5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.



Relaterede dokumenter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

Progressionsplan for det skriftlige

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

SKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Ideer til sproglige aktiviteter.

Bent Haller Wildsvin Opgaver Personkarakteristik - Sprog - Symbolik - Temaer - Genre

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Inspirationskatalog: Hvordan inddrager jeg mere skriftlighed i min undervisning?

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Guide til lektielæsning

F-, E- og D-niveau. Et eksempel på en overordnet plan for engelsk i hovedforløbet - som inspiration til læreren.

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

KNÆK KODEN. Danglish

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Kompetencelogbog trin for trin

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Faglig læsning i matematik

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Skrivning i alle fag

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Forløb om ny skriftlighed billedkunst

Anderssein. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål klasse lektioner

SRO på MG, åpril-måj 2014

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Ens eller forskellig?

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, minutters varighed.

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Den skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Akademisk tænkning en introduktion

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Årsplan engelsk 6. klasse

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Skriftlig fremstilling

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Reklameanalyse - trykte reklamer

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan for engelsk 8.

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Dansk-historieopgave

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Lærervejledning til tema om ensomhed

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

Transkript:

Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som udgangspunkt klassediskussion om genretræk kan gå forud. b. Lad eleverne arbejde med reduktion af en analyse/undersøgelse etc. til en disposition 2. Omskrivning: a. Omskrivning/resume af en artikel med brug af fagtermer b. Omskrive kronik/billede etc. til replikker c. Lad elever omskrive fra én genre til en anden; eksempelvis rapport -> essay, essay -> kronik, etc. 3. Lad elever arbejde med the odd man out ; tekster om samme emne hvor én eller flere tekster stikker ud. Hvad er forskellene mellem de forskellige tekster? 4. Skabelonskrivning: a. Man laver en skabelon/kasser, der indeholder de elementer, som skal være til stede ved en given genre. Skabelonen/kasserne udfyldes af eleverne. b. Rapportskabeloner med stikord 5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. 6. Genrematerialer opdeles i grupper elever kommenterer skriftligt forskelle og ligheder. 7. Dekonstruktion af tekst; Klip en tekst i stykker og lad eleverne samle den igen. Diskutér herefter fordelene ved at teksten er komponeret som den er. 8. Formulér hypoteser i forhold til en given problemstilling.

Sproglig korrekthed 1. Renskrive; Eleven ændrer teksten fra skriftsprog til symbolsprog, koncist sprog, hvor teksten skæres til i superkort form med brug af korrekte termer. 2. Ordkendskab a. Skriv tre sætninger, hvor ordet (valgt af læreren) giver mening. Diskussion og præcisering af ordets betydning. b. Ordkendskabsskema; definition af ord/termer. Eleverne skriver alt, hvad de ved om ordet. Herefter skriver de om ordet i hverdagssproget, finder eksempler indenfor samme semantiske felt, finder under/overbegreber, morfologisk beslægtede ord, antonymer, synonymer og til slut ordets grammatiske status. c. Beskriv og forklar fagtermer med egne ord. d. Gæt et ord. Man ved ikke, hvilket ord der er tale om, men man skal gætte ordet ud fra beskrivelsen af ordet, og evt. kontekst. 3. Hurtigskrivning: a. Eleverne skal forklare et begreb. De skriver uafbrudt i 3 min. Herefter streges tre centrale sætninger under. Der diskuteres med sidemanden, hvilken sætning, man skal bevare og kommer til slut frem til, at man hver især har én sætning/ord, som er central. Vend evt. tilbage til Sætningerne/ordene i slutningen at timen og saml op. 4. Fejløvelser; Læreren udlevere ark med tekst, hvor der er fejl i sprog, grammatik eller ordklasser. Disse rettelser skrives ind i et retteskema. 5. Elevrespons; Skriverunder, hvor eleverne skriver på klassen og herefter giver hinanden gensidig respons. 6. Udarbejdelse af minileksikon: eleverne laver brainstorm over vigtige fagtermer. Herefter skriver de betydningen og brugen af fagtermerne ind i et leksikon, som suppleres løbende. 7. Oversættelse; a. Af fagsprog til hverdagssprog og omvendt, fra hverdagssprog til fagsprog

