Kvalitetsrapport Dagtilbud 2011/12

Kvalitetsrapport Dagtilbud 2011/12 1

Indhold INDLEDNING 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 6 Rammerne 6 De pædagogiske læreplaner 7 Børn med særlige behov 7 Arbejdet med børnemiljøet 8 Dagtilbuddenes styrkesider og udviklingsbehov 9 OVERORDNEDE RAMMER FOR DAGTILBUD 10 Status 10 Den forgangne periode 10 De fremtidige rammer 10 Dagtilbudspolitikken 10 Værdigrundlag 12 Kontraktstyringen 12 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner 13 Sådan afrapporteredes der før 13 Struktur 14 Dagtilbudstyper 15 Kapacitet 15 Økonomiske rammer 16 Økonomital for hele området 16 Forældrebetaling 16 Åbningstid 17 RAMMER OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPER 18 Den kommunale definition af et fuldtidsbarn 18 Børnetal pr. pædagogisk medarbejder 18 2

Børn med særlige behov 18 Sprogvurdering 19 Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn pr. 30 september 2011 19 Skoleudsættelser 20 ARBEJDET MED BØRNEMILJØET 21 Dagtilbuddenes fysiske børnemiljø 21 Generelt 21 Fokusområder 21 Målopfyldelse 22 Dagtilbuddenes kommentarer til det fysiske børnemiljø 22 Dagtilbuddenes psykiske børnemiljø 23 Generelt 23 Fokusområder 23 Målopfyldelse 24 Dagtilbuddenes kommentarer til det psykiske børnemiljø 24 Dagtilbuddenes æstetiske børnemiljø 24 Generelt 25 Fokusområder 25 Målopfyldelse 25 Dagtilbuddenes kommentarer til det æstetiske børnemiljø 26 Børnenes medindflydelse og medbestemmelse 26 Generelle udfordringer i arbejdet med børnemiljøet 27 Fremtidig udvikling i arbejdet med børnemiljøet 27 ARBEJDET MED LÆREPLANSTEMAERNE 29 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer 29 Alsidig personlig udvikling 29 Sociale kompetencer 30 Sproglig udvikling 30 Krop og bevægelse 30 Naturen og naturfænomener 31 3

Kulturelle udtryksformer og værdier 31 Daginstitutionernes fokus i den kommende læreplansperiode 32 Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner 32 Børnegruppen generelt 33 Børn med særlige behov 33 Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner 34 Børnegruppen generelt 34 Børn med særlige behov 35 Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner 36 Børnenes alsidige personlige udvikling 36 Sociale kompetencer 37 Sprog 37 Krop og bevægelse 38 Naturen og naturfænomener 39 Kulturelle udtryksformer og værdier 40 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 42 Læreplanstemaerne som dagtilbuddene særligt har arbejdet med 42 Dagtilbuddenes vurdering af om målene blev nået 42 Differentiering i forhold til børn med særlige behov 43 Dagtilbuddenes vurdering af om indsatsen har stået mål med resultatet 43 Dagtilbuddenes vurdering af fremtidig forbrug af timer 44 MEDARBEJDERTAL 46 Sygefravær og personaleomsætning 46 Medarbejdernes uddannelsesniveau 46 Pædagogernes efteruddannelse 46 Ledernes uddannelsesniveau 47 Kompetence udviklingsmidler 47 Metode 48 4

Indledning Du læser nu den første kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Herning Kommune. Rapporten omhandler de 0-6 årige. Kvalitetsrapporten henvender sig til dagtilbuddene, forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Den skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil fremover indgå i sammenhæng med det kommunale pædagogiske tilsyn. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation der skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet, og derudover rummer de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i lige år. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Kvalitetsrapporten er blevet til i et udviklingsarbejde som vil fortsætte frem mod næste kvalitetsrapport der udkommer i 2014. GOD LÆSELYST Centerchef Sven Nørgaard Dagtilbudschef Pia Elgetti Telefon 96287010 Telefon 96286020 E-mail sklsn@herning.dk E-mail inspe@herning.dk 5

