Regnskabsstatistik for fiskeri 2008

Regnskabsstatistik for fiskeri 2008

Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Account Statistics for Fishery 2008

Regnskabsstatistik for fiskeri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik November 2009 Oplag: 250 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 60 kr. Kan købes på www.dst.dk/boghandel ISBN 978-87-501-1785-8 ISSN 1904-0709 Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/regnstatfiskeri ISBN 978-87-5011786-5 ISSN 1904-0717 Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 E-post: www.dst.dk Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

Forord Den foreliggende regnskabsstatistik, der vedrører kalenderåret 2008, er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra 251 fiskerivirksomheder udvalgt fra en population, der dækker 97 pct. af sektorens omsætning. Som følge af at statistikken er baseret på en stikprøve, er resultaterne behæftet med usikkerhed, selvom der er tale om et repræsentativt udtræk, der især tager højde for, at de største virksomheder repræsenteres. Regnskabsstatistikken blev tidligere udarbejdet i Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. I 2009 flyttede denne afdeling til Danmarks Statistik. Grundmaterialet til statistikken er bearbejdet efter uændrede retningslinier. Regnskabsstatistikken er grupperet efter fartøjslængde og -type. Denne gruppering anvendes også i det fælles grundlag for dataindsamling for fiskeriet i EU. Som supplement til regnskabsstatistikken indgår et afsnit om de fiskerivirksomheder, der står for de resterende 3 pct. af omsætningen i fiskeriet. I tilknytning til statistikken behandler en fiskeriøkonomisk arbejdsgruppe aktuelle regnskabsmæssige emner. Gruppen bringes herved en tak for dens medvirken, ligesom der rettes en tak til de fiskere, der har stillet deres regnskab til rådighed, og til de revisorer, der har stået for indberetning til instituttet. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistiks kontor for Fødevareerhverv af specialkonsulent Kim Normark Andersen. Der er adgang til de publicerede regnskabsdata via statistikbanken. Danmarks Statistik, november 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

Preface The account statistics for fishery is based on a sample of 251 accounts from fishing firms and fishermen for the calendar year 2008. The sample represents a total population of 807 fishing firms which covers 97 per cent of the Danish fishery. The account statistics were previously produced by the Institute of Food and Resource Economics at University of Copenhagen, but in 2009 the statistics were moved to Statistics Denmark. The methods for collecting and testing the basic data have not been changed. The statistics are calculated for segments of fishing firms, which have been grouped by length and type of fishing vessels. The same type of segmentation is used in the collection of data for fishery in the European Union. Statistics Denmark, November 2009 Jan Plovsing / Vøgg Løwe Nielsen

Indholdsfortegnelse Fiskeriets driftsresultat 2008........................................ 7 Bruttoudbytte.......................................................... 7 Arbejds- og kapitalindsats............................................. 9 Driftsomkostninger.................................................... 10 Fartøjsgruppering i statistikken........................................ 11 Små og mindre fartøjer................................................ 11 Mellemstore fartøjer................................................... 13 Store fartøjer........................................................... 13 Specialfiskerier......................................................... 14 Renter, investering og kapital...................................... 16 Renter................................................................. 16 Investering og kapital.................................................. 16 Aktiver og passiver..................................................... 17 Regioner............................................................. 18 Fiskerfamiliens økonomi 2008....................................... 20 Bierhvervs- og deltidsfiskeri........................................ 21 Tabelfortegnelse..................................................... 23 Materialeudvælgelse og beregningsmetode....................... 47 Ordforklaring......................................................... 50 Table translations.................................................... 50 English abstract: Danish fishery 2008............................... 59 Revisorer, der har bidraget med 2 eller flere regnskaber:............... 60

Fiskeri - 7 Fiskeriets driftsresultat 2008 Driftsresultatet faldt 167.000 kr. pr. virksomhed Figur 1. Fiskeriets driftsresultat blev på 245.000 kr. pr. virksomhed i 2008, hvilket er et fald på 41 pct., svarende til 167.000 kr., i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved et uændret bruttoudbytte på 3,1 mio. kr., ledsaget af en stigning i driftsomkostningerne på 3 pct. samt en 39 pct. stigning i nettorenteudgifterne, der således trak kraftigt fra i driftsresultatet pr. virksomhed. Bruttoudbytte pr. virksomhed fordelt på driftsomkostninger, nettorenteudgift og driftsresultat 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Mio. kr. Driftsresultat Nettorenteudgift Driftsomkostninger 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Tabel 1.2 De høje renteudgifter, som især findes i gruppen af store fartøjer, skyldes finansiering af opkøb af fiskekvoter med tilhørende fartøjer (som oplægges). Denne oplægning har medført, at fiskeriet er blevet koncentreret på færre fartøjer. Der er nu 807 fartøjer i populationen mod 1.091 før det nye fiskerireguleringssystem, hvor fiskekvoterne fordeles på de enkelte fartøjer, blev indført fra starten af 2007. Nettorenteudgifterne steg med 92.000 kr. til 329.000 kr. pr. virksomhed og udgjorde dermed 57 pct. af driftsresultatet før renter. Bruttoudbytte Bruttoudbytte på 3,1 mio. kr. Bruttoudbyttet blev på 3,1 mio. kr. pr. virksomhed, hvilket er uændret i forhold til året før, hvor antallet af virksomheder var 5 pct. større. Værdien af landingerne af fisk, krebs- og bløddyr udgjorde 96,1 pct. af bruttoudbyttet, hvortil kommer andre fiskeriindtægter (inkl. salg af fiskekvoter), driftstilskud og andre kilder (fx vagttjeneste ved marine anlæg, bjærgning m.v.) på tilsammen 120.000 kr. pr. virksomhed. 21 pct. af bruttoudbyttet fra sild og makrel Med en andel på 21 pct. af bruttoudbyttet var sild og makrel vigtigste fiskeartsgruppe. Torsk udgjorde 14 pct., rødspætte og tunge 12 pct. og dybvandshummer og -rejer tilsammen 11 pct. af bruttoudbyttet for gennemsnitsfartøjet, jf. tabel 1.2.

