Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats
Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær. Langtidssygemeldte skal bevare kontakten til arbejdsmarkedet i videst mulige omfang. Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats.
Processen Tværministeriel sygedagpengeudvalg (Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet) fra januar 2012 til februar 2013 Politisk aftale mellem regeringen samt V, K, DF og LA den 18. december 2013 Lovforslag fremsat 7. maj 2014 Lovforslaget forventes vedtaget 11. juni 2014
Ikrafttrædelse af reformen Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli 2014 Revurderingstidspunkt ved 22 uger, med ret til at få jobafklaringsforløb samt de justerende forlængelsesmuligheder herunder den udvidede forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom indføres fra 1. juli 2014. Forsøg om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser iværksættes ligeledes 1. juli 2014. 1. og 5. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft, herunder tre nye visitationskategorier.
Nøgletal den eksisterende model Ca. 400.000 modtagere af sygedagpenge om året Knap 700.000 sygedagpengeforløb om året Ca. 27.000 er fortsat sygemeldte efter 12 måneder ca. 18.000 fortsætter derefter på sygedagpenge ca. 9.000 falder for varighedsbegrænsningen 1.600 står efterfølgende uden indkomst det sorte hul.
Reformens intentioner Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Indsatsen skal afspejle borgerens behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes og arbejdspladsen skal inddrages i størst mulig grad Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt Man skal ikke miste sin forsørgelse, alene fordi man ikke ønsker at deltage i nødvendig lægebehandling
Revurderingstidspunkt 22 uger Efter en revurdering ophører retten til sygedagpenge efter udløbet af en måned, når ydelsen er udbetalt i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Opfylder den sygemeldte ikke en af forlængelsesreglerne og er personen fortsat uarbejdsdygtig, har personen ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2014
Nøgletal Den nye model Ca. 400.000 modtagere af sygedagpenge om året Ca. 64.300 er fortsat sygemeldte efter 22 uger ca. 43.000 fortsætter på sygedagpenge og ca. 6.600 fortsætter på en anden offentlig forsørgelse ca. 14.700 fortsætter på jobafklaringsforløb
Implementering af reformen Inden 1. juli 2014: Nyhedsbrev og orienteringsbrev om de nye regler til kommunerne m.fl. Pjecer rettet mod henholdsvis borger og sagsbehandler Vejledning om sygedagpengeperioden og overgang til jobafklaringsforløb Opdateret bekendtgørelser (13 stk. er pt. i høring) AMS/STAR s hjemmeside om reformen med materialet Inden 1. januar 2015: Fast track information til arbejdsgiverne Vejledning om visitationskategorierne Opdateret bekendtgørelser Øvrige vejledninger
Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne om revurderingstidspunkt/forlængelsesregler træder i kraft 1. juli 2014 *Personer, der mister sygedagpengene før 1. juli 2014 er omfattet af de gældende regler og sygedagpengene ophører således uden overgang til jobafklaringsforløb * Personer der den 1. juli 2014 eller senere bliver berettiget til sygedagpenge er fuldt ud omfattet af de nye regler. * Personer, der modtager sygedagpenge hen over 1. juli 2014, er omfattet af forskellige regler afhængig af, om den pågældende denne dato har modtaget sygedagpenge i under eller over 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder *Hvis der er modtaget sygedagpenge i 22 uger eller derunder, vil den pågældende fuldt ud være omfattet af de nye regler, herunder reglerne om revurdering ved 22 uger. *Hvis der er modtaget sygedagpenge i over 22 uger, vil den pågældende være omfattet af den gældende varighedsbegrænsning på 52 uger i de forudgående 18 måneder. Disse personer, vil dog samtidig være omfattet af de nye forlængelsesregler, dog kun med hhv. 39 uger og 2 gange 52 uger i forlængelsesreglerne 2 og 3.
Forlængelsesreglerne 1) Revalidering er overvejende sandsynlig (uændret formulering), 2) Det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning 69 uger, (uændret formulering bortset fra perioden som har fået + 30 uger), 3) Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling 134 uger, (uændret formulering bortset fra perioden som har fået +30) 4) Kommunen har påbegyndt en sag, der skal behandles hurtigst muligt i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om den sygemeldte er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb, (ændret formulering som følge af føp/fleks-reform) 5) En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom (ændret formulering), 6) Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskade-sikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller (uændret formulering) 7) Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 2, i lov om social pension (ændret formulering).
27, stk. 1, nr. 1, 2 og 3 1) Revalidering er overvejende sandsynlig (uændret formulering), 2) Det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning 69 uger, (uændret formulering bortset fra perioden som har fået + 30 uger), 3) Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling 134 uger, (uændret formulering bortset fra perioden som har fået +30) Det ikke har været hensigten med fremrykningen af vurderingen af om man kan få forlænget sygedagpengene, at der skulle ske en begrænsning i anvendelsen af forlængelsesreglen. Formålet med forlængelsesreglerne er stadig i vidt omfang at give mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor den sygemeldte mangler en afklaring af arbejdsevnen, herunder også en helbredsmæssig afklaring. De tidsbegrænsede forlængelsesregler i lovens 27, stk. 1, nr. 2 og 3, er således udvidet med 30 uger fra hhv. 39 uger til 69 uger og fra 2 gange 52 uger til 134 uger, således at den samlede sygedagpengeperiode ved en forlængelse er uændret set i forhold til tidligere lovgivning.