Sammenfattende helhedsvurdering Denne kvalitetsrapport er blevet til under den største omlægning af dagtilbudsområdet i Herning Kommune, hvilket besvarelserne også må formodes at bære præg af. Der vil dog stadig kunne tegnes et billede af den samlede kvalitet i Herning Kommunes dagtilbud samt ses nogle tendenser for arbejdet i dagtilbuddene. Den brugeroplevede kvalitet indgår ikke i denne rapport, og er et bevidst fravalg i år for kvalitetsrapporten i dagtilbud, ud fra en tænkning om at bygge den gradvist op og starte med at sætte fokus på den organisatoriske og den faglige kvalitet. Frem mod 2014, hvor den næste rapport udkommer, vil der pågå et spændende arbejde med at udvikle på konceptet for kvalitetsrapporteringen i dagtilbud. Rammerne Herning Kommune opfylder pasningsgarantien og har en mangfoldighed af tilbud på dagtilbudsområdet. Mange af tilbuddene er aldersintegrerede og selvejende, hvilket giver en særlig sammensætning af området i Herning Kommune i forhold til andre sammenlignelige kommuner. Der er et godt samarbejde mellem forvaltningsniveauet og dagtilbuddene. Eksempelvis administrationen, PPR, sprogkonsulenterne og de pædagogiske konsulenter. I 2012 gennemføres strukturændringen på området, for at sikre bæredygtige dagtilbud både fagligt og økonomisk. Strukturændringen ændrer væsentligt på rammerne, men der ikke er indlagt nogen besparelser på området som helhed, hvilket betyder at der kan videreudvikles i tråd med resultaterne for dette års kvalitetsrapport, men dog i nogle større driftsenheder. Sprogarbejdet og sprogvurderingerne er organiseret med inddragelse af talelærerne, sprogkonsulenterne fra Center for Børn og Læring samt sprogkoordinatorerne i de enkelte dagtilbud og ca. 1/3 af de tre-årige sprogvurderes. Det er i Herning kommune ikke obligatorisk at sprogvurdere alle tre- årige. Procentdelen af skolestarterne der skoleudsættes er højere i Herning Kommune i forhold til lignende kommuner. Der er fra skoleåret 2011/12 iværksat en indsats der skal nedbringe dette tal. 6

De pædagogiske læreplaner Flest dagtilbud har prioriteret arbejdet med sprog og sociale kompetencer højest, hvilket falder godt i tråd med kommunes indsatsområder omkring implementeringen af sprog og læsestrategien samt knæk kurven. Det er også inden for de samme to læreplanstemaer at dagtilbuddene vurderer at deres arbejde har skabt mest værdi for børnene. Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier er det der er færrest der har prioriteret som særligt indsatsområde, og det er også her at dagtilbuddene vurderer at arbejdet har skabt mindst værdi for børnene. Disse resultater understreger at det at fokusere på særlige temaer giver resultater for børnene. Læreplansteamet natur og naturfænomener er der næstlavest prioriterede tema, og dagtilbuddene nævner at det særligt er deltemaet omkring naturfænomener der bør sættes mere fokus på. I den kommende periode prioriterer mange af dagtilbuddene at have læreplanstemaerne krop og bevægelse, sprog og sociale kompetencer som særligt fokus, hvilket afspejler de indsatser der allerede er igangsat omkring inklusion, sprog og læsestrategi og certificering af pædagogiske idrætsinstitutioner. Der vil dog være en stor usikkerhed i om dette bliver det gældende, da flere efterfølgende er fusioneret til større institutioner, og dermed måske har ændret fokus og dermed prioriteringer. Dagtilbuddene evaluerer og dokumenterer i forhold til de opstillede læringsmål, og anvender resultaterne til at få viden om deres egen pædagogiske praksis samt til at blive klogere på børnenes behov. Børn med særlige behov Dagtilbuddene har i stort omfang nået deres egne fastsatte mål for arbejdet med børn med særlige behov, og vurderer at resultaterne har stået mål med indsatsen. Dagtilbuddene har primært arbejdet med de sociale, alsidig personlige samt sproglige kompetencer hos disse børn, hvilket afspejler de problematikker disse børn ofte står med. De tre andre læreplanstemaer er inddraget undervejs og ofte anvendt som metode til at nå målene for de førstnævnte. Når dette arbejde suppleres med centralt fastlagte målsætninger er der basis for en fokuseret indsats. 7

