Sortpletudpegning via floating car data - Bilagsrapport Af: Robin Jensen 10. semester Aalborg Universitet
Side 2
Indholdsfortegnelse Nye sikkerhedsmæssige inovationer I modern biler... 5 Datasikkerhed... 7 Normal opbremsning... 8 Hårde opbremsninger... 10 Gennemgang af udpegede lokaliteter i Aalborg Kommune... 17 Gennemgang af udpegede lokaliteter med ryk mindre end -15m/s 3 og mindst 4 hændelser pr. lokalitet. 17 Vestbjerg Skovvej... 17 Hjørringvej/Forbindelsesvejen/Sundholmen... 18 Limfjordsbroen/Østerbrogade/Vesterbrogade... 19 Strandvejen/Brohusgade... 20 Vesterbro/Prinsensgade og Vesterbro/Hasserisgade... 20 Nyhavnsgade/Gasværksvej... 21 Jyllandsgade/Fyensgade/Kjellerupgade/Sønderbro... 22 Kong Christians Allé/Østre Alle/Vesterbro/Hobrovej... 23 Østre Allé/Sønderbro... 24 Hobrovej/Vestre Alle/Ny Kærvej... 25 Hobrovej/Skelagervej... 26 Hobrovej/Indkildevej... 27 Indkildevej/Otto Mønsteds Vej... 28 Ny Nibevej/Kærvedgårdvej... 29 Hobrovej/Stenbukken... 30 Svenstrup... 30 Nibe... 30 Elidshøjvej... 31 Elidshøjvej... 32 Over Kæret/Gugvej... 33 Sønder Tranders Vej/Vissevej... 34 Vissevej... 35 Sønder Tranders Vej/Solhøjsvej... 36 Sohngaardholmsvej/Th. Sauers Vej... 37 Humlebakken/Frakørsel fra Nordjyske Motorvej... 38 Herningvej... 39 Rundkørslen Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej... 40 Niels Bohrs Vej/ Frederik Bajers Vej... 41 Universitetsboulevarden/Budumvej... 42 Sønder Tranders Bygade... 43 Side 3
Opsummering... 43 Gennemgang af udpegede lokaliteter med ryk svagere end -5m/s 3 og mindst 5 hændelser pr. lokalitet. 44 Hjørringvej/Forbindelsesvejen/Sundholmen... 44 Limfjordsbroen/Østerbrogade/Vesterbrogade... 45 Vesterbro/Prinsensgade og Vesterbro/Hasserisgade... 46 Kong Christians Allé/Østre Alle/Vesterbro/Hobrovej... 47 Nyhavnsgade/Gasværksvej... 48 Hobrovej/Indkildevej... 49 Hobrovej/Stenbukken... 50 Over Kæret/Gugvej... 51 Sønder Tranders Vej/Vissevej... 52 Sohngaardholmsvej/Th. Sauers Vej... 53 Rundkørslen Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej... 54 Niels Bohrs Vej/ Frederik Bajers Vej... 55 Opsummering... 55 Gennemgang af udpegede lokaliteter med ryk svagere end -25m/s 3 og mindst 2 hændelser pr. lokalitet 56 Vestbjerg Skovvej... 56 Nordjyske Motorvej... 57 Nejrupvej... 58 Faunavej... 59 Nibevej/Halkjærvej... 60 Sønder Tranders Vej/Vissevej... 61 Sønder Tranders Bygade... 62 Atletikvej... 63 Kystvej... 64 Opsummering... 64 Side 4
Nye sikkerhedsmæssige inovationer I modern biler Side 5
Side 6
Datasikkerhed Flere forskellige studier har frembragt påstanden, at ryk er den rette detekteringsenhed i forbindelse med udpegning af særlige kørselsadfærd, nærmere bestemt til udpegning af kraftige decelerationer. Dette skyldes ikke alene, at det er denne faktor der forbindes med ubehag, men ligeledes, da det formodes, at denne vil give de største udsving i forhold til almindelig kørsel. Af denne grund vil det være relevant at teste, hvorvidt der kan være noget om påstanden. Betragtes spørgsmålet matematisk, giver det god mening, at rykket er en god indikator, da rykket angiver hældningen på accelerationen (accelerationsændringen i forhold til tiden), som igen angiver hældningen på hastigheden (hastighedens ændring i forhold til tiden). Dette faktum gør rykket mere tidsafhængig end de øvrige faktorer. Eksempelvis vil et ryk af størrelsen x have funktionsforskriften: y=x med tilhørende kurve: Integreres denne for at finde accelerationen findes funktionen 2 x y = med tilhørende kurve: 2 Integreres denne igen for at finde frem til hastigheden, bilver funktionsforskriften således: tilhørende kurve: 3 x y = med 6 Side 7
Det ses derfor tydeligt, at et konstant ryk giver en acceleration der ændrer sig pabolsk i forhold til tiden, hvorved hastigheden ændres i endnu mere indviklede forløb. Rykket må derfor være den simpleste indikator af disse tre muligheder. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt tilfældet er det samme ved praktiske observationer. I forbindelse med nærværende projekt er der kigget på egne data, men kun for hvordan hårde opbremsninger forløber. Af denne grund vil følgende afsnit skele til (Svendsen, 2008), der har lavet en analyse af data fra projekt Spar på farten. Egne databearbejdninger er imidlertid at finde som det første under afsnittet Hårde opbremsninger. Dette erfterfølges imidlertid af Svendsens data. Der er imidlertid det problem med Svendsens data, at der kun er foretaget registreringer for hvert sekund (1Hz), hvorfor data ikke nødvendigvis særlig præcist illustrerer forløbet under opbremsninger. Gennemgangen skal imidlertid ikke finde grænseværdier, men rettere finde frem til, hvorvidt ryk er en bedre indikator for farlige situationer (opbremsninger), hvorfor data antages at være tilstrækkelige. I sit afgangsprojekt kom (Svendsen, 2008) med påstanden, at ryk er den bedste indikator for deceleration. Denne påstand blev bakket op af en række data. Svendsen analyserede data for tre forskellige opbremsninger, en normal samt to hårde opbremsninger. Pointen var at fastlægge, hvorvidt ryk er den bedste indikator for, hvornår situationer er kritiske. Normal opbremsning Svendsen analyserede en normal opbremsning, gående fra 57 km/t til 0 km/t over en periode på 15 sekunder. Enhedernes forløb over tid i forsøget fremgår af Figur 1-Figur 3. Side 8
