Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp

Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp Københavns Kommune Sundheds- og omsorgsforvaltningen Juni 2011

Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 MATERIALETS OPBYGNING...1 1.2 BESKRIVELSE AF SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN...2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG SAMT MISSION OG VISION...3 1.4 ORGANISATION...3 1.5 DE ÆLDRE BORGERE...7 2. GODKENDELSESPROCEDURE...7 2.1 GODKENDELSESFORM...7 2.2 BINDINGSPERIODE...8 2.3 FRIST FOR AFGIVELSE AF ANMODNING...8 2.4 BEHANDLING AF ANMODNINGER...8 2.5 UDFYLDELSE AF ANMODNING OM GODKENDELSE....8 3. SÆRLIGE KLAGEREGLER...12 Økonomistaben, SUF, Københavns Kommune, Januar 2011,

1. Indledning Dette dokument er en vejledning til, hvordan man kan blive godkendt som leverandør i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. I henhold til 83 lov om social service LBK nr 81 af 04/02/2011 med senere opdateringer har Københavns Kommune pligt til at sørge for, at der tilbydes hjælp til personlig og/eller praktisk hjælp i hjemmet til borgere, der ikke selv kan udføre disse opgaver på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller på grund af særlige sociale problemer. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har givet borgerne frit leverandørvalg ved hjælp af såvel godkendelses- som udbudsmodellen. Leverandørerne til indkøbsordningerne, turkøbsordning og tøjvask er fundet ved et udbud. I forhold til turkøb og indkøbsordning har nye leverandører muligheder for at opnå godkendelse på samme vilkår som leverandøren der er fundet ved udbud jf. særskilte vejledninger herom. Dette dokument vedrører alene godkendelse som leverandører af personlig og praktisk hjælp samt madservice. Godkendelse til madservice er opdelt i godkendelse med og uden udbringning. Sidstnævnte tilbud benævnes i København kommune også spisetilbud og kan visiteres til hjemmeboende borgere der ikke selv kan tilberede måltider, men er så mobile, at de er i stand til at transportere sig til et af kommunen godkendt spisested eks. plejehjem, cafe e. lign. En leverandør kan blive godkendt til at levere en eller flere af følgende ydelser: Personlig hjælp Praktisk hjælp Madservice med udbringning Spisetilbud (madservice uden udbringning) Turkøb Indkøbsordning 1.1 Materialets opbygning I forbindelse med godkendelse er der udarbejdet nærværende vejledning er og et skema til anmodning om at blive godkendt som leverandør. Anmodningsskemaet skal altid udfyldes af leverandøren. Derudover findes der en række dokumenter, som leverandøren skal have kendskab til. Hvilke bilag, der er relevante, afhænger af ydelsen/ydelserne, leverandøren anmoder om godkendelse til.

2 Bilag madservice med udbringning: Kontrakt vedr. madservice med udbringning. Leverandørkrav madservice med udbringning Kvalitetskrav til madservice Bilag madservice uden udbringning: Kontrakt vedr. spisetilbud/ madservice uden udbringning. Leverandørkrav spisetilbud Kvalitetskrav til madservice Bilag personlig og praktisk bistand Kontrakt vedr. personlig og praktisk bistand Leverandørkrav personlig hjælp Leverandørkrav praktisk hjælp Fælles bilag Katalog over visitationskriterier og ydelser, 2011 Priserne er offentliggjort på www.fritvalgdatabasen.dk 1.2 Beskrivelse af Sundheds- og omsorgsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samlede budget for 2011 udgør 6,4 mia. kr. (Januar 2011). Antallet af ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har omregnet til fuldtidsstillinger ca. 7600 ansatte (januar 2011) Det er opgaver inden for to hovedområder: tilbud til ældre borgere over 65 år dvs. folkepension, personlige tillæg, helbredstillæg, boligydelse, hjemmepleje, dagtilbud, hjælpemidler, almindelige ældreboliger, plejeboliger, aflastningsboliger, madservice, omsorgstandpleje og træningscentre m.v. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for samtlige borgere i Københavns Kommune. Endvidere hører Børne- og Ungdomstandplejen, Voksentandpleje og kommunens arbejdsmiljørådgivning hører under udvalget. Desuden har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ansvaret for kommunens relationer til Sygehusvæsnet i Region Hovedstaden.

