Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise og nul-vækst. Hvidovre Kommunens økonomi er presset og budget 2011 og overslagsårene rummer en række udfordringer såsom vigende indtægter og stigende udgiftspres på de tunge serviceområder. Disse udfordringer kræver en langsigtet økonomisk politik, for at sikre udviklingsmuligheder og økonomisk balance i budgettet. Det er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi. Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen anlægger et flerårigt perspektiv og forholder sig til måden kommunen leverer service på. Herunder om der er behov for strukturelle forandringer for fortsat at sikre en høj serviceproduktion kombineret med en dæmpet udvikling i service- og anlægsudgifterne. Det anbefales, at økonomiudvalget på sit møde den 15. marts drøfter principperne for langsigtet økonomisk politik med henblik på oversendelse til politiske drøftelser i de politiske partier og lister, således, at Kommunalbestyrelsen på sit møde i april kan vedtage en langsigtet økonomisk politik, som angiver retning for service- og anlægsudgifternes udvikling. 1
1. Skattetryk Skatteprocenten på 25,6 i Hvidovre Kommune er pt. den næsthøjeste blandt Vestegnskommunerne. Skatteprocenten blev hævet i 2008 med 0,4 procentpoint. Grundskyldspromillen i Hvidovre Kommune er 32, og må maksimalt være på 34 promille. En ændring af skatteprocenten på 0,1 % svarer til et provenu på 7,1 mio. kr. En ændring af grundskyldspromillen på 0,1 svarer til et provenu på 9,6 mio. kr. Kommunens samlede skattetryk er højt, og det hænger naturligvis sammen med et højt serviceniveau på en række sektorområder. Det er vurderingen, at en forøgelse af skattetrykket dels vil medføre sanktionering fra regeringens side, og dermed er det økonomiske incitament ikke tilstede, dels vil det være en overtrædelse af aftalen mellem KL og regeringen. På baggrund af ovennævnte anbefales det, at skattesatserne ikke ændres. Det vil også kunne være et godt signal til borgere, som overvejer at bosætte sig i kommunen. 2. Likviditet Set i lyset af den aktuelle økonomiske situation og de kommende udfordringer, er kommunens gennemsnitlige likviditet under pres. Det er vanskeligt at opstille generelle mål for, hvor stor en likviditet en kommune bør have. Målsætningen for kassebeholdningens størrelse må afspejle målsætningen om en sund økonomi i kommunen med en drift i balance, så der kan opretholdes et højt serviceniveau. Når der opereres med et bruttodriftsbudget på knap 4 mia. kr.,. Bør likviditeten minimum udgøre 3 procent 1, svarende til 120 mio. kr.. 1 Baseret på KL s anbefaling 2
3. Gæld og låntagning De årlige låneoptagelser ligger i intervallet 40-50 mio. kr., og er typisk indenfor områderne energiinvesteringer, lån til betaling af ejendomsskatter og diverse meddelte lånedispensationer. De årlige afdrag ligger i intervallet 38-42 mio. kr. alt afhængig af valutakurser mv.. En konsekvent strategi for afvikling af lån vil være at foretrække. Det er dog vurderingen, at kommunens økonomi ikke er stærk nok til at håndhæve en sådan strategi. Det anbefales derimod, at der fortsat arbejdes med maksimal lånoptagelser, da disse indgår i den samlede finansiering af kommunens samlede budget. Alternativt skal der tilvejebringes finansiering på anden vis. Hvidovre Kommunes langfristet gæld pr. indbygger er opgjort til 12.796 kr., hvilket er under gennemsnittet for vestegnskommunerne (15.108 kr.). 4. Anlægsudgifter Niveauet for anlægsudgifter anbefales fastlagt til 100 mio. kr.. Det anbefales endvidere, at der i de kommende år er fokus på vedligeholdelse af infrastrukturen, udvikling af kommunen samt på energioptimeringer af kommunens bygningsmasse. En løbende vedligeholdelse af den kommunale infrastruktur vil modvirke store og dyre reparationer og det vil også give bedre trivsel for brugere og borgere, som frekventerer bygningerne. Der er flere fordele ved at foretage energioptimeringer. Fx vil en klimaoptimering modvirke unødig udledning af CO2, reducere de løbende driftsudgifter, og anlægsinvesteringerne vil have en tilbagebetalingstid på 7 år, jf. de beregninger der blev udført til budget 2009. 3
Det anbefales, at anlægsbudgettet opdeles med 40 procent til infrastrukturelle vedligeholdelsesprojekter, 40 procent til energioptimeringer og 20 procent til udvikling af kommunen. 5. Kompetenceudvikling Tendenserne peger i retning af færre kommunalt ansatte i årene fremover. Færre medarbejdere i den kommunale administration og være færre medarbejdere til en større og større serviceproduktion, fordrer, at medarbejderne har de rette kompetencer til at kunne løfte de forskelligartede opgaver. Svaret på denne udfordring er kompetenceudvikling, og der skal kompetenceudvikles på alle niveauer. Det indebærer talentprogrammer, hvor vi udvikler morgendagens ledere og specialister. Og det indebærer medarbejderudviklingsprogrammer, som er afstemt den enkeltes engagement og personlige potentialer. Det skal være et mål, at alle medarbejderne kan se sig selv i organisationen, at enhver medarbejder ved, hvad hans eller hendes mission er; og endelig skal kommunen, som arbejdsplads, være kendetegnet ved, at der er plads til menneskelig og faglig rummelighed. Ovennævnte forudsætter skarpe personalepolitiske prioriteringer, skræddersyede uddannelsesforløb, og, det vigtigste, at medarbejderne kan se et perspektiv i at udvikle sig indenfor de organisatoriske rammer. Kompetenceudvikling er en del af kommunens kommende HR-politik. Det anbefales, at der også fastsættes et mål for hvor meget kommunen ønsker at bruge på personalet analogt til, at der er normer for hvor meget der bør afsættes til løbende vedligeholdelse af kommunens bygninger. ØKONOMISK SEKRETARIAT 4
5