Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske



Relaterede dokumenter
Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

1. semester Herning Kommune Hjemmesygeplejen Nord Østergade Aulum

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Personaer af patienter

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

LUP Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Horsens på forkant med sundhed. Konference Telemedicin & forandringer

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Bornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Bydækkende netværk for kliniske vejledere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Sundheds- og sygeplejefag 2

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Det tværsektorielle lungeteam

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

GENOPTRÆNING. efter Sundhedsloven 140

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Tværsektoriel Forskningsenhed Region Hovedstaden. Dato 17. juli 2017

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Den Ældre Medicinske Patient

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Praktiksteds- beskrivelse

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Borger- og patientoplevelser af tidlig tværsektoriel indsats ved projekt:

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Kommunerne har brug for udvidede kompetencer og beføjelser for at løse udfordringerne i det nære sundhedsvæsen

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

Ansøgning om godkendelse af klinisk praktiksted.

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

sektorer Parallelsession F Billeddelen med relations-id rid13 rid2 blev ikke fundet i filen. i Patientsikkerhed på tværs af

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Beskrivelse af praktiksted

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Periode: 2 Nov - 31 Jan 2010 Modul 6: Primær sektor Hospital: Lira referal Hospital Skrevet af: Anika Dahl og Eva Galbiati Må gerne udleveres til

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Til Sundhedskoordinationsudvalget

PATIENTER SOM UNDERVISERE

Inspiration til OSA 1

Tryksårspakken. Sønderborg Kommune

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Transkript:

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011

Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd. M Afd. N Side 2

Formål: At skabe sammenhæng og helhed for patienter/borgere og for den studerende i henholdsvis patient/borgerforløb og uddannelsesforløb. Side 3

Klinisk undervisningsmetode: FOKUSUGER: Første fokusuge i den modsatte sektor: Fokus på den komplekse sygepleje, et klinisk og et patient/borgerrettet perspektiv. Anden fokusuge i den modsatte sektor: Fokus på organiseringen af det sammenhængende patient/borgerforløb. Side 4

Den studerende skal i fokusugen i den modsatte sektor i samarbejde med klinisk vejleder og patient/borger/pårørende: Diskutere plejen med personale Stuegang Genoptræning Deltage Observere Interviewe Diskutere Tale med pårørende Observere center Hjemmeplejens besøg Fokusugen Besøge Sundheds- Besøge praktiserende læge Statusmøde Undersøgelser Alle studerende skal planlægge og afholde et interview med patienten/borgeren. Side 5

Første uge har fokus på borgeren/ patienten: Hvordan oplever borger/pt. samarbejdet mellem hospital og primær sektor? Hvordan mestrer borger/pt. sin sygdom og livssituation? Hvilke symptomer og plejebehov har borger /pt. i eget hjem/ indlagt på afd.? Hvilken sygepleje udføres i hjemmet og på afdelingen? Hvad adskiller sig fra stamstedet? Hvilke muligheder og begrænsninger ser du for at optimere pleje og behandling? Hvordan oplever borgeren/pt. at leve med sin sygdom? Side 6

Anden uge har fokus på organisation og ledelse af sammenhængende forløb: Side 7 På hvilken måde foregår videndeling mellem sektorerne om borger/pt.? Hvordan oplever borgeren/ patienten og den pårørende indlæggelsen og udskrivelsen? Hvordan er sammenhængen i forløbet? Forslag til ændringer? Hvad har personalet brug for at vide om hinanden i forbindelse med et samlet patientforløb? Hvor er forskelligheden i hinandens arbejdsområder?

Den studerendes erfaringer/oplevelser formidles efterfølgende gennem: En fortælling til en refleksionsøvelse på stamklinikstedet efter første uge. Et oplæg til sygeplejefagligt forum på stamklinikstedet efter anden uge. Side 8

Resultater: I alt 26 studerende deltog over 2 semestre: 8 studerende fra primær sektor som besøgte medicinsk afdeling 18 studerende fra sekundær sektor som besøgte kommunen. I alt 48 fokusuger og efterfølgende: 26 refleksionsøvelser. 22 sygeplejefaglige fora. Side 9

Resultater: Refleksionsøvelserne efter første fokusuge tydede på, at de studerende fik et nyt syn på patienten/borgeren og den pårørende. Diskussionerne i det sygeplejefaglige forum efter den anden fokusuge gav mulighed for udvikling af det tværsektorielle samarbejde og det sammenhængende forløb. Side 10

Et nyt syn på patient/borger og pårørende: Patienten: En 62årig kvinde indlagt mange gange på medicinsk afdeling. KOL, forhøjet BT, overvægtig. Hjemmehjælp x 2 ugentlig. Kørescooter Studerende: Jeg fik et helt andet billede af patienten hjemme, end da hun var indlagt. Hun gjorde slet ikke alt det, hun sagde, hun gjorde. Side 11