Dagtilbuddenes har ligeledes fokus på hvordan de kan differentiere de pædagogiske tiltag i forhold til børnene med særlige behov, hvilket er tilfredsstillende og noget der skal bygges videre på. Dette kommer i høj grad til at ske gennem de evidensbaserede programmer Herning Kommune er ved at indføre på dagtilbudsområdet. Her er der tale om DUÅ-dagtilbud, LPmodellen samt en særlig Herning-model der kombinerer de to. Derudover er der flere certificerede idrætsinstitutioner og disse beskriver også at denne metode er god til børn med særlige behov. Ca. 1/3 del af dagtilbuddene forventer at bruge flere timer på arbejdet med børn med særlige behov fremover. Dagtilbuddene har generelt meget fokus på børnene med særlige behov, og gør en stor indsats på at finde metoder samt tilrettelægge og strukturere hverdagen for disse børn, gennem sparring og ved kontinuerligt at have fokus på opgaven. Arbejdet med børnemiljøet Dagtilbuddene vurderer at de i høj grad når de mål de har sat omkring børnemiljøet, og der er en mangfoldighed i metoderne. Fokus er anerkendelse og inddragelse af børnene og en grundsten i den pædagogiske praksis er samlingen, rundkredsen eller børnemødet som en stor del af dagtilbuddene giver særlig fokus. Dagtilbuddenes beskriver vigtigheden af at arbejde med børneperspektivet, men ser også flere udfordringer i det. Her spiller økonomien en stor rolle, men også det at fastholde børneperspektivet i en travl hverdag kan være en udfordring. Dagtilbuddene vil arbejde videre med disse udfordringer ved at prioritere fokuseringen på børneperspektivet og gennem systematisering af arbejdet med børnemiljøet. I et typisk dagtilbud i Herning Kommune, ville deres fokus på børnemiljøet have følgende karakteristika: Fleksibel og udfordrende indretning med mulighed for fysisk udfoldelse både ude og inde ud fra et børneperspektiv Gode relationer, fællesskab og inklusion gennem en anerkendende pædagogik Velholdte miljøer hvor der er rent og hyggeligt og hvor børnene får gode sansemæssige oplevelser Afholdelse af børnemøder, samlinger osv. Hvor børnene gennem dialog inddrages ud fra en anerkendende tilgang 8

Dagtilbuddenes styrkesider og udviklingsbehov Dagtilbudsområdet er præget af stor forskellighed. Hvert dagtilbud har sin egen faglige profil og er tilpasset og engageret i det lokalområde det er en del af. Dagtilbuddenes styrkesider kan samles i følgende overskrifter: Stort fokus på børnenes sociale kompetencer, sprog og personlig alsidig kompetence Inddragelse af nye metoder i det pædagogiske arbejde Implementeringen af sprog- og læsestrategien Fleksible læringsmiljøer med fokus på børnene Dagtilbuddenes udviklingsområder kan ligeledes samles i følgende overskrifter: Inklusion i forhold til knæk kurven Inddragelse af forældre som en styrke i forhold til børnenes trivsel Videreudvikling af læreplanstemaet kultur og kulturelle udtryksformer, med særlig fokus på børnenes viden om kultur, kulturhistorie og kulturel dannelse Videreudvikling af læreplanstemaet natur og naturfænomener, med særlig fokus på arbejdet med naturfænomener Implementering af IT i det pædagogiske arbejde for, med og af børn Fortsat fokus på sprogindsatsen Implementering af børnemiljøet i læreplanerne 9

Overordnede rammer for dagtilbud Status Herning Kommune har i 2011 53 selvejende daginstitutioner, 13 kommunale daginstitutioner og en central dagpleje. De er alle forpligtet til at leve op til samme kvalitet og arbejde ud fra samme værdier og politikker. Derudover har kommunen en godkendt privat daginstitution. Den forgangne periode Denne kvalitetsrapport er bagudrettet og gældende for 2011. Kvalitetsrapporten er blevet til midt i en brydningstid for dagtilbudsområdet i Herning kommune. I 2011 gennemførtes en stor strukturanalyse på området, hvilket ledte til beslutning om væsentlige ændringer på området. De fremtidige rammer Der er i 2011 gennemført en omfattende strukturanalyse på dagtilbudsområdet, hvilket har ført til beslutninger om store forandringer på området. Disse forandringer træder i kraft d. 1/8-2012 og betyder at dagtilbudsområdet består af følgende institutioner: 21 selvejende daginstitutioner 15 kommunale daginstitutioner 325 dagplejere Fordelt på 13 pasningsdistrikter/32 skoledistrikter Herudover: 3 private vuggestuer/børnehaver Dagtilbudspolitikken Dagtilbudspolitikken er det grundlæggende element i hele dagtilbudsområdet. Dagtilbudspolitikken tager sit udgangspunkt i Børne- og Unge politikken og Familie politikken. 10