8 - Fiskeri Figur 2. Bruttoudbytte pr. virksomhed fordelt på artsgrupper. 2004-2008 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Mio. kr. Andre fiskeriindtægter Industrifisk Anden fisk, krebs- og bløddyr Dybvandshummer og -rejer Sild og makrel Rødspætte og tunge Torsk 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Tabel 1.2 Med 524.000 kr. udgjorde industrifisken 17 pct. af det samlede bruttoudbytte pr. virksomhed. Det er på niveau med industrifiskeriet for året 2007, som målt i tons gav det mindste udbytte nogensinde. De landede mængder af industrifisk var højere i 2008, men det blev modvirket af, at prisen på industrifisk faldt med 18 pct. Samtlige betydende konsumfiskearter med undtagelse af sild, makrel og hesterejer udviste faldende priser i 2008. For enkelte arter blev omsætningen holdt oppe ved stigende landinger, men det samlede bruttoudbytte fra konsumfisk faldt ifølge Fiskeridirektoratets officielle statistik med 10 pct. i forhold til året før. Tabel I Gennemsnitspriser for udvalgte fiskearter 2004 2005 2006 2007 2008 Stigning 2007-2008 kr. pr. kilo hel fisk Torsk............ 13,45 14,96 15,54 17,67 16,93-4 Rødspætte........ 12,87 13,97 13,88 13,85 12,77-8 Tunge........... 68,78 73,64 90,47 94,94 80,19-16 Dybvandshummer.. 48,26 58,77 75,27 73,66 56,48-23 Sild........... 1,67 2,11 2,73 2,62 2,73 4 Makrel........... 8,18 12,82 8,80 7,64 9,73 27 Industrifisk....... 0,73 0,79 1,06 1,20 0,98-18 Kilde: Fiskeridirektoratet pct. God indtjening i makrelfiskeriet Den høje pris på makrel bevirkede, at bruttoudbyttet fra sild og makrel steg 13 pct. til 656.000 kr. pr. fartøj. Men eftersom det kun er et dusin fartøjer, der har fangstkvoter på makrel, har flertallet af fiskerivirksomhederne ikke mærket noget til den udvikling. Kvoterne for sild er koncentreret på 40 fartøjer, hvoraf 12 også har makrelkvoter. For

Fiskeri - 9 sildefiskere, der ikke har makrelkvoter, har der været tilbagegang, da prisstigningen på 4 pct. har ikke kunnet modvirke en kraftig nedgang i landingerne. Torsk udgør 14 pct. af bruttoudbyttet Figur 3. Hvor det kun er få virksomheder, som lander sild og makrel, er det ca. 80 pct. af fiskerivirksomhederne som lander torsk. I 2008 kom 432.000 kr. svarende til 14 pct. af det samlede bruttoudbytte pr. fartøj fra torsk. Det var 4 pct. mindre end i 2007, hvilket skyldes faldende priser. Landingsværdi for fiskeartsgrupper 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Mio. kr. Sild og makrel Industrifisk Rødspætte og tunge Torsk 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Fiskeridirektoratet Bruttoudbyttet fra rødspætte og tunge blev på 373.000 kr. pr. fartøj, hvilket er 8 pct. mere end året før. Stigningen skyldes dels forøgede landinger, dels det mindre antal fartøjer i populationen. Fiskeriet efter dybvandshummer og -rejer gav et bruttoudbytte på 338.000 kr. pr. fartøj, hvilket var 69.000 kr. mindre end i 2007, et fald på 17 pct. Faldende priser og en kraftig reduktion i landingerne af blåmusling gav et samlet fald på 46 pct. i bruttoudbyttet pr. fartøj fra blåmuslinger. Arbejds- og kapitalindsats 4 pct. færre arbejdsdage Den samlede arbejdsindsats i 2008 blev opgjort til 341 arbejdsdage pr. virksomhed, jf. tabel 1.1, hvilket var et fald på 16 arbejdsdage svarende til 4 pct. i forhold til året før. 54 pct. af arbejdsdagene blev leveret af hyret besætning og hyret skipper, mens fiskeren selv, sammen med andre parthavere, ydede 34 pct. af arbejdsindsatsen. De sidste 12 pct. var arbejdsdage i øvrigt, som er et indberettet skøn over det samlede antal arbejdsdage brugt til vedligeholdelse af fangstredskaber, administration m.v. Arbejdsindsatsen varierede fra 185 dage i gennemsnit for fartøjer under 12 meter til 1.108 dage for fartøjer over 40 meter, jf. tabel 2.1. Der er en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af fartøjerne og brugen af

10 - Fiskeri arbejdskraft, dels som følge af forskelle i besætningens størrelse, dels efter hvor mange dage det enkelte fartøj tilbringer på havet. Således har de små fartøjer under 12 meter i gennemsnit været 88 dage på havet, mens de store fartøjer på 24-40 meter har været 207 dage på havet, jf. tabel 2.1. Fiskeriaktiver for 7,1 mio. kr. pr. virksomhed Fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 7,1 mio. kr., jf. tabel 1.1. For de små fartøjer under 12 meter var værdien af fiskeriaktiverne 951.000 kr., mens virksomhederne med store fartøjer over 40 meter havde fiskeriaktiver for 101,9 mio. kr., jf. tabel 2.1. For sidstnævnte virksomheder, som næsten udelukkende fisker sild, makrel og industrifisk, udgør værdien af fiskerirettighederne ca. 2/3 af de samlede fiskeriaktiver. Driftsomkostninger Udgiften til brændstof steg med 31 pct. Figur 4. Den høje pris på dieselolie i 2008 medførte en stigning i brændstofomkostningerne på 31 pct., svarende til 116.000 kr. pr. virksomhed. De øvrige omkostninger udviste fald. Landingsomkostningerne faldt med 2 pct., lønomkostningerne 4 pct. og vedligeholdelsesomkostningerne blev reduceret med 5 pct. i forhold til 2007. Driftsomkostninger fordelt på omkostningstyper. 2008 Kilde: Tabel 1.2 Lønnet arbejdskraft 28 pct. Afskrivninger 19 pct. Brændstof 20 pct. Landings- og salgsomkostninger 10 pct. Vedligeholdelse 12 pct. Leje, forsikring, adm. m.v. 11 pct. I figur 4 vises driftsomkostningernes relative fordeling på omkostningstyper for 2008. Udgiften til lønnet arbejdskraft udgjorde 28 pct. af de samlede omkostninger, afskrivningerne 19 pct. og varer og tjenester de resterende 53 pct. 20 pct. af omkostningerne er til brændstof Udgifterne til brændstof udgjorde 20 pct. af de samlede omkostninger i 2008. Brændstofprisen var tilsvarende høj i årene 2005-2006, men da lå brændstofomkostningernes relative andel på henholdsvis 19 og 18 pct. skønt forbruget af dieselolie pr. fartøj var højere end i 2008. Stigningen i brændstofomkostningerne har således været højere end den generelle udvikling i omkostningerne.

