SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Relaterede dokumenter
SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Seminar Tandplejen Sønderborg Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: ; ,

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj Bliver viden til handling? At skærpe forskellige perspektiver

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Pædagogiske principper

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Derfor taler vi om robusthed

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

I hjertet af skolesundhedsplejen

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Trivsel, forventninger og de unge selv?

Fælles - om en god skolestart

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Børne- og Ungepolitik

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Nordvestskolens værdigrundlag

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Pædagogisk referenceramme

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Børn og Unge i Furesø Kommune

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

Lærings- og mestringsuddannelse

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Lærervejledning til MindTalk

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

Transkript:

Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Karen Wistoft 2014 2 Disposition I. Pædagogisk ledelse hvad er det? II. III. IV. Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme Dominerende pædagogiske forestillinger Refleksiv sundhedspædagogik V. Ledelse med viden og værdier VI. Sundhedspædagogiske kompetencer VII. Pædagogisk ledelse - ledelseskompetencer

Karen Wistoft 2014 3 Mål At sætte fokus på sundhedspædagogik som ledelsestilgang At skabe lyst til at lære! At give indsigt og refleksionsredskaber, der kan starte en proces, hvor man som leder viser, taler om og gør det, man ønsker medarbejderne skal lære og gøre ift. borgerne læring og kompetenceudvikling At måden at kommunikere og handle sundhedsfremmende og forebyggende på bliver en pædagogisk praksis

Karen Wistoft 2014 4 Indledende spørgsmål Hvordan motiverer man som leder medarbejdere til at arbejde sundhedspædagogisk? Hvis de selv kan se lyset er det nemmere at få det solgt (Leder, Odsherred) Svaret er: pædagogisk ledelse med etablering af et stimulerende læringsmiljø, der fremmer såvel medarbejdernes som borgernes lyst til at lære!

Karen Wistoft 2014 5 Pædagogisk ledelse Ledelses- kompetence Leder der lærer Sundhedspædagogiske kompetencer Medarbejdere der lærer Beslutnings- og handlekompetence Borgere der lærer

Karen Wistoft 2014 6 Paradigmeskift Hjælp Evner Kompensation Læring Pleje og omsorg Livskvalitet

Karen Wistoft september 2013 7 Sundhedsfremme og forebyggelse Forskellige typer mål Sundhedsfremme: afsæt i det levede liv Mål: kapacitetsopbygning (+) Det bedste (evner, vilje, muligheder) støttes/fremmes Forebyggelse: afsæt i prognose eller risiko Mål: identificere og eliminere risici (-) Det værste (nedsat aktivitetsniveau, lavt selvværd, afmagt, ensomhed og sygdomstegn) elimineres

Karen Wistoft september 2013 8 Sundhedspædagogik Kobling mellem sundhed og pædagogik, fx: Sundheds- eller helbredsmål med pædagogiske midler Fx mål om vægttab m aktiviteter der retter sig mod læring og kompetenceudvikling Pædagogiske mål med sundhed som indhold Fx mål om personlig udvikling og social kompetenceudvikling med afsæt i viden om mental sundhed

Karen Wistoft september 2013 9 Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både borgernes og medarbejdernes), der er på spil At sikre muligheder, som den enkelte borger kan bruge i forhold til at fremme egen (og evt. også andres?) livsglæde, trivsel og sundhed

Pædagogisk sundhedsfremme At leve et sundt eller godt liv At deltage i læreprocesser, der støtter eller fremmer evner, vilje, muligheder for at leve sundt/godt At leve At lære 10 Karen Wistoft 2014 11-03-2014

Karen Wistoft 2014 11 Pædagogisk forebyggelse Beslutningsrisiko Brugbar viden At kunne vurdere, hvad der er risikabelt for én selv (og andre) At kunne forholde sig til og bruge relevant viden/sundhedsoplysning