Herning Kommune ønsker at give familierne valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud, så den enkelte familie så vidt muligt kan tilrettelægge familieliv og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker. Kommunen vil give et tilbud, der danner ramme om trivsel, udvikling og læring. Dagtilbudspolitikken tager udgangspunkt i at det er vigtigt, at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Det tilstræbes, at børn med særlige behov kan rummes i dagtilbuddene, og at den enkelte på trods af forskelligheder udvikler kompetencer samt bliver accepteret og inkluderet i fællesskabet. Barnet skal opleve sammenhæng og kontinuitet i hverdagen samt i forbindelse med overgang til andre tilbud. Herning Kommune har fokus på at udvikle fysiske, sociale og æstetiske børnemiljøer, som fremmer barnets sundhed, trivsel, udvikling og læring. I samarbejde med forældrene lægges der vægt på at give børn tryghed, omsorg og alderssvarende udfordringer, så barnets læring og udvikling fremmes. Barnet tilbydes en hverdag, hvor der er balance mellem spontane oplevelser/leg og planlagte/understøttende aktiviteter, der giver barnet mulighed for fordybelse, erfaring og udvikling. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene skal fortløbende udvikles. Det betyder, at der arbejdes systematisk med målsætning, dokumentation og evaluering og at erfaringerne herfra omsættes i hverdagen. En anerkendende tilgang er afgørende for børnenes udvikling og læring, hvorfor vi har fokus på at udvikle disse kompetencer. Dagtilbudspolitikken er inddelt i følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhænge og overgange Kulturelle udtryksformer og værdier Sociale kompetencer Sprog Trivsel og sundhed Natur og miljø 11

Værdigrundlag Det overordnede værdigrundlag i Herning Kommunen danner en væsentlig ramme om arbejdet i dagtilbuddene. De 4 værdier er: Udfoldelsesfrihed Økonomisk sans Professionalisme God dømmekraft Dagtilbud for Børn har med udgangspunkt i Herning Kommunes værdier udarbejdet følgende værdigrundlag for områdets arbejde. Udfoldelsesfrihed Vi udviser respekt for den enkeltes pædagogiske praksis Vi sætter handling bag ordene og vi handler i god tro Vi handler i loyalitet overfor de aftalte mål og rammer Vi har frihed til at vælge og prioritere bygget op på etik og moral Professionalisme Vi er loyale overfor trufne beslutninger Vi udvikler vores faglige kompetencer og anvender evidensbaseret viden, releksion, dokumentation og evaluering Vi har visioner som opfyldes ved, at vi har defineret klare mål Vi løser opgaverne ud fra en etisk holdning Økonomisk sans Vi er økonomisk fremtidsorienterede Vi udviser økonomisk ansvarlighed Vi sikrer bæredygtige enheder med synlig kvalitet Vi udfører målstyring med respekt for den enkeltes disponering God dømmekraft Vi har situationsfornemmelse og vi lytter, går i dialog og melder klart ud Vi løser opgaverne med høj faglighed og kvalitet Vi holder fast i vores værdier Vi handler velovervejet og Kontraktstyringen velbegrundet med den fornødne viden og indsigt Herning Kommunes daginstitutionerne drives på baggrund af en kontrakt med hver enkelt institution. Kontrakterne indeholder aftaler om det pædagogiske indhold, ressourcetildelinger, 12

norm- og nøgletal, kompetencefordeling m.m. og har en indbygget dialogmodel, der sikrer at de relevante parter på området inddrages. Kontrakterne kan fra begge sider opsiges med 9 måneders varsel. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Lederen er ansvarlig for at det enkelte dagtilbuds læreplan offentliggøres i institutionen og på institutionens hjemmeside, og revideres når evalueringer har givet anledning dertil. Bestyrelsen i det enkelte dagtilbud udpeger tre læreplanstemaer der er særlig fokus på og disse afrapporteres til kommunalbestyrelsen i oktober i lige år. Lederen er ansvarlig for at læreplanen evalueres og denne foretages samlet for hele dagtilbuddet. Sådan afrapporteredes der før Tidligere foregik afrapporteringen omkring de pædagogiske læreplaner ikke i en kvalitetsrapport, men ved at dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner blev behandlet i kommunalbestyrelsen, som efterfølgende gav tilbagemeldinger på arbejdet. Evalueringerne var forinden præsenteret for bestyrelsen. 13

