Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en lang serie af arkæologiske undersøgelser på Niels Bugges Hald og Hald Ruin 1. På Hald Ruin undersøgte han først den mest synlige rest af anlægget, nemlig tårnet. Senere i 1901 kastede han sig over porthuset, der delvist blev udgravet. 2 I 1912 var turen kommet til den såkaldte vandport, en stor sydøstlig forsænkning, der gik gennem volden ud mod søen. Porten blev gravet næsten til bunds. Murkerne og stående murværk blev fremgravet og fik nu lov til at stå udækket tilbage. Gennem årene er vandporten blevet delvis opfyldt af nedsivende jord i en højde på op til 1 m. Kulturstyrelsens bevaringsafdeling besluttede derfor i 2011, Udgravningsområdet på Hald Ruin i 1912. Foto C.M. Schmidt, Nationalmuseet 1912. 72 Viborg bogen 2014
Udgravningen i 1912 skete med skovl, greb og trillebør. I bagrunden skimtes kanontårnet med det sit nye tag. Foto C.M. Schmidt, Nationalmuseet 1912. at fyldet i vandporten skulle udtømmes, murværk m.v. registreres, og vandporten skulle sikres gennem en nænsom restaurering og sikring. Og her kom Viborg Museum ind i billedet, da det er det stedlige museum, der skal udføre det arkæologiske arbejde. Vandporten Vandportens samlede længde er 14,7 m. I bunden er der en kanal til afvanding af gårdspladsen, 0,6 m bred og med en dybde på 0,38 0,40 cm. Kanalen er sat af genbrugte kvadersten, der i bunden er vandretliggende og mod siderne lodretstå- Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) 73
Et kig ned gennem vandporten set fra borgsiden. Kanalen i bunden af porten, har være dækket af træbrædder. Væggen har været opbygget af genanvendte kvadersten. afretningslag ende. På fladen af de lodrette kvadersten, der udgør de to sider af kanalen, er der et skifte af munkesten, som er trukket 8 10 cm tilbage. 3 Mellem munkestensskiftet i portens to sider har der været placeret gangbrædder af egetræ, som har hvilet ned på de lodrette kvadersten. Rester af disse gangbrædder er muligvis påtruffet i grøft I (se figuren på side 76). Selve gangarealet er 1,2 m bredt, og det bestod af gangbrædder og munkestensskiftet. Det løse trædække har TRÆ Rekonstruktionstegningen viser vandportens opbygning. Med rødt er angivet de bevarede munkesten fra overhvælvingen. Tegning Jørgen Frandsen, Kulturstyrelsen 2012. 74 Viborg bogen 2014
De fem byggefaser eller ophold ses tydeligt i murkernen. gjort, at borgens beboere nemt har kunnet fjerne plankerne og rense op i kanalen, hvis der har dannet sig en prop. På munkestensskiftet er sat skifter af kvadersten, som har indgået i den indre facade i portgennemgangen. I begge sider af porten er de bevaret i to skifter. Omtrent midt i portens længderetning og 2 m over gulvet i kanalen er bevaret en enkelt mursten, der danner en skrå flade, som må være vederlag for overhvælvingen i form af et tøndehvælv af porten. Såfremt denne tolkning er korrekt, og hvis siderne i porten alene har været sat af kvadersten med en gennemsnitshøjde på 40 cm, da har der været fem skifter kvadersten i portens indre facade. Det skal dog nævnes, at der flere steder er påtruffet enkelte munkesten mellem kvaderstenene. Det lader dog til, at de har været benyttet til at rette murfladen op og ikke som et decideret skifte af munkesten. I den nordlige side er som nævnt bevaret en enkelt sten fra overhvælvingen. En rekonstruktion af hvælvingen med udgangspunkt i hvælvstenen viser, at højden midt i portrummet har været 2,20 m. Under restaureringen blev begge murkerner nedrenset, og der kunne umiddelbart udskilles fem byggefaser/ophold med tydelige udjævningslag. Portens nordvestfacade ind mod gårds pladsen er delvist opbygget af genbrugskvadersten, men selve portåbningen Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) 75
formodes opmuret i munkesten. I den ene side af portens facade er bevaret op til fire skifter kvadersten, i den anden to. Ligesom i porten formodes det her at have været fem skifter højt. Krabbes frilægning i 1912 viste, at portens NV-facade ud mod gården er 4,08 m bred. Det videre forløb på begge sider af portfacaden blev hverken afdækket i 1912 eller i 2011. Rekonstruktionstegningen viser situation ud mod Hald Sø, hvor borgens beboere kunne lukkes af for porten med en dør og en skydebom. 76 Viborg bogen 2014
Bomhullet til skydebommen. Vandportens to porte Tre kvadersten er benyttet som tærskelsten, og på tærsklen var der tydelige mørtelspor efter en muret portfals, som har været 1,70 m bred. Porten har åbnet sig ind mod gårdspladsen. Det formodes at være et bevidst fortifikatorisk træk, så soldaterne lettere kunne hugge hovedet af en eventuel indtrængende fjende. Spor efter en lukkebom blev ikke afdækket her. Der er kun få spor efter portens sydøstfacade ud mod søen, og det alene i form af selve murkernen. Om facaden her, i lighed med facaden mod gården, har været udført med genanvendte kvadersten er uvist, men det er oplagt at forestille sig, at de to facader har haft samme udformning. Videre blev det heller ikke afklaret, om der har været en port helt ud mod søen. Men det virker rimeligt, at folk på borgen også har kunnet lukke af for en angriber med en port her, så der ikke opstod et blindrum, der ikke kunne forsvares. Ved undersøgelsen i 1912 blev der i den sydøstlige ende af vandporten registreret en 1,5 m lang og 25 cm dyb niche i nordsiden af portens indre facade Denne niche blev genfundet i 2011, idet kvaderstensmuren 1-2,4 m fra det sydøstlige punkt af nordsidens murkerne var trukket en kvaderstensbredde, dvs. 25 30 cm, tilbage. Nichen har indgået i et portarrangement i sydøstenden af vandporten. Umiddelbart overfor nichen i den søndre murkerne findes et gennemgående, vandret bomhul, som måler Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) 77
