Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg 5-02-10 Lov om Forebyggende hjemmebesøg: I lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre står: Formålet med tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre, ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger, som vil kunne forebygge og løse evt. problemer i opløbet. Mål: Hjemmebesøgene forudsættes at bidrage til at støtte til de ældres evne til at sørge for sig selv, samt øge de ældres mulighed for at udbygge det sociale netværk. De ældre kan således tilskyndes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsniveauet længst muligt. Målgruppe: + 75 årige i Langeland kommune. Dog ikke borger der bor på plejehjem/centre og borgere i eget hjem der modtager personlig pleje. Særlig målgruppe: Ved ægtefælles død tilbydes et besøg 4 6 uger efter hændelsen. Ved opfanget svækkelse, f. eks. vægttab, depression eller fald, kan der ved behov tilbydes et opfølgende besøg efter iværksat rådgivning eller handling. Henvendelse til borgeren: Når en borger fylder 75 år eller senest 9 mdr. efter - tilbydes første forebyggende hjemmebesøg. Ved første henvendelse vedlægges to breve. 1. Et introduktionsbrev, hvor formålet med besøget er beskrevet. Det fremgår, at besøget er givet i medfør af lov og at et besøg er omfattet af tavshedspligt. Brevet indeholder desuden oplysninger om, at det er frivilligt at modtage besøget. Brevet er underskrevet af sundhedschefen og sundhedsudvalgsformanden. 2. Det andet brev er underskrevet af den medarbejder, som vil aflægge besøget. Det fremgår af brevet, hvornår besøget vil finde sted med dato og klokkeslæt. Borgeren skal i givet fald selv melde afbud eller bede om ændret tidspunkt. Indhold i besøget: I 2007 har de forebyggende medarbejdere udarbejdet et kvalitetssystem. Kvalitetssystemet indeholder retningslinjer for gennemførsel af hjemmebesøg, med fælles redskaber hertil i form af samtaleguide m.v., dette sikrer en ensartet kvalitet i hjemmebesøgene. Desuden indeholder kvalitetssystemet metoder, der skal sikre systemets korrekte anvendelse i form af tjeklister og faglige opfølgningsmøder (audit). Audit på brugen af kvalitetsstandarder gennemføres hvert halve år. Der er her fokus på
dokumentationen af et forebyggende hjemmebesøg. Desuden giver metoden øget læring om et forebyggende hjemmebesøg, så indholdet i besøgene kvalificeres og ensrettes så meget det er muligt. Samtaleguiden indeholder emner, som det kan være aktuelt at tale med borgeren om. Det er ikke et krav, at alle emnerne skal gennemgås systematisk. Der tages udgangspunkt i borgerens behov. Det er vigtigt for samtalen, at der opstår en tryg og god kontakt til borgeren, så borgeren tør fortælle om og diskutere forhold i dagligdagen, såvel positive som problematiske forhold. De forebyggende medarbejdere er også opmærksomme på generelle observationer af borgeren, f. eks. borgerens færden i sin bolig, ansigtsudtryk og evnen til at føre en sammenhængende samtale. Ved hvert besøg bliver spørgsmålene til egenvurdering (5 områder), samt fald og vægt anvendt. Egenvurdering omhandler borgernes egen vurdering af deres sundhed, fysiske udholdenhed, bevægelighed, personlige pleje, daglige aktiviteter, smerter og om de føler sig deprimerede og er en markør for evt. problemstillinger der skal vurderes og handles på. Der er udarbejdet en handlingsvejledning til spørgsmålene. Disse spørgsmål er validerede og anvendes også, hvor borgere udskrives fra sygehus til kommunal genoptræning. Første gang en borger modtager et forebyggende hjemmebesøg udleveres Vejviser for Seniorer. Fokusområder: I 2009 har der været fokus på følgende områder: Blodtryks-undersøgelser: Der er målt BT på alle borgere, som ikke har fået det målt inden for det sidste år. I 2009 er der fundet ca. 25 borgere med forhøjet BT. Nogle af borgerne er allerede i behandling mod forhøjet BT, mens andre ikke er. Disse er henvist til egen læge. Demens: Hos ca. 25 borgere har besøget medført, at der efterfølgende blev taget kontakt til demenskoordinator. Alkohol: Hos de borgere, der har modtaget et forebyggende hjemmebesøg, er der ikke fundet noget alkoholmisbrug. Det er de forebyggendes medarbejders vurdering, at de borgere, som har et alkoholproblem ikke ønsker at modtage forebyggende hjemmebesøg.