Struktur Herning Kommunes dagtilbud er opdelt i 13 pasningsdistrikter bestående af: 2 selvejende vuggestuer 4 kommunale børnehaver 11 selvejende børnehaver 8 kommunale integrerede 39 selvejende integrerede 1 central dagpleje I denne kvalitetsrapport har 51 af disse dagtilbud indleveret data, da resten af forskellige årsager enten ikke havde mulighed for at deltage eller hvor det ikke var relevant at deltage, da de stod overfor en lukning eller overgang til SFO. 14

Dagtilbudstyper Herning Kommune er kendetegnet ved at have mange selvejende institutioner. De udgør ca. 70% af den samlede forsyning på dagtilbudsområdet. Herning Kommune er ligeledes kendetegnet ved at have et stort antal aldersintegrerede instituioner med børn til og med fritidshjem. I Herning kommune er der et godt samarbejde både med de kommunale og de selvejende institutioner, hvilket gør det muligt at implementere store fælles strategier og udviklingstiltag som eksempelvis sprog- og læsestrategi, IT- og mediestrategi osv. Nedenstående tabel viser fordelingen af de dagtilbud der indgår i dette års kvalitetsrapport. Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede dagtilbud Antal enheder i alt 2011 2011 2011 2011 Kommunale 0 2 6 8 Selvejende 2 7 34 43 Total 2 9 40 51 Kapacitet Herning Kommune har et bredt sammensat institutionsområde, hvor politikken gennem mange år har haft fokus på at have mange aldersintegrerede institutioner, så børn kan passes i samme institution fra vuggestue til fritidshjem og klub. Dette for at have en øget fleksibilitet i kapacitetsstyringen, men også for at tilgodese familierne og børnene ved at søskende kan blive passet samme sted. Nedenstående tabel viser fordelingen for de dagtilbud der indgår i dette års kvalitetsrapport Indskrevne børn Belægningsprocent Pladser i alt 2011 2011 2011 Dagplejen 1.239 100% 1.239 Vuggestuer 84 100% 84 Børnehaver 509 85% 598 Integr. institutioner 2.742 93% 2.941 Total 4.574 94% 4.862 15

Økonomiske rammer Økonomital for hele området I forbindelse med budgetlægningen, fastsættes det forventede gennemsnitlige antal indskrevne børn for de respektive aldersgrupper. Dagtilbuddene tildeles en bruttoressourcetildeling (100 %), som er udtryk for den samlede budgetmæssige tildeling til personale. Efter fradrag af den enkelte daginstitutions bidrag til fælles puljer, dannes tilbuddets nettoressourcetildeling (97,4 %), som er den normering, der er til rådighed ved den enkelte daginstitution. Dagtilbud har fri råderet til prioritering af konti indenfor rammen, ligesom der er overførselsadgang fra regnskabsår til efterfølgende budgetår for mer- eller mindreforbrug i henhold til nærmere fastsatte regler herfor Bruttoudgifter i alt Bruttoudgifter pr. barn Udgifter til fripladser 2011 2011 2011 Total kr. 80.600 kr. 13.655.552 Antal børn Tilskud i alt Tilskud pr. barn Pasning af egne børn 7,22 191.565 26.533 Søskendetilskud 8.190.796 Forældrebetaling Forældrebetalingen i dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne udgør 25% og taksterne for 2011 er følgende. Forældrebetaling fuldtidsplads Betaling for frokost Forældrebetalingsandel ekskl. frokost 2011 2011 2011 Dagpleje 2.147 0 25% Vuggestue 2.674 507 25% 16

Forældrebetaling fuldtidsplads Betaling for frokost Forældrebetalingsandel ekskl. frokost Børnehave 1.564 442 25% Integreret institution (0-2) 2.674 507 25% Integreret institution (2,9-6) 1.564 442 25% Selvejende vuggestue 2.674 507 25% Selvejende børnehave 1.564 442 25% Selvejende integreret institution (0-2) 2.674 507 25% Selvejende integreret institution (2,9-6) 1.564 442 25% Åbningstid Den årlige åbningstid for en fuldtidsplads i daginstitution er 2.520 timer svarende til 50 ugentlige åbningstimer. Institutionerne placerer selv åbningstiden. Dagplejens åbningstid er 48 timer, og den enkelte dagplejers åbningstid fastlægges i en plejetidsaftale. I Herning Kommune har institutionerne ingen lukkedage. Lovgivningsmæssigt må institutionerne lukke d. 5. juni og d. 24. december, men institutionen skal stadig præstere den fulde åbningstid årligt. Gns. åbningstid i en normal uge Gns. antal lukkedage pr. år 2011 2011 Dagplejen 48 0 Vuggestuer 50 0 Børnehaver 50 0 Integr. institutioner 50 0 17