3 1.3 Værdigrundlag samt mission og vision De ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder ud fra Københavns Kommunes værdigrundlag. Det betyder, at de ansatte skal være bevidste om kvaliteten i serviceydelserne, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har en mission og vision for organisationen. Missionen er ledestjernen - det overordnede mål, som alle aktiviteter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søger at opfylde. Visionen er de karakteristika ved vores virksomhed, som vi ønsker at være kendt for. Mission: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal skabe vilkår for et godt, sundt og langt liv for københavnerne Vision: Borgerne som en ressource: de er en del af løsningen Gennemsigtighed: tydelige afgørelser, serviceniveau og kvalitet Faglighed: den bedste viden, læring og kunnen omsat til handling Sundheds- og Omsorgsudvalget har i ældrepolitikken uddybet missionen og visionerne på ældreområdet i følgende overordnede målsætninger. Oplever flere gode leveår med godt helbred Oplever livskvalitet uanset livssituation Oplever at være en ressource der bliver brugt Oplever at der bliver taget hensyn til deres individuelle behov og ønsker. Oplever mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og oplever kvalitet i mødet med kommunen. 1.4 Organisation Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har organiseret ældreområdet efter BUM-modellen (Bestiller-Udfører-Modtager modellen). BUM modellen betyder, at Bestillerne vurderer borgernes individuelle behov for hjælp, og visiterer til hjælp ud fra ensartede principper, Udførerne leverer de aftalte ydelser i samspil med borgerne, modtager er de borgere, som får hjælpen. Formålet er at adskillelsen af bestiller- og udførerfunktionerne medvirker til en klar opdeling imellem myndighedsudøvelsen og den udførende funktion.

4 Sundheds- og Omsorgsforvaltningens administrative organisation består overordnet set af fire niveauer: 1. Direktionen 2. Fem centrale centre og Administrationscentret 3. Lokalområdekontorer, Hjælpemiddelcentret, Voksentandplejen og Arbejdsmiljø København 4. Decentrale enheder: plejehjem/plejecentre, aktivitetscentre, pladser for midlertidige ophold, demenscentre, hjemmeplejeenheder, sygeplejeklinikker, træningscentre, sundhedscentre, tekniske enheder og storkøkkener Leverandørens daglige kontakt vil primært være til lokalområdekontorerne.

5 Organisationsdiagram for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen pr. 1. januar 2011 Borgmester Sundheds- og Omsorgsudvalg Direktion Centralforvaltningen Lokalområdekontor, herunder myndighedsfunktion Sundhedshuse* Voksentandplejen Arbejdsmiljø Kbh. Hjælpemiddelcentret Plejehjem/plejecentre herunder dagtilbud og pladser for midlertidige ophold Forebyggelsescentre Demenscentre Hjemmeplejeenheder, herunder sygeplejeklinikker Træningscentre Døgnbasen Storkøkkener Sundhedscenter for kræftramte Ryg- og Genoptræningscenter Kbh. * Et sundhedshus er en fysisk enhed, der samler en række forskellige sundhedstilbud til borgerne under ét tag. Forvaltningen er på decentralt plan opdelt i 5 lokalområder med følgende geografiske udstrækning. 1. Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave 2. Vanløse/Brønshøj/Husum 3. Bispebjerg/Nørrebro 4. Østerbro/Indre By/ Christianshavn 5. Amager Tabellen nedenfor viser de 5 lokalområder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med angivelse af antal visiterede timer og hvorledes disse er fordelt mellem private og kommunale leverandører.