Figur 1: Hastighedsprofil ved en normal opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver hastighed. (Svendsen, 2008) Figur 2: Accelerationsprofil ved en normal opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver acceleration. (Svendsen, 2008) Side 9
Figur 3: Rykkets forløb ved en normal opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver rykket. (Svendsen, 2008) Svendsen bemærkede ikke iøjnefaldende opdagelser ved nogen af graferne, men vurderede, at rykket kunne bruges som udpegningskriterium. Dette bakkes op ved et nærmere kig på graferne, hvor rykket har det mest jævne forløb med værdier kredsende omkring 0. Der er imidlertid et par værdier der stikker mere ud end de øvrige (tredje, ottende og fjortende sekund). Her ses der for rykket tydelige udsving, hvilket tyder på større accelerationsændringer (kraftigere eller svagere nedbræmsninger). Dette ses af Figur 2, hvor kurvens hældning er større mellem andet og tredje sekund, end ved eksempelvis tredje og fjerde sekund. Samme tendens kan ligeledes aflæses af Figur 1, hvor hastigheden falder mere mellem andet og tredje sekund end den gør mellem eksempelvis tredje og fjerde sekund. Graferne viser derfor præcis samme tendens, dog er det betydeligt lettere at se ved undersøgelse af Figur 3. Det kunne derfor tyde på, at Svendsen havde ret i sin påstand. Han var imidlertid ikke helt sikker på at dette ligeledes var tilfældet ved hårde opbremsninger, hvorfor han undersøgte to af slagsen. Hårde opbremsninger I forbindelse med nærværende projekt er der arbejdet med data for opbremsning. Et af disse forsøg, hvor der på fire sekunder blev bremset ned fra 85 til 20 km/t. Dette forløb resulterede i følgende Figur 4.Figur 4: Resultat af forsøg med hård opbremsning. Side 10
Figur 4: Resultat af forsøg med hård opbremsning. Data er i dette tilfælde registreret med 10 Hz, hvorfor værdier for ryk er mindre end i de andre tilfælde. Af figuren fremgår det, at ryk, ligesom i tilfældet ovenfor, flukturerer meget omkring nulaksen, mens acceleration generelt er mindre centreret om nulaksen. Af denne grund vil store afvigelser derfor være væsentligt lettere at aflæse på kurven for ryk. Den første hårde opbremsning Svendsen undersøgte, var en opbremsning fra 30 km/t til 7 km/t over en periode på 3 sekunder. Enhedernes forløb over tid i forsøget fremgår af Figur 5-Figur 7. Side 11
Figur 5: Hastighedsprofil ved første hårde opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver hastighed. (Svendsen, 2008) Figur 6: Accelerationsprofil ved første hårde opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver acceleration. (Svendsen, 2008) Side 12
Figur 7: Rykkets forløb ved første hårde opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver rykket. (Svendsen, 2008) Efter den første nedbremsning konkluderede Svendsen ikke det store. Dette skyldes formegentligt, at kurven for acceleration og kurven for ryk var stort set identiske, hvilket ikke er underligt, da kurven kun strækker sig over tre punkter og at data er registreret med et sekunds interval. Af denne grund undersøgte Svendsen yderligere en hård opbremsning, hvor køretøjet over en periode på fem sekunder blev bragt til standsning fra en hastighed på 44 km/t. Anden hårde nedbremsning var over en kort periode kraftigere end den første hårde nedbremsning, men hele dataserien strækkede sig over en lidt længere periode, hvor den kraftige nedbremsning var omgivet af mere normal kørsel. Hensigten med denne anden nedbremsning var at tilføje flere data til kurverne for derved muligvis, at kunne se tydeligere adskillelser på kurverne og derved bedre kunne afgøre, hvorvidt ryk rent faktisk er en bedre indikator end acceleration eller hastighed. Enhedernes forløb over tid i forsøget fremgår af Figur 8-Figur 10. Figur 8: Hastighedsprofil ved anden hårde opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver hastighed. (Svendsen, 2008) Side 13
Figur 9: Accelerationsprofil ved anden hårde opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver acceleration. (Svendsen, 2008) Figur 10: Rykkets forløb ved anden hårde opbremsning, hvor x-aksen angiver tid, mens y-aksen angiver rykket. (Svendsen, 2008) Efter anden hårde opbremsning var Svendsen fortsat ikke overbevist om, hvorvidt rykket var et bedre udpegningskriterium end acceleration eller hastighed. Dette skyldes ikke mindst, at accelerationens forløb umiddelbart er mere statisk end rykket under dette forløb, hvor rykket går fra statisk til meget negativt, efterfulgt af en stor positiv værdi, mens kurven for acceleration stort set kun giver udslag i det sekund hvor opbremsningen finder sted. Baseret på dette forløb kunne det derfor umiddelabartudledes, at kurver for acceleration i højere grad end rykket vil indikere kraftige opbremsninger. Svendsen påpegede imidlertid manglen af bedre data til endeligt at fatlægge, hvilken enhed der er den bedste. Han konkluderede imidlertid, at rykket kunne være en udmærket indikator. Side 14