Fiskeri - 11 De andre poster under varer og tjenester i figur 4 er henholdsvis vedligeholdelse, der udgør 12 pct., landings- og salgsomkostninger med 10 pct., samt leje, forsikring og administration, der udgjorde 11 pct. af de samlede omkostninger. Fartøjsgruppering i statistikken Regnskabsstatistikken er grupperet efter fartøjslængde og -type. Denne gruppering anvendes også i prognoser for fiskeriets indtjening, som udgives af Fødevareøkonomisk Institut, og indgår i grundlaget for den fartøjssegmentering, der benyttes ved rapportering af statistik til EU. Overordnet er fartøjerne grupperet i 6 længdegrupper samt en gruppe for specialfiskerier, der omfatter muslingefiskeri og hesterejefiskeri. Fordelingen af fartøjerne fremgår af tabel II, der også viser de enkelte gruppers andel af det samlede bruttoudbytte, samt hvorledes bruttoudbyttet pr. fartøj stiger med størrelsen af fartøjerne. Tabel II Fartøjslængdegrupper, antal fartøjer, andel af population og af bruttoudbytte. 2008 Fartøjsgrupper Fartøjer Andel af fartøjer Bruttoudbytte pr. fartøj Andel af samlet bruttoudbytte antal pct. 1.000 kr. pct. Små fartøjer under 12 m 280 35 660 7 Mindre fartøjer 12-14,9 m 173 21 1 501 10 Mindre fartøjer 15-17,9 m 99 12 2 466 10 Mellemstore fartøjer 18-23,9 m 84 10 4 447 15 Store fartøjer 24-39,9 m 53 7 9 000 19 Store fartøjer over 40 m 29 4 27 041 31 Specialfiskerier 89 11 1 892 7 I alt 807 100 3 088 100 Kilde: Tabel 2.1 og 8.1. I grupperne for små og mindre fartøjer indgår i alt 552 fartøjer svarende til 68 pct. af det samlede antal fartøjer i populationen. Disse fartøjers bruttoudbytte udgjorde 27 pct. af det samlede bruttoudbytte for fiskeriet i 2008. De små og mindre fartøjer deltager især i konsumfiskeriet og stod for 63 pct. af bruttoudbyttet i torskefiskeriet og 55 pct. af bruttoudbyttet i rødspætte- og tungefiskeriet, jf. tabel 2.1. Små og mindre fartøjer 52 pct. fald i driftsresultatet for små fartøjer Driftsresultatet for gruppen af små fartøjer under 12 meter blev på 114.000 kr., hvilket er 126.000 kr. mindre end i 2007, et fald på 52 pct. jf. tabel III. Bruttoudbyttet faldt 5 pct., svarende til 37.000 kr., samtidigt med en forøgelse af driftsomkostningerne med 42.000 kr. Hertil kom 37.000 kr. i nettorenteudgifter, hvor der året før havde været en nettorenteindtægt på 9.000 kr. pr. virksomhed. Forrentningsprocenten blev på -20 pct. i 2008.

12 - Fiskeri For fartøjer på 12-14,9 meter blev driftsresultatet på 236.000 kr., svarende til et fald på 27 pct. i forhold til 2007, jf. tabel III. Faldet i driftsresultatet fremkommer ved en 3 pct. reduktion i bruttoudbyttet sammen med en 3 pct. forøgelse af driftsomkostningerne. Forrentningsprocenten for denne gruppe fartøjer blev på -2 pct. i 2008. Driftsresultatet for fartøjer på 15-17,9 meter faldt i forhold til 2007 med 59 pct. til 224.000 kr. i 2008, jf. tabel III. Denne fartøjsgruppe havde et fald i bruttoudbyttet på 11 pct., svarende til 308.000 kr. pr. virksomhed, men kun et fald i driftsomkostningerne på 3 pct. Nettorenteudgifterne steg med 66 pct. Forrentningsprocenten blev negativ med -1 pct. Tabel III Nøgletal for små og mindre fartøjer. 2007 og 2008 Fartøjsgruppe 2007 2008 Ændring fra 2007 til 2008 1.000 kr. pct. Små fartøjer, under 12 m Bruttoudbytte................ 697 660-5 Driftsomkostninger............ 466 508 9 Nettorenteudgift.............. -9 37 Driftsresultat................. 240 114-52 Forrentningsprocent............ -12-20 Mindre fartøjer, 12-14,9 m Bruttoudbytte................ 1 549 1 501-3 Driftsomkostninger............ 1 152 1 190 3 Nettorenteudgift.............. 75 75 - Driftsresultat................. 322 236-27 Forrentningsprocent............ 3-2 Mindre fartøjer, 15-17,9 m Bruttoudbytte................ 2 774 2 466-11 Driftsomkostninger............ 2 118 2 056-3 Nettorenteudgift.............. 112 186 66 Driftsresultat................. 544 224-59 Forrentningsprocent............ 8-1 Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 2.1. og 2.2. Driftsresultat før renter kan ikke dække løn til ejer Værdien af fiskeriaktiverne var på knap 1,0 mio. kr. for de små fartøjer primo 2008, og henholdsvis 2,5 og 3,9 mio. kr. pr. virksomhed for de to grupper mindre fartøjer, jf. tabel 2.1. For små og mindre fartøjer blev forrentningen af den indskudte kapital negativ, dvs. driftsresultatet før renter kunne ikke dække arbejdslønnen (det beregnede vederlag) til ejerne. Den arbejdstidsopgørelse og lønsats, som anvendes ved beregning af vederlag til ejerne, har afgørende indvirkning for beregning af forrentningsprocenten. Det samlede beløb til rådighed for aflønning af arbejdskraft og kapital i de tre fartøjsgrupper var hhv. 151.000, 311.000 og 410.000 kr. pr. virksomhed, jf. tabel 2.1.

Fiskeri - 13 Mellemstore fartøjer Driftsresultat på 388.000 kr. for fartøjer på 18-24 meter Driftsresultatet faldt 47 pct. til 388.000 kr. pr. virksomhed i 2008 for gruppen af fartøjer på 18-23,9 meter, jf. tabel IV. Bruttoudbyttet steg 2 pct., men driftsomkostningerne steg sammenlagt med 8 pct. Brændstofomkostningerne steg 50 pct. Landings- og salgsomkostningerne steg 3 pct. og vedligeholdelsen 4 pct., medens lønudgifterne faldt 4 pct. Efter fradrag af beregnet vederlag til ejere bliver forrentningsprocenten på 3 pct. Tabel IV Nøgletal for mellemstore fartøjer på 18-23,9 meter. 2007 og 2008 Fartøjsgruppe 2007 2008 Ændring fra 2007 til 2008 1.000 kr. pct. Mellemstore fartøjer 18-23,9 m Bruttoudbytte................... 4 377 4 447 2 Driftsomkostninger.............. 3 426 3 709 8 Brændstof, olie................... 470 703 50 Is, proviant/stores................. 49 51 4 Landings- og salgsomkostninger...... 427 439 3 Leje, forsikring, administration m.m.... 347 416 20 Vedligeholdelse................... 432 449 4 Afskrivninger..................... 474 467-1 Lønudgift, ekskl. løn til ejere......... 1 226 1 182-4 Nettorenteudgift................ 226 351 55 Driftsresultat.................... 725 388-47 Forrentningsprocent............... 11 3 Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 2.1 og 2.2. Store fartøjer Nyt underskud for fartøjer på 24-39,9 meter Fartøjer på 24-39,9 meter fik negativt driftsresultat igen i 2008, men underskuddet på 36.000 kr. udgør kun 0,4 pct. af bruttoudbyttet på 9 mio. kr. I de seneste seks år har driftsresultatet for denne gruppe fartøjer kun været positivt i ét år, 2006, hvor resultatet blev 590.000 kr. pr. virksomhed. Den væsentligste årsag til det negative driftsresultat var en kraftig forøgelse af brændstofomkostningerne på 813.000 kr., hvilket var en stigning på 42 pct. Sammenlagt steg driftsomkostningerne 11 pct. svarende til 800.000 kr. Lønudgifterne steg ligesom bruttoudbyttet med 8 pct. Landings- og salgsomkostningerne steg 4 pct. og administrationsomkostningerne steg 11 pct., medens vedligeholdelse og afskrivninger faldt henholdsvis 8 og 5 pct. Forrentningsprocenten for fartøjer på 24-39,9 meter blev 2 pct.

