F I N A N S U G E N 3. februar 2017, uge 5 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk 3848 4552 Dansk økonomi Senioranalytiker Thomas Germann thg@al-bank.dk 2920 2652 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,7% 2.281 Nikkei -2,5% 18.918 C20cap + 1,4% 1.062 S30 + 0,2% 1.557 FTSE -0,0% 7.160 DAX -1,6% 11.658 Euro 50-1,5% 3.269 BRIC + 0,3% 258 VIX + 11,2% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,6% 1,0753 EUR/DKK +0,0% 7,4377 USD/DKK - 0,6% 6,9166 SEK/DKK +0,2% 0,7892 NOK/DKK +0,5% 0,8379 GBP/DKK - 1,0% 8,6709 CHF/DKK +0,0% 6,9604 JPY/DKK +0,6% 6,1104 Er det godt, at inflationen er stigende? Inflationen er stigende på begge sider af Atlanten. Om det er godt eller skidt, kan du læse mere om på side 4. På finansmarkederne har ugen været ret stille uden nogen bestemt retning. Det kunne tyde på, at Trump- effekten er ved at være udspillet i denne omgang. Næste større market driver kan meget vel blive nye signaler fra centralbankerne i kølvandet på den stigende inflation. I eurozonen fortsætter de italienske renter med at præstere dårligt sammenlignet med eksempelvis de spanske, jævnfør grafen nedenfor. Næste uge: Langt mellem nyhederne Næste uges nøgletalskalender er stort set blottet for tal og begivenheder, som normalt kan give anledning til store kursudsving på markederne. I mangel på nyheder kan finansmarkederne formodes at konsolidere sig efter de seneste ugers positive markedsstemning. Blandt andet vil markedsdeltagerne formentlig forholde sig til spørgsmålet, om amerikansk og europæisk økonomi kan fortsætte med at overraske positivt, sådan som tilfældet har været de seneste måneder. Vi tror, at strømmen af overraskende stærke nøgletal er ved at have nået toppen for denne omgang. Fra eurozonen kommer december-tal for industriproduktionen i eurozonens fire største økonomier samt i Storbritannien. At dømme ud fra de fremadrettede PMI-barometre vil produktionen være steget i forhold til november. Desuden skal det britiske underhus slutbehandle lovforslaget om at give regeringen frie hænder til at aktivere Artikel 50 i løbet af marts. Der forventes ingen overraskelser fra den kant. Også fra USA er næste uges nøgletalskalender usædvanlig mager og uden egentlige market drivere. Markedsfokus vil derfor især hvile på signalerne fra aktiemarkedet, hvor regnskabssæsonen er i fuld gang, og hvor selskabernes indtjening indtil videre har været bedre end forventet. Fra Danmark kommer der tal for udenrigshandlen og inflationen. Eksporten har vist gode takter på det seneste, hvor der er kommet mere gang i hjulene både herhjemme og globalt. Vi forventer derfor en stigende eksport. Forbrugerpriserne har udviklet sig svagt, og inflationen er senest målt til 0,5 pct. Vi forventer, at se højere inflation i december primært som følge af positive basiseffekter. Der kommer desuden tal for konkurser og tvangsauktioner. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,01 1,22% US 10Y -0,02 2,49% Tysk 10Y -0,04 0,45% Dansk 10Y -0,04 0,45% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,1% 1.213 Olie (WTI) +2,5% 54 Metaller +1,2% 2.837 Opdateret per: 3. februar Side 1 af 8
Indhold Stærke signaler fra den amerikanske økonomi... 2 Inflationen er steget er det godt eller skidt?... 4 Årets første rentemøde i USA blev en non-event... 5 Danmark: Arbejds- og boligmarkedet går hver sin vej... 6 Stærke signaler fra den amerikanske økonomi I fjerde kvartal voksede den amerikanske økonomi med 1,9 pct kvt/kvt. annualiseret efter en vækst på 3,5 pct. i tredje kvartal, målt med BNP. Det var lidt lavere end de forventede 2,2 pct. 2016 startede sløvt, men sluttede stærkt Umiddelbart ser det ud som en stor nedgang i vækststempoet, men nedgangen var forudset af finansmarkedet. Grundlæggende er vækstbilledet robust, og BNP-tallene ændrer næppe noget i Feds pengepolitiske strategier. Det ses af grafen ovenfor, at væksttempoet sidst i 2016 lå tæt på økonomiens crusing speed, siden finanskrisen sluttede i starten af 2009. Desuden ses, at økonomien accelererede i andet halvår 2016 efter en sløv start på året. Sojabønner med stor betydning Forbrugerne holdt fanen højt Eksport af sojabønner gav udslaget Det, der førte til vækstnedgangen i fjerde kvartal var mest af alt et fald i eksporten. Men det skyldes udelukkende, at