Betragtes Figur 9 og Figur 10 imidlertid nærmere, fremgår det, at udsvinget på rykket er større mellem tredje og fjerde sekund end tilfældet er i samme periode på kurven for acceleration. Begge disse perioder er omslugt af mere stationære perioder, men den større forskel i tredje og fjerde sekund indikerer tydeligt, at rykket kommer med større udsving end accelerationer under nedbremsninger. Havde der været flere data med højere frekvens ville dette faktum sandsynligvis kunne fastslås tydeligere, men der er intet der tyder på, at rykket ikke skulle være en bedre indikator end acceleration. Det giver matematisk set mening og blev ligeledes vist i det forsøg hvor datamængden var størst (den normale nedbremsning). Det må derfor fastslås, at ryk er en bedre indikator end acceleration og hastighed, hvorfor det er denne enhed der vil blive arbejdet videre med i nærværende projekt. Side 15
Side 16
Gennemgang af udpegede lokaliteter i Aalborg Kommune Gennemgang af udpegede lokaliteter med ryk mindre end -15m/s 3 og mindst 4 hændelser pr. lokalitet Nedenfor gennemgås de lokaliteter der er udpeget. Ikke alle lokaliteter er imidlertid blevet gennemgået, grundet tilstedeværelsen af enkelte hændewlser der af den ene eller anden grund ikke er blever sorteret fra, ligesom ikke alle falske positive hændelser ej heller gennemgås. Vestbjerg Skovvej Første udpegning er på Vestbjerg Skovvej øst for byen Vestbjerg. Som det fremgår af Figuren er der 4 registreringer der er detekteret med tre forskellige køretøjer alle situationer er i øvrigt forskellige. De tre af registreringer er ryk med i omegnen af -28 m/s 3, mens der i den sidste situation er registreret et ryk på - 68 m/s 3. Der er altså tale om kraftige nedbremsninger i alle 4 situationer. Det kraftigste af rykkene er detekteret ved punkt nummer 2 fra venstre. Alle punkter er registreret i højlys dag. Rykkene kan sandsynligvis være forekommet, grundet dyr på vejen der er kommet ud fra skoven. Der er umiddelbart dårligt udsyn rundt i kurven, men rykkene er målt ved lave hastigheder (cirka 25-35 km/t). Det vurderes derfor at hændelserne i højere grad skyldes tilfældigheder end særlige risikoforhold, hvorfor der sandsynligvis ikke skal foretages ændringer på denne lokalitet. Side 17
Hjørringvej/Forbindelsesvejen/Sundholmen I og omkring krydset er der registreret 11 ryk, alle forskellige hændelser. Der er et køretøj der i samme tur gennem krydset, medfører tre detekteringer af ryk, men alle andre situationer er forskellige. Der er ingen sammenhæng mellem tidspunkterne på detekteringerne. Alle detekteringer er foregået ved hastigheder på 20-40 km/t og alle ryk er i omegnen af -20 m/s 3. Det bemærkes at en stor del af rykkene er registreret i udgangen af krydset og at således kun 3-4 ryk er registreret i indgaangen til krydset. Krydset, der er signalreguleret er ret stort og trafikeret og befinder sig i et område med dagligvareforretninger og andre mål der genererer trafik. Der er cykelsti eller cykelbaner ved tre af benene i krydset. Det vurderes, at adskillige af detekteringerne især i udgangen af krydset kan skyldes nedbremsninger for at komme ind til nogle af de mål der er i krydsets umiddelbare nærhed, ligesom der i et par situationer kunne være cyklister implicerede. Krydset er stort og trafikeret, men det vurderes, at der kunne være basis for at lokaliteten er trafikfarlig, hvorfor denne lokalitet skal grandskes nærmere. Side 18
Limfjordsbroen/Østerbrogade/Vesterbrogade Der er i alt i dette cluster 13 detekteringer, hvoraf 10 af dem er i forbindelse med kørsel i sydlig retning på Linfjordsbroen på vej væk fra krydset. Alle disse 10 situationer er forskellige hændelser med ryk omkring -20 m/s 3, med med et enkelt ryk på -34 m/s 3. Hastighedsniveauet er i høj grad omkring 30 km/t med enkelte hastigheder omkring detekteringerne der er 10 km/t lavere eller højere. Rykkene skyldes sandsynligvis i de fleste situationer biler der netop kommer over krydset inden der bliver rødt, hvorefter køretøjerne bliver mødt af kø på broen. Der er ikke umiddelbart så meget at gøre for at afhjælpe situationen. Side 19
Strandvejen/Brohusgade Der er registreret 4 ryk, alle ryk omkring -20 m/s 3 og lave hastigheder. Alle ryk er sandsynligvis registreret i forbindelse med venstresving. Krydset er signalreguleret og der er en del cyklister på især Strandvejen. Der er efter gennemgang af krydset ikke umiddelbart fundet noget grundlag for at vurdere, at krydset skulle være farligt ud over det sædvanlige. Vesterbro/Prinsensgade og Vesterbro/Hasserisgade Denne lokalitet må være todelt, om end krydsene er stort set sammenhængende. Side 20
I krydset Vesterbro/Prinsensgade er der fire registreringer alle med hastigheder omkring 30 km/t og ryk på omkring -20 m/s 3. Krydset er trebenet og signalreguleret og der er ikke umiddelbart særlige faremomenter i krydset. I krydset Vesterbro/Hasserisgade er der fem registreringer alle med hastigheder omkring 30 km/t og ryk på omkring -20 m/s 3. Krydset er trebenet og signalreguleret og der er ikke umiddelbart særlige faremomenter i krydset. Nyhavnsgade/Gasværksvej I krydset er registreret 8 ryk på mellem -20 m/s 3 og -30 m/s 3. Alle målinger pånær to af dem er forskellige situationer. Hastighederne ligger i omegnen af 25-40 km/t. De to punkter der udgør samme situatione er registreret med et sekunds indbyrdes afstand, hvor hastigheden i disse to målinger er faldet kraftigt. Dette kunne derfor godt tyde på en kraftig opbremsning og derfor en farlig situation. Asfalten i krydset er i en relativ dårlig forfatning, hvorfor der muligivs kunne være tale om dårlig belægning som årsag til detekteringen. Mange af detekteringerne er imidlertid foretaget omkring fodgængerfelterne, hvorfor fodgængere kan have været en medvirkende årsag til registreringerne. Der er imidlertid ikke tegn på særlige lokale risikoforhold på lokaliteten. Side 21