14 - Fiskeri Tabel V Nøgletal for store fartøjer. 2007 og 2008 Fartøjsgruppe Fartøjer på 24-39,9 m Fartøjer på 40 m og derover 2007 2008 stigning 2007 2008 stigning 1.000 kr. pct. 1.000 kr. pct. Bruttoudbytte.............. 8 296 9 000 8 19 665 27 041 38 Driftsomkostninger.......... 7 376 8 189 11 15 961 20 616 29 Brændstof, olie.............. 1 522 2 154 42 2 718 4 308 58 Is, proviant/stores............ 115 158 37 261 284 9 Landings- og salgsomkostning... 711 742 4 828 1 093 32 Leje, forsikring, admin. m.m..... 780 866 11 1 602 1 632 2 Vedligeholdelse.............. 1 023 940-8 1 598 2 047 28 Afskrivninger................ 1 149 1 091-5 4 629 5 853 26 Lønudgift, ekskl. løn til ejere.... 2 076 2 237 8 4 324 5 398 25 Nettorenteudgift........... 976 847-13 2 693 4 944 84 Driftsresultat............... - 55-36 1 012 1 482 46 Forrentningsprocent........... 4 2 5 6 Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 2.1 og 2.2. Driftsresultatet steg 46 pct. for fartøjer over 40 meter For gruppen af fartøjer over 40 meter blev driftsresultatet på 1,5 mio. kr., jf. tabel V. Det forbedrede driftsresultat opstår som følge af en stigning i bruttoudbyttet på 38 pct., svarende til 7,4 mio. kr., ledsaget af en stigning i driftsomkostningerne på 29 pct.; men bør også ses i lyset af, at der nu er færre aktive fartøjer i denne gruppe. I forhold til de to seneste år, hvor antallet af fartøjer har været 35 til 36, er gruppen nu reduceret til kun 29 fartøjer. Driftsomkostningerne for fartøjer over 40 meter steg med 4,7 mio. kr. Landings- og salgsomkostningerne steg med 32 pct. lidt mindre end udviklingen i bruttoudbyttet, ligesom lønomkostningerne kun steg 25 pct., antagelig som følge af at de tilbageværende fartøjer sammenlagt har mindre mandskabsbehov. Udgiften til brændstof steg med 58 pct., medens udgifterne til is, proviant/stores steg 9 pct. og til leje, forsikring og administration 2 pct. Vedligeholdelse og afskrivninger steg med henholdsvis 28 og 26 pct. Forrentningsprocenten steg et enkelt point til 6 pct. i 2008. Nettorenteudgifterne for fartøjer over 40 meter steg med 84 pct. fra 2,7 mio. kr. i 2007 til 4,9 mio. kr. i 2008. Den kraftige stigning i nettorenteudgifterne skyldes øget låntagning til finansiering af køb af fiskerirettigheder/kvoter for bl.a. sild og makrel. Specialfiskerier Specialfiskerier omfatter hestereje- og muslingefiskeri. Resultaterne fremgår af tabel 8.1 og 8.2 samt tabel VI. Hesterejefiskeriet opnåede et driftsresultat på 818.000 kr., hvilket var et fald på 11 pct. i forhold til resultatet for år 2007. Bruttoudbyttet pr.

Fiskeri - 15 fartøj blev 328.000 kr. højere end i 2007, en stigning på 9 pct., mens driftsomkostningerne steg med 381.000 kr. svarende til 15 pct. Brændstofomkostningerne steg med 37 pct. og vedligeholdelsen 24 pct. Stigningen i lønudgiften på 15 pct. ligger noget over stigningen i bruttoudbyttet, hvilket indikerer et øget forbrug af hyret arbejdskraft. De øvrige omkostningsposter udviste mindre stigninger, medens nettorenteudgiften steg 28 pct., og trak yderligere ned i driftsresultatet. Forrentningsprocenten blev på 11 pct., dvs. det samme som året forinden. Tabel VI Nøgletal for gruppen af muslinge- og hesterejefartøjer. 2007 og 2008 Fartøjsgruppe Hesterejefartøjer Muslingefartøjer 2007 2008 pct. 2007 2008 pct. Bruttoudbytte................ 3 685 4 013 9 1 788 968-46 Driftsomkostninger............ 2 615 2 996 15 1 156 848-27 Brændstof, olie................ 453 620 37 78 78 - Is, proviant/stores.............. 48 50 5 9 6-36 Landings- og salgsomkostning..... 98 102 4 28 22-20 Leje, forsikring, admin. m.m....... 241 248 3 160 143-11 Vedligeholdelse................ 238 296 24 128 90-30 Afskrivninger.................. 421 400-5 218 182-17 Lønudgift, ekskl. løn til ejere...... 1 117 1 281 15 535 327-39 Nettorenteudgift............. 156 200 28-115 7 Driftsresultat................. 914 818-11 747 113-85 Forrentningsprocent............. 11 11 17-3 Kilde: Fiskeriregnskabsstatistik 2007 og 2008, tabel 8.1 og 8.2. Bruttoudbyttet i muslingefiskeriet halveret i 2008 Muslingefiskeriet fik næsten halveret bruttoudbyttet i 2008 i forhold til året før. Driftsomkostningerne er ikke blevet reduceret i helt samme omfang, hvorfor driftsresultatet blev på 113.000 kr. pr. fartøj, et fald på 85 pct. Lønomkostningerne fulgte med bruttoudbyttet og faldt 39 pct., medens brændstofomkostningerne fik samme omfang som i 2007. Vedligeholdelsen faldt 30 pct. til 90.000 kr. pr. fartøj, og afskrivningerne blev reduceret med 17 pct. til 182.000 kr. pr. fartøj. Nettorenterne har tidligere været positive for muslingefartøjerne, men blev i 2008 vendt til nettorenteudgifter på 7.000 kr. pr. fartøj. Forrentningsprocenten blev negativ med -3 pct. mod 17 pct. for året før.