Rammer opdelt på institutionstyper Den kommunale definition af et fuldtidsbarn Herning Kommune har i princippet kun fuldtidspladser i dagtilbuddene. I de tilfælde hvor den årlige åbningstid fraviger en fuldtidsplads, beregnes budgettildelingen forholdsmæssigt i forhold til en fuldtidsplads. Børnetal pr. pædagogisk medarbejder Den enkelte daginstitution fastsætter efter egen afgørelse, og efter forudgående drøftelse i MEDudvalg samt bestyrelse, fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere. Daginstitutionen har adgang til at etablere kombinationsbeskæftigelse i henhold til indgåede aftaler mellem de respektive forhandlingsberettigede organisationer. Personalesammensætningen skal udmøntes på en sådan måde, at daginstitutionerne til stadighed kan efterleve opfyldelse af fastsatte mål og ydelser, såvel kvantitative som kvalitative. Børn med særlige behov I arbejdet med børn med særlige behov er grundlaget følgende: Der arbejdes med og for anerkendelse Forskellighed accepteres Der arbejdes ud fra evidensbaserede programmer Der arbejdes tværfagligt Indskrevne børn Dagplejen 1.239 Børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Børn med specialbistand 2012 2012 2012 2012 Vuggestuer 84 0 Børnehaver 509 0 Integr. institutioner 2.742 32 Total 4.574 50 32 18

I dagplejen kan børn med særlige behov i særlige tilfælde tælle for to pladser. Indskrevne børn 2011 Børn med særlige behov udenfor det almene dagtilbud (antal) 21 Børn med særlige behov udenfor det almene dagtilbud (heltidspladser) 21,0 Sprogvurdering Pædagogerne i de enkelte dagtilbud vurderer om et barn skal sprogvurderes. Som sprogvurderingsmateriale anvendes Sprogvurderingsmateriale til 3-årige - til tosprogede børn anvendes TRAS Tidlig Registrering af Sprog. Børn der ikke er i dagtilbud sprogvurderes af PPR pædagoger. 3-årige børn i alt Sprogvurderede Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Antal Antal % af børn i alt Antal % af sprogv. Antal % af sprogv. Antal % af sprogv. Kommunale 114 46 40% 41 89% 2 4% 3 7% Selvejende 739 202 27% 161 80% 18 9% 23 11% Total 853 248 29% 202 81% 20 8% 26 10% Sprogscreening og sprogstimulering af tosprogede småbørn pr. 30 september 2011 Sprogkonsulenter fra Center for Børn og Læring foretager en sprogscreening af tosprogede børn forud for skolestart og af tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud. Som sprogvurderingsmateriale anvendes Vis hvad du kan - materiale til sprogscreening af tosprogede småbørn, skolestartere og skoleskiftere. Pædagoger, der har deltaget i kurser om sprogstimulering af tosprogede børn varetager sprogstimuleringen i dagtilbuddet under vejledning af konsulenterne. 19

Sprogkonsulenterne i CBL henviser tosprogede børn jf. stk. 4 til et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 15 timer eller jf. stk. 5 til et sprogstimuleringstilbud i form af en 30 timers plads om ugen i et centralt udpeget dagtilbud, når det vurderes at børnene har behov for obligatorisk sprogstøtte. Sprogkoordinatoren eller barnets pædagog i dagtilbuddet foretager sprogvurderingen af børnene i samarbejde med forældrene. Indmeldte tosprogedebørn i alt pr. 30. september Tosprogede børn med behov for særlig sprogstilmulering efter sprogvurdering pr. 30. september % med behov for særlig sprogstimulering af alle indmeldte tosprogede børn 2011 2011 2011 Total 271 188 69% Skoleudsættelser Udsættelse af skolestart i Herning Kommune kan ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og skal være begrundet i barnets udvikling og forventning om, at barnet efterfølgende vil kunne klare skolegangen på lige fod med de øvrige børn Skoleudsættelse vil ikke kunne ske med begrundelse i specialpædagogiske behov, idet folkeskolen giver specialpædagogisk bistand til børn med behov for særlig tilrettelagt undervisning Børn der fylder 6 i kaldenderåret Skoleudsættelser drenge Skoleudsættelser piger Skoleudsættelser i alt Drenge Piger Antal % Antal % Antal % Total 578 569 133 23% 52 9% 185 16% 20