Jyllandsgade/Fyensgade/Kjellerupgade/Sønderbro I krydset er registreret 4 situationer, hvoraf tre af disse er i forbindelse med venstresving fra Fyensgade. Alle situationer er forskellige og detekteret ved hastigheder omkring 35 km/t, resulterende i ryk mellem -17 m/s 3 og -25 m/s 3. Krydset er relativt stort og befærdet, men der er ikke umiddelbare tegn på særlige lokale risikoforhold. Side 22
Kong Christians Allé/Østre Alle/Vesterbro/Hobrovej I krydset er registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og detekteret ved hastigheder fra cirka 25 km/t til 40 km/t, resulterende i ryk i omegnen af -20 m/s 3. Krydset er meget trafikeret og der er ofte kø i og omkring krydset. Adakillige situationer kan derfor være forekommet på grund af stress, hvilket sandsynligvis er et større problem i krydset end den fysiske udformning. Side 23
Østre Allé/Sønderbro I krydset er registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og fire af dem er detekteret ved lave hastigheder hastigheder cirka 25 km/t mens den sidste er detekteret ved cirka 40 km/t. De resulterende ryk spænder i rummet cirka -17 m/s 3 til -30 m/s 3. Krydset er ret befærdet og flere detekteringer kunne skyldes stress eller muligvis krydsende fodgængere. Side 24
Hobrovej/Vestre Alle/Ny Kærvej I krydset er registreret 4 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og tre af dem er detekteret ved lave hastigheder cirka 25-30 km/t mens den sidste er detekteret ved cirka 40 km/t. De resulterende ryk er i omegnen af -20 m/s 3. Alle ryk ser umiddelbart ud til at være forekommet i forbindelse med venstresving. Krydset er signalreguleret og der er ikke umiddelbare risikomomenter på lokaliteten. Side 25
Hobrovej/Skelagervej I krydset er registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og fire af dem er detekteret ved hastigheder på cirka 50-60 km/t mens den sidste er detekteret ved cirka 25 km/t. Fire af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3, mens det sidste ryk var på -70 m/s 3. To af rykkene er registreret på vej ud af krydset, mens de tre sidste inklusiv det kraftige ryk er registreret på vej ind i krydset. Krydset er signalreguleret og der er ikke umiddelbare risikomomenter på lokaliteten. Side 26
Hobrovej/Indkildevej I krydset er registreret 9 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne varierer jævnt fra cirka 20 km/t til cirka 60 km/t. Otte af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3, mens det sidste ryk er på omkring -30 m/s 3. Rykkene er registreret jævnt over hele krydset, men de fleste er formegentlig registreret i forbindelse med kørsel på Indkildevej. Krydset er signalreguleret og der er ikke umiddelbare risikomomenter på lokaliteten. Side 27
Indkildevej/Otto Mønsteds Vej I krydset er registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 40 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Alle ryk er registreret i krydsets østlige ben, hvor tre af dem er registreret på vej ud af krydset, mens de resterende to er registreret på vej ind i krydset. Krydset er signalreguleret og der er ikke umiddelbare risikomomenter på lokaliteten, men det at krydset befinder sig i et industriområde med mange større køretøjer kan have haft en indvirkning på punkternes tilstedeværelse. Side 28
Ny Nibevej/Kærvedgårdvej I krydset er registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne i fire af situationerne er lave, cirka 20-25 km/t mens den i den sidste situation er cirka 40 km/t. Tre af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3, mens de sidste ryk er på omkring -30 m/s 3. Rykkene er registreret jævnt over hele krydset, men de fleste er formegentlig registreret i forbindelse med kørsel på Ny Nibevej. Ny Nibevej er en lang lige vej, hvorfor hastigheder sandsynligvis kan blive høje på strækningen, hvorfor der kan være anlæg til at lave ombygninger i krydset for at sænke passagehastigheden. Det bemærkes dog, at ingen af rykkene er registreret ved høje hastigheder. Side 29
Hobrovej/Stenbukken I krydset er registreret 6 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20-40 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 og -25 m/s 3. Fem af rykkene er registreret i krydset, mens det sidste er registreret i udgangen af krydset. Krydset er signalreguleret. Der er ingen umiddelbare risikomomenter i krydset ud over at der er meget trafik. Der kan dog muligvis være behov for forlængelse/ adskillelse af krydsets faser således at det sikres at svingbevægelser gøres separat fra andre bevægelser. Svenstrup På kortene var der nogle udpegninger i Svenstrup på Svenstrup Skolevej og på Godthåbsvej. Disse viste sig at skyldes bump som ikke var registrerede. Disse bum gav i øvrigt anlæg til registreringer af ryk på op imod - 70 m/s 3. De fleste af rykkene var dog på omkring -30 m/s 3. Dette viser at bump giver store udsving i ryk. Nibe På kortene var der en udpegning i Nibe på Grydstedvej. Denne udpegning viste sig at skyldes bump som ikke var registrerede. Side 30