16 - Fiskeri Renter, investering og kapital Renter Nettorenterne består af renteindtægter fra virksomhedens finansielle aktiver som værdipapirer og indlån, fratrukket renteudgifter til fiskeribank, kassekredit og anden gæld m.m. Fiskerivirksomhedernes nettorenter er almindeligvis negative, hvorfor betegnelsen nettorenteudgifter også anvendes. Der er en tydelig sammenhæng mellem kapitalindsatsen og renteudgifternes indvirkning på driftsresultatet. Af tabel 2.1 og 2.2 fås, at for fartøjer under 12 meter og mellem 12 og 14,9 meter udgjorde nettorenteudgifterne 24 pct. af resultatet før renter, for fartøjer mellem 15 og 17,9 meter og mellem 18 og 23,9 meter 45-47 pct., medens nettorenteudgifterne fortærede hele driftsresultatet før renter for fartøjer på 24-39,9 meter. Absolut set var nettorenteudgiften størst for fartøjer over 40 meter med 4,9 mio. kr. pr. fartøj. Den store forskel i renteudgiften mellem grupperne skyldes, at de store investeringer, der kræves for de mellemstore og store fartøjer, ofte nødvendiggør en større låntagning. De mellemstore og store fartøjer er generelt nyere end fartøjerne i grupperne små og mindre fartøjer. Specialfiskerierne omfatter en del ældre fartøjer med lille eller ubetydelig restgæld. Investering og kapital De samlede investeringer faldt med 444.000 kr. til 922.000 kr. pr. virksomhed i 2008, svarende til et fald på 33 pct., jf. tabel 1.3. Investeringerne i materielle fiskeriaktiver, bortset fra andre driftsaktiver, var på 491.000 kr. pr. virksomhed, hvilket var 5 pct. mere end i år 2007. Investeringer i andre driftsaktiver viser et fald fra 711.000 kr. i 2007 til 440.000 kr. pr. virksomhed i 2008. Tallet indeholder anskaffelse af individuelle omsættelige kvoter og fartøjskvoteandele (FKA er) i det omfang de fiskerirettigheder, der er knyttet til et tilkøbt fartøj, er værdiansat separat. Regnskabsstatistikkens stikprøve for 2008 er ikke nødvendigvis repræsentativ for en opgørelse af investeringer i fiskerirettigheder. Derfor kan statistikken ikke specificere fiskeriaktiverne yderligere på det nuværende grundlag. Investeringer i værdipapirer og andre finansielle aktiver faldt fra 186.000 kr. til -9.000 kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.3. Beløbet indeholder bl.a. eventuelle forudbetalinger til værfter. Afskrivningerne var i år 2008 på 471.000 kr. ca. 1 pct. højere end i 2007. Nettoinvesteringen i materielle fiskeriaktiver blev dermed på 20.000 kr., da investeringerne i fartøj og redskaber var på 491.000 kr. pr. virksomhed.

Fiskeri - 17 Låntagning i Fiskeribanken og Skibskreditfonden blev i 2008 reduceret med 62.000 kr., mens anden gæld steg med 791.000 kr. Sammenlagt blev gælden øget med 729.000 kr. pr. virksomhed, men den forøgede låntagning er hovedsageligt sket i gruppen af store fartøjer. Gruppen af fartøjer over 40 meter havde således en samlet fremmedfinansiering på 14,1 mio. kr. pr. virksomhed, jf. tabel 2.2. Aktiver og passiver Ved årets udgang var aktivernes samlede værdi 9,2 mio. kr. pr. virksomhed, jf. tabel 1.4. Heraf udgjorde fartøj inklusiv maskiner og fangstredskaber 4,0 mio. kr. svarende til 44 pct. Andre driftsaktiver, der bl.a. omfatter fiskekvoter, har fået markant større betydning. I 2005 udgjorde andre driftsaktiver 16 pct. af de samlede aktiver. Denne andel er i 2008 steget til 45 pct. Den samlede gæld udgjorde 6,0 mio. kr. ultimo året, hvilket var 656.000 kr. mere end ultimo 2007. Da aktivernes værdi pr. virksomhed samtidig var 0,6 mio. kr. større end ultimo 2007, blev den resulterede gældsprocent på 65 pct. mod 62 pct. året før. Egenkapitalen i fiskerivirksomhederne udgjorde ved årets udgang 3,2 mio. kr. pr. virksomhed. Ved vurderingen af egenkapitalen bør tages i betragtning, at de fleste fiskere har bogført skattemæssige afskrivninger, der overstiger regnskabsstatistikkens driftsmæssige afskrivninger. Beskatningen af genvundne afskrivninger ved evt. ophør, afhænger dels af virksomhedsformen, dels af fremtidige satser for selskabsskat og personlig indkomstskat, så en opgørelse heraf må bero på et skøn. På basis af individuelle skøn fra fiskernes revisorer kan omfanget af udskudt skat anslås til ca. 1,2 mio. kr. pr. virksomhed ultimo 2008.

18 - Fiskeri Regioner Nordjylland Fiskerivirksomhederne i region Nordjylland har gennemsnitlig større kapitalindsats end i de øvrige regioner. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 11,4 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 94 BT, jf. tabel 9.1. De vigtigste fiskerihavne i regionen er Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Strandby. Tilsammen indbragte de 270 fartøjer fra region Nordjylland 45 pct. af danske fiskeres bruttoudbytte i 2008, heraf 73 pct. af det samlede bruttoudbytte af sild og makrel, og 66 pct. af bruttoudbyttet af dybvandshummere og -rejer. Sild og makrel udgør 34 pct. af bruttoindtjeningen for fiskeriet i region Nordjylland. Dybvandshummer og -rejer 16 pct., rødspætte og tunge 11 pct., torsk 9 pct. og industrifisk 10 pct. af regionens samlede bruttoudbytte fra fiskeri. Driftsresultatet blev på 229.000 kr. pr. virksomhed og forrentningsprocenten blev på 3 pct., jf. tabel 9.2. Midtjylland Vigtigste fiskerihavne i region Midtjylland er Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde på vestkysten samt Grenå og Bønnerup ved Kattegat. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 5,3 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 74 BT, jf. tabel 9.1. Torsk, rødspætte og tunge samt gruppen af anden fisk krebs- og bløddyr udgjorde henholdsvis 11, 19 og 26 pct., og industrifisk 24 pct. af bruttoudbyttet for region Midtjyllands fiskere. Driftsresultatet for regionens fiskere blev 180.000 kr. pr. virksomhed og forrentningsprocenten 2 pct. Region Syddanmark Esbjerg er vigtigste fiskerihavn i region Syddanmark. Af andre fiskerihavne kan nævnes Havneby på vestkysten samt Kerteminde og Bagenkop i indre farvande. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 9,7 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 108 BT, jf. tabel 9.1. Industrifiskeriet har størst betydning for fiskerne i region Syddanmark, hvor det udgør 34 pct. af bruttoudbyttet, medens torsk, sild og makrel, og anden fisk krebs- og bløddyr udgjorde henholdsvis 9, 13 og 29 pct. af

Fiskeri - 19 bruttoudbyttet. Driftsresultatet for regionens fiskere blev 151.000 kr. pr. virksomhed og forrentningsprocenten 4 pct. Hovedstadsregionen Vigtigste fiskerihavne i Hovedstadsregionen er Nexø på Bornholm og Gilleleje i Nordsjælland. Værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed var primo 2008 på 3,8 mio. kr. med en gennemsnitlig fartøjsstørrelse 30 BT. De vigtigste fiskearter var torsk samt sild og makrel, som i 2008 udgjorde henholdsvis 42 og 29 pct. af bruttoudbyttet. Gruppen af dybvandshummer og -rejer samt anden fisk, krebs- og bløddyr udgjorde 12 pct. og 10 pct. af bruttoudbyttet. Driftsresultatet for 2008 blev på 297.000 kr. pr. virksomhed og gav efter arbejdsvederlag til ejer en forrentning på 1 pct. Region Sjælland På Sjælland, Lolland, Falster og Møn er der kun mindre fiskerihavne. De vigtigste er Rødvig og Klintholm. Den gennemsnitlige fartøjsstørrelse for regionen var på 13 BT og værdien af fiskeriaktiverne pr. virksomhed primo på 1,2 mio. kr., jf. tabel 9.1. Torsk var den vigtigste art med 44 pct. af bruttoudbyttet. Desuden udgør anden fisk, krebs og bløddyr en væsentlig del af bruttoudbyttet med en andel på 35 pct. Driftsresultatet for 2008 blev på 32.000 kr. pr. virksomhed. I denne region blev forrentningen af kapitalindsatsen negativ med -22 pct., jf. tabel 9.2. Figur 5. Driftsresultat pr. virksomhed før renter og aflønning for hver region fordelt på aflønningsformer. 2008 2.000 1.500 1.000 1.000 kr. pr. virksomhed Aflønning af kapitalen Beregnet vederlag til ejer Lønudgift til hyret mandskab 500 0-500 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstad Sjælland Kilde: Tabel 9.1 og 9.2

