12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct. fra 2005 til 2006, hvilket dækker over en stigning i beskæftigelsen på 1,9 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget på 0,7 pct. Beskæftigelsen har været stigende indenfor samtlige hovederhverv, hvor den største procentvise stigning har været indenfor bygge- og anlægssektoren. Arbejdstiden pr. beskæftiget har været stigende i alle hovederhverv på nær bygge- og anlægssektoren. De nye tal sætter dermed endnu en gang en fed streg under hvor fleksibelt, det danske arbejdsmarked er. Arbejdstidsregnskabet (ATR), der er den nye hovedkilde til opgørelsen af beskæftigelsen og arbejdstid i det reviderede nationalregnskab (NR), viser en stigning i den samlede præsterede arbejdstid på 2,6 pct. fra 2005 til 2006. Det dækker over en stigning i antallet af beskæftigede (inklusive orlovspersoner 1 ) på knap 1,9 pct. (godt 50.000 personer) og en stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget på godt 0,7 pct. (knap 12 timer mere om året pr. beskæftiget eller hvad der svarer til ca. 20 minutter ekstra om ugen pr. beskæftiget i 2006 sammenlignet med 2005.). Var den gennemsnitlige arbejdstid ikke steget sidste år, skulle beskæftigelsen være steget med hele 70.000 personer for at opnå samme fremgang i antallet af præsterede arbejdstimer (2,6 pct.). Med andre ord svarer stigningen i den gennemsnitlige arbejdstid sidste år til hele 20.000 beskæftigede (70.000 minus 50.000). Udviklingen fra 2005 til 2006 er en fortsættelse af den tendens, der er set de to foregående år, hvor både beskæftigelse og gennemsnitlig arbejdstid er steget. Fra 2003, hvor konjunkturerne vendte, til 2006 er den gennemsnitlige arbejdstid alt i alt steget med 31 timer om året - det svarer til ca. 53.000 beskæftigede. 1 Normalt foretrækkes opgørelsen eksklusive orlovspersoner, fordi disse jo ikke bidrager til produktionspotentialet. Men det er i ATR ikke muligt at udskille orlovspersonerne, hvorfor der ses bort fra disse i denne analyse. Betydningen det seneste år er dog minimal, idet antallet af personer på orlov kun har bevæget sig marginalt. P:\GS\april 2007\Arbejdstid-2006-fip.doc
2 Arbejdstid og beskæftigelse fordelt på erhverv Tabel 1 viser, hvordan beskæftigelsen er fordelt på hovederhverv samt, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig fra 2005 til 2006. Samlet steg beskæftigelsen med 1,9 pct. Beskæftigelsen er steget i alle hovederhverv. Den største procentvise stigning finder man inden for Bygge- og anlægssektoren med 5,8 pct. (10.300 personer), den næst højeste stigning er inden for Finansiering, forretningsservice mv. (herunder vikarer) på 4,4 pct., mens Handel, hoteller og restauration ligger på tredje pladsen med en stigning på 3,2 pct. I appendiks 1 er opgørelsen vist for perioden 2003 til 2006. Tabel 1. Udviklingen i beskæftigelsen i personer (inkl. orlov) 2005 2006 2005-2006 - 1000 personer - Ændring i 1000 personer Ændring i pct. Bygge- og anlæg 177 187 10,3 5,8 Transport, post og tele 170 172 2,1 1,2 Landbrug mv. 1) 106 107 1,1 1,1 Industri 392 392 0,5 0,1 Finansiering, forretningsservice mv. 393 410 17,2 4,4 Handel, hoteller og restauration 500 517 16,2 3,2 Offentlige og personlige tjenester 971 974 2,9 0,3 I alt 2.708 2.759 50,2 1,9 1) Energi og vandforsyning og uoplyst. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, ATR. De mindste beskæftigelsesstigninger findes inden for industrien med 0,1 pct. og offentlige og personlige tjenester med 0,3 pct. Tabel 2 (nedenfor) viser en opgørelse af det årlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget (inkl. orlovspersoner) og udviklingen i antallet af arbejdstimer fordelt på erhverv det seneste år. Opgørelsen er baseret på arbejdstidsregnskabet 2. Hver beskæftiget arbejdede i gennemsnit 1593 timer i 2006, men der er forskel på arbejdstiden erhvervene imellem. I appendiks 1 er opgørelsen vist for perioden 2003 til 2006. 2 For yderligere information om det statistiske grundlag henviser til Arbejdstid på hovederhverv 14. december 2006.