Elidshøjvej På strækningen er registreret 8 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige men med næsten ens hastigheder på cirka 35 km/t. Rykkene varierer fra i omegnen af -20 til -35 m/s 3. Strækningen befinder sig i et stille boligområde og rykkene kan skyldes ujævnheder vi vejen. Der er formegentlig tale om en falsk positiv registrering, da alle ryk er registreret på en lige vej med forholdsvis lav hastighed og ingen synlige risikoforhold. Havde der været færre registreringer kunne der muligvis være tale om hændelser hvor det har været nødvendigt at bremse ned for børn eller dyr på vejen, men det store antal hændelser taler for at dette nok ikke er tilfældet. Side 31
Elidshøjvej På strækningen er registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige men med næsten ens hastigheder på cirka 35 km/t. Alle ryk pånær et er på cirka -20 mens det sidste er på cirka -35 m/s 3. Strækningen befinder sig i et stille boligområde og rykkene kan skyldes ujævnheder vi vejen. Der er formegentlig tale om en falsk positiv registrering, da alle ryk er registreret på en lige vej med forholdsvis lav hastighed og ingen synlige risikoforhold. Havde der været færre registreringer kunne der muligvis være tale om hændelser hvor det har været nødvendigt at bremse ned for børn eller dyr på vejen, men det store antal hændelser taler for at dette nok ikke er tilfældet. Side 32
Over Kæret/Gugvej I krydset er registreret 6 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20 km/t pånær i en af situationerne, hvor hastigheden var på cirka 40 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af - 20 m/s 3. Rykkene er spredt over hele krydset, men adskillige af dem er placeret ved markerede cykelfelter, hvorfor der kunne være visse problemer i forhold til cyklister. Krydset er stort og åbent, men der kan alligevel tyde på visse problemer med synlighed af cyklister. Side 33
Sønder Tranders Vej/Vissevej I og ved rundkørslen er der registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og ved lave hastigheder, cirka 20 km/t. Fire af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3, to af rykkene er i omegnen af -30 m/s 3 og det sidste ryk er kraftigere end -45 m/s 3. I rundkørslen er der adskillige heller og indsnævringer lavet ved kantsten, hvorfor påkørsel af disse kan resultere i markante ryk. Rundkørslen er umiddelbart overskuelig med god oversigt og der er ikke tegn på særlige overraskelsesmomenter. Side 34
Vissevej Lidt syd for rundkørslen er der en større gruppering af ryk. Disse skyldes sandsynligvis krydsning af en jernbane. Alle ryk er registreret ved hastigheder omkring 40 km/t med resulterende ryk gående fra -15 m/s 3 til -45 m/s 3. Side 35
Sønder Tranders Vej/Solhøjsvej Der er her registreret endnu en klynge af ryk omkring et uregistreret bump. Det er tydeligt at bump resulterer i mange falske positive og derfor er særdeles afgørende at få frasorteret i forbindelse med anvendelse af GPS-data til udpegning. Disse lokaliteter ved bumper antages i øvrigt at være falske positive, da der i forvejen er tilføjet hastighedsdæmpende foranstaltninger (bumpene i sig selv). Det udelukker imidlertid ikke fuldstændigt at der kan være tale om risikolokaliteter, men det antages, at passage af bumpene er årsagen til udpegningerne i væsentligt højere grad end at der skulle være særlige risikoforhold. Side 36
Sohngaardholmsvej/Th. Sauers Vej I krydset er registreret 8 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger i 5 af situationerne på cirka 20 km/t, mens hastigheden var de sidste tre situationer er på cirka 40-50 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Rykkene er spredt over hele krydset og visse af rykkene er registreret på andre steder end vejbanerne. Krydset, der i øvrigt er stort og befærdet er signalreguleret og overskueligt og der er ikke umiddelbare tegn på særlige risikoforhold. Side 37
Humlebakken/Frakørsel fra Nordjyske Motorvej I forbindelse med afkørslen fra Nordjyske motorvej på Humlebakken er der registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Umiddelbart er rykkene registreret i forbindelse med venstresving. Der er noget vegetation i krydset som kan resultere i dårlige oversigtsforhold. Derudover er Humlebakken stor og befærdet, hvorfor rykkene muligvis kan skyldes at bilisterne har taget en chance for at komme ud i krydset. Der er altså visse ting der taler for at der er risikoforhold i krydset som kan udbedres. Dette kunne eksempelvis være et større ventefelt efter krydsning af det ene sæt af vejbaner på humlebakken. Alternativt kan signalregulering anlægges. Side 38
Herningvej På Herningvej i Aalborg Øst er der endnu et uregistreret bump der giver anledning til en udpegning. Det bemærkes i øvrigt hvordan punkterne ikke kun befinder sig på vejbanen, hvorfor passage af bump ligeledes kan have indvirkning på GPS-positioneringen på samme måde som eksempelvis vegetation, høje bygninger og lignende kan have det. Side 39
Rundkørslen Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej I rundkørslen er der registreret 7 ryk mens der er registreret yderligere et umiddelbart inden rundkørslen. Alle situationer er forskellige og registreret ved lave hastigheder omkring 25 km/t. Alle ryk er i nærheden af - 20 m/s 3. Rundkørslen er stor, befærdet om sandsynligvis en anelse uoverskuelig, blandt andet på grund af at rundkørslen er tosporet. Tre af situationerne er i øvrigt registreret af det samme køretøj, mens de øvrige situationer er registreret af forskellige køretøjer. Situationerne kan være registreret i forbindelse med kørsel ind i rundkørslen eller i forbindelse med fletning inde i rundkørslen. Derfor vil en eventuel udbedring af lokaliteten kræve en større ombygning. Der er dog ikke umiddelbare tegn på andre faremomenter end trafikken i sig selv. Side 40