Kort over nedlagte kirker i Viborg og på Viborgegnen. 24 x 24 cm i tværsnit. I hullet har siddet en tværbom, som borgens mandskab har kunnet skyde for på indersiden af porten. Også her har porten åbnet sig ind mod gårdspladsen. Hvor kom kvaderstenene fra? Der har været brugt utroligt mange genbrugskvadersten på Hald III. Løseligt sammenregnet har der alene til vandporten været benyttet 100 m 2 kvader - 78 Viborg bogen 2014
sten, hvilket nogenlunde svarer til en langside og en gavl på en almindelig landsbykirke, som vi kender dem fra Viborgegnen. Det har altid været en uimodsagt kendsgerning, at kvaderstene til Hald III er hentet i omegnens nedrevne kirker, men det er nok kun delvis korrekt. Vi skal nemlig ganske langt væk for at finde omegnens ødekirker og hovedparten er nedlagt efter reformationen. Den nærmeste er på den anden side af Hald Sø ved Sct. Margrethes Kapel, men det blev stadig anvendt i 1600-tallet. Ungstrup Kirke ved Thorning blev nedlagt 1558. Navntoft Kirke ved Vorde blev nedlagt allerede under Den Sorte Død i 1300-tallet, så her er stenene efter alt at dømme forsvundet inden 1500. Spørgsmålet er, om ikke de mange kvadersten (og marksten til fundamenter og murkernen) stammer fra nedbrudte sognekirker inde i Viborg by? Vi ved, at Skt. Ib, Skt. Villads, Skt. Stefan og Skt. Budolfi kirker ikke nævnes i listen over kirker, der bidrog til landehjælpen (en ekstra skattebetaling) i 1524 26. Det er derfor sandsynligt, at disse kirker i praksis allerede var nedlagt på dette tidspunkt, selvom alle fire kirker nævnes blandt de 12 kirker i Viborg by, som viborgenserne får tilladelse til af kongen til at nedbryde i 1529. En af de mere markante genanvendte granitsten udgøres af en gravsten med et indhugget processionskrucifiks. Lignede gravsten ligger ved Domkirkens syddør og i Hans Tausens Minde. Det forekommer derfor oplagt, at Jørgen Friis i 1520 erne fik byggematerialer fra en eller flere af de fire viborgensiske kirker fragtet fra Viborg til Hald for at opføre sin mægtige borg. Kvaderstenenes genbrug stoppede ikke her. Da Hald IV, også kaldet Gregers Daas Hald, blev bygget i begyndelsen af 1700-årene, blev det formodentlig for en Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) 79
Jordbunkerne fra herredfoged Krabbes udgravninger i 1912 placeres ovenpå den nyistandsatte vandport i 2012. stor del bygget af genbrugsmaterialer fra Hald III. Stenene kan vi den dag i dag se i de mægtige terrasser, trappen og i soklen til Hald Hovedgaard. Sammenfatning I forbindelse med Jørgen Friis meget am bitiøse byggeplaner for sin nye tip-topmoderne borg i Hald Sø, blev der også bygget en overhvælvet gang gennem den mægtige jordvold ned til vandet. Den næsten 15 m lange gang var sikret af mindst to store porte, hvoraf den ene yderligere kunne sikres med en bom. Når den yderste port stod åben, flugtede den med indersiden af muren og tillod, at borgens krigere uhindret kunne skyde ned gennem gangen på en angribende fjende. Størstedelen af vandporten er nu rekon- 80 Viborg bogen 2014
Vandporten 2012. strueret. Som et ekstra plus er der blevet ryddet op på gårdspladsen, da den store jordbunke, som Krabbe efterlod efter sin udgravning, blev placeret ovenpå gangen. Det skete kun 100 år efter hans undersøgelser sluttede bedre sent end aldrig. Noter 1 Krabbe var af den sikre overbevisning, at Hald Ruin (Hald III) var bygget af Niels Bugge og ikke af biskop Jørgen Friis. 2 I 1979-1980 gennemførte arkitekt Johannes Hertz fra den daværende Fortidsmindeforvalt- ning en oprensning og førte Krabbes udgravninger til bunds ved porthuset og afdækkede selve vindebroens arrangement. Hele porthuset blev restaureret ved samme lejlighed, hvilket skete igen i 2009 ved arkitekt Jørgen Frandsen fra Kulturstyrelsen. Læs mere i Jens Vellev: Viborgbispens og lensmændenes Hald og noget om Brattingsborg og Niels Bugges Hald. Hikuin 19. 1992, p. 219 264. 3 Fra bundlaget i kanalen, der ved prøvetagning viste sig at indeholde en større mængde fiskeknogler, er hjemtaget en prøve, som er blevet floteret, men endnu ikke undersøgt. Indholdet må fortælle om den sidste brug af vandporten, inden den plyndres for kvadersten til bygningen af det fjerde Hald i det tidlige 1700-tal. Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) 81