3 Tabel 2. Udviklingen i arbejdstimer pr. beskæftiget 2005 2006 2005-2006 - Timer - - Ændring i timer - - Ændring i pct. - Bygge og anlæg 1.796 1.795-1 -0,1 Transport, post og tele 1.773 1.781 8 0,4 Landbrug, energi og vandforsyning 1.751 1.772 21 1,2 Industri 1.646 1.659 14 0,8 Finansiering, forretningsservice mv. 1.553 1.567 15 0,9 Handel, hoteller og restauration 1.522 1.540 18 1,2 Offentlige og personlige tjenester 1.506 1.513 8 0,5 I alt 1.581 1.593 12 0,7 Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, ATR. Bygge- og anlægssektoren er den branche, hvor der bliver arbejdet mest - der blev i gennemsnit arbejdet 1795 timer pr. beskæftiget i 2006. Det svarer til, at hver beskæftiget i gennemsnit arbejdede næsten 40 timer om ugen 3. Herefter kommer erhvervene Transport, post og tele og Landbrug, energi og vandforsyning, hvor arbejdstiden ligeledes er høj svarende til hhv. knap 40 og 39 timer om ugen. Figur 1 viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pr. beskæftiget fordelt på erhverv i 2006. Figur 1. Antal arbejdstimer pr. beskæftiget fordelt på erhverv (2006) 40 39 Antal timer om ugen 38 37 36 35 34 33 32 Bygge- og anlæg Transport, post og tele Landbrug, energi og vandforsygning mv. Industri Finansiering, forretningsservice mv. Handel, hoteller og restauration Offentlige og personlige tjenester I alt Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, ATR. 3 Dette er baseret på, at der er 52 uger på et år, hvoraf der afholdes seks ugers ferie og en uges skæve helligdage, jf. AErådets tidligere notat Arbejdstid på hovederhverv 1995-2006 14. december 2006.
4 Arbejdstiden pr. beskæftiget er lavest indenfor Offentlige og personlige tjenester, hvor der i gennemsnit kun blev arbejdet 1513 timer pr. beskæftiget i 2006. Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på knap 34 timer 4. Det skal dog nævnes, at beskæftigelsestallet er inklusiv personer på orlov. Det betyder, at den gennemsnitlige arbejdstid for dem, der medvirker til produktionen i virksomhederne, reelt er højere 5. Specielt fordi der er mange kvinder i den offentlige sektor, kan det være med til at trække arbejdstiden ned i denne sektor, da kvinder oftere er på orlov end mænd f.eks. i forbindelse med barsel. Landbrug, energi og vandforsyning er den sektor, der har oplevet den største stigning i den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget. Her er arbejdstiden steget med hele 21 timer det sidste år, svarende til en stigning på 1,2 pct. Det viser tabel 2. Det svarer til, at arbejdstiden indenfor Landbrug, energi og vandforsyning er steget, så der arbejdes næsten en halv time længere hver uge i 2006 sammenlignet med 2005. Men også Handel, hotel og restauration, Finansiering og forretningsservice og Industri har oplevet store stigninger i arbejdstiden det sidste år, svarende til en stigning på ca. 20 min om ugen. Bygge- og anlægssektoren er den eneste sektor, hvor den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget er faldet i 2006 sammenlignet med 2005. Udviklingen her skal ses i lyset af dels den kraftige beskæftigelsesstigning og dels at det er inden for bygge- og anlægssektoren, at den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget er stegt mest de foregående år, jf. appendiks 1. Overordnet set har der altså været fremgang i både beskæftigelsen og gennemsnitlig arbejdstid. De nye tal fra arbejdstidsregnskabet sætter dermed endnu en gang en fed streg under hvor fleksibelt, det danske arbejdsmarked er. Ikke alene er beskæftigelsen steget til rekord højt niveau, men de beskæftigede lægger også flere og flere timer på deres arbejdsplads. Arbejdsmarkedet er ingen begrænsning for vækstpotentialet Tallene fra arbejdstidsregnskabet underbygger AErådets vurdering om, at arbejdsmarkedet ikke vil være begrænsende for væksten i år. Det ses bl.a. 4 Jf note 3. 5 Dertil kommer, at arbejdstiden er beregnet på baggrund af den udbetalte løn. Det betyder, at arbejdstiden undervurderes for de lønmodtagere, der er aflønnet med en fast månedsløn, og derfor ikke modtager overarbejdsbetaling.
