Fysioterapeutuddannelsen, Psykomotorikuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 11.12.2014 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Forår 2015 Professionsbachelor i fysioterapi, psykomotorik og sygepleje
Indholdsfortegnelse Modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 3 Indhold i de enkelte fagområder... 4 Fokusområde 1: Tværprofessionelt samarbejde... 4 Fokusområde 2: Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv... 4 Fokusområde 3: Sundhedsinformatik og -formidling i et tværprofessionelt perspektiv... 4 Fokusområde 4: Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv... 4 Struktur, undervisnings- og studieformer... 5 UCCs fælles tværprofessionelle element... 5 Intern prøve- afslutning på "Tværprofessionel virksomhed"... 8 Bestemmelser for de enkelte uddannelser... 10 Bilag... 12 Grafisk oversigt modul 5... 12 3333 Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 2
Modul 5: Tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner. Der er fokus på sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb, samt sundhedsvæsnets lovgrundlag. Der er endvidere fokus på det enkelte menneske, familien og grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, rehabiliterende og behandlende tiltag. Modulet er på 10 uger. De 7 af ugerne i uddannelsesforløbet afvikles i samarbejde med studerende og undervisere fra fysioterapeut-, psykomotorik- og sygeplejerskeuddannelsen. De øvrige 3 uger af uddannelsesforløbet, kaldet "UCCs fælles tværprofessionelle element", afvikles med deltagelse af studerende fra alle professionsuddannelserne i UCC. Denne læringsaktivitet beskrives i et særskilt afsnit se side 5. Modulets kursusrum findes på studiezonen under Tværprofessionel Virksomhed Campus Nordsjælland: https://undervisning.ucc.dk/sitepages/startside.aspx Efter modulet kan den studerende: Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Beskrive lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver Beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til teori og praksis. Anvende den problemorienterede projektmetode og vise forståelse for denne ved at udarbejde en skriftlig projektrapport og individuel perspektivering efter fastsatte krav og kriterier Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 3
ECTS-point for centrale fagområder Fysioterapeut ECTS Sygeplejerske ECTS Psykomotorisk ECTS terapeut Fysioterapi teori og 5 Sygepleje 3 Psykomotorik 7 metode teori og metode Sundhedsinformatik 1 Sundhedsinformatik 2 Sygdomslære 1 Sygdomslære 1 Folkesundhed og 1 Folkesundhed, 3 epidemiologi epidemiologi og miljømedicin Lovgivning og 2 Organisation og 3 forvaltning ledelse + jura Sociologi 3 Sociologi og sundhedsantropologi 3 Sociologi 3 Kommunikation 1 Etik og 1 Videnskabsteori 1 videnskabsteori Pædagogik 2 Psykologi 2 15 15 15 Indhold i de enkelte fagområder De enkelte fagområder indgår i modulets læringsaktiviteter og tilrettelægges i forhold til følgende 4 fokusområder: Fokusområde 1: Fokusområde 2: Fokusområde 3: Fokusområde 4: Tværprofessionelt samarbejde Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv Sundhedsinformatik og -formidling i et tværprofessionelt perspektiv Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv Inden for det enkelte fokusområde udbydes der forskellige læringsaktiviteter. Disse aktiviteter præsenteres i et katalog med: fokusområde; temaets nummer; temaets titel; underviser; dato, tidspunkt og lokale; læringsmål; fagligt indhold; undervisnings- og studieform; litteratur og bemærkninger. Kataloget er som Pdf-fil på portalen. Intensionen med kataloget er at give de studerende mulighed for selv eller i samarbejde med deres projektgruppe at vælge mellem de forskellige læringsaktiviteter og dermed få mulighed for at deltage i planlægningen af eget læringsforløb. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 4
Den enkelte studerende skal i tilrettelæggelsen af forløbet være opmærksom på modulets læringsmål, modulets fire fokusområder samt eventuelle gældende bestemmelser for de enkelte uddannelser. Den enkelte studerende udfylder en læringsplan(hentes på portalen) med oplysninger om hvilke læringsaktiviteter der er valgt fra kataloget. Valget af aktiviteter diskuteres og bekræftes senest onsdag i modulets første uge (uge 6 / uge 35) af den underviser der er tilknyttet gruppen som vejleder på projektet. Den enkelte studerendes læringsplan med oplysninger om valg af aktiviteter indsættes som bilag i gruppens projektrapport. Struktur, undervisnings- og studieformer I modulets første 4 uger (uge 6-9 / uge 35-38) afvikler den studerende det tidligere omtalt individuelle tilrettelagte læringsforløb der er aftalt med vejlederen. I den første uge (uge 6 / uge 35) introduceres og påbegyndes endvidere et projektforløb. Det afvikles i grupper med ca. 