Karen Wistoft 2014 12 Risiko-/problemafklaring Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et folkesundhedsproblem Problematisk, hvis man forsøger at overføre en bestemt risikoproblematik til borgere på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Dernæst må man skelne mellem sin egen og borgerens opfattelse af det, der forhindrer hende/ham i at leve et godt liv Problematisk ikke at forholde sig til de værdier og problemer, mennesker selv oplever, de har

Karen Wistoft 2014 13 To dominerende pædagogiske forestillinger Sundhed udefra Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov Kognitiv indlæringsteori, behaviorisme Adfærdsmodificering, målet er sat af andre Resultatet er det vigtigste Problem: virker ikke i længden! Sundhed indefra Vi ønsker at opdrage mennesket til selvomsorg/ selvregulering Klassisk humanistisk reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Processen er det vigtigste Problem: hvad så med de sundhedsprofessionelle?

Karen Wistoft september 2013 14 Refleksiv sundhed (Wistoft, 2009) Mennesket kun kan regulere sig selv - når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan forstyrre på en positiv eller forskelsættende måde Den sundhedspædagogiske opgave bliver: I. At koble borgerens selvregulering/læring til den professionelles viden og faglighed II. III. Sammen at åbne for ny indsigt i forhold, der har betydning for borgerens mentale, sociale og fysiske sundhed At skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

Karen Wistoft 2014 15 Den tredje (refleksive) vej Det drejer sig ikke kun om træning eller mestring, men i lige så høj grad om: a) At skabe åbenhed og afklare værdier b) At muliggøre ny indsigt og nye færdigheder c) At sikre udfordring og stimulering i forhold til selvværd og tro på egne evner Målet er både læring og kompetenceudvikling, der fører til forandringer i en sundhedsfremmende retning

Karen Wistoft september 2013 16 Relationen Indbefatter involvering og er utænkeligt uden stærk faglighed og sundhedspædagogiske kompetencer Kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og videns- og erfaringsudveksling

Karen Wistoft 2014 17 Tre typer mål Sundhed udefra Sundhed indefra Refeksiv sundhed Adfærdsmodificering Resultatorientering (andres mål ) Selvomsorg Selvregulering (eget ansvar ) Værdiafklaring Kompetenceudvikling (gensidig læring )

Karen Wistoft 2014 18 Gruppediskussion A. Hvilke pædagogiske forestillinger dominerer i jeres øjne jeres medarbejderes arbejde? B. Hvilke pædagogiske forestillinger dominerer jeres ledelsesarbejde? C. Giv konkrete eksempler på begge dele

Karen Wistoft 2014 19 Sundhedspædagogisk praksis Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Indsigter Værdier Erfaringer Oplevelser Holdninger Præferencer Faglighed Teorier Metoder

Karen Wistoft 2014 20 Typiske sundhedspædagogiske mål EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, værdier og former for viden (både borgerens og den professionelles), der er på spil At sikre muligheder, som borgeren og evt. også ægtefællen kan bruge i forhold til at fremme egen/parrets sundhed

Karen Wistoft 2014 21 Intentionalitet Sundhedspædagogen vil noget med de mennesker, hun/han arbejder med Og reflekterer over effekten eller resultatet m fokus på: motivation, læring og forandring

Karen Wistoft september 2013 22 De tre grundelementer At vide (hvad) At kunne (hvordan) At ville (hvorfor)

Karen Wistoft september 2013 23 Sundhedspædagogiske nøglebegreber Lyst til at lære! Selvindsigt Fællesskab Frihed Handling Oplevelse Forandring

Karen Wistoft september 2013 24 Fokus på værdier hvorfor det? Et godt liv er ikke kun at være rask og frisk Et godt liv handler ikke kun om helbredet Et godt liv handler også om at leve sundt Sundhed er at være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundere eller bedre retning Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for vores målgruppes værdier

Karen Wistoft september 2013 25 Grundlæggende antagelse Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Hverken det gode liv eller sundhed kan simpelt overføres fra sundhedsprofessionelle til bogerer/målgrupper eller fra én kontekst til en anden

Karen Wistoft 2014 26 Viden og værdier hvorfor det? På den ene side afklare den viden og de værdier, man som fagperson trækker på På den anden side at tage borgerens viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for hende/ham!