20 - Fiskeri Fiskerfamiliens økonomi 2008 Forbrug og opsparing Til familieøkonomien overføres indtægten fra fiskeriet, hvilket udgjorde 210.000 kr. i 2008, jf. tabel 10.1 og tabel VII. Hertil lægges overskud fra anden virksomhed, lønindtægter, pension og dagpenge m.m. på i alt 211.000 kr. samt overskud fra ejerboligen på 15.000 kr. og fratrækkes private nettorenteudgifter på 34.000 kr. Den løbende indkomst for fiskerfamilien blev dermed 403.000 kr. Tabel VII Indkomst, forbrug og opsparing pr. fiskerfamilie. 2004 2005 2006 2007 2008 1.000 kr. pr. familie Indtægt fra fiskerivirksomheden 61 208 356 366 210 Overskud anden virksomhed.... 13 14 12 17 25 Andre lønindtægter........... 117 145 145 145 153 Pension, dagpenge m.m........ 30 24 21 28 33 Overskud ejerbolig............ 23 23 30 33 15 Nettorenteudgifter............ 28 24 14 28 34 Løbende indkomst.......... 216 390 550 561 403 Personlig skatter............. 127 138 159 190 200 Privatforbrug................ 299 282 301 313 344 Løbende opsparing.......... -210-30 90 58-142 Kilde: Tabel 10.1 Privatforbruget var i 2008 på 344.000 kr., hvilket er 31.000 kr. mere end for 2007. De personlige skatter steg med 10.000 kr. fra 190.000 kr. i 2007 til 200.000 kr. i 2008. Den løbende opsparing blev imidlertid negativ 2008 med -142.000 kr. pr fiskerfamilie. Private aktiver og passiver De samlede private aktiver var ved årets udgang på 2,6 mio. kr. pr. familie, jf. tabel 10.1. Værdien af ejerboligen udgjorde 1,3 mio. kr. svarende til 48 pct. Andre materielle aktiver beløb sig til 665.000 kr., mens de finansielle aktiver var på 712.000 kr., svarende til henholdsvis 25 og 27 pct. af aktiverne. Fiskerfamiliens gæld var på 875.000 kr., hvilket er 82.000 kr. mere end ultimo 2007. Realkreditlån udgjorde 63 pct. af den samlede gæld. Ved årets slutning var den private egenkapital på 1,8 mio. kr. Gældsprocenten blev 33 pct., hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til året før.

Fiskeri - 21 Bierhvervs- og deltidsfiskeri Regnskabsstatistikken afgrænser populationen af erhvervsfiskere til fiskere, der er registreret aktive i minimum 6 måneder inden for året og har en omsætning over et indeksreguleret tærskelniveau (jf. side 47). Denne population omfatter i alt 807 fiskere/fiskerivirksomheder og dækker 97 pct. af den samlede værdi af det danske fiskeri i 2008. De resterende 3 pct. udgør 73 mio. kr., og er fordelt på 1.003 fiskere, som vist i tabel VIII. Tabel VIII Fiskere/fiskerivirksomheder med omsætning under tærskelniveauet eller kortvarig driftsperiode og deres omsætning af visse artsgrupper. 2008 Fartøjs (længde-) gruppe Antal Torsk Rødsp. og tunge Ål Anden fisk I alt kr. pr. fisker/fiskerivirksomhed Under 6 meter........ 366 3 857 4 168 8 392 11 534 27 951 6-9,9 meter....... 580 21 850 14 488 8 389 17 214 61 941 10-11,9 meter....... 24 61 425 19 992 9 111 26 321 116 849 12 m og over......... 16 62 913 13 164-65 527 141 604 Kortvarig drift........ 17 299 340 184 249-822 388 1 305 978 I alt................ 1 003 21 590 13 710 8 131 29 777 73 208 mio. kr. Samlet omsætning..... 21,7 13,8 8,2 29,9 73,4 Under tærskel........ 16,6 10,6 8,2 15,9 51,2 Kortvarig drift........ 5,1 3,1-14,0 22,2 Omsætningens pct. andel af DK total...... 5,9 4,6 69,3 1,7 3,0 Under tærskel........ 4,5 3,6 69,3 0,9 2,1 Kortvarig drift........ 1,4 1,0-0,8 0,9 Kilde: Fiskeridirektoratet (foreløbige tal). Hovedparten af fiskere/fiskerivirksomheder med omsætning under tærskelniveauet er bierhvervs- eller deltidsfiskere. Heraf havde 652 en omsætning under momsgrænsen på 50.000 kr. I alt 946 fiskere med omsætning under tærskelniveauet havde fartøjer på under 10 meters længde, medens kun 16 havde fartøjer på over 12 meters længde. Gruppen kortvarig drift omfatter fartøjer, som har været registreret tilhørende ejeren i under 6 måneder, hvorfor der her optræder større fartøjer. 16 af fartøjerne i gruppen kortvarig drift havde en omsætning over tærskelniveauet. Det ses i tabel VIII, at den samlede omsætning fra enhederne uden for den population, der indgår i regnskabsstatistikken, udgør 3,0 pct. af landingsværdien for dansk fiskeri i 2008. En tredjedel af denne omsætning, ca. 22 mio. kr. vedrører de 17 enheder med kortvarig drift. I denne gruppe findes bl.a. en notbåd, som kun er registreret aktivt i 6 uger, og 3 trawlere på 35 meter med en aktivperiode på mellem 6 og 9 uger.

22 - Fiskeri Omsætningen fra enhederne under tærskelniveauet udgjorde 2,1 pct. af dansk fiskeris samlede landingsværdi i 2008. For nogle arter var de små enheders andel af omsætningen større. Det gælder bl.a. for torsk, hvor de små enheder bidrager med 4,5 pct. af omsætningen, rødspætte og tunge med 3,6 pct., og ikke mindst ål, hvor 69 pct. af omsætningen er fra de små fiskere/fiskerivirksomheder.