eksporten i kvartalet var boostet af en ekstraordinær høj eksport af sojabønner. Da importen samtidig steg, hvilket trækker ned i nationalregnskabets bundlinje, trak udenrigshandlen samlet set 1,70 procentpoint ud af BNP-væksten. Der er flere positive elementer i BNP-tallene for fjerde kvartal: Forbrugerne holdt fanen højt og fortsatte med at øge privatforbruget, ligesom der også kunne bogføres fremgang i erhvervsinvesteringerne og i boliginvesteringerne. Det er især positivt, at udviklingen i erhvervsinvesteringerne nu er vendt. Forventningen til BNP-væksten i 1. kvartal 2017 ligger aktuelt på 2,3 pct. kvt/kvt. annualiseret, altså højere end i fjerde kvartal. Side 2 af 8
Erhvervsinvesteringerne er på vej op Ordretal tyder på stigende erhvervsinvesteringer de kommende måneder Den løbende strøm af økonomiske indikatorer tyder på, at økonomien fortsætter sin robuste udvikling de kommende måneder: Privatforbruget forventes at fastholde en stærk fremgang stimuleret af stigende beskæftigelse, stigende indkomster og høj forbrugertillid. Boligbyggeriet er i fremgang. Sidst, men ikke mindst, tyder industriens ordreindgang på, at erhvervsinvesteringerne nu igen er i bedring efter en svag periode. Grafen nedenfor viser ordreindgangen til industrien efter kapitalgoder (maskiner og lignende) fratrukket fly og udstyr til forsvaret. Dow Jones passerede indeks 20.000 Aktiemarkedet kan godt lide de positive signaler fra økonomien, hvortil kommer udsigten til skattelettelser samt de generelt gode årsregnskaber fra selskaberne. Højt humør på aktiemarkedet Den positive stemning skubbede i sidste uge Dow Jones aktieindekset op over indeks 20.000 for første gang nogensinde. Aktieindeksets historie går tilbage til 1896, og det indeholder USA s 30 største aktieselskaber både moderne IT-selskaber som Apple og Intel, såvel som banker, olieselskaber og klassiske industriselskaber som General Electric. Side 3 af 8
Pro anno afkast på 15 pct. Aktieindekset var under finanskrisen helt nede i indeks 6594 og er siden tre-doblet i værdi. Det svarer til et pro anno afkast på 15 pct. i gennemsnit over de 8 år. Nu er inflationen oppe på 1,8 pct. Inflationen er steget er det godt eller skidt? Tidligere på ugen kom tal fra Eurostat, der viste, at inflationen i januar steg til 1,8 pct. for eurozonen som helhed, hvilket er det højeste siden sommeren 2013. Også i USA er inflationen stigende, jævnfør grafen. I eurozonen er det udelukkende stigende priser på energi og uforarbejdede fødevarer, som har presset inflationen op. I USA er det også priserne på tjenesteydelser og industrivarer generelt, der presser inflationen op, hvilket afspejler, at USA er længere fremme i det økonomiske opsving, end eurozonen er. Forventes at stige yderligere i februar Inflationen forventes at stige yderligere i februar, forudsat at energipriserne forbliver, hvor de er i dag. Men derefter vil inflationen igen aftage på grund af basiseffekten fra oliepriserne. For finansmarkedet er stigende inflation som oftest ensbetydende med stigende rente på obligationer. Tankegangen er, at tiltagende inflation før eller siden vil presse centralbankerne til at føre en strammere pengepolitik. Det vil presse de korte pengemarkedsrenter op, som så smitter af på de lange obligationsrenter. Er stigende inflation godt eller skidt og for hvem? Svaret er: Det afhænger af Stigende inflation er tegn på bedring i samfundsøkonomien Realværdien af gæld falder Det er godt med stigende inflation i øjeblikket, fordi det er udtryk for, at det går bedre med økonomien. Argumentet holder så ikke helt i eurozonen, hvor kerneinflationen (inflation, excl. energi og fødevarepriser altså den konjunkturskabte inflation) fortsat er meget lav og uden at vise tegn på stigning. I USA er også kerneinflationen stigende. Stigende inflation er også godt for folk med gæld, fordi realværdien af gælden falder. Side 4 af 8