Depression: Ca. 5 borgere er depressionstestet og henvist til læge (nyopdaget depression) Derudover er der borgere, som allerede er i behandling, men hvor behandlingen ikke hjælper og borgerne er også her henvist til egen læge. Fald: Hos alle borgere har der været fokus på fald. Er de i risiko for at falde eller har de haft et fald, sættes forskellige handlinger i gang. f.eks. hjælpemidler, balanceog styrketræning eller boligindretning. Vægt: Holder borgeren vægten? Her er medarbejderen specielt opmærksom på vægttab. Hvis ikke vægten holdes, forsøger medarbejderen at afklare årsagen og iværksætter handlinger. Har borgeren problemer med overvægt taler medarbejderen bl.a. om kost og henviser til projektet Små skridt i hverdagen. Interessen for at tabe sig og deltage i projektet er ikke så stor blandt ældre. Enke/enkemandsbesøg: Der er ved flere projekter inden for ældre og selvmord påvist, at det er muligt at forebygge, at de ældre begår selvmord, hvis de får besøg ca. 6-8 uger efter hændelsen. Der bliver samlet op på både følelsesmæssige og praktiske emner gennem samtalen med borgeren. Det er medarbejderens vurdering, at indsatsen hjælper borgeren videre i sorgprocessen. Der er i disse besøg specielt opmærksomhed på depression, kost og det sociale liv. Status 2009: 1160 borgere potentielle borgere skulle tilbydes forebyggende hjemmebesøg i 2009. Borgerne, der tilbydes besøg er +75 årige, der ikke i større omfang modtager personlig og/eller praktisk bistand. 923 borgere har modtaget brev med tilbudt et forebyggende hjemmebesøg. 608 borgere har modtaget tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg og har haft besøg af en forebyggende medarbejder. 315 borgere har frabedt sig besøg. Disse borgere modtager tilbud om et nyt forebyggende besøg ca. 1 år efter. Hos 30 borgere er det vurderet, at der var brug for et opfølgende besøg. 36 borgere har taget imod tilbud om besøg efter at de er blevet enke/enkemand.
Besøgene tilbydes ikke til de borgere der har haft tæt kontakt til hjemmesygeplejen, og det er stadig de 75+ årige der får tilbuddet. Det er langt de fleste der tager imod det tilbud og også borgere der tidligere har afslået. Andre kommuner giver dette tilbud til borgere fra de er 65+ årige. Ca. 1-2 gange om ugen bliver de forebyggende medarbejdere telefonisk kontaktet af borgere, som ønsker råd, vejledning eller andet. Det kan være praktiske ting, som kan afklares med det samme, det kan være hjælp til hvordan man kommer i kontakt med andre samarbejdspartner, eller det kan være emner, som kræver et forebyggende hjemmebesøg. Ca. 100 borgere på øens brugercentre har været i dialog med de forebyggende medarbejdere. Borgerne der kommer på brugercentrene er + 75 årige. Ved at komme i brugercentrene, møder de forebyggende medarbejder mennesker, som tidligere har frabedt sig besøg. Det vurderes at ca. 70 personer ud af de 100 ikke tidligere har haft besøg i eget hjem. Indsatsen på brugercentrene har haft overskriften Det godt liv. Her gennemgik de forebyggende medarbejder sammen med borgerne hvad der skal til i hverdagen for at blive ved med at bevare nuværende ressourcer eller genoprette tabte funktioner. Efter oplægget fik alle mulighed for at udfylde egenvurdering (en valideret måling, der er en markør for evt. problemstillinger der skal vurderes og handles på) samt at få målt BT og BMI. Der var afsat tid, så de borger der ønskede det, kunne få en kort samtale. Hos enkelte borger blev der aftalt dato for et forebyggende hjemmebesøg, hvor det blev vurderet der var behov for det. Det overvejes at gentage besøgene på brugercentrene. Ca. 100 borgere har fået oplægget og blandt disse borgere var der ca. 70 %, som ikke tidligere har modtaget et forebyggende besøg. Indsatsen har været en succes og det overvejes om det fremover er en model, der skal anvendes for at få kontakt til flere borgere. I 2009 er de to pensionistklubber, Tirsdags- og Torsdagsklubben besøgt. De har ønsket at blive underholdt, men der har været afsat tid til, at tale om emner der vedrører deres funktionsevne, såsom muskelstyrke og balanceevne og hvor der instrueres i øvelser til brug i hverdagen. Oplysning om Kalk og vitaminer til knoglerne, er feks. et godt emne der giver stor respons, da mange ældre er bange for at falde og få brud. Der kommer 20-25 borgere til hver af klubberne, og der er flere iblandt der ikke tidligere har haft besøg i eget hjem. Der er i alt foretaget 638 individuelle forebyggende hjemmebesøg i 2009 og der har været kontakt med ca. 150 borgere via kommunens brugercentre og pensionistklubber. Andre aktiviteter i 2009: Artikel i Sygeplejersken om forebyggende hjemmebesøg på Langeland. Netværk af forebyggende hjemmebesøgere på Fyn er etableret. De forebyggende medarbejdere i Langeland kommune har arrangeret en formiddag for netværket. Der afholdes møde 2 gange årligt. Samtaleguide og handlevejledning er blevet efterspurgt både i og uden for kommunen.