b. Google translate som skrækeksempel: man tager en dansk tekst som eleverne har oversat i forvejen og lader derefter google translate oversætte den. Herefter sammenligner man. 8. Korrekturlæsningsliste; hvad skal jeg tjekke inden jeg aflevere? 9. Hukommelse; tekststykke hænges uden for klassen. Eleven skal, inde i klassen, genskrive tekststykket og må gå ud og kigge på tekststykket så mange gange det er nødvendigt. Disposition 1. Lad elever udarbejde disposition til en opgave, som kommenteres af læreren (alternativt andre elever) inden den endelige opgave afleveres og vurderes. 2. Lad elever skrive opgaver med bunden disposition. Denne kan enten laves af læreren på forhånd eller diskuteres samlet på klassen. Diskutér hvorfor rækkefølgen er som den er. 3. Læreren sakser en tekst (artikel, matematisk bevis, grundbogstekst etc.) i stykker. Elevernes opgave er at samle teksten igen. Efterfølgende diskussion om det opnåede resultat. 4. Stilladsering: a. De enkelte skriftlige elementer bygges op ét ad gangen. Delelementer i fx rapporter, skriftlige genrer i dansk m.m. skal trænes. Eleverne skal lære de enkelte afsnit/dele. b. Eleverne får stikord udleveret til opgavens indledning, analyse/undersøgelse/brødtekst, konklusion/afslutning. Stikordene skal inddrages i opgaven. Alternativt kan dele af opgaven gives af læreren eleverne skriver resten. Argumentation 1. Elever bliver præsenteret for en faglig påstand de udarbejder herefter deres argumenter for/imod (i skema el. lign.). Argumenterne kan gemmes i portfolio eller lign.

2. Elever præsenteres for to materialer, der har modsatrettede holdninger til et givet emne/område. Herefter er opgaven at identificere argumenterne skriftligt samt vurdere, hvilket materiale der har den bedste argumentation. 3. Lad eleverne argumentere for forberedte påstande en slags rollespil med indledende skrivning af argumenter. Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. 1. Citater: a. Eksempler på tekster med citater med henblik på vurdering af citaternes egnethed. b. Skrive med udgangspunkt i udvalgte citater. c. Skriv et afsnit hvor et bestemt citat indgår (Introduktion, selve citatet, udlægning) 2. Figurer: a. Træning i beskrivelse af figurer/illustrationer (sætte over- og undertekster på) b. Ud fra to forskellige emner skriver en elev en tekst, mens en anden elev udarbejder en figur. Derefter bytter eleverne, så den elev, der får figuren, skal skrive en tekst, og den elev, der får teksten, skal lave en figur Præsentation 1. Powerpoint a. Hvad er god praksis, når man laver powerpoint? b. Træning i skriftligt at præsentere en tekst eller et emne c. Anvendes som understøttelse af mundtligt oplæg. d. En skriftlig opsamling af en time, et forløb m.m. som powerpoint 2. Podcast på basis af nedskrevet manuskript. 3. Animationer på www.xtranormal.com 4. Præsentation af dagens lektie, hvor læreren på forhånd har skrevet begreber/nøgleord. Derefter definerer eleverne begreberne/nøgleordene på skrift.

5. Mundtlig skriftlig mundtlig skriftlig En elev forklarer mundtligt fx dagens lektie til en anden elev, som nedskriver ud fra det mundtlige og så videre. 6. Eleverne forbedrer enkelte afsnit i deres rettede aflevering. På klassen forbedres afsnittet og forbedringen læses op for resten af klassen Relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste 1. Fodnoter: a. Fodnoterne fra en tekst fjernes. Eleverne får teksten og fodnoterne hver for sig. De skal nu sætte de rigtige fodnoter ind de rigtige steder. b. Hovedregler for henvisning/notehåndtering skal udledes. 2. Eleverne kan sættes til at lave en litteraturliste efter endt forløb for at skærpe opmærksomheden på kildedokumentation. 3. Fælles front: Eleverne trænes i alle fag, når det er relevant i forbindelse med udarbejdning af en skriftlig opgave 4. Eleven forbedrer et dårligt eksempel, litteraturliste, noteapparat, etc. 5. Web quest. Lave et arbejdsark, hvor man skal finde svaret på nettet på forskellige hjemmesider. Herefter diskussion af de forskellige svars gyldighed. 6. Find oplysninger om et emne fra fire forskellige kilder+ kildekritik. 7. Dokumentér en påstand fra en tekst med et eller flere vigtige citater fra teksten