Men det udhuler købekraften og rammer dermed privatforbruget Derimod er stigende inflation skidt for borgerne, fordi deres købekraft udhules. Aktuelt stiger lønningerne med omkring 1,5 pct. p.a. for eurozonen som helhed, men da inflationen aktuelt er på 1,8 pct. bliver købekraften udhulet med 0,3 procentpoint. Det er en helt anden situation end for et år siden, hvor lønningerne steg med 1,3 pct. p.a., men hvor inflationen kun lå lige over 0-punktet. Alt andet lige er det negativt for privatforbruget og dermed for eurozonens økonomi, hvor opsvinget især har været trukket af et stigende privatforbrug. For folk med opsparing er svaret både-og. Obligationsejere vil lide kurstab, når renten stiger, men vil omvendt kunne geninvestere til en højere rente end før. Aktieejere vil normalt opleve stigende aktiekurser i samfundsøkonomiske opgangstider, ligesom aktier normalt også antages for at være en god beskyttelse mod stigende inflation. Alt sammen naturligvis indenfor visse grænser. Hvis inflationen bliver uforholdsmæssig høj, som eksempelvis i 1970 erne, vil argumenterne blive nogle helt andre. Årets første rentemøde i USA blev en non-event Den amerikanske centralbank afholdt tirsdag og onsdag årets første af i alt 8 planlagte rentemøder. Som forventet skete der ingen ændringer af pengepolitikken: Den ledende pengepolitiske rente blev fastholdt i intervallet 0,50-0,75 pct., ligesom der fortsat sker fuld geninvestering af udtræk og renter på Fed s enorme obligationsbeholdning. Da alt kom ud som forventet, var der heller ingen større reaktion på finansmarkedet. Der kommer snart nyt fra Yellen - måske Pilen peger dog fortsat kraftigt i retning af, at den pengepolitiske rente vil blive forhøjet senere i år. AL-Bank - og de fleste andre markedsdeltagere forventer, at det meget vel kan ske på Fed s rentemøde 13. - 14. juni. Vi bliver måske lidt klogere på Feds hensigter om et par uger, idet Janet Yellen skal til den halvårlige høring om økonomi og pengepolitik i Kongressen onsdag d. 15. februar. Her kan hun signalere renteforhøjelse på et tidligere tidspunkt, end hvad finansmarkedet forventer. Et signal om renteforhøjelse allerede på Feds martsmøde vil med stor sandsynlighed sende de amerikanske obligationsrenter i vejret og med den sædvanlige afsmitning til de tilsvarende europæiske renter. Side 5 af 8
Optimismen trives Konjunkturbarometre Danmark: Arbejds- og boligmarkedet går hver sin vej Det danske arbejdsmarked har været i stærk fremgang med stigende beskæftigelse og faldende ledighed de seneste tre år. Det ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Farten på det danske boligmarked er derimod gået ned henover efteråret. Det er formentlig udtryk for, at boligmarkedet er på vej ned i gear med lavere prisstigningstakter fremover end tidligere. Erhvervslivet forventer stigende beskæftigelse Optimismen i dansk erhvervsliv fortsætter med at have det godt. Det viste konjunkturbarometrene for januar, jævnfør figuren. De positive toner fra erhvervslivet slår især igennem på forventningerne til beskæftigelsen fremover. Virksomhedernes egne forventninger til beskæftigelsesvæksten de kommende tre måneder tog et ordentligt hop opad i januar efter at være aftaget markant de foregående ni måneder. Det peger på fortsat solid fremgang på arbejdsmarkedet de kommende måneder. Registreret ledighed Kilde: Danmarks Statistik Stigende ledighed er ikke nødvendigvis et dårligt tegn Ledigheden løftes af jobparate udlændinge Antallet af bruttoledige steg med 1.300 personer i december og er samlet steget med 4.500 personer siden juni, jævnfør figuren. Ledighedsprocenten steg et nøk til 4,3 pct. fra 4,2 pct. Stigningen i antallet af ledige skyldes dog altovervejende, at flere og flere personer på integrationsydelse bliver visiteret som jobparate og dermed indgår i bruttoledigheden. Der er dermed fortsat tale om en nedadgående tendens i antallet af ledige, der ikke modtager integrationsydelse. De seneste data for arbejdsmarkedet peger da også på, at jobopsvinget i Danmark fortsat er i god behold. Eksempelvis viser konjunkturbarometrene for januar, at virksomhederne samlet set forventer pæn beskæftigelsesvækst de kommende tre måneder. Tiltagende risiko for flaskehalse Boligpriserne faldt Ledigheden er dog kommet ned på et niveau, hvor der er tiltagende risiko for flaskehalsproblemer og dermed også en mere behersket udvikling i beskæftigelsen. Virksomhederne melder da også om, at mangel på kvalificeret arbejdskraft i nogle tilfælde er et problem, særligt i bygge- og anlægssektoren. Det danske boligmarked på vej ned i gear Fra oktober til november 2016 faldt boligpriserne på landsplan 0,9 pct. for enfamiliehuse og 0,7 pct. for ejerlejligheder. Hvis man sammenholder gennemsnittet for peri- Side 6 af 8