Arbejdet med børnemiljøet Dagtilbuddenes fysiske børnemiljø Arbejdet med det fysiske børnemiljø handler om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet samt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det handler blandt andet om ergonomi, pladsforhold, mulighed for bevægelse, hygiejne, rengøringsstandard, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold. Generelt Dagtilbuddene er blevet spurgt hvordan de vurderer det fysiske børnemiljø ud fra tre parametre om de indendørs og udendørs rammer, samt hvor vidt disse rammer er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Overvejende vurderer dagtilbuddene at deres rammer både ude og inde giver rum for til udvikling, læring og inspiration til aktivitet. Der er dog flere der vurderer udemiljøet som givende flere muligheder end indemiljøet. Der er tre dagtilbud der vurderer at deres dagtilbud i ringe grad opfylder kravet til det fysiske børnemiljø. Overvejende scores der højt. Dagtilbuddene vurderer ligeledes at de fysiske rammer både ude og inde er både sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Fokusområder Langt størstedelen af dagtilbuddene har særlig fokus på at de ønsker et fysisk børnemiljø der skal være udfordrende og give børnene mulighed for fysisk aktivitet og motoriske udfordringer, men også at børnemiljøet giver mulighed for fordybelse, ro og forundring og samtidig er en oplevelse for sanserne, hvor børnene kan gå på opdagelse. Der er fokus på at det fysiske børnemiljø skal tage udgangspunkt i eksempelvis børnenes alder, modenhed, køn, særlige behov mm. En institution nævner at de gerne vil skabe et hjemligt miljø, hvor børnene lærer at passe på tingene. Der er fokus på børnenes medinddragelse flere steder og at børnemiljøet skal være med til at sikre børnenes trivsel og sundhed. Et dagtilbud nævner at de har så ringe fysiske rammer, at de ønsker sig en ny institution. 21

For at komme i mål med de områder dagtilbuddenes har fokus på, arbejder de primært med reducering af støj og et godt indeklima, men også zoneopdeling i institutionen, så der er mange læringsrum for børnene både ude og inde, fleksible møbler der skaber plads, reparation af- og opsætning af nye legeredskaber, dyrehold samt sikring af sammenhængen til læreplanerne. I dagplejen er der særligt fokus på sikkerheden og udemiljøet, men overordnet er det at have stimulerende og inspirerende børnemiljøer. De fem mest prioriterede områder er: En fleksibel indretning der tager udgangspunkt i børnenes behov At der er udfordringer både ude og inde Udelivet At der er mulighed for fysisk aktivitet At reducere støj Målopfyldelse 71% af dagtilbuddene vurderer at de i høj grad eller i meget høj grad har nået de mål der har sat for arbejdet med de fysiske børnemiljø. Dagtilbuddenes kommentarer til det fysiske børnemiljø Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de vægter det fysiske børnemiljø højt i deres arbejde med børnemiljøet. De beskriver at: De har gode fysiske rammer og sætter stor pris på det Vedligeholdet af de fysiske rammer skal prioriteres De vil arbejde hen imod at børnemiljøet er beskrevet i forhold til de pædagogiske læreplaner De anvender tilbagemeldinger fra børn og forældre til at videreudvikle på børnemiljøet De forandrer hele tiden for at tage udgangspunkt i børnegruppernes behov De gerne vil arbejde endnu mere med det De tager udgangspunkt i indretning der tilgodeser de forskellige læringsstile De kan anvende rummet som den tredje pædagog De arbejder meget med fleksible indretninger De hele tiden skal have fokus på støjreducering Arbejdet med at blive en certificeret pædagogisk idrætsinstitution har ændret det fysiske børnemiljø væsentligt, med dets fokus på det udfordrende miljø og pædagogik 22