Niels Bohrs Vej/ Frederik Bajers Vej I og ved krydset er registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20-30 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Det bemærkse i øvrigt at 5 af rykkene er registreret af der samme køretøj. I og omkring krydset er der dårlig og hullet vejbelægning, hvilket sandsynligvis har resulteret i udpegningen. Side 41
Universitetsboulevarden/Budumvej I og ved krydset er registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20-30 km/t med undtagelse af en enkelt der er på cirka 50 km/t. Tre af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3 mens de to øvrige er på omkring -25 m/s 3. Det bemærkse i øvrigt at 3 af rykkene er registreret af der samme køretøj. Rykkene sker sandsynligvis i forbindelse med venstresving fra Budumvej. Universitetsboulevarden er befærdet, hvorfor der kan være tale om risikobetonet kørsel på grund af trafikken. Der kan derfor være potentiale for forbedring af lokalitetens sikkerhed. Side 42
Sønder Tranders Bygade Denne strækning er en brostensbelagt 2-1 vej, hvorfor kørsel på denne vej medfører en del rystelser. Der er således registreret 21 situationer med ryk på denne strækning. Alle situationer er imidlertid forskellige, hvorfor kørsel på strækningen tilsyneladende ikke medfører konstante ryk kraftige nok til at indgå i detekteringen. Fire af rykkene er kraftigere end -40 m/s 3., mens 12 ryk er krafteigere end -30 m/s 3. De resterende 9 ryk er kraftigere end -18 m/s 3. Opsummering En gennemgang af alle lokaliteter udpeget med kriterierne om at mindst fire ryk i en radius af 50 m, der er kraftigere end -15 m/s 3 viste, at der i en stor del af situationerne ikke var tale om lokaliteter hvor der er de store problemer. I visse tilfælde er der imidlertid forbedringspotentiale, men denne variation af parametre er tilsyneladende ikke den rette til sortpletudpegning. Af denne grund vil der blive lavet yderligere to udpegninger med gennemnage af lokaliteterne, disse med andre krav til rykkenes størrelse og antallet af detekteringer på hver lokalitet. Side 43
Gennemgang af udpegede lokaliteter med ryk svagere end -5m/s 3 og mindst 5 hændelser pr. lokalitet Efter gennemgang af lokaliteterne udpeget forinden har det vist sig at denne variant af parametre ikke giver en tilfredsstillende udpegning. Af denne grund varieres parametrene, hvorefter en gennemgang med nye parametre er gjort på nøjagtig samme måde som ved første gennemgang. Dette gælder såvel udpegningerne som vurdering af udpegningerne. De lokaliteter der viste sig at være falskt positive i første gennemgang vil imidlertid blive sprunget over i denne gennemgang. Hjørringvej/Forbindelsesvejen/Sundholmen I og omkring krydset er der registreret 9 ryk, alle forskellige hændelser. Der er et køretøj der i samme tur gennem krydset, medfører tre detekteringer af ryk, men alle andre situationer er forskellige. Der er ingen sammenhæng mellem tidspunkterne på detekteringerne. Alle detekteringer er foregået ved hastigheder på 20-40 km/t og alle ryk er i omegnen af -20 m/s 3. Det bemærkes at en stor del af rykkene er registreret i udgangen af krydset og at således kun 3-4 ryk er registreret i indgaangen til krydset. Krydset, der er signalreguleret er ret stort og trafikeret og befinder sig i et område med dagligvareforretninger og andre mål der genererer trafik. Der er cykelsti eller cykelbaner ved tre af benene i krydset. Det vurderes, at adskillige af detekteringerne især i udgangen af krydset kan skyldes nedbremsninger for at komme ind til nogle af de mål der er i krydsets umiddelbare nærhed, ligesom der i et par situationer kunne være cyklister implicerede. Krydset er stort og trafikeret, men det vurderes, at der kunne være basis for at lokaliteten er trafikfarlig, hvorfor denne lokalitet skal grandskes nærmere. Side 44
Limfjordsbroen/Østerbrogade/Vesterbrogade Der er i alt i dette cluster 13 detekteringer, hvoraf 10 af dem er i forbindelse med kørsel i sydlig retning på Linfjordsbroen på vej væk fra krydset. Alle disse 10 situationer er forskellige hændelser med ryk omkring -20 m/s 3, med med et enkelt ryk på -34 m/s 3. Hastighedsniveauet er i høj grad omkring 30 km/t med enkelte hastigheder omkring detekteringerne der er 10 km/t lavere eller højere. Rykkene skyldes sandsynligvis i de fleste situationer biler der netop kommer over krydset inden der bliver rødt, hvorefter køretøjerne bliver mødt af kø på broen. Der er ikke umiddelbart så meget at gøre for at afhjælpe situationen. Side 45
Vesterbro/Prinsensgade og Vesterbro/Hasserisgade Denne lokalitet må være todelt, om end krydsene er stort set sammenhængende. I krydset Vesterbro/Prinsensgade er der fire registreringer alle med hastigheder omkring 30 km/t og ryk på omkring -20 m/s 3. Krydset er trebenet og signalreguleret og der er ikke umiddelbart særlige faremomenter i krydset. I krydset Vesterbro/Hasserisgade er der fem registreringer alle med hastigheder omkring 30 km/t og ryk på omkring -20 m/s 3. Krydset er trebenet og signalreguleret og der er ikke umiddelbart særlige faremomenter i krydset. Side 46