Fiskeri - 23 Tabelfortegnelse Alle virksomheder: 1.1 Struktur, faktorindsats og produktion 2004-2008. 1.2 Driftsresultat 2004-2008. 1.3 Investeringer, finansiering og egenkapitalforskydninger 2004-2008. 1.4 Aktiver og passiver, lønningsevne og rentabilitet 2004-2008. Fartøjslængdegrupper: 2.1 Driftsresultat før renter. 2.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. Fartøjstypegrupper: 3.1 Fartøjer under 12 meter. Driftsresultat før renter. 3.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 4.1 Fartøjer fra 12 til 14,9 meter. Driftsresultat før renter. 4.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 5.1 Fartøjer fra 15 til 17,9 meter. Driftsresultat før renter. 5.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 6.1 Fartøjer fra 18 til 23,9 meter. Driftsresultat før renter. 6.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 7.1 Fartøjer fra 24 til 39,9 meter Driftsresultat før renter. 7.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. 8.1 Fartøjer over 40 meter og specialfiskerier. Driftsresultat før renter. 8.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. Regioner: 9.1 Driftsresultat før renter. 9.2 Renter, investeringer, kapitalforskydninger og status. Fiskerfamiliens økonomi: 10.1 Alle familier. Fiskerfamiliens økonomi 2004-2008. 10.2 Fartøjslængdegrupper. Fiskerfamiliens økonomi. 10.3 Regioner. Fiskerfamiliens økonomi.

24 - Fiskeri Tabel 1.1 Alle virksomheder Struktur, faktorindsats og produktion. 2004-2008 All firms. Structure of industry, factor input and production 2004 2005 2006 2007 2008 1 Antal virksomheder i populationen........ 1 242 1 167 1 091 848 807 2 Antal virksomheder i stikprøven......... 311 303 304 279 251 FORDELT EFTER ANTAL FARTØJER pct. af virksomheder 3 Virksomheder alene med fartøjer under 5 BT 6 8 10 8 8 4 Med 1 fartøj på eller over 5 BT.......... 94 92 86 92 91 5 Med 2 eller flere fartøjer på eller over 5 BT. - - 4-1 FORDELT EFTER SAMLET TONNAGE: 6 Under 50 BT........................ 70 73 74 73 76 7 50-199 BT......................... 19 18 18 17 15 8 200 BT og derover.................... 10 9 8 10 9 FORDELT EFTER FARTØJSAKTIVITET: 9 Under 100 havdage pr. fartøj........... 14 22 22 28 42 10 100-149 havdage pr. fartøj............ 33 32 38 36 32 11 150-199 havdage pr. fartøj............ 30 28 25 28 19 12 200-249 havdage pr. fartøj............ 16 14 11 5 4 13 250 havdage og derover pr. fartøj........ 6 4 4 4 3 INDSATS AF PRODUKTIONSFAKTORER: pr. virksomhed 14 Fiskeriaktiver, primo, 1.000 kr............ 3 373 3 657 4 406 5 696 7 065 15 Samlet bruttotonnage................. 73 70 66 75 70 16 Forbrug af brændstof, 1.000 liter......... 138 123 117 111 115 17 Antal havdage for fartøjer.............. 153 140 136 130 117 18 Andre aktivitetsdage for fartøjer......... 34 29 29 28 37 19 ARBEJDSDAGE I ALT................. 436 408 381 357 341 20 Havdage, fiskeren/ejeren............... 131 123 121 110 103 21 Havdage, parthavere/medejere........... 19 19 16 12 14 22 Havdage, hyret skipper................ 23 21 20 23 17 23 Havdage, hyret besætning.............. 227 208 189 178 167 24 Arbejdsdage i øvrigt.................. 36 37 35 34 40 tons pr. virksomhed 25 FISKERI I ALT....................... 863 767 780 757 847 26 Torsk.............................. 24 24 25 27 27 27 Rødspætte og tunge.................. 17 17 19 19 23 28 Sild og makrel....................... 128 165 152 171 165 29 Dybvandshummer og -rejer............. 7 7 6 8 7 30 Blåmusling.......................... 85 57 46 66 44 31 Anden fisk, krebs- og bløddyr............ 37 38 52 40 47 32 Industrifisk.......................... 565 460 480 426 534

Fiskeri - 25 Tabel 1.2 Alle virksomheder Driftsresultat. 2004-2008 All firms. Financial results 2004 2005 2006 2007 2008 1.000 kr. pr. virksomhed 33 BRUTTOUDBYTTE................. 2 108 2 433 2 817 3 085 3 088 34 Torsk........................... 318 355 388 451 432 35 Rødspætte og tunge............... 267 319 363 344 373 36 Sild og makrel.................... 359 554 548 581 656 37 Dybvandshummer og -rejer.......... 261 308 346 407 338 38 Blåmusling...................... 83 52 57 89 48 39 Anden fisk, krebs- og bløddyr........ 374 425 504 596 598 40 Industrifisk...................... 414 359 572 506 524 41 Andre fiskeriindtægter.............. 26 54 34 83 101 42 Driftstilskud...................... - 4 2 6 2 43 Andre kilder..................... 5 3 5 22 17 44 DRIFTSOMKOSTNINGER........... 1 889 1 951 2 129 2 436 2 514 45 Brændstof, olie................... 307 370 389 380 496 46 Is, proviant/stores................. 47 41 39 38 38 48 Mægler, bro- og havnepenge........ 45 51 64 65 60 49 Halleje, samlecentral og auktion...... 66 75 91 100 95 50 Emballage (kasseleje), køling og fragt.. 13 12 15 15 14 51 Losningsudgifter.................. 62 50 44 43 50 52 P.O. tilsvar...................... 6 6 6 6 6 53 Leje af anlæg og udstyr............. 9 9 9 12 17 54 Vedligeholdelse, fartøj, skrog m.m..... 81 79 87 111 107 55 Vedligeholdelse, maskiner og spil..... 84 78 93 98 89 56 Vedligeholdelse, elektronisk udstyr.... 34 31 36 42 37 57 Vedligeholdelse, fangstredskaber..... 52 41 46 47 49 58 Vedligeholdelse, andre driftsaktiver.... 12 14 14 20 22 59 Forsikring, fartøj og redskaber m.v..... 86 84 77 80 76 60 Andre forsikringer................. 6 7 6 8 6 61 Administration m.v................. 51 58 60 67 65 64 Driftsmæssig brug af bil, telefon m.v... 19 19 20 21 21 65 Andre tjenesteydelser.............. 23 27 33 84 94 66 Afskrivninger, fartøj, skrog m.m....... 111 108 112 137 131 67 Afskrivninger, maskiner og spil....... 85 79 88 96 101 68 Afskrivninger, elektronisk udstyr...... 55 43 44 59 55 69 Afskrivninger, fangstredskaber....... 97 81 79 91 82 70 Afskrivninger, andre driftsaktiver...... 7 8 25 86 103 71 Lønudgift, ekskl. løn til ejer(e)........ 532 581 651 729 700 74 DRIFTSRESULTAT FØR RENTER...... 219 481 688 649 574 83 NETTORENTER.................... -176-182 -188-237 -329 84 Renteindtægter................... 12 19 27 64 52 85 Renteudgifter.................... 188 201 215 302 381 80 DRIFTSRESULTAT................ 43 299 500 412 245

