Virksomhedsplan for Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121 1
Legen er en livsvigtig proces for det enkelte menneske. Barndommen er ikke noget der skal overstås hurtigst muligt. Milliarder af børn kan ikke tage fejl! Når børn leger, er det fordi, de har brug for det en tilegnelse, de har ret til og som vi skal imødekomme., støtte og drage omsorg for. Citat: Pernille Hviid Leg er ofte en leg om at være venner og om at være ens, som bringer barnet en følelse af glæde, fællesskab og samhørighed. Leg er en proces uden mål og kan forekomme kaotiske og ikke særlig målrettede. Legen er ikke begrænsende, men er grænseoverskridende og lystbetonet. Leg skaber ofte glæde, smil, pjat og pjank og igennem samvær med andre jævnaldrende finder barnet frem til et originale og kreative hos sig selv. og får dermed kendskab til sig selv (ser sig selv gennem et spejl). Citat: Jørn Stenhold 2
Indholdsfortegnelse Institutionens grundlæggende opgaver... side 4 Uddrag af børne- og ungepolitik i Silkeborg kommune... side 4 Uddrag af Silkeborg kommunes indskolingsmodel... side 8 Vision 2010... side 9 Definition af en skolepædagog... side 9 Værdigrundlag, målsætning og fysiske rammer... side 10 Vores værdier... side 11 3
Institutionens grundlæggende opgave Skolefritidsordningen har som mål at skabe et trygt og udviklende miljø for børnenes fritidsaktiviteter. Sammen med forældre og børn skal skolefritidsordningerne skabe pædagogiske aktiviteter, som fremmer børnenes alsidige udvikling. Det skal gøre dem i stand til at forvalte deres eget liv ud fra deres egne valg og det skal gøre dem i stand til at indgå i og tage vare på medmenneskelige forbindelser. Børn og unge skal opleve og møde fællesskaber, der er båret af: Demokrati, sikret af ansvarlige og normgivende voksne, som giver medbestemmelse og inddrager børn og unge i at udvikle deres egen kultur. Anerkendelse af den enkelte som et selvstændigt og unikt individ, der føler sig accepteret og mødt ud fra egne forudsætninger. Det sker i et samspil, der understøtter børns og unges udvikling af livsglæde og et sundt liv i et trygt miljø. Forpligtende samvær, hvor den enkelte bidrager til og modtager fra fællesskabet og oplever sig som en del af et rummeligt fællesskab, hvor også børn med særlige behov kan indgå. Nysgerrighed og lyst til at lære både i målsatte faglige læringsforløb og i spontane aktiviteter styret af børn og unge selv. Uddrag af børne og ungepolitik i Silkeborg kommune (februar 2006) Den overordnede Børne- og Ungepolitik i Silkeborg Kommune bygger på demokratiske værdier og tager udgangspunkt i, at alle børn og unge har ret til at udvikle og danne sig ud fra egne muligheder. Dette skal ske i miljøer præget af: Værdier og holdninger Tryghed og omsorg Fællesskab og samhørighed Udfordring og mestring. Ansatte, som arbejder med børn og unge, skal derfor: Være bevidste om og videregive samfundets demokratiske værdier, holdninger og kultur. I sit arbejde være sig selv og tage ansvar Skabe trygge og sunde lærings- og udviklingsmiljøer, hvor der drages omsorg for, at de enkelte børn og unge føler sig anerkendte og mødt ud fra egne forudsætninger for at lære og udvikle sig. Det skal ske i et samspil, hvor dannelse og personlig udvikling finder sted i et kreativt, spontant samvær, hvor barnet oplever og udvikler livsglæde. Give rum for forskellighed, skabe et positivt fællesskab og have fokus på relationer og samarbejde med forældre om børns og unges læring og udvikling. Have særlig opmærksomhed på rummelighed i forhold til børn og unge med vanskeligheder. Sikre udfordrende samvær med fokus på de enkelte børns og unges ressourcer. Inddrage barnet og den unge i at sætte mål og retning for læring og udvikling. 4
Det betyder for børns liv: Demokrati Demokratiet udvikles og læres gennem processer, hvor voksne gradvist inddrager, engagerer og ansvarliggør børn i daglige gøremål og beslutninger. Demokratiske værdier skal videregives til alle børn. Der skal være mulighed for, at børn indbyrdes udvikler demokratiske spilleregler. Børn har brug for en tydelig sammenhæng mellem ord og handling. I den demokratiske dialog har børn krav på at blive anerkendt og guidet af voksne, der kan lytte og tale med dem og deres forældre. Voksne er garanter for balance mellem fællesskab og individualitet. Det sker i et fællesskab, som løfter og rummer den enkeltes mulighed for udfoldelse og medleven. Anerkendelse Børn skal opleve sig anerkendte i et fællesskab og lære at anerkende og respektere fællesskabets betydning Børn har krav på bæredygtige relationer. Alle børn skal opleve ligeværdighed og føle sig værdsatte. Børn har krav på at møde forståelse og blive anerkendt