Karen Wistoft september 2013 27 Værditypologi Individuelle værdier Sociale værdier Andres værdier Personlige værdier (som andre tillægger mig) Alter ego værdier (mine værdier i andres øjne) Værdier bundet til normer, vaner, rutiner Værdier bundet til bestemte funktioner og opgaver Faglige værdier (viden og professionel identitet)

Karen Wistoft september 2013 28 Værdiafklaring At kunne skelne mellem: Egne og andres værdier Individuelle og professionelle værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego) En evne til smidigt at skifte blik

Karen Wistoft september 2013 29 Ledelse m viden og værdier VIGTIGT: På den ene side afklare den viden og de værdier, man som leder trækker på På den anden side at tage medarbejdernes og borgernes viden og værdier alvorligt interessere sig seriøst for, hvad der ifølge medarbejderne betyder noget for borgerne!

Karen Wistoft 2014 30 Sundhedspædagogiske kompetencer a) Have blik for borgerens indsigt, værdier og opfattelse af at leve et godt liv b) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) c) Kunne afklare individuelle og kollegiale værdier d) Kunne arbejde tværfagligt og tage hensyn til andre e) Kunne kvalificere borgerens idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter f) Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form g) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

Karen Wistoft 2014 31 Pædagogisk ledelse (I) Etablering af kollegiale rum for refleksion og kommunikation om det pædagogiske arbejde, der gensidigt forpligter medarbejderne på at begrunde og være opmærksom på kvaliteten af det, de gør. Ledelse, der ansvarliggør og anerkender medarbejderne via kommunikation af tydelige forventninger og løbende justeringer (evaluering)

Karen Wistoft 2014 32 Pædagogisk ledelse (II) Planer der indikerer klarhed om: Mål (pædagogiske/ikke-pædagogiske?) Værdier (egne, andres, kollegiale, alter ego) Fælles sundhedsbegreb? Roller (forventninger) Succeskriterier Evaluerings- og forandringsstrategier

Karen Wistoft 2014 33 Pædagogisk ledelse (III) Løbende afstemning af det rehabiliteringen og det sundhedspædagogiske arbejde i forhold til interne og eksterne forventninger Transparente procedurer Etablere præmisser for beslutninger Etablering af et stimulerende læringsmiljø Dialog om normer for læring, vejledning, undervisning, feedbackkultur og sundhedspædagogisk rehabilitering Medansvar for egne og andres læringsmuligheder

Karen Wistoft 2014 34 Ledelseskompetence Kunne se en sag fra flere sider Være opmærksom på egne og medarbejdernes værdier og de grundantagelser, værdierne bygger på Være opmærksom på medarbejdernes kompetencer Kunne skabe rum for fælles refleksion Være åben over for samarbejdspartnernes viden og metoder Forholde sig åbent til medarbejdernes forventninger og roller Involvere sig ægte i arbejdet og løbende reflektere over egen opgaveløsning

Karen Wistoft 2014 35 Konklusion Pædagogisk ledelse implicerer lederens blik for den tredobbelte læring (egen, medarbejdernes, borgernes), evaluerings- og forandringsprocedurer, løbende afstemninger samt justeringer i forhold til interne og eksterne forventninger Alt i alt en ledelsesfunktion der måske bryder med vante tankegange og opgaveløsninger!

Karen Wistoft 2014 36 Gruppediskussion Hvilke ting må I bryde med i hverdagen for at udmønte sundhedspædagogisk ledelse? Hvad er den største udfordring er der ting, der er personligt vanskelige? Hvilke gevinster kan I se i den pædagogiske ledelse?