6 studerende. I de næste 3 uger af modulet(uge 10-12 / uge 39-41) afvikles UCCs fælles tværprofessionelle element. Der afsluttes med en intern prøve. I uddannelsesforløbets sidste 3 uger (uge 13-15 / uge 42-44) forsættes udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport i grupperne og udarbejdelsen af den individuelle skriftlige perspektivering. Der afvikles intern prøve onsdag, torsdag og fredag i uge 15 / uge 44. På modulet veksles der mellem følgende undervisnings- og studieformer: forelæsninger, holdundervisning, teoretiske oplæg, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, fremlæggelser, studier i praksis, projektarbejde og vejledning. UCCs fælles tværprofessionelle element UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. Det afvikles i henholdsvis forårs- og efterårssemesteret i ugerne 10-12 og uge 39-41. UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der hver især omhandler en konkret, tværprofessionel problemstilling. Disse moduler kaldes tværmoduler. Den studerende skal, efter en nærmere fastlagt valgprocedure, vælge et tværmodul mellem alle tværmodulerne der udbydes inden for UCC. Formål og indhold Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle elementer er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne ved, at studerende møder hinanden på Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 5
tværs af uddannelserne og sammen studerer en afgrænset faglig problemstilling, der udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. Det er målet, at den studerende: deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet, indgår i tværgående samarbejdsgrupper bliver opmærksom på grænser og berøringsflader mellem egen og andre professioner, møder forskellige professionelle tilgange til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker og til forskelle i livsopfattelser og livsvilkår, undersøger sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for tværprofessionel opgaveløsning, og kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats Organisering Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Uddannelsesstedet har det faglige og praktiske ansvar for de tværmoduler der bliver udbudt på uddannelsesstedet. Placering UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers samlede forløb: Uddannelse Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tekstilformidler Tegnsprogstolk Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårssemester og efterårssemester 3. semester (5. modul) 3.semester / 4. semester 3. semester (5. modul) 4. semester 3. semester (5. modul) 6. semester /3. semester Afventer UCCs fælles tværprofessionelle element og sammenhæng med uddannelsernes tværprofessionelle elementer/modul I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder regler om et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en væsentlig del af det tværprofessionelle element/modul. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog og sygeplejerske. Det fremgår af studieplanen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. I de uddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen ikke indeholder regler om et tværprofessionelt element eller modul, indgår UCCs fælles tværprofessionelle element som et selvstændigt element i uddannelserne. Det gælder uddannelserne til tegnsprogstolk og tekstilformidler. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 6
Varighed og deltagelse UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuld studietid). I de tre uger indgår de studerendes arbejde med en afsluttende rapport. I uddannelserne til lærer og tekstilformidler skal den studerendes deltagelsespligt i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes i lighed med den øvrige deltagelsespligt. For læreruddannelsen gælder desuden, at den studerendes gennemførelse af UCC fælles tværprofessionelle element godkendes i sammenhæng med den samlede godkendelse af det tværprofessionelle element efter nærmere regler i studieplanen. Deltagelsespligten i UCC's fælles tværprofessionelle element bedømmes med bestået/ikke bestået I uddannelserne til fysioterapeut, pædagog, pyskomotorisk terapeut og sygeplejerske skal den studerende til prøve i det tværprofessionelle element/modul. Den studerendes gennemførelse af et af UCC tværmoduler indgår her i sammenhæng med prøven i uddannelsernes tværprofessionelle element/modul efter nærmere regler i uddannelsernes studieplaner. Prøven i UCCS fælles tværprofessionelle element bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemførelse Den studerende gennemfører UCCs fælles tværprofessionelle element ved at få sin rapport bedømt bestået. Skriftlig rapport Den studerende skal aflevere en skriftlig rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Aflevering foregår digitalt. Rapporten kan skrives alene eller i grupper på op til 4 studerende. I grupperapporter skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag 3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag Emnet eller problemstillingen for rapporten vælges af den studerende og godkendes af tværmodulets undervisere. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere i væsentlig grad at have nået det anførte mål for UCCs fælles tværprofessionelle element. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 7