6 Tabel 1: Visiterede timer til hjemmepleje Tabellen viser visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp i 1. kvartal 2011 fordelt på henholdsvis kommunale og private leverandører. Personlig pleje AMA BIN IBØ VBH VKV I alt Procentfordeling Udvikling ifht. 1. kvartal 2010 Kommunal 61.166 60.452 63.516 48.585 61.688 295.407 90% -8% Privat 7.989 5.771 6.300 5.833 7.576 33.470 10% 33% I alt 69.155 66.223 69.816 54.418 69.265 328.877 100% -5% Udvikling ifht. 1. kvartal 2010-8% -9% 0% -3% -3% -5% Praktisk hjælp Kommunal 11.969 13.451 12.679 13.359 13.265 64.724 74% -10% Privat 5.720 3.464 5.655 4.150 4.067 23.056 26% 9% I alt 17.689 16.916 18.334 17.509 17.333 87.780 100% -6% Udvikling ifht. 1. kvartal 2010-6% -8% -7% -1% -6% -6% I alt visiterede timer 86.844 83.138 88.151 71.926 86.597 416.657-5% Kilde: Sundheds og Omsorgsforvaltningen, Dokumentationsstaben Administrationsrapport 1. kvartal 2011, tabel 19 Det fremgår af tabellen at privatleverandørerne har en stor markedsandel vedr. praktisk hjælp, hvilket kan skyldes at leverandøren kan tilbyde tilkøbsydelser såsom ekstra rengøring. Til gengæld har de kommunale leverandører en stor markedsandel inden for personlig pleje. Dette kan skyldes at plejekrævende personer der både har behov for personlig hjælp og sygepleje vil være tilbøjelige til at vælge den komunale leverandør, der kan tilbyde både sygepleje og personlig hjælp. Københavns kommune har 2 leverandører af madservice med levering til hjemmeboende ældre med følgende markedsandel Tabel 2: Antal hjemmeboende borgere der modtog madservice i maj 2011 Borgere % Kommunal 2300 82% Privat 510 18% I alt 100% Kilde: Sundheds og Omsorgsforvaltningens kostsekretariat 2011 Københavns kommune tilbyder i andet kvartal 2011, at borgere kan blive visiteret til spisetilbud, hvor borgerne selv skal transportere sig til et af kommunen godkendt spisestedet hvor måltidet serveres.

7 Privatleverandører vil kunne opnå godkendelse på lige for med kommunale leverandører for denne ydelse. Forvaltningen har foretaget følgende estimat over antallet af forventede brugere af ordningen Tabel 3: Antal forventede brugere i hele kommunen 2011-2013 År Antal brugere i hele kommunen* 2011 100 2012 200 2013 300 *Der er tale om et estimat som alene er vejledende og ikke bindende for kommunen. 1.5 De ældre borgere Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har foretaget et estimat over forventede demografiske ændringer i perioden 2011-2020. Estimatet er alene vejledende og ikke bindende for kommunen i forhold til den udbudte ydelse. Den primære målgruppe for ydelsen er borgere over 65 år. I årene 2011-2020 forventes i Københavns Kommune som helhed en stigning i antallet af borgere på 65+ på over 4561 personer. Den forventede stigning i antallet af ældre dækker over en stigning i antallet af personer i alderen 65-79 år på 8242 personer og et fald i antallet af personer på over 80 år på 3881 personer. Særligt den sidstnævnte gruppe er plejekrævende. Forskydningerne i ældrebefolkningen forventes at få betydning for behovet for hjemmepleje i de kommende år. I perioden 2011 til 2020 forventes behovet for praktisk og personlig hjælp at udvise et mindre fald som en følge af faldet i antallet af ældre over 80 år. 2. Godkendelsesprocedure 2.1 Godkendelsesform Københavns Kommune behandler ansøgninger fra leverandører 4 gange. Sundheds- og Omsorgsudvalget har siden den 16. september 2004 delegeret bemyndigelsen vedrørende godkendelse/afslag af anmodninger om godkendelse fra leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. til Sundheds- og omsorgsforvaltningen. Godkendelsesproceduren gælder også for leverandører, der er godkendt i en anden kommune, idet Københavns Kommune skal sikre sig, at også disse leverandører opfylder kommunens krav. Godkendelsesmaterialet kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside på adressen:

8 www.kk.dk/faktaomkommunen/leverandoerer/godkendelsesmaterialetilfrit2003- Oktober.aspx 2.2 Bindingsperiode Københavns Kommune betragter godkendelsesprocessen som en tilbudsproces, hvor den afgivne anmodning betragtes som et tilbud med de forpligtelser, der gælder ved en sædvanlig udbudsforretning. Anmodning om godkendelse skal derfor være bindende i to måneder gældende fra fristen for indlevering af anmodning. 2.3 Behandling af anmodning Anmodninger om at blive godkendt som leverandør af personlig hjælp, praktisk hjælp og madservice skal afleveres/fremsendes i papir og en elektronisk version til. Københavns Kommune Sundheds- og omsorgsforvaltningen Økonomistaben Sjællandsgade 40 2200 København N E-mail: ww39@suf.kk.dk Mrk.: Anmodning om godkendelse 2.4 Behandling af anmodninger Anmodninger om at blive godkendt vil blive behandlet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i forbindelse med fornyelse af leverandørkontrakter samt i kvartalsvise godkendelsesrunder 4 gange årligt. Ansøgningsfristen for de 4 årlige ansøgninger er henholdsvis første hverdag kl. 13.00 i februar, maj, august samt november. I forbindelse fornyelse af kontrakter for praktisk og personlig hjælp der udløber ultimo oktober 2011, er fristen i august 2011 flyttet til 15. august 2011 kl. 13.00. De leverandører, der har anmodet om at blive godkendt, vil modtage et skriftligt svar fra Sundheds- og omsorgsforvaltningen vedrørende godkendelse/afslag. 2.5 Udfyldelse af anmodning om godkendelse. Københavns Kommune ønsker at lette leverandørernes arbejde med at opnå godkendelse og samtidig mindske det administrative arbejde med at behandle anmodninger. Kommune har derfor vedlagt skema til anmodning om godkendelse og en kort vejledning til udfyldelse anmodningsskemaet.

9 Punkt i anmodningsskema Vejledning. 1. Stamdata Husk at udfylde alle felter. vi har brug for både telefon og faxnr. 2. Ydelser og Her angives de lokalområder, der anmodes om godkendelse i. lokalområder Det anbefales at nye leverandører opstarter i et eller få lokalområder. Leverandører der starter op i hele byen risikere at få kunder spredt over et stor geografisk område eksempelvis på ydre Østerbro, Husum og Ørestad Syd, hvilket medføre meget vejtid og lidt ansigt til ansigt hos borgerne. 3. Garantistillelse En leverandør må ikke afvise kunder så lang tid de bor i de områder leverandøren er godkendt. Leverandøren skal indsende en sikkerhedsstillelse i form af en anfordingsgaranti i et anerkendt pengeinstitut. Vi oplever ofte fejl i anfordringsgarantier. Det er vigtigt at forhold fremgår klart af garantien: At garantien kan gøres gældende uden forudgående rettergang. At garantien vedrører kontrakt indgået med Købehavns kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning vedr. levering af praktisk hjælp, personlig bistand, madservice eller spisetilbud. Husk at præcisere hvilke ydelser der er tale om. Beløb Lokalområder garantien vedrører. Anfordringsgarantiens løbetid - den skal løbe et halvt år ud over kontraktens løbetid. Hvis ikke ovennævnte forhold er opfyldt risikere kommunen at garantien ikke kan gøres gældende, og vi må afvise den indsendte garanti. Leverandører bedes endvidere bemærke at det koster penge at få en anfordringsgaranti. I behøver derfor først at indsende garantien sammen med den fra leverandøren underskrevne kontrakt. Normalt tager det en uge eller mere at få en garanti fra banken. Leverandører kan ikke forvente at starte op før garantien foreligger. 3. Ansvar og forsikring 4. Tro og loveerklæringer 5. Oplysninger om leveran- Der skal foreligge både erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskade forsikring, senest i forbindelse med underskrivelse af kontrakt. Det er vigtigt at der er overensstemmelse mellem antal medarbejdere forsikringer og det faktiske antal ansatte i virksomheden jf. skema med opgørelse af ansatte under afsnit 8, om uddannelsesmæssige krav. Skal udfyldes. Referenceliste - Leverandøren bedes beskrive hvilke opgaver de har lavet de sidste år 3 år. Det skal fremgår klart hvornår, for hvem og