Kong Christians Allé/Østre Alle/Vesterbro/Hobrovej I krydset er registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og detekteret ved hastigheder fra cirka 25 km/t til 40 km/t, resulterende i ryk i omegnen af -20 m/s 3. Krydset er meget trafikeret og der er ofte kø i og omkring krydset. Adakillige situationer kan derfor være forekommet på grund af stress, hvilket sandsynligvis er et større problem i krydset end den fysiske udformning. Side 47
Nyhavnsgade/Gasværksvej I krydset er registreret 8 ryk på mellem -20 m/s 3 og -30 m/s 3. Alle målinger pånær to af dem er forskellige situationer. Hastighederne ligger i omegnen af 25-40 km/t. De to punkter der udgør samme situatione er registreret med et sekunds indbyrdes afstand, hvor hastigheden i disse to målinger er faldet kraftigt. Dette kunne derfor godt tyde på en kraftig opbremsning og derfor en farlig situation. Asfalten i krydset er i en relativ dårlig forfatning, hvorfor der muligivs kunne være tale om dårlig belægning som årsag til detekteringen. Mange af detekteringerne er imidlertid foretaget omkring fodgængerfelterne, hvorfor fodgængere kan have været en medvirkende årsag til registreringerne. Der er imidlertid ikke tegn på særlige lokale risikoforhold på lokaliteten. Side 48
Hobrovej/Indkildevej I krydset er registreret 10 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne varierer jævnt fra cirka 20 km/t til cirka 60 km/t. Otte af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3, mens det sidste ryk er på omkring -30 m/s 3. Det sidste ryk er væsentligt svagere. Rykkene er registreret jævnt over hele krydset, men de fleste er formegentlig registreret i forbindelse med kørsel på Indkildevej. Krydset er signalreguleret og der er ikke umiddelbare risikomomenter på lokaliteten. Side 49
Hobrovej/Stenbukken I krydset er registreret 6 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20-40 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 og -25 m/s 3. Fire af rykkene er registreret i krydset, mens det sidste er registreret i udgangen af krydset. Krydset er signalreguleret. Der er ingen umiddelbare risikomomenter i krydset ud over at der er meget trafik. Der kan dog muligvis være behov for forlængelse/ adskillelse af krydsets faser således at det sikres at svingbevægelser gøres separat fra andre bevægelser. Side 50
Over Kæret/Gugvej I krydset er registreret 5 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Rykkene er spredt over hele krydset, men adskillige af dem er placeret ved markerede cykelfelter, hvorfor der kunne være visse problemer i forhold til cyklister. Krydset er stort og åbent, men der kan alligevel tyde på visse problemer med synlighed af cyklister. Side 51
Sønder Tranders Vej/Vissevej I og ved rundkørslen er der registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og ved lave hastigheder, cirka 20 km/t. Fire af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3, to af rykkene er i omegnen af -30 m/s 3 og det sidste ryk er kraftigere end -45 m/s 3. I rundkørslen er der adskillige heller og indsnævringer lavet ved kantsten, hvorfor påkørsel af disse kan resultere i markante ryk. Rundkørslen er umiddelbart overskuelig med god oversigt og der er ikke tegn på særlige overraskelsesmomenter. Side 52
Sohngaardholmsvej/Th. Sauers Vej I krydset er registreret 8 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger i 5 af situationerne på cirka 20 km/t, mens hastigheden var de sidste tre situationer er på cirka 40-50 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Rykkene er spredt over hele krydset og visse af rykkene er registreret på andre steder end vejbanerne. Krydset, der i øvrigt er stort og befærdet er signalreguleret og overskueligt og der er ikke umiddelbare tegn på særlige risikoforhold. Side 53
Rundkørslen Universitetsboulevarden/Niels Bohrs Vej I rundkørslen er der registreret 7 ryk mens der er registreret yderligere et umiddelbart inden rundkørslen. Alle situationer er forskellige og registreret ved lave hastigheder omkring 25 km/t. Alle ryk er i nærheden af - 20 m/s 3. Rundkørslen er stor, befærdet om sandsynligvis en anelse uoverskuelig, blandt andet på grund af at rundkørslen er tosporet. Tre af situationerne er i øvrigt registreret af det samme køretøj, mens de øvrige situationer er registreret af forskellige køretøjer. Situationerne kan være registreret i forbindelse med kørsel ind i rundkørslen eller i forbindelse med fletning inde i rundkørslen. Derfor vil en eventuel udbedring af lokaliteten kræve en større ombygning. Der er dog ikke umiddelbare tegn på andre faremomenter end trafikken i sig selv. Side 54
Niels Bohrs Vej/ Frederik Bajers Vej I og ved krydset er registreret 7 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og hastighederne ligger på cirka 20-30 km/t. Alle af rykkene er i omegnen af -20 m/s 3. Det bemærkse i øvrigt at 5 af rykkene er registreret af der samme køretøj. I og omkring krydset er der dårlig og hullet vejbelægning, hvilket sandsynligvis har resulteret i udpegningen. Opsummering Gennemgangen af denne variation af parametrene har vist sig at resultere i nogenlunde den samme udpegning som tilfældet var ved den anden parametervariation. Således har der altså i dette tilfælde ikke betydet det store at lempe kravet til rykkenes størrelse og øge kravet til antal af detekteringer. Side 55