Et nyt syn på patient/borger og pårørende: Patienten: 51årig overvægt mand med alkoholproblemer Indlagt en måned, tabt sig meget. Ved udskrivelsen motiveret til fortsat vægttab, træning og alkoholstop. Den studerende: Der var så meget rod og mad derhjemme, det var jo ikke kun en diæt, han skulle have hjælp til, men også en oprydning Side 12

Et nyt syn på patient/borger og pårørende: Patienten: 63årig mand indlagt 3 uger med 2 mindre blodpropper i hjernen. Handicappet kone hjemme. Klarede sig uden hjælp. Ville gerne stoppe med at ryge og spise sundere. Efter udskrivelsen skulle han til undersøgelsen hos karkirurgerne, besøge egen læge og på medicinsk ambulatorium. Den studerende: Motivationen for at stoppe rygning er der på hospitalet, men den forsvinder, når de kommer hjem. De er for alene om det Side 13

Et nyt syn på patient/borger og pårørende: Patienten: 62 årig mand med diabetes som kom ofte i diabetes-ambulatoriet. Højre ben og venstre fod amputeret Mange fantomsmerter Blind på det ene øje, svagtseende på det andet Nedsat nyrefunktion, bar kateter Boede alene, ikke kontakt med børnene En klinisk vejleder udtrykte om fokusugerne: De troede at sygdommen fylder meget hos dette menneske, men de kommer tilbage og finder ud af, at det blot er en lille del af dette menneskes liv. De studerende går ud for at møde en patient, men kommer tilbage og har mødt et menneske. Side 14

Et nyt syn på patient/borger og pårørende: En studerende fortæller om en patient med KOL hun besøgte i hjemmet: Hun har en masse mennesker der kommer i hendes hjem og fortæller hende, hvordan hun skal leve sit liv. F.eks. har hun fået en elevationsseng. Den bruger hun ikke, fordi hunden kan falde ned fra den! Side 15

Et nyt syn på patient/borger og pårørende: Nyt syn på pårørende til en patient med kronisk sygdom Side 16

Diskussioner i det sygeplejefaglige forum: Forventninger til samarbejdet mellem sygeplejerskerne i sektorerne Udskrivelser og statusmøder Forebyggelse af 24-timers indlæggelser Kontaktpersonordningen Skriftlig kommunikation mellem sektorerne Problemer omkring patientens/borgerens medicin i overgangene mellem sektorerne. Side 17

Sammenhængende forløb og tværsektorielt samarbejde. Diskussion om forventninger til og samarbejdet med hinanden mellem sektorerne: Det er et problem, at mens de fleste sygeplejersker i primær sektor har erfaring fra sekundær sektor, er det sjældent, at hospitalssygeplejerskerne har et tilsvarende erfaringsgrundlag i primær sektor. Hjemmesygeplejerskerne mener ikke, at deres kollegaer i sekundær sektor, i overvejende grad har tilstrækkeligt viden om primær sektors muligheder og vilkår! Samarbejdet fungerer bedst omkring de specialerettede og terminale patienter mest problematisk er samarbejdet omkring de aldersbetingede lidelser. Side 18

Sammenhængende forløb og tværsektorielt samarbejde. Den studerende sammenfattede diskussionen: Det gælder om at acceptere hinandens forskelligheder, lytte til hinanden og sænke paraderne næste gang vi har en sygeplejerske i røret. Side 19

Sammenhængende forløb og tværsektorielt samarbejde. Udskrivelse og statusmøde: Hvad er den gode udskrivelse? Hvad er det gode statusmøde? Side 20

Sammenhængende forløb og tværsektorielt samarbejde. Problemer omkring borgerens/patientens medicin: Hvad hvis jeg ikke var kommet, så var hun blevet indlagt igen?! Hvordan sikrer vi at patienten får sin medicin og dermed undgår genindlæggelser? Hvilke forhold skal være til stede for at pårørende kan hente medicinen på apoteket? Hvilke konsekvenser kan dosisdispensering fra apoteket få? Side 21

Sammenhængende forløb og tværsektorielt samarbejde. Problemer omkring borgerens/patientens medicin: Når pt. bliver udskrevet ligger der 2 medicinlister, en gammel og en ny. Borgeren tager de piller hun kender. Lægen ved ingenting, og borgeren siger, den pille plejer jeg ikke at få. Så ringer hun til sin læge, som ringer til os, som må fortælle, at hun har været indlagt og fået medicin. Når patienten indlægges akut, har han ikke altid en opdateret liste over sin medicin med. Hvis det er en genindlæggelse, tager man derfor udgangspunkt i den medicin patienten tidligere fik. Men den kan være ændret, og når patienten udskrives igen, må hjemmeplejen undersøge, hvorfor medicinen er ændret. Side 22

Hvad har dette fokus på sammenhængende forløb og tværsektorielt samarbejde ført med sig? Projektet har haft betydning for: Klinisk udvikling af patient/borgerforløb Kliniske uddannelsesforløb Side 23

Tak for opmærksomheden! Rapporten kan rekvireres ved at sende en mail til : masc@phmetropol.dk Side 24