10 døren referanceliste 6. Oplysninger om leverandøren - kvalitetssikring og klager hvordan man kan komme i kontakt med referencevirksomhederne. Det sker at nyetablerede virksomheder anmoder om godkendelse. I den sammenhæng har vi fortsat behov for at sikre os at virksomheden har de fornødne kompetencer. Til anmodningen bør der vedlægges en beskrivelse af ejeren eller ledende personales erfaringer med lignende opgaver 3 år tilbage i tiden. Vi forventer at leverandørerne har et kvalitets sikringssystem og beskriver dette. Foretages der brugertilfredshedsundersøgelser. Hvordan sikrer lederne at medarbejderne udfører arbejdet i den ønskede kvalitet. Hvordan samles der op på kvalitetsbrister og foretages korrigerende handlinger. 7. Uddannelsesmæssige krav Leverandøren skal endvidere have et system til håndtering af klager. Ud over at beskrive procedure for håndtering af klager skal leverandøren bekræfte at klager uden ophold sendes videre til Sundheds og Omsorgsforvaltningen. Skemaet skal udfyldes. Hvis andelen af medarbejdere der har en sundhedsfaglig/ernæringsfaglig uddannelse er lav forbeholder vi os ret til at indhente yderligere oplysninger fra leverandøren, vedr. leverandørens evne til at leve op til uddannelseskravene for personlig pleje eller madservice/spisetilbud. 8. Nødkald Leverandører af personlig bistand skal beskrive deres beredskab herunder bekræfte at de kan leverer 24 timer i døgnet, såfremt kommunen i fremtiden vil pålægge privatleverandører et døgnberedskab. Kommunen har ingen aktuelle planer herom. 9. Beredskab og erstatningshjælp Det er vigtigt at særligt mindre leverandører beskriver hvorledes de håndtere sygdom og ferie. Ved få ansatte skal der foreligge en klar aftale med en anden virksomhed eller vikarbureau om at de kan levere den fornødne arbejdskraft ved sygdom og ferie mv. Det er i øvrigt leverandørens ansvar at underleverandører er bekendt med Købehavns kommunes krav til leverandører om beredskab og erstatningshjælp. 10. Eventuelle Her kan leverandøren skrive bemærkninger og forbehold. Du er også bemærkninger velkommen til at kontakte myndighedscenteret, hvis du har nogle forbehold. og forbehold 11. Underskrift Husk at anmodningen skal underskrives, ellers er vi nødsaget til at Bilag returnere den. Anmodningsblanketten skal vedlægges en række bilag. Forvaltningen har følgende kommentarer tid disse. Serviceattest. bestil den i god tid, det tager ca. 14 dage fra den bestilles hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til den endelige attest er klar. Erhvervsansvarsforsikring vær særligt opmærksom på om alle

11 virksomhedens medarbejder er dækket af garantien Regnskaber skal være underskrevet at ledelse af virksomhed og revisor.

12 3. Særlige klageregler Udgangspunktet for reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp er, at der ikke må ske konkurrenceforvridning mellem leverandører. I tilfælde hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt dette princip er overholdt, eller reglerne om frit leverandørvalg er overtrådt på anden vis, har leverandøren flere klagemuligheder. Nedenfor beskrives disse muligheder. Det bemærkes generelt, at en leverandør inden vedkommende eventuelt retter henvendelse til en anden (klage)myndighed altid bør rette henvendelse til forvaltningen eller kommunalbestyrelsen i den kommune, som leverandøren har indgået eller ønsker at indgå kontrakt med. Herved får kommunen mulighed for at genoverveje sine beslutninger, inden en egentlig klageprocedure iværksættes. Klage over fastsættelse af priskrav Klage over, at de fastsatte priskrav jf. servicelovens 91 vedrørende godkendelsesmodellen indeholder konkurrenceforvridende støtte rettes til Konkurrencerådet. Hvis Konkurrencerådet finder, at der foreligger konkurrenceforvridende støtte, hører rådet tilsynsmyndigheden (det almindelige kommunale tilsyn) om lovligheden af støtten. Hvis der foreligger en ulovlig konkurrenceforvridende støtte, kan rådet udstede påbud til kommunalbestyrelsen om, at støtten skal ophøre, hvis: 1) støtten direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og 2) ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet. Henvendelse vedrørende spørgsmål om konkurrenceforvridende støtte kan ske til Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsen har udgivet en vejledning om konkurrenceforvridende støtte. Vejledningen kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside www.konkurrencestyrelsen.dk under» konkurrence, regler, vejledninger «. Klage over fastsættelse af kvalitetskrav En klage over, at der stilles forskellige kvalitetskrav til leverandørerne, og at der derfor sker en forskelsbehandling af leverandørerne, vil i visse tilfælde være omfattet af konkurrenceloven. Henvendelse herom kan ske til Konkurrencestyrelsen. Tidligere afgørelser om dette emne kan findes på www.konkurrencestyrelsen.dk. Andre spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens fastsættelse af kvalitetskrav kan indbringes for den tilsynsførende direktør for statsforvaltningen, jf. lov om kommunernes styrelse 47, stk. 2. Der henvises til afsnit 11.2. Hvis statsforvaltningen beslutter,

13 at der er grundlag for at rejse en tilsynssag, vil denne kunne tage stilling til, om fastsættelsen af kvalitetskravene er i overensstemmelse med lovgivningen, herunder om reglerne i bekendtgørelsen generelt er opfyldt. Se www.statsforvaltning.dk. Klage over afslag på godkendelse til at levere personlig og praktisk hjælp En leverandør, der har fået afslag på godkendelse, kan klage til kommunalbestyrelsen. Efter servicelovens 91, stk. 2, har kommunalbestyrelsen som udgangspunkt pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- og priskrav. Det er en forudsætning, at leverandøren opfylder nogle grundlæggende krav til økonomisk og faglig hæderlighed. Leverandøren skal have orden i økonomien, være hæderlig i sin erhvervsudøvelse og opfylde sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og sociale ydelser mv. Offentlige myndigheder kan stille krav om hæderlighed ved udbud efter EU s udbudsregler. Det er hensigtsmæssigt, jf. bekendtgørelsen 17, stk. 2, at den samme standard for økonomisk og faglig hæderlighed anvendes ved de kommunale myndigheders vurdering af, om der er grundlag for godkendelse af leverandører for personlig og praktisk hjælp. Det fremgår af EU s udbudsregler, at enhver tjenesteyder kan udelukkes fra deltagelse i en udbudsprocedure: a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning, b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning, c) som ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed, d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret, e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land. f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i den ordregivende myndigheds land, eller g) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til dette kapitel, eller som har undladt at give disse oplysninger.

14 Den endelige vurdering af, om en leverandør kan godkendes af kommunalbestyrelsen, vil derfor fortsat skulle ske med udgangspunkt i de konkrete kvalitetskrav for de enkelte ydelseskategorier, der stilles i den pågældende kommune. Desuden skal de offentlige myndigheder ved ethvert udbud sikre sig, at kravene i lov om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger, lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 (restanceloven) er opfyldt, før der indgås kontrakt med en leverandør. Kravene går i hovedtræk ud på, at det offentlige i forbindelse med udbud skal kræve en tro- og loveerklæring fra tilbudsgiverne om, at de ikke skylder over 100.000 kr. i skat mv. Det er hovedreglen, at en virksomhed, der skylder mere, ikke må antages som leverandør. Der kan dog accepteres sikkerhedsstillelse. Klage over efterbetaling En klage over manglende, for sen, eller forkert beregnet efterbetaling, og at der derfor sker forskelsbehandling af leverandørerne, kan være omfattet af konkurrenceloven. Henvendelse herom skal ske til Konkurrencestyrelsen.