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Undervisningsforløbene i fysik/kemi vil hovedsageligt være opbygget på baggrund af 2 læringsteoretikere, som tilsammen kan udgøre et læringssyn, der i vid udstrækning kan inspirere til de fleste undervisningsforløb i fysik/kemi. Den første teoretiker er John Dewey. Han er især kendt for sin beskrivelse af erfaringspædagogikken, der handler om personlig udvikling erfaringer, hvilket beskrives som "learning by doing". I en sådan undervisning vil den aktive arbejdsform være udpræget undersøgende og problemorienteret. Endvidere ser han en særlig kvalitet i udvekslingen af erfaringer mellem individet. Dette kan i forlængelse af "learning by doing" passende benævnes "learning by talking". Selvom der fra officiel side er mere og mere fokus på de individuelle præstationer, og den afsluttende prøve i 9. klasse på nuværende tidspunkt er individuel, vil gruppearbejdet blive vægtet højt, da jeg, i lighed med John Dewey, mener at samtale fremmer forståelsen. De individuelle præstationer/udvikling/viden vil dog blive evalueret via diverse test, journaler og samtaler. Den anden læringsteoretiker som vil danne grundlag for i fysik/kemi er Jean Piaget. Jean Piagets to centrale begreber er assimilation og akkomodation. Assimilation dækker over en tilpasning, hvor man aktivt bruger allerede eksisterende adfærds- og tænkemåder til at tilpasse omverdenen til tidligere erfaringer og kundskaber. Når individet derimod tilpasser sig omgivelserne, og ikke kan få nye indtryk passet ind i allerede tillærte kompetencer eller erfaringer, foregår der en proces der betegnes akkomodation. Akkomodation er en omstrukturering af gamle erfaringer og indtryk, og kan betegnes som overskridende læring. Den er vigtig for udviklingen, fordi den lærende kan bruge den opnåede viden i nye sammenhænge. Det er tanken med at eleverne selv er med til at opdage og skabe
den viden, der er målet for. Dette skal ses i lyset af, at viden ikke er noget der kan overføres fra et individ til et andet. Det skal hele tiden arrangeres i forhold til den i forvejen eksisterende viden. Undervisningen vil derfor hele tiden trække tråde tilbage til den viden eleverne har med fra natur/teknik undervisning. Der vil i løbet af året blive følgende faglige områder: Fysik: atomfysik, energi, elektronik og styring. Kemi: kemisk metode, kemisk produktion, organisk kemi, kemi menneske og samfund I perioden uge 43-46 er Jonas på kursus. Der vil ikke være fysik/kemi undervisning i disse uger. I de resterende uger mellem sommerferien og juleferien vil eleverne derfor have 3 timer fysik/kemi om ugen i stedet for 2, idet der kompenseres for de timer eleverne mister mens Jonas er på kursus. Socialisering: Følgende sociale mål for klassen - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, læreren og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (specielt i klassediskussioner) Status og evalueringsformer: en af fysik/kemi vil først og fremmest finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af øvelser og forsøg. Under udførelsen af øvelserne fungerer læreren først og fremmest som konsulent, men øvelserne giver også gode muligheder for at evaluere den enkelte elevs udbytte. Det er oftest i forbindelse med øvelser, at det viser sig, om eleven har forstået teorien. Udover øvelser og forsøg vil der alt efter hvilket emne der arbejdes med, også benyttes andre former for evalueringsredskaber, som multiple choice test, mindmap, fremlæggelser og prøver. : Arbejdet med vil først og fremmest være karakteriseret ved brugen af fysiksalens Smartboard. Herudover vil der blive benyttet forskellige naturvidenskabelige hjemmesider som fysikkemifaget.dk og fysik-kemi-tjek.dk. Herudover vil der eksperimenteres med en ny evalueringsform hvor eleverne efter endt emne, skal udvælge ét eksemplarisk forsøg plus relevant teori som de skal videofilme og uploade til hjemmesiden www.skoletube.dk. Dette er med til at efterkomme faghæfte #48 s krav om produktion i forbindelse med og vil samtidig fungere som en digital notesbog for eleverne. Herudover giver det læreren en udpræget indsigt i hvilket niveau eleverne er på, når de selv skal formulere den opnåede faglige indsigt og teori. Dansk som andet sprog: I tosprogede elever er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at også de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne.