på egne ressourcer og muligheder. Det skal ske i en udviklingsproces, hvor de voksne tager afsæt i barnets historie. Sammenhængen mellem hjemmets og samfundets ansvar fastholdes. Forpligtende samvær Børn har krav på, at voksne tager ansvar for, at fællesskabets normer er styrende for samværet. Forældrene inddrages i et samarbejde omkring den normdannelse og rammesætning, der finder sted. Børn lærer ansvarlighed gennem oplevelsen af nærværende voksne, der formår at forpligte det enkelte barn på fællesskabet ud fra barnets forudsætninger. Børn skal opleve kontinuitet i institutionerne og sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Der skal blandt de voksne være et udbygget samarbejde på tværs i lokalområderne mellem offentlige og frivillige tilbud. Barnet skal kunne bevare sin oplevelse af at være værdsat og respekteret. Børn med særlige behov har krav på særlig opmærksomhed fra understøttende voksne. Nysgerrighed og lyst til at lære Voksne skal sikre børn tryghed og overskud til at lege, lære, opleve og udtrykke sig i såvel spontane som formelle samværsformer. Børn skal møde voksne, der evner at begejstre og stimulere den naturlige nysgerrighed og lærelyst. Voksne skal som rollemodeller være formidlere og katalysatorer i denne proces. Voksne skal være bevidste om, at læring gennem alle kroppens sanser spiller en væsentlig rolle for børns udvikling. Voksne samarbejder på tværs for at sikre sammenhæng i barnets udviklings- og læringsforløb. 5
Sådan virkeliggøres Børne- og Ungepolitikken. Børne- og Ungepolitikken beskriver overordnet de værdier og tanker, der gælder for alle ansatte i kommunen, når de arbejder med børn og unge. Ansatte er i arbejdet med Børne- og Ungepolitikken forpligtede på at samarbejde om opgaven med egne kollegaer og tværfagligt med kollegaer fra andre institutioner. Alle steder udarbejder man med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken handlerplaner for implementering af politikken. Institutioners, skolers, klubbers og andres handleplaner beskrives og lægges på deres hjemmeside. Kommunens politiker på særlige områder, der retter sig mod børn og unge skal leve op til Børne- og Ungepolitikken. Implementeringen af Børne- og Ungepolitikken evalueres hvert andet år, første gang ultimo 2006. Hensigten er at samle erfaringer fra arbejdet "i marken" og skabe grundlag for forbedringer Den overordnede politik tager udgangspunkt i, at alle børn og unge har ret til at udvikle sig og danne sig ud fra egne muligheder. Miljøet skal være præget af værdier og holdninger tryghed og omsorg fællesskab og samhørighed udfordringer og mestring Børn og unge skal opleve og møde fællesskaber, der er båret af demokrati, anerkendelse, forpligtende samvær, nysgerrighed og lyst til at lære. 6 Demokrati Det demokratiske fællesskab læres og udvikles gennem processer, hvor voksne gradvis inddrager og ansvarliggør børn i daglige gøremål og beslutninger. Demokratiske værdier skal videregives til alle børn. Børn har krav på tryghed og brug for en tydelig sammenhæng mellem ord og handling. Barnet har krav på kontinuerlig anerkendelse og guidning fra voksne, der kan lytte, og som kan samtale med børn og deres forældre. Voksne er garanter for balancen mellem fællesskabet og individualiteten. En balance, hvor fællesskabet er løftende, rummende og bestemmende i forhold til den enkeltes mulighed for udfoldelse og medleven. Anerkendelse Barnet har krav på bæredygtige relationer. Alle børn skal opleve ligeværdighed og at de har værdi. Barnet har krav på at blive mødt som sig selv, og blive anerkendt på sine ressourcer og muligheder. Det sker i en fortløbende udvikling, der tager afsæt i barnets egen historie. Barnet har krav på at blive hørt og være medinddraget i vurderinger og fastholdelse af sammenhæng i dets liv. Alle børn har ret til stjernestunder og anerkendelse på egne præmisser. Forpligtende samvær Børn har krav på at voksne tager ansvar for, at fællesskabetsnormer er styrende for måden børn og voksne er sammen på.forældre til de 0-12 årige børn inviteres løbende til dialog omkring den normdannelse og rammesætning, der finder sted.børn lærer ansvarlighed gennem oplevelsen af tilstedeværende voksne, der formår at forpligte det enkelte barn på fællesskabet ud fra barnets egne forudsætninger. Børn har krav på at opleve kontinuitet i institutionerne og sammenhæng i skiftet mellem institutioner på en måde der sikrer, at det enkelte barn kan bevare sin oplevelse af at være unik og værdifuld.i forpligtende fællesskaber er det anderledes en styrke og en del af den fælles baggrund for alle deltagende. Børn med særlige behov har krav på særlig opmærksomhed af understøttende voksne.
