Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Relaterede dokumenter
Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Teknologiforståelse i en professionsvirkelighed

Teknologiforståelse Før, nu og frem

Videncenterleder, ph.d. med særlig faglig ekspertise i literacy og projektudvikling, projektforankring og praksisudviklende forskningsmetodik.

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Teknologi. forståelse. på skoler og hospitaler. redigeret af katia Dupret søndergaard og Cathrine Hasse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

digitaliserings udfordringer

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Evaluering af Sund i Naturen

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

STANDARD FORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVER

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Helle M. Christensen

Paedagogisk Sociologi Arbejde

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Implementering hvad er problemet?

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

INKLUSION OG EKSKLUSION

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

IT og digitalisering i folkeskolen

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

EN SKOLE I FORANDRING

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Koncept for digital kompetenceudvikling i Region Nordjylland

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Skabelon for læreplan

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Projekt lindrende indsats

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Transkript:

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol

Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner: Professsionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Aarhus Universitet Derudover samarbejde med Roskilde Universitet, Teknologisk Institut, Oxford Universitet og andre amerikanske og engelske universiteter Finansieret af Det strategiske Forskningsråd samt de tre partnerinstitutioner

Baggrund - Technucation At udvikle en dansk teori og læringsredskab til undervisning i teknologiforståelse på professionsuddannelser Teorien er udviklet på baggrund af empiri fra skoler, hospitaler og sundhedsafsnit Teorien er koblet med sociomaterielle begreber hentet i designteori, kulturhistorisk teori, aktør netværksteori og professionsteori

Metoder Review af begrebet technological literacy Empiri: Felt observation og interview Deltagerobservation på 32 skoler/sundhedsafsnit over hele landet Interview med 149 lærere, sygeplejersker og ledere Baseline survey samt afsluttende kvantitativ effektmåling af læringsredskabet Laboratoriemetoder: Change lab, Innovation lab og Living lab

Technucation Hovedfund og TEKU modellen

Teknologier med strøm på

Hovedfund #2 i Technucation Nye teknologier er ikke bare redskaber, men indgår i meget komplekse samspil med arbejdslivet og professionen. De skaber mange nye muligheder, men også uhensigtsmæssige reaktioner og frustration, fordi disse teknologier er karakteriserede ved at være multistabile, læringskrævende og nyskabende.

Hovedfund #6 i Technucation Læring om teknologier foregår i den situerede praksis, og teknologier forandrer betydning, når de tages i brug. Mange arbejdspladser giver ikke plads til vidensdeling om dette. Teknologier påvirker læringsforhold, tidsforhold, relationer, organisatoriske forhold samt professionsidentiteter.

Hovedfund #7 i Technucation Kurser fungerer ikke optimalt, hvis de ikke følges af vidensdeling på arbejdspladsen.

Hovedfund #8 i Technucation Ledelser kan gøre mere for at reducere kompleksiteten bag teknologiens indførelse Ledelser kan gøre mere for at være bevidst om teknologiers indflydelse på medarbejdernes arbejde

Hovedfund #9 i Technucation De nye elektroniske teknologier forandrer professionsfagligheder i hastigt tempo Der er behov for, at de professionsansatte forstår nødvendigheden af at vidensdele om dette.

Teknologi er en kulturkraft Teknologiens indflydelse på det faglige arbejde undervurderes eller helt overses med det resultat, at teknologi: Ikke anvendes optimalt Skaber grundlæggende ofte ureflekterede forandringer i professionsarbejdet Professionsuddannede har brug for teknologiforståelse for at sikre, at fagligheden sættes i centrum i hverdagens praksis.. Ellers risikerer professionerne at det bliver de nye elektroniske teknologier, der sætter dagsorden for den faglige udvikling

Aktiv teknologi anvendelse Aktiv teknologianvendelse bygger på overvejelser om, hvilke teknologier der bedst fremmer faglige formål i situationen. Passiv teknologianvendelse er en rutinepræget, ureflekteret anvendelse af teknologi Ved aktiv teknologianvendelse tilpasser man teknologien til praksis og ikke omvendt

TEKU modellen teknologiforståelse i professionerne Design og læringsstrategier Situeret praksis og nedbrud Interesser og værdier hos aktører Påvirkning af professionsfagligheden

Teknologiforståelse Er løbende at kunne reflektere over : Hvordan du lærer en ny teknologi at kende Er dit valg af teknologi aktiv eller passiv Situationer, hvor teknologier omformer praksis eller når praksis omformer teknologier Hvilken interesser og logikker er forbundet med teknologier på arbejdspladsen udover din egen Hvordan teknologier har indflydelse på og ændrer dit arbejde

X-changery i Gladsaxe kommune

Udbytte af X-Changery Aktiv teknologianvendelse: fravalg sker på et kritisk og reflekteret grundlag ipad er nu en integreret del sygeplejerskernes arbejde ipad er blevet synlig: bør være et krav som arbejdsredskab når man er ansat som hjemmesygeplejerske. Den opfattelse var ikke tilstede før projektet. Før var ipad for de fleste noget der forstyrrede dem (Gars og Skov, 2016)

Udbytte af X-Changery Det er blevet legitimt at tale om, hvad man ikke ved og ikke kan ifht. brug af teknologier Der er etableret et fælles sprog, der bygger på refleksioner over dagligdagens oplevelser med ipad Opmærksomhed i forhold til, hvordan ipad har indflydelse på fagligheden og påvirker organiseringen af arbejdet Projektet har givet dem højere krav til, hvordan nye teknologier skal introduceres i fremtiden (Gars og Skov, 2016)

Til inspiration Dupret, K. & Hasse, C (2012): Teknologiforståelse på skoler og hospitaler. Aarhus Universitetsforlag Gars, U. & Brok, L.S (2015): Technucation Arbejdsliv, Etik og Innovation. Upress København Gars, U. & Skov, H. (2016): The TECS model leads to active use of technology in home care. Nordic Journal of Nursing. Hasse, C. & Brok, L.S (2015): TEKU-Modellen - teknologiforståelse i professionerne. Forlaget Upress København. Skov, H. & Hasse, C. (2017): Forskningens maskinrum typiske tværfaglige udfordringer. Upress København www.technucation