26 - Fiskeri Tabel 1.3 Alle virksomheder Investeringer, finansiering og egenkapitalforskydninger. 2004-2008 All firms. Investments, financing, and net capital changes INVESTERINGER OG FINANSIERING: 2004 2005 2006 2007 2008 1.000 kr. pr. virksomhed 91 INVESTERINGER.................. 762 835 1 158 1 366 922 93 Fartøj, skrog m.m.................. 256 132 93 275 198 94 Maskiner og spil.................. 52 46 147 78 173 95 Elektronisk udstyr................. 20 14 25 44 41 96 Fangstredskaber.................. 94 71 83 73 79 97 Andre driftsaktiver................ 304 447 614 711 440 102 Værdipapirer..................... -2 39-3 -106 128 103 Andre finansielle aktiver............ 38 86 199 292-137 106 FREMMEDFINANSIERING.......... 716 307 760 980 729 107 Fiskeribanken og Skibskreditfonden.... 164 137-48 237-62 108 Fremmedfinansiering i øvrigt......... 552 170 808 743 791 112 EGENFINANSIERING.............. 46 528 397 386 193 113 Afskrivning, fiskeriaktiver........... 355 318 348 468 471 115 Egenfinansiering i øvrigt............ -309 210 49-82 -279 1.000 kr. pr. virksomhed 116 EGENKAPITAL, PRIMO............ 1 253 893 1 638 2 260 3 042 117 NOMINELLE KAPITALÆNDRINGER.. 128 32 207 1 075 458 119 Fiskeriaktiver.................... 181 32 150 1 066 586 122 Finansielle aktiver................. 4 4 4-5 -33 123 Nominelle kapitalændringer på gæld... -56-4 52 14-95 124 ANDRE KAPITALÆNDRINGER....... -2 29 100 5 5 125 Engangstilskud................... 4 1 1 8 30 127 Andre engangsposter............... -6 27 80-8 -25 130 Akkord på gæld................... - - 19 6-190 Indskud i fiskerivirksomheden...... -307 196-29 -82-293 131 EGENKAPITAL, ULTIMO............ 1 073 1 150 1 915 3 259 3 212

Fiskeri - 27 Tabel 1.4 Alle virksomheder Aktiver og passiver, lønningsevne og rentabilitet. 2004-2008 All firms. Assets, liabilities, labour income, and economic return 2004 2005 2006 2007 2008 1.000 kr. pr. virksomhed 132 AKTIVER, ULTIMO............... 4 315 4 566 5 866 8 558 9 167 133 Fartøjer, skrog m.m................ 2 383 2 328 2 305 2 813 2 765 134 Maskiner og spil................. 789 715 764 876 906 135 Elektronisk udstyr................ 233 187 183 249 226 136 Fangstredskaber................. 133 112 122 143 124 137 Andre driftsaktiver................ 388 740 1 796 3 394 4 089 140 Værdipapirer.................... 80 91 108 113 200 141 Andre finansielle aktiver........... 309 394 589 971 856 142 PASSIVER, ULTIMO.............. 4 315 4 566 5 866 8 558 9 167 143 Fiskeribanken og Skibskreditfonden... 1 518 1 658 1 338 1 701 1 530 146 Anden gæld..................... 1 724 1 759 2 613 3 598 4 425 147 Egenkapital...................... 1 073 1 150 1 915 3 259 3 212 148 Gældsprocent, ultimo.............. 75 75 67 62 65 pct. LØNNINGSEVNE OG RENTABILITET 1.000 kr. pr. virksomhed 74 Driftsresultat før renter............. 219 481 688 649 574 71 Lønudgift....................... 532 581 651 729 700 76 Beregnet rentebelastning........... 135 146 176 228 283 77 Lønningsevne.................... 616 916 1 163 1 150 992 74 Driftsresultat før renter............. 219 481 688 649 574 75 Beregnet vederlag til ejer(e)......... 381 374 378 347 374 79 Nettoudbytte..................... -162 108 310 302 200 78 Forrentningsprocent............... -5 3 7 5 3 pct.

28 - Fiskeri Tabel 2.1 Fartøjslængdegrupper 1 Driftsresultat før renter Vessel groups. Financial result Længde af fartøjer i meter Under 12 12,0-14,9 15,0-17,9 18,0-23,9 24,0-39,9 40,0 og over 1 Antal virksomheder i populationen.......... 280 173 99 84 53 29 2 Antal virksomheder i stikprøven............ 56 47 34 45 24 20 INDSATS AF PRODUKTIONSFAKTORER..... pr. virksomhed 14 Fiskeriaktiver, primo, 1.000 kr.............. 951 2 490 3 925 6 922 14 735 101 860 15 Samlet bruttotonnage.................... 8 20 43 91 247 803 16 Forbrug af brændstof, 1.000 liter............ 12 45 81 162 492 998 17 Antal havdage for fartøjer................. 88 107 138 159 207 178 19 Arbejdsindsats, dage i alt................. 185 223 390 547 872 1 108 1.000 kr. pr. virksomhed 33 BRUTTOUDBYTTE...................... 660 1 501 2 466 4 447 9 000 27 041 34 Torsk................................. 267 474 619 950 955 1 35 Rødspætte og tunge..................... 160 405 512 1 079 850-36 Sild og makrel.......................... 12 53 88 55 633 16 189 37 Dybvandshummer og -rejer................ 18 254 635 874 1 650-38 Blåmusling............................ - - - - - - 39 Anden fisk, krebs- og bløddyr.............. 171 192 393 979 2 617 1 124 40 Industrifisk............................ - 36 139 324 2 018 9 256 41 Andre fiskeriindtægter................... 30 64 69 154 192 405 42 Driftstilskud............................ - - 1 1 20-43 Andre kilder........................... 2 22 9 32 65 66 44 DRIFTSOMKOSTNINGER................. 508 1 190 2 056 3 709 8 189 20 616 45 Brændstof, olie......................... 55 189 327 703 2 154 4 308 46 Is, proviant/stores....................... 12 13 25 51 158 284 47 Landings- og salgsomkostninger............ 70 150 247 439 742 1 093 53 Leje af anlæg og udstyr................... 9 7 24 20 53 60 54 Vedligeholdelse, fartøj, skrog, m.m........... 36 61 86 166 365 664 55 Vedligeholdelse, maskiner og spil........... 31 51 60 115 311 607 56 Vedligeholdelse, elektronisk udstyr.......... 9 25 36 62 83 292 57 Vedligeholdelse, fangstredskaber........... 13 24 51 79 138 395 58 Vedligeholdelse, andre driftsaktiver.......... 13 19 15 28 43 90 59 Forsikring, fartøj og redskaber m.v........... 24 53 74 95 231 449 60 Andre forsikringer....................... 4 4 4 7 13 20 61 Administration m.v....................... 24 39 54 61 127 608 64 Driftsmæssig brug af bil, telefon m.v......... 14 15 20 25 38 77 65 Andre tjenesteydelser.................... 19 51 85 208 403 419 66 Afskrivninger, fartøj, skrog m.m............. 26 58 102 137 345 1 353 67 Afskrivninger, maskiner og spil............. 19 41 76 103 255 1 163 68 Afskrivninger, elektronisk udstyr............ 11 33 55 83 122 485 69 Afskrivninger, fangstredskaber............. 31 42 67 113 256 599 70 Afskrivninger, andre driftsaktiver............ 14 15 7 31 113 2 252 71 Lønudgift, ekskl. løn til ejer(e).............. 74 299 643 1 182 2 237 5 398 74 DRIFTSRESULTAT FØR RENTER........... 151 311 410 738 811 6 426 1 Ekskl. hestereje- og muslingefiskeri. Se tabel 8.1.