Nysgerrighed og lyst til at lære De voksne skal sikre børn tryghed og overskud til at lære i såvel spontane som formelle samværsformer. Voksne er formidlere af og katalysatorer for læring. Børn skal møde voksne der har evnen til at begejstre, stimulere og pirre børnenes naturlige nysgerrighed til at lære. Voksne skal have forståelse for, at læring gennem alle kroppens sanser spiller en væsentlig rolle for de 0 til 12 årige. Det er særlig vigtigt, at voksne har forståelse for og overblik over, hvad og hvor barnet kommer fra, og hvor det er på vej hen. På den måde sikres sammenhæng i barnets udviklings- og læringsforløb.ansatte, som arbejder med børn og unge, er forpligtede på det, og skal handle efter det i deres arbejde. Ansatte samarbejder om opgaven både med egne fagkollegaer og tværfagligt med andre. 7
Uddrag fra Silkeborg kommunes indskolingsmodel for 0. - 3. Årgang. Kvalitetskriterier Et samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen sikrer børnene en sammenhængende hverdag i et miljø, der stimulerer det enkelte barns læringsiver og læring i et forpligtende fællesskab, udvikler dets sociale kompetencer og styrker barnets følelse af selvværd. Et ligeværdigt samarbejde mellem ansatte i undervisnings- og fritidsdelen understøtter dette. Samarbejdet med forældre sikrer et helhedssyn på barnets læring, personlige udvikling og trivsel. Mål Samarbejdet i indskolingen om børns udvikling og læring på kommunens skoler tager udgangspunkt i Silkeborg Kommunes Skolepolitik samt i de overordnede kvalitetskriterier og rammer for indskoling. Målene er: At børn sikres et miljø og en hverdag, som understøtter faglig læring og progression i undervisningen samt udvikling af sociale kompetencer og som styrker følelsen af det enkelte barns selvværd.at barnet føler sig set og respekteret, indgår i forpligtende relationer samt oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole.at alle barnets sanser og intelligenser stimuleres og udvikles.at oplevelse, leg og undervisning kombineres og varieres.at arbejdet i indskolingen foregår i et indbyrdes samarbejde mellem skolens ansatte og med forældrene. Rammer Indskoling i Silkeborg omfatter årgangene 0. 3. og består af en undervisnings- og en fritidsdel. Skolens leder har det overordnede pædagogiske ansvar for indskolingen. Undervisnings- og fritidsdelens ledelse samarbejder om indskolingen. 8 Det er lærere og børnehaveklasseledere, der varetager og har ansvaret for undervisningsdelen. I undervisningsdelen samarbejder lærere, skolepædagoger og børnehaveklasseledere i teams om børnenes undervisning, udvikling og hverdag i skolen. Skolepædagoger medvirker i undervisningsdelen i et fastsat årligt minimumstimetal. Fortiden er det 80 årlige timer svarende til 2 ugentlige lektioner. Normeringen i fritidsdelens åbningstid ændres ikke. I fritidsdelen samarbejder skolepædagoger og pædagogmedhjælpere om børnenes fritid, udvikling og hverdag i skolen. Det er skolepædagoger og pædagogmedhjælper, der varetager og har ansvaret for fritidsdelen. Handleplaner Med udgangspunkt i kommunens kvalitetskriterier og mål for indskolingen udarbejdes på hver enkelt skole i tidsrummet august 2003 til august 2005 mål og handleplan for egen indskoling: Mål og handleplan for egen indskoling. Indholdet i skole-hjem samarbejdet. Anvendelse af personalets forskellige fagligheder og kvalifikationer til gavn for børnenes læring og trivsel. Personalesamarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, skolepædagoger og pædagogmedhjælpere og samarbejdet med forældre om etablering af en aktiv læringskultur. Sikring af elevernes kontinuerlige faglige udvikling med særlig hensyntagen til dansk og matematik. Anvendelse af evalueringsmetoder og -strategier. Integration af tema-, emne- og værkstedsarbejde. Tid til fordybelse.