Gennemgang af udpegede lokaliteter med ryk svagere end -25m/s 3 og mindst 2 hændelser pr. lokalitet Endeligt gennemgås en variation af parametrene, hvor der sættes større krav til rykkenes størrelse og mindre krav til antal ryk pr. udpegning. Dette gøres, da det antageligvis er kraftigere ryk der skal til for at situationer er farligere. Dette vurderes på baggrund af gennemgang af de øvrige parametervariationer der udpegede adskillige falske positive. Derudover er den behandlede datakilde begrænset til et par måneders kørsel for i underkanten af 400 biler, hvorfor den oprindelige datamængde muligvis ikke passer sammen med et større antal hændelser pr. lokalitet som udpegningskriterie. Gennemgang af lokaliteterne foregår på nøjagtig samme måde som ved de forrige gennemgange og med de samme forbehold. Vestbjerg Skovvej På strækningen Vestbjerg Skovvej øst for byen Vestbjerg er 14 kraftige ryk registreret. Hvorfor dette er tilfældet og et andet billede i de forrige gennemgange vides ikke præcist, men der burde være mindst lige så mange situationer i med de øvrige parametervariationer. Et af de registrerede ryk er på -68 m/s 3, 3 af rykkene er kraftigere end -40 m/s 3, 6 af rykkene er kraftigere end -30 m/s 3, mens de øvrige 8 ryk er fkarfitege end -25 m/s 3. Alle ryk er forekommet ved højlys dag. Rykkene kan sandsynligvis være forekommet, grundet dyr på vejen der er kommet ud fra skoven. Der er umiddelbart dårligt udsyn rundt i kurven, men rykkene er målt ved lave hastigheder (cirka 25-35 km/t). Det vurderes derfor at hændelserne i højere grad skyldes tilfældigheder end særlige risikoforhold, hvorfor der sandsynligvis ikke skal foretages ændringer på denne lokalitet. Side 56
Nordjyske Motorvej Af en eller anden grund er der en udpegning på Nordjyske motorvej. Denne udpegning burde ikke være der, da det anvendte datasæt (som i øvrigt ligeledes er anvendt ved de øvrige sortpletudpegninger) ikke medtager data på motorveje. Der er derfor et eller andet problem med nogle få af koordinaterne. Det vides ikke hvorfor, da de fleste punkter passer, men der forekommer altså situationer hvor det ikke er tilfældet. Dette er et af stederne. Side 57
Nejrupvej På strækningen Nejrupvej syd for byen Vester Hassing er 3 kraftige ryk registreret. Alle registrerede ryk er i omegnen af -30 til -35 m/s 3. Alle ryk er forekommet ved højlys dag. Rykkene er målt ved hastigheder på cirka 50 km/t. Der er ikke umiddelbare tegn på særlige lokale risikoforhold og alle ryk er i øvrigt registreret af det samme køretøj. Der er ikke umiddelbare tegn på særlige faremomenter på strækningen. Lokaliteten er en ret strækning hvor der ikke er de umiddelbare faremomenter, men en besigtigelse kan måske finde nogle faremomenter. Side 58
Faunavej På Faunavej vest for Aalborg Zoo er der registreret 3 kraftige ryk på i omegnen af 30 m/s 3. Hastighederne er i to af tilfældene på cirka 25 km/t mens den i det sidste tilfælde er cirka 40 km/t. Vejen er smal og der er ofte parkering langs vejen, hvorfor rykkene sandsynligvis forekommer ved passage af en parkeret bil. Der er dog kraftig vegetation omkring vejen, hvorfor hastighedsdæmpende foranstaltninger kan være til gavn. Side 59
Nibevej/Halkjærvej I krydset ved udkørslen til Nibevej fra Aalborg Storcenter i City syd forekommer der 3 kraftige ryk i omegnen af 35 m/s 3. Alle af rykkene forekommer ved lave hastigheder på cirka 20 km/t. Der er meget trafik i området og alle tre situationer er forekommet på fredage over middag hvor der er meget trafik. Krydset er i øvrigt signalreguleret og der er derfor sandsynligvis tale om kørsel under stressede forhold og derfor skyldes rykkene ikke nødvendigvis særlige risikoforhold. Side 60
Sønder Tranders Vej/Vissevej I og ved rundkørslen er der registreret 3 forskellige situationer. Alle situationer er forskellige og ved lave hastigheder. To af rykkene er i omegnen af -30 m/s 3 og det sidste ryk er kraftigere end -45 m/s 3. I rundkørslen er der adskillige heller og indsnævringer lavet ved kantsten, hvorfor påkørsel af disse kan resultere i markante ryk. Rundkørslen er umiddelbart overskuelig med god oversigt og der er ikke tegn på særlige overraskelsesmomenter. Side 61
Sønder Tranders Bygade Denne strækning er en brostensbelagt 2-1 vej, hvorfor kørsel på denne vej medfører en del rystelser. Der er således registreret 7 ryk med ryk på denne strækning. Alle ryk er registreret over den samme situation. Side 62
Atletikvej På Atletikvej nord for Svenstrup er der registreret tre ryk. Dette skyldes sandsynligvis at Atletikvej er en grusvej. Side 63
Kystvej På Kystvej syd for Dokkedal er der registreret 3 ryk. Der er her tale om den samme situation, hvorfor dersandsynligvis har været nogle rystelser til grund for registreringen af rykkene. Opsummering Gennemgang af lokaliteterne ved denne parametervariation gav ikke anledning til en væsentligt bedre udpegning end de øvrige parametervariationerne. Der har været et eller andet underligt med dataene, som dog alle stammer fra den samme kilde som de øvrige variationer og de er blevet behandlet på samme måde. Der er derfor kun fundet få udpegninger hvor udpegningerne resulterer i udpegning der kan give mening at betragte som sorte pletter. Alligevel er der et eller andet der siger mig at det er denne variant der vil virke bedst og at metoden kan komme til at virke i praksis. Det er imidlertid ikke rigtig blevet bekræftet gennem denne undersøgelse, der dog heller ikke ahr afkræftet potentialet for metoden. Side 64