Intern prøve "Tværprofessionel virksomhed" I modul 5 "Tværprofessionel virksomhed" bedømmes den studerendes læringsudbytte ved en intern prøve den sidste uge i modulet: for forårsmodulet afvikles prøven i uge 15 og i efterårsmodulet i uge 44. Den studerende bedømmes på grundlag af modulets læringsmål. Bedømmelsesgrundlaget er: en gruppefremstillet skriftlig projektrapport med angivelse af hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for en individuel udarbejdet skriftlig perspektivering en individuel mundtlig eksamination hvis afsæt er den gruppefremstillede projektrapport og den individuelle udarbejdede perspektivering Krav til den gruppefremstillede projektrapport og den individuelle skriftlige perspektivering af projektrapportens resultater Det gruppefremstillede projekt og den enkelte studerendes skriftlige perspektivering af valgte resultater fra projektrapporten afleveres i et samlet skriftligt produkt. Krav til projektrapporten I den skriftlige rapport skal anvendes den problemorienterede projektmetode ved at: udvælge, beskrive og begrunde et klinisk problemområde hvor der kræves tværprofessionel virksomhed. redegøre for udvalgte professioners ansvar og kompetencer i relation til den tværprofessionelle virksomhed udarbejde en problemkonkretisering og problemformulering, hvor der indgår tværprofessionel virksomhed beskrive formålet med at undersøge problemformuleringen redegøre for og begrunde valg af undersøgelsesmetode ved at beskrive den valgte dataindsamlingsmetode: interview og /eller observation, fremgangsmåde og etiske overvejelser redegøre for og begrunde valg af teori analysere og fortolke de indsamlede transskriberede data med den valgte teori konkludere i forhold til problemformuleringen Projektrapporten er max. 24.000 anslag (inkl. mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Det er et krav at der som bilag til projektrapporten er en "Tro og love erklæring" med gruppemedlemmernes underskrift, gruppemedlemmernes individuelle læringsplaner samt samtykkeerklæring /-er der er indhentet i forbindelse med afvikling af interview /observationsstudie. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 8
Krav til den individuelle skriftlige perspektivering af resultater fra projektrapporten I den skriftlige perspektivering: udvælges et eller flere af projektrapportens undersøgelsesresultater det/de udvalgte resultat/-er diskuteres og perspektiveres ved hjælp af relevante teoretiske begreber indenfor et eller flere af modulets 4 fokusområder fremsættes forslag til mulige fremtidige monofaglige og tværprofessionelle indsatser. Perspektiveringen er max. 3600 anslag(inkl. mellemrum) eksklusiv perspektiveringens forside, litteraturliste og bilag. Det samlede skriftlige produkt udarbejdes i henhold til formelle krav og opgavetekniske retningslinjer. Projektgruppen vælger selv hvilken uddannelses opgavetekniske retningslinjer de vil anvende. Alle gruppemedlemmer skal hver især inden kl. 14.00 tirsdag i uge 14 i Wiseflow aflevere et samlet pdf-dokument indeholdende: den gruppefremstillede projektrapport og som bilag til rapporten en "Tro og love erklæring" med gruppemedlemmernes underskrift, gruppemedlemmernes individuelle læringsplaner, samtykkeerklæring /-er der er indhentet i forbindelse med afvikling af interview /observationsstudie samt alle gruppemedlemmernes individuelt udarbejdede perspektiveringer. Projektforløb Projektrapporten udarbejdes i grupper med ca. 6 studerende. I hver gruppe deltager studerende fra fysioterapeut-, psykomotorik- og sygeplejerskeuddannelsen. Gruppesammensætningen er fastlagt og oplyses ved modulets start. Hver projektgruppe tildeles en vejleder, der bekræfter den enkelte studerendes læringsplan og gruppens problemformulering. Desuden vejleder vejlederen gruppen under projektforløbet, samt fungerer som eksaminator ved prøven. Der tilbydes 8 timers vejledning pr. gruppe. Tilrettelæggelsen af forløbet for henholdsvis forårs- og efterårsmodulet er: Holdet præsenteres for projektgrupperne og den tildelte vejleder i uge 6 / uge 35. Projektarbejdet påbegyndes i uge 6 / uge 35. Den mundtlige eksamination Den interne prøve afvikles onsdag, torsdag og fredag i uge 15 / 44 for henholdsvis forårs- og efterårsmodulet. Den mundtlige eksamination er individuel og varer 15 minutter eksklusiv votering. Den studerende har indledningsvis max. 5 minutter til et mundtligt oplæg. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport, den studerendes skriftlige individuelle perspektivering og det mundtlige oplæg. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 9