Det kræver tid og penge Dagtilbuddenes psykiske børnemiljø Arbejdet med det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler blandt andet om konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en positiv hverdag. Generelt Dagtilbuddene er blevet spurgt hvordan de vurderer det psykiske børnemiljø ud fra tre parametre omhandlende det psykiske børnemiljøs bidrag til at sikre gode relationer mellem børn og voksne, konstruktive gruppedynamikker uden eksklusion fra fællesskabet samt til fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse til trivsel og en positiv hverdag. Overvejende vurderer dagtilbuddene at arbejdet med det psykiske børnemiljø prioriteres højt. De har arbejdet meget med det og vurderer generelt at de er nået langt i forhold til målene. Det rammesættes generelt ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang med fokus på børnenes udvikling og trivsel og der er fokus på venskaber og fællesskaber. Fokusområder Fællesskabet er i særlig fokus i dagtilbuddene og særligt relationsarbejdet er i særligt fokus. Der er flere af dagtilbuddene, der har fokus på at alle børn skal have venner. Ligeledes er det vigtigt for dem at have fokus på at opbygge tillid mellem børn og voksne. Der er fokus på at der er en god omgangstone og gode kommunikationsformer. Nogle steder arbejdes der med samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder og meninger i et anerkendende og inkluderende børnemiljø andre steder med at sikre at alle er med i legen gennem eget bidrag. Der er fokus på at sætte ord og handling på den anerkendende tilgang, og et sted specifikt med fokus på modtagelse og afsked. I dagplejen er der særlig fokus på, at én voksen til få børn giver mulighed for tætte og nære relationer samt at udviklingen foregår i trygge omgivelser med positive og glade voksne. 23

Målopfyldelse 87% af dagtilbuddene vurderer at de i høj grad eller i meget høj grad har nået de mål der har sat for arbejdet med det psykiske børnemiljø. Dagtilbuddenes kommentarer til det psykiske børnemiljø Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de vægter følgende fem temaer højest i deres arbejde med det psykiske børnemiljø: Gode relationer barn/barn og Voksen/barn Opbygning af gode fællesskaber Inklusion Trivsel Anerkendelse De uddyber dette i følgende udsagn: De ser relationer som det mest centrale i arbejdet med børn De har et godt psykisk miljø De arbejder for et nobelt sprog De tolker det positivt når de ikke hører forældre fortælle at deres børn er ekskluderet eller ikke vil i børnehave DUÅ-dagtilbud er god til at sætte fokus på det psykiske børnemiljø De vil indarbejde børnemiljøet som en del af læreplanerne De lytter til forældre og børn for at bliver klogere på børnemiljøet Den anerkendende tone i relationen børn-børn, voksen-børn er meget vigtig Synlighed og skriftlighed understøtter arbejdet med børnemiljøet De anvender forældretilfredshedsundersøgelser De indtænker det psykiske børnemiljø i det fysiske børnemiljø De har en god forældreopbakning Stuemøder anvendes til evaluering af børnemiljøet De har ikke arbejdet med børnemiljøet Det er svært når børn med adfærdsvanskeligheder ikke kan rumme uforudsete situationer Der er meget få ting at sætte fokus på Det vægtes meget højt De har nået meget Dagtilbuddenes æstetiske børnemiljø Arbejdet med det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted, 24

og om de oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Konkret handler det blandt andet om, hvordan omgivelser, indretning, atmosfære og udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns fantasi, udvikling, oplevelser, handlinger og lyst til at udfolde sig. Generelt Dagtilbuddene er blevet spurgt hvordan de vurderer det æstetiske børnemiljø ud fra to parametre omhandlende det æstetiske børnemiljøs bidrag til at sikre at dagtilbuddets omgivelser påvirker børnenes sanser positivt samt om børnene oplever dagtilbuddet som inspirerende, motiverende, udfordrende, behageligt og et rart sted at være. Der er i dagtilbuddene meget fokus på en inspirerende, udfordrende og sanselig indretning af dagtilbuddene samt udvikling af glæde ved at være i omgivelserne i dagtilbuddet. Det er vigtigt at omgivelserne fremmer kreativiteten, børnenes musiske udtryk og den æstetiske dannelse, udfordrer fantasien og inspirerer og fremkalder nysgerrighed og undren hos børnene. Fokusområder I arbejdet med det æstetiske børnemiljø har dagtilbuddene fokus på mange forskellige temaer. Mange vægter den hjemlige stemning højt, og søger at skabe et godt æstetisk miljø ved at have blomster i institutