Reduktion af risikoadfærd ved overkørsler Projekt forsøg med trafikantadfærd på overkørsler 27. oktober 2011 Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference af Frederik Hoedeman
Forsøg ved overkørsler Formål Opnå størst mulig sikkerhed for de årlige afsatte midler til nedlægning/sikring af overkørsler. Undersøge om projektet kan skabe mulighed for en omkostningseffektiv forøgelse af banehastigheden ved overkørsler til 160 km/t, og samtidig opretholde sikkerheden på overkørslerne.
Hvordan gør vi det? Projektet forløber 2011-2013 2011 Indhentning af udenlandske erfaringer, studieture, tekniske analyser, risikovurderinger, undersøgelse af uheldsstatistik. 2011 november Valg af tiltag, høring. 2012-2013 Gennemførelse af pilotforsøg
Fase 1 Forsøg med trafikantadfærd ved overkørsler Risikoworkshop 1 Litteratursøgning og analyse Risikoworkshop 2 Valg af tiltag
Undersøgelse af ulykkesstatistik Undersøgelser af overkørselsulykker i Danmark viser at op mod 90% skyldes fejl af vejtrafikanter. Ofte manglende opmærksomhed eller bevidste overtrædelser. Kendskab til nærved hændelser begrænset, men formodning om tilsvarende tendens.
Hvad bestemmer risikoadfærd Kompleks størrelse
Bagvedliggende faktorer - risikoadfærd Bruger fejlbedømmer togets hastighed og kræfter. Brugeren ved at der er lang tid til næste tog (stationer)/vant til bestemte togtider. Brugeren har en lav risikoopfattelse. Brugeren distraheres/ brugeren følges med en gruppe. Brugeren er frustreret og føler sig uretmæssigt forhindret i at krydse overkørslen. Der er glat, tåget eller mørkt. Overkørslen fungerer ikke efter hensigten.
Risikoadfærd- afvigelser fra korrekt adfærd Fysiske forhold, vejrforhold Vejrforhold, sol, regn osv. kan forringe brugerens mulighed for korrekt adfærd. Ankomstvinklen kan påvirke brugerens mulighed for at overskue overkørslen. Indretning af banen, overskuelighed.
Risikoadfærd ved overkørsler Ubevidst adfærd Bruger genkender ikke overkørsel. Bruger forstår ikke overkørslens funktion. Bruger falder i overkørsel/ går i stå med bilen/ kører ned i sporet. Bruger fejltolker tilgængelig tid til krydsning. Bruger standser for tæt på beslutningspunkt. Bruger tvivler under krydsning og vender om.
Risikoadfærd ved overkørsler Bevidst adfærd- lovovertrædelser Bruger kører igennem anlæg mens bomme går ned. Bruger laver zig- zag igennem anlæg. Bruger kravler over/under bomme. Bruger ser ikke/lytter ikke efter tog.
Omsat i udsagn- Network Rail Jeg troede toget ville sætte farten ned og lade mig køre igennem Lys? Jeg bruger ikke tid på at kigge på dem. Jeg standser kun når bommene går ned, for ellers ville det jo ødelægge bilen. Af og til er det vanskeligt at stoppe hesten Jeg fulgte bare personen foran mig. Så jeg så mig ikke for.
Risikoadfærd unge Starter i 11-12 års-alderen (angiver rygning, alkohol, straffelovsovertrædelser indenfor seneste år)
Bruttoliste eksempler Bomme med skørter Helbomme med skørter Prorail, Network Rail Har en vis gevinst ulovligheder, dog ej garanti for effekt på bevidst risikoadfærd
Skørter under bomme Kendt fra Baldersbrønde L.A. Ring Når toget ventes (1914)
Radarteknologi/sensorteknologi Radarteknologi Et anlæg i Danmark, Trafikverket, Network Rail, DB Stor investering, efterhånden robust teknologi Fordele: Også fodgængere, cyklister synlige Ændrer ikke risikoadfærd, men kan nedbringe risikoen for kollision Muligt alternativ: Skilt på indersiden af bommen med Fortsæt igennem bommen, bliv ikke i overkørslen eller lignende
ITS anlæg og portaler ITS anlæg med mere relevant information Udvikle og etablere nye portaler
Halvbom til helbom Norge, Sverige, (Storbritannien) Bom går hele vejen over kørebanen, dvs. kun to og ikke fire bomme Formålet er at etablere et anlæg med tilsvarende sikkerhed som traditionelt helbomanlæg, blot billigere Jernbaneverket og Trafikverket har ingen sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvorimod Network Rail kun anvender denne type på ganske få overkørsler
Straf Håndhævelse af færdselsloven Kameravogn/ Stærekasser Network Rail/British Transport Police har i tre mdr. af forsøget fanget over 1.000 lovovertrædere. Infrabel har opsat over 200 stærekasser Nedbringer det risikoadfærd?
Straf Kan uddeling af bøder sidestilles med adfærdsændringer Afskrækkelse forudsætter at trafikant følger færdselsreglerne såfremt omkostningerne ved at overtræde loven overstiger fordelene Afgørende er at vejtrafikanten ser nytten i at overholde reglerne Det kan forventes at jeg vil motivation eller autonom motivation har mere langsigtet effekt, fordi man engagerer sig frivilligt i at efterleve reglerne
Trafikinfo via GPS Nyere vidt udbredt teknologi Trafikinfo om overkørsler til bilens Informationssystem Network Rail Gratis applikation som kan downloades GPS en fløjter som et tog og et X kommer op på skærmen med navnet på overkørslen Videreudvikles, så bilisten kan vælge rute så overkørsel helt undgås og som virker, når bommene er nede og der er lang ventetid, såfremt alternativet er hurtigere.
Adfærdskampagner Adfærdskampagner- De fleste europæiske banemyndigheder Årlig kampagne i juli organiseret af European Level Crossing Awareness Forum
Adfærdskampagner Desværre ikke usædvanligt
Adfærdskampagner Der findes eksempler på at stor indsats fører til store resultater
Operation Lifesaver USA, Canada Når ud til 3,4 mio. mennesker årligt Har bidraget til fald på 84% i hændelser Uddanner bl.a frivillige foredragsholdere, laver undervisningsmateriale, uafhængig af politiske interesser De 5 er: Engineering, Education, Enforcement, Enablement, Evaluation www.oli.org
Bruttoliste i øvrigt I alt 22 tiltag som undersøges nærmere Rumlestriber og vejsignaler før overkørsler (Trafikverket) LED lys (Trafikverket) Sekundtællere ved overkørsler (Prorail) Retningsbestemt lyd (Network Rail) Ændring af skiltning (ITS) ved overkørsler Akustiske tiltag aktive igennem hele risikoperioden
Evaluering november, december 2011 EKSEMPEL
Opsummering Langt de fleste hændelser ved overkørsler i Danmark skyldes bevidst risikoadfærd Hvis risikoen for hændelser skal ned, er det nødvendigt også at tage vis ansvar igennem tilgang med ingeniørarbejde PLUS uddannelse PLUS håndhævelse PLUS evaluering Der er fokus på at afprøve tiltag til at reducere bevidst risikoadfærd i mange europæiske lande Der findes faktisk tiltag som kan have en effekt på både bevidst og ubevidst risikoadfærd Kommende måneder nærmere vurderinger