Ved eksaminationen fungerer gruppens vejleder som eksaminator. De øvrige medlemmer af gruppen kan ikke være til stede i eksamenslokalet før de selv er blevet eksamineret. Dato og tidspunkt for den mundtlige eksamination meddeles på portalen/intern prøve. Votering og bedømmelse Efter den mundtlige eksamination har eksaminator 10 minutter til votering og tilbagemelding. Den studerende kan ikke overvære voteringen. Den mundtlige præstation, den studerendes perspektivering og den skriftlige projektrapport danner grundlag for den individuelle bedømmelse. Der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Indstilling til og afmelding af intern prøve Den studerende er automatisk indstillet til intern prøve når modulet påbegyndes. Det er pr. 1. september, jf. ny eksamensbekendtgørelse, ikke muligt at framelde sig prøven. Ved sygdom skal dette meldes til studieadministrationen, jf. beskrivelser i den respektive uddannelses studieordning. Regler for omprøve og sygeeksamen Retningslinjer for omprøver og sygeeksamen følger de respektive uddannelsers retningslinjer. Ved ikke bestået prøve, er den studerende automatisk tilmeldt den næste modulprøve som uddannelsen udbyder. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. Bestemmelser for de enkelte uddannelser Sygeplejerskeuddannelsen Den studerende skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet rettet mod digitaliseret kommunikation og samarbejde. Dette kan opfyldes gennem mindst 80 % fremmøde i temaerne 301, 303 og 304 hvor der undervises i sundhedsinformatik eller ved at udarbejde en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal være udarbejdet senest fredag kl. 12, uge 13 i forårssemestret og uge 42 i efterårssemestret. Den fastlagte studieaktivitet dokumenteres i den studerendes portfolio. Det gøres i et samarbejde mellem underviseren og studieadministrationen. Portfolio anvendes som studieredskab og indgår såvel i den teoretiske som kliniske undervisning. Dette redskab kan understøtte den enkelte studerendes læring og læringsudbytte samt dokumentation heraf. I dette modul skal de interne prøve og den fastlagte studieaktivitet dokumenteres i portfolio. Studieadministrationen afstemmer og attesterer for gennemførelsen af aktiviteterne på modulet, herunder intern prøve, der afvikles i UCC's fælles tværprofessionelle element. Originalen arkiveres i skolens arkiv og studieadministrationen udleverer en kopi til den studerendes personlige portfolio. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 10
Psykomotorikuddannelsen Den studerende skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet rettet mod psykomotorisk gruppeundervisning og/eller psykomotorisk behandling. De studerende SKAL deltage i tema 404. Endvidere skal dette opfyldes gennem fremmøde i mindst 11 lektioner i de udbudte temaer i disse fag eller ved at udarbejde en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal være udarbejdet senest fredag kl. 12, uge 13 i forårssemestret og uge 42 i efterårssemestret Fysioterapeutuddannelsen Den studerende skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet rettet mod fysioterapi og metode. Dette kan opfyldes gennem mindst 80 % fremmøde i undervisningen i tema 302 "Telerehabilitering, tema 105 Interview og observation som dataindsamlingsmetode, tema 115 Analyse af interview og observationsdata eller ved at udarbejde en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven skal være udarbejdet senest fredag kl. 12, uge 13 i forårssemestret og uge 42 i efterårssemestret. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 11
Internprøve 7- trins skala i Intern prøve Bestået/ikke bestået Bilag Grafisk oversigt modul 5 Undervisningsuge 1, 2, 3 og 4 Undervisningsuge 5, 6 og 7 Undervisningsuge 8, 9 og 10 Tværprofessionel virksomhed Campus Nord Gennemførelse af valgte læringsaktiviteter fra katalog Udarbejde projekt - gruppe UCCs fælles tværprofessionelle element Tværprofessionel virksomhed Campus Nord Gennemførelse af valgte læringsaktiviteter fra katalog Udarbejde projekt - gruppe Udarbejde perspektivering - individuelt Vigtige dage: Grupper og vejledere præsenteres for holdet mandag i undervisningsuge 1 Individuelt tilrettelagt læringsforløb aftales med og godkendes af gruppens vejleder senest onsdag i undervisningsuge 1 Projektrapporten afleveres tirsdag i undervisningsuge 9 Intern prøve onsdag, torsdag og fredag i undervisningsuge 10 Se i øvrigt Modulbeskrivelsen, afsnittet Bestemmelser for de enkelte uddannelser. Sundhedsuddannelserne, Nordsjælland Modulbeskrivelse 5 Side 12