27, stk. 1, nr. 4 og nr. 7 4) Kommunen har påbegyndt en sag, der skal behandles hurtigst muligt i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om den sygemeldte er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb 7) Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 2, i lov om social pension 27, stk. 1, nr. 4 er ændret som konsekvens af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (førtidspensions- og fleksjobreformen). Det er præciseret, at forlængelsen af sygedagpengeperioden finder anvendelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressource-forløb, fleksjob eller førtidspension. Som følge heraf er 27, stk. 1, nr. 7, konsekvensrettet, så den kun omfatter tilfælde, hvor sygemeldte har søgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
27, stk. 1, nr. 5 og 6 5) En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom 6) Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade (uændret formulering) Det fremgår af 27, stk. 1, nr. 5, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges uden tidsbegrænsning, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er således ikke som efter den tidligere formulering af bestemmelsen - kun ved sygdom i terminalfasen, der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. Intentionen med bestemmelsen er at forlængelsesmuligheden også skal omfatte personer i tidligere faser af en livstruende, alvorlig sygdom end terminalfasen. Det vil sige personer, hvor man ikke har klarhed over hvilket forløb denne sygdom vil få. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom, ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering. Dette vil sædvanligvis være i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.
Samme anvendelse som tidligere? Rækkefølgen af forlængelsesreglerne i loven er vilkårlig, og én bestemt regel er har derfor ikke forrang i forhold til de øvrige regler. Når kommunen tager stilling til evt. forlængelse, skal kommunen således ud fra en vurdering af sagens konkrete forhold anvende den mest relevante regel. Den tidligere praksis, herunder principafgørelse 44-13 - hvorefter kommunen undtagelsesvis kunne udsætte afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeperioden i et kortere tidsrum, hvis kommunen på udsættelsestidspunktet manglede oplysninger, der inden for en kortere tidshorisont på ikke mere end ca. 1 måned, kunne forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt - vurderes ikke længere at være gældende, da der ikke længere på samme måde som efter de tidligere regler vil være tale om bortfald af en forsørgelsesydelse. Hvis der ved revurderingen mangler oplysninger der kan føre til en afklaring inden for fristen på 69 uger i lovens 27, stk. 1, nr. 2, vil sygedagpengeperioden kunne forlænges efter denne bestemmelse.
Jobafklaringsforløb Personer, der ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne, overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (på kontanthjælpsniveau uden hensyn til egen formue og en ægtefælles/samlevers indtægts- og formueforhold) Jobafklaringsforløbet indeholder en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om indholdet i indsatsen i jobafklaringsforløbet frist på en måned
Jobafklaringsforløb (fortsat) Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt med afsæt i personens situation. Derfor kan forløbet maksimalt vare i op til 2 år ad gangen. Inden udløbet af et jobafklaringsforløb vurderer kommunen, om borgeren har behov for et nyt jobafklaringsforløb Inden borgeren får et nyt jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet lave indstilling om uarbejdsdygtighed og indhold i det nye jobafklaringsforløb Intensiv kontaktforløb og samtale med sundhedskoordinator efter 3 ½ år, hvis risiko for jobafklaringsforløb i mere end 4 år
Ny opfølgningsmodel - 3 nye kategorier Tre nye kategorier, hvor indsats afhænger af den sygemeldtes behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet fokus på de 12 pct. sager over 8 uger: Kategori 1: Forventet raskmelding inden 8 uger. Kategori 2: Forventet raskmelding senere end 8 uger (= Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige forløb) Kategori 3: Forventet raskmelding senere end 8 uger, og hvor den sygemeldte har andre end helbredsmæssige udfordringer og har behov for en tværfaglig indsats ( = Komplekse sager)
Ingen centrale lovkrav i kategori 1 Kommunen skal følge op på, om raskmelding sker som forventet, men ellers ingen krav til, hvornår og hvordan der følges op Undtagelse gælder ift. ledige skal følges op efter reglerne som ledige
Klart virksomhedsrettet fokus i kategori 2 Trappemodel Der skal så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser: Gradvis tilbagevenden til arbejdet. Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik. Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden former for støtte.
Tværfaglig indsats i kategori 3 Sygemeldte med komplekse problemer skal hurtigst muligt havde deres sag behandlet i det tværfaglige rehabiliteringsteam Teamet skal afgive indstilling om en individuelt tilrettelagt indsats rettet mod fastholdelse på arbejdsmarkedet
Ny opfølgningsmodel lægeattest I sager over 8 uger skal der indhentes lægeattest inden 1. opfølgningssamtale Lægen skal blandt andet vurdere sygdommens betydning for mulighederne for at arbejde Kommunen har således ved den første opfølgningssamtale nødvendige lægelige oplysninger til at igangsætte en indsats