oden september-november med de foregående tre måneder juni-august, faldt priserne for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. Udtryk for en vending? Næppe Til trods for at priserne på boligmarkedet er faldet henover efteråret, er det for tidligt at tale om en vending på det danske boligmarked. En væsentlig årsag til de faldende priser er nemlig sæson. Boligpriserne har det med at sætte sig i de kolde måneder. Korrigeret for sæson faldt priserne på både huse og lejligheder noget mindre med 0,4 pct. fra oktober til november. Der er dog tydelige tegn på, at boligmarkedet er kommet ned i tempo. Det er sundt, at boligpriserne stiger mere i takt med den øvrige udvikling i dansk økonomi. Men et fortsat fald i priserne i de kommende måneder vil være negativt for væksten. Vi forventer dog stigende boligpriser i år hjulpet på vej af fortsat lave boligrenter og stigende beskæftigelse. Næste uges vigtigste danske nøgletal: 06-02-2017 DST Konkurser jan-17 06-02-2017 DST Tvangsauktioner jan-17 08-02-2017 DST Betalingsbalancen over for udlandet dec-16 08-02-2017 DST Udenrigshandel med tjenester 4. kvt. 2016 08-02-2017 DST Udenrigshandel med varer (md) dec-16 10-02-2017 DST Forbruger- og nettoprisindeks jan-17 Side 7 af 8
Nøgletal og begivenheder i perioden 06.02.17 til 10.02.17 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU industriens ordreindgang (08.00) december % m/m og år/år 0,5 / 4,1-2,5 / 3,0 06-02-2017 NOK industriproduktion (10.00) december % m/m og år/år -0,1/ -4,2 EUR PM I for detailhandlen (10:10) januar indeks 50,4 USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) januar indeks, ændring Tirsdag Kina Caixin service PM I (02:45) januar indeks 53,4 07-02-2017 Kina Caixin composite-pm I (02.45) januar indeks 53,5 DEU industriproduktion (08.00) december % m/m og år/år 0,4 / 2,5 0,4 / 2,2 FRA betalingsbalance (08.45) december mia. EUR -2,3 FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) jan.-dec.2015 mia.eur -93,3 DKK industriproduktion (09.00) december % m/m og år/år 6,6 UK Halifax husprisindeks (09.30) januar % m/m 0,2 1,7 USD handelsbalance (14.30) december mia.usd -45-45,2 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) december mill. 5,552 USD Forbrugerkreditter (21.00) december ændring, mia. USD 20 24,5 USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD 24 mbid-to-cover: Onsdag JPY betalingsbalance (00.50) december mia.jpy 1.710 1.800 08-02-2017 DKK handelsbalance (09.00) december mia. DKK 5,7 DKK Betalingsbalancen (09.00) december/sen 1mia. DKK 16,7 SPA industriproduktion (09.00) december % år/år 1,9 3,2 GRE sælger skatkammerbeviser (11.00) OECD leading indicators (12.00) december indeks USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 23 mbid-to-cover: Torsdag NL inflation (09.30) januar % m/m år/år 0,2 / 0,7 09-02-2017 DEU eksport (08.00) december % m/m -1,6 3,9 DEU import (08.00) december % m/m -1,0 3,5 DEU handelsbalance (08.00) december mia.eur 19,7 22,6 DEU betalingsbalance (08:00) december mia.eur 24,6 NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 10.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt -0,5 / 0,2 GRE arbejdsløshed (11.00) november % 23,0 GRE industriproduktion (11.00) december % år/år 2,3 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 246k USD auktion, 30 årige statsobligationer bid-to-cover: Fredag Kina Handelsbalance (03.00) februar mia.usd 50 40,7 10-02-2017 Kina Import (03.00) februar % år/år 10 3,1 Kina Eksport (03.00) februar % år/år 2-6,2 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) januar % år/år 3,5 / 2,5 FRA industriproduktion (08.45) december % m/m og år/år 2,3 / 1,4 DKK inflation (09.00) januar % m/m og år/år 0,0 / 0,5 ITA industriproduktion (10.00) december % m/m og år/år 0,2 / 2,9 0,7 / 3,2 UK industriproduktion (10.30) december % m/m og år/år 0,2 / 1,6 1,3 / 1,2 UK Construction output (10.30) december % m/m og år/år 1,0 / -0,4-0,2 / 1,5 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD importpriser (14.30) januar % m/m og år/år 0,4 / 3,5 0,4 / -0,2 USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) medio februar indeks 97,8 98,5 USD offentligt budget (20:00) okt.-jan. mia. USD Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8