Trine Næhr har været til undervisningsdag i KOL. Lene Nogel har taget 1. modul i diplomudd. i Tværfagligt ældrearbejde. Udviklingsmuligheder og planlagte aktiviteter i 2010: 1175 borgere er potentielle modtagere af et forebyggende hjemmebesøg i 2010, og det bliver opgaven i det kommende år, at nå målet med at tilbyde alle 75+ årige de forebyggende hjemmebesøg. IT-mæssigt forsøges bl.a. at ændre på, hvordan oplysninger om dødsfald. Nuværende bruges der en del tid på at finde frem til enke/enkemandsbesøg. Der vil forsøgsvis bestilles et udskrift fra KMD, hvor der er opgivet antal dødsfald på 75+ årige borgere, samt om de har ægtefælle. Det vil kun være for januar 2010, og udgiften for denne ydelse fra KMD er ca. 200 kr. pr. måned. Der overvejes andre løsninger. Der er dialog med IT-ansvarlig for omsorgsprogrammet, hvor det er ønsker at kunne beskrive de vigtigste handlinger og opgaver der løses ved besøgene og kunne føre statistik på dette. Eks. Kontakt til læge, besøgstjenesten samt vores valgte fokusområder. Det overvejes at arrangere et borgermøde for + 65 årige, hvor fokus vil være rettet mod at bevare et godt helbred og hvad man selv kan gøre for at fremme egen sundhed. Der vil komme en oplægsholder og evt. blive inddraget frivillige foreninger fra Langeland. Arrangementet vil blive afholdt i Rudkøbing. Brugerne af de nævnte centre og klubber udtrykker stor tilfredshed med vores temadage, og der vil planlægges flere af den slags aktiviteter og også gerne med de mange frivillige organisationer indenfor ældreområdet på Langeland. Lene Nogel fortsætter diplomudd. 2. modul i foråret 2010. 3. modul i efteråret 2010. Hvilken effekt har et forebyggende hjemmebesøg: De forebyggende medarbejdere møder mange borgere, som ikke har anden kontakt til sundhedssystemet. Gennem samtalen forsøger medarbejderen at komme hele vejen rundt om borgeren psykisk, fysisk og socialt. Herved får både borgeren og den forebyggende medarbejder et indtryk af borgerens sundhed. Desuden kortlægges borgerens evne til at mestre tab, sygdom og svækkelse, som opstår gennem livet. Den forebyggende medarbejder og borgeren finder i fællesskab frem til områder, hvor det kan være aktuelt at sætte handlinger i gang. Dvs. at der i mange tilfælde bliver handlet på et problem, inden det bliver for stort. Fokus på demens, depression og BT er eksempler på handlinger, som opspores i et forebyggende hjemmebesøg. Det giver borgeren en tryghed, at de kender en fra kommunen og ved, hvortil de kan ringe, hvis der f.eks. er noget de er i tvivl om, noget de have gerne viden om, eller hjælp
til. De forbyggende medarbejdere oplever oftere, at blive kontaktet af borgere, som ønsker hjælp, information eller andet. De forebyggende medarbejder har god kontakt til diverse samarbejdspartner både kommunalt, regionalt og frivilligt - og inddrager og informerer om dem, der hvor der er behov.