I undervisningsministeriets Vision 2010 (Folkeskolerådet) giver man et bud på, hvordan læring i skolen 2010 vil omfatte flere læreprocesser. Disse indgår i lettere tilrettet form i indskolingen. At lære at navigere Skolen er ikke længere hovedkilden til viden. Derfor skal skolen udvikle kompetencer, der sigter på at give eleverne systematiske og kritiske arbejdsmetoder til at søge, vurdere og prioritere information. Sprog og kommunikation Solid beherskelse af dansk og fremmedsprog har stor betydning. Det gælder om at kunne formulere sig, læse, skrive, bruge krops- og billedsprog, bruge elektroniske konferencer, post og andre medier. Samarbejde og samvær Skolen skal være indrettet til at give eleverne kompetencer i samarbejde, konfliktløsning, selvindsigt og anvendelse af hinandens viden og erfaringer. Deltagelse og ansvar Alle skal kunne indgå i ledelsesprocesser. At kunne lede sig selv er på sigt et krav, og derfor arbejdes der med udvikling af elevernes motivation og disciplin. Hver enkelt skal formå at forholde sig konstruktivt kritisk til egen viden og holdninger. Definition af Skolepædagog I indskolingen i Silkeborg kommune er ansat børnehaveklasseledere, lærere, skolepædagoger samt pædagogmedhjælpere, der med udgangspunkt i kommunens kvalitetskriterier, rammer og mål i samarbejde med børnenes forældre sikrer den bedst mulige indskoling for børnene. En skolepædagog er på skolen ansat på årsnorm og har sit hovedvirke i skolens fritidsdel. Skolepædagogen deltager i den øvrige del af sin arbejdstid i et struktureret og planlagt teamsamarbejde med børnehaveklasseledere og lærere i undervisningsdelen. I undervisningen medvirker skolepædagogen i obligatoriske lektioner med et fagrelateret indhold, men har ikke ansvar for undervisningen. Skolepædagogerne har i undervisningsdelen en særlig forpligtelse til at arbejde med at udvikle børnenes sociale kompetencer. Skolepædagogen er personale- og samarbejdsmæssigt bindeled mellem de ansatte i undervisnings- og fritidsdelen. Skolepædagogen er med til sikre, at der kan etableres sammenhæng mellem undervisningsog fritidsdelen til gavn for det enkelte barn og børnegruppen. Skolepædagogen deltager derfor i skole-hjem samtaler. 9
Værdigrundlag. Vi vil i Fritidshuset tilstræbe at give børnene de bedste betingelser for et godt børneliv. Et godt børneliv som bygger på demokratiske værdier som respekt for den enkelte, ligeværd, forskellighed, medbestemmelse og medansvar. Målsætning. Vores mål er at skabe rammer som indbyder til leg vi mener at legen giver de bedste udviklingsbetingelser og er yderst befordrende for barnet, for at øve sig i at kunne mestre et liv, hvor barnet skal kunne begå sig mellem en lang række sociale sammenhænge. Vi vil skabe rammer, hvor det er muligt at kunne færdes frit i huset, hvor barnet selv bestemmer hvorvidt det er ude eller inde og at barnet selv kan bestemme, hvad det vil og hvem det vil være sammen med så barnet kan udvikle sine interesser og venskaber. I Fritidshuset skal der være rige muligheder for oplevelser og aktiviteter som skal styrke barnets fantasi, kreativitet og selvværd. Vi vil sammen med skole og forældre have fokus på barnets trivsel og udvikling. Fysiske rammer Vi er optaget af de fysiske og den betydning det har for vores hverdag og hvordan vi befinder os. "Fritidshuset ligger i et dejligt område m. boldbaner, legeplads og en nærliggende skov/"dalen". Idendørs vægter i en stemning af imødekommenhed - at der bliver passet på vores ting og huset som sådan. Vi har alle muligheder for at skabe de bedste betingelser for børns udfoldelsesmuligheder både ude og inde. For os er et vigtigt, at hvert rum er indbydende til leg og hvert rum har en bestemt funktion. 10