5 ved et meget højt udgangsniveau for beskæftigelsen fra 2006. Beskæftigelsen i arbejdstidsregnskabet ligger i 4. kvartal 2006 hele 29.000 personer (egen sæsonkorrektion) over årsgennemsnittet for hele 2006. Det betyder, at ligger beskæftigelsen uændret fra 4. kvartal 2006 til 4. kvartal 2007, vil vi få en gennemsnitlig stigning i beskæftigelsen på 29.000 personer fra 2006 til 2007. Det svarer til et isoleret vækstbidrag til BNP på ca. 1 pct.enhed. Med en normal produktivitetsvækst på ca. 1,7 pct. (2000-priser) giver det høje beskæftigelsesniveau altså plads til en BNP-vækst i år på 2,7 pct. Stiger beskæftigelsen yderligere ind i 2007, som det er ventet, alternativt at den gennemsnitlige arbejdstid bliver øget, vil arbejdsmarkedet endda kunne bidrage endnu mere til væksten i 2007. Den enorme fleksibilitet, vi har set på arbejdsmarkedet de senere år, gør, at vi ikke er så bekymrede for vækstpotentialet i dansk økonomi som mange andre. Med de udsigter, vi ser for dansk økonomi i år og de kommende år, mener vi ikke, arbejdsmarkedet vil være begrænsende for væksten her på kort sigt. Ikke alene er arbejdsløsheden faldet til rekord lavt niveau, erhvervsdeltagelsen er også steget markant og oveni kommer så den stigende gennemsnitlige arbejdstid. Alt dette vidner om et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er blevet spillet på alle tangenter de senere år og i særdeleshed i 2006. Vi tror derimod fortsat på, at der er en nedgearing på vej af den indenlandske efterspørgsel som følge af de stigende renter og afmatningen på boligmarkedet. Vi ser større risiko for en kraftigere nedgearing end, at økonomien fortsætter det høje vækstniveau med risiko for, at økonomien i sidste ende overophedes.
6 Appendiks 1. Udviklingen fra 2003 til 2006. Tabel A1. Udviklingen i beskæftigelsen (inkl. personer på orlov) 2003 2004 2005 2006 2003-2004 2004-2005 2005-2006 - 1000 personer - - ændring i 1000 personer - Bygge og anlæg 166 168 177 187 2 9 10 Transport, post og tele 173 171 170 172-2 -1 2 Landbrug mv. 1) 110 107 106 107-3 -1 1 Industri 417 400 392 392-17 -8 0 Finansiering, forretningsservice mv. 372 379 393 410 8 13 17 Handel, hoteller og restauration 489 495 500 517 6 5 16 Offentlige og personlige tjenester 959 969 971 974 10 2 3 I alt 2685 2688 2708 2759 3 20 50 1) Energi og vandforsyning og uoplyst Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, ATR Tabel A2. Udviklingen i arbejdstimer pr. beskæftiget (inkl. orlovspersoner) 2003 2004 2005 2006 2003-2004 2004-2005 2005-2006 - timer pr. beskæftiget - - ændring i timer - Bygge og anlæg 1710 1759 1796 1795 49 37-1 Transport, post og tele 1735 1760 1773 1781 25 13 8 Landbrug mv. 1) 1719 1725 1752 1773 6 27 21 Industri 1599 1618 1646 1659 19 28 14 Finansiering, forretningsservice mv. 1543 1550 1553 1567 7 3 15 Handel, hoteller og restauration 1515 1507 1522 1540-8 15 18 Offentlige og personlige tjenester 1502 1496 1506 1513-6 10 8 I alt 1562 1566 1581 1593 4 15 12 1) Energi og vandforsyning og uoplyst Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, ATR