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Atomfysik side 6-24) Energi side 48-66) 32-35 36-41 - får kendskab til fagbegreberne; geigertæller, ioniseret stråling, baggrundsstråling, sievert, halveringstid, Alfa, Beta og Gammastråling, røntgen og radioaktiv forurening. - får indsigt i beskrivelser af atomkerneprocesser, hvor der udsendes alfa-, beta- og gammastråling - får kendskab til naturlig og kunstigt frembragt ioniserende stråling - får indsigt i medicinsk og industriel anvendelse af ioniserende stråling - får kendskab til konsekvenser af bestråling af fødevarer og levende organismer, herunder frø. - får kendskab til forskellige energiformer - får viden om induktion og produktion af elektricitet - får kendskab til energiomsætning og energikvalitet - opnår fortrolighed med potentiel- og kinetisk energi - får kendskab til hvordan mennesker ved at udnytte forskellige energikilder påvirker naturens stofkredsløb og energistrømme - får kendskab til brugen af brint som energikilde (brintbiler) - Formulere spørgsmål og indsamle relevante data - Gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder halveringstid - Forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem - Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, betaog gammaprocesser. - Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige - Kende eksempler på, at forskning har givet en ny viden og uforudsete muligheder - Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen - Kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling - Beskrive og forklare energioverførsel, herunder elektrisk energioverførsel - Beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken - Give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet - Kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder - Beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul og træ geigertæller, ioniseret stråling, baggrundsstråling, sievert, halveringstid, Alfa, Beta og Gammastråling, røntgen, kernekraftværk, neutroner, protoner, kædereaktion, GM rør deling, kerne, udskille, trængningskraf t, splittelse potentiel- og kinetisk energi, energiomsætninger, induktion, energikilder, kraftværk, turbine, generator, tranformation, primærog sekundær spole, elektromagnetisme, nyttevirkning, vekselspænding, solfanger, solcelle produktion, varme, miljø, ressourceforbrug, magnetisme, omsætning Internettet Under elevernes mundtlige fremlæggelser vil der være mulighed for at benytte PowerPoint og Smartboard er og Selve forløbet afsluttes med en multiplechoicetest, som eleverne selv udfører på fysik-kemitjek.dk Forløbet afsluttes med et tre ugers arbejde med valgfrit emne: kan vælge mellem at arbejde med brændselsceller, solceller, vindmøller, vandkraft eller brændsel. Projektet skal udmunde i en mundtlig fremlæggelse for resten af klassen
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Elektronik og styring side 70-86) Kemiske metoder side 90-108) 49-50 elektricitet i hjemmet herunder HPFI anlæg jævn- og vekselstrøm - får repeteret Ohms lov (herunder spædingsforskel, strømstyrke og resistans) - bliver fortrolige med ensretning af vekselstrøm 3-6 - opnår kendskab og viden om salte (herunder opbygning, iongitter og kemiske egenskaber) - får viden om udvalgte sammensatte ioner samt hvordan disse påvises forskellige måder at adskille stoffer (sedimentering, dekantering, centrifugering, filtrering, inddampning, destillation og elektrolyse) - opnår viden og fortrolighed med hvordan et batteri virker - Kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser - Give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på en bæredygtig måde i forskellige dele af verden. (Trinmål efter 9. klasse) - Gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets energiomsætning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller. (Trinmål efter 9. klasse) - Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning (Trinmål efter 9. klasse) - Kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder elektronisk styring - Kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog og digital transmission - Formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater - Læse, forstå og vurdere informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold - Benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde - Vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere - Formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger analog, digital, HPFIanlæg, diode, vekselspænding, jævnspænding, strømstyrke, spændingsforskel, modstand, Ohms lov styring, transmission, ensretning, strøm salte, ioner, iongitter, elektroner, syrerest, sedimentering, dekantering, centrifugering, filtrering, inddampning, destillation, elektrolyse deling, adskillelse, metode, fraspalte, optage, koge er og via en bunden opgave hvor de skal udføre kemisk analyse på 6 ukendte væsker, og identificere disse
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Kemisk produktion side 112-130) Organisk kemi side 134-152) 8-9 11-13 nanoteknologi kalktrekanten (afbrænding af kalk dannelse af mættet kalkvand) - opnår grundlæggende viden om kulbrinter, herunder alkaner, alkener og alkyner samt disses navngivning - stofter bekendtskab med kulbrinter i form af plast og olie - lærer den grundlæggende kemi for næringsstoffer - opnår indblik i næringsstoffernes betydning for vores sundhed - lærer at skelne mellem organiske og uorganiske stoffer grupperne fedtstoffer, proteiner, stivelse og kulhydrater samt lærer at påvise disse stofgruppen alkoholer (herunder ethanol og dennes indvirkning på kroppen) - Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse af fossilt brændsel - Beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer - Beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer - Beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt - Forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer nanoteknologi, kalktrekanten, kulbrinter, alkaner, alkener, alkyner plast, olie, kredsløb, forbrænding organiske stoffer, alkoholer, hydroxidgruppe, fedtstoffer, proteiner, kulhydrater, stivelse, indikatorer påvisning, analyse, egenskaber, fordampning Internettet ElevIntra er og er og Selve forløbet afsluttes med en multiplechoicetest, som eleverne selv udfører på ElevIntra.
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Kemi, menneske og samfund side 156-172) 15-16 - udvider kendskab til det periodiske system (herunder ædelgasser, halogener, alkalimetaller - genopfrisker de forskellige typer kemiske bindinger (ionbindinger, metalbindinger og kovalente bindinger) grundlæggende menneskeskabt forurening (herunder svovl- og nitratforbindelser samt kuldioxid) og dennes indvirkning på miljøet - Beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter - Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse af fossilt brændsel - Beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden - Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige ædelgasser, oktetreglen, alkalimetaller, halogener, ionbinding, metalbinding, kovalente bindinger, svovl, nitrat, kuldioxid gasser, bindinger, forurening, miljø, forbrænding, klima, stofkredsløb er og Ret til ændringer forbeholdes