Vores værdier Tryghed Børn og voksne skal opleve forudsigelighed i dagligdagen og bliver værdsat, og børnene møder imødekommende voksne, der ønsker at støtte og hjælpe dem. De voksne oplever at blive værdsat i deres arbejde. at de voksne er synlige og kender strukturen at de voksne giver børnene mulighed for at vælge hvad de ønsker at beskæftige sig med, og hvem de ønsker at være sammen med i eftermiddagstimerne. at forældrene altid kan henvende sig og besøge Fritidshuset Omsorg De børn og voksne skal være opmærksomme på børnenes behov både synlige og skjulte. Børnene beskyttes og hjælper i svære tider/perioder. at børn og voksne bliver hørt og taget alvorlig. at de voksne har øje for børnenes forskellige behov og hjælper dem. at børn og voksne er opmærksomme på, hvordan andre har det og tager hensyn hertil. Tillid Børn og voksne skal opleve åbenhed, tillid, have kontakt med hinanden, oplever at turde sige sin mening, og blive hørt og taget alvorlig. at børn og voksne tilstræber gensidig tillid og åbenhed overfor hinanden at børn og voksne er tydelige, imødekommende og forudsigelige og tager hinanden alvorlige. at børn oplever troværdige voksne, som de kan regne med. Respekt Børn og voksne skal anerkende personlige grænser og se hinandens spændvidder, respekterer, og være seriøse og åben overfor hinandens meninger og forskellighed. at børnene har mulighed for at vælge aktiviteter og voksne til og fra i deres fritid at der er plads til alle og deres forskellighed at børn og voksne kan få lov til at undres at der er en kollegial feedback at voksne bruger tid til aktiv lytning Glæde Børn og voksne skal opleve humor, spontanitet, smil, latter og glædes når noget lykkes. Børn og personale oplever at man kan bruges til noget og at nogen holder af en og holder af andre. Voksne er tilfredse med veludført arbejde. at børn og voksne kommer med en positiv grundholdning at børn og voksne ser muligheder for at have nogle gode stunder sammen at børnene oplever at deres projekter med hinanden og voksne lykkes at der er plads til sjov og ballade inden for rammerne at børn og voksne roser og anerkender hinanden 11 Nærvær Børn og voksne skal opleve opmærksomhed, imødekommenhed, indlevelse, nærvær og engagement fra hinanden. at børnene oplever engagerede voksne, der vil hjælpe, lytte, lære, og opmuntre. at børn og voksne oplever opmærksomhed fra hinanden at de voksne ofte brænder for det de laver sammen med børnene
Engagement Børn og voksne fordyber sig, er entusiastiske, er nærværende og glæder sig på andres vegne. Børn og voksne har medindflydelse og er tilstedeværende og kan udfolde sig med noget man godt kan lide at beskæftige sig med. at børn og voksen kan leve i nuet og lave projekter, man brænder for at børn og voksne har mulighed for at turde turde at børn og voksne bliver grebet af hinandens begejstring og gensidige opbakning Ærlighed Børn og voksne skal turde sige deres mening, kunne sige til og fra og kunne erkende egne fejl. Børn og voksne skal kunne stole på hinanden. Voksne kender dagsordenen. at børn og voksne kan se gennemskueligheden i dagligdagen at børn og voksne tør give udtryk for sine meninger og stå inde for dem at voksne tænker før man taler, sætter sig ind i problemstillingen og handler derefter at børn og voksne har/opøver situationsfornemmelse Alsidighed Børnene tilbydes mange forskelligartede og uvante muligheder. Børn og voksne bruger deres mangfoldige ressourcer i forskellige projekter. Børn og voksne er åbne for inspiration og nye ideer. at personalegruppen er bredt sammensat, så børnene får mange muligheder i dagligdagen at børnene bliver styrket i deres færdigheder og får mulighed for at flytte sig personlig at der er et varieret aktivitetstilbud at børn og voksne er bekendt med hinandens ressourcer Ansvarlighed Børn og voksne er en del af huset. Børn og voksne påtager sig opgaver, Børn og voksne holder aftaler og har frihed under ansvar. Voksne kender sine kompetencer, er sine opgaver bevidst, udviser fleksibilitet og kunne se egne begrænsninger i overbebyrdede situationer. at børn og voksne har i fællesskab passer på huset at børnene deltager i daglige gøremål at børn og voksne har forpligtelser overfor fællesbeslutninger at de voksne er fleksible og påtager sig opgaver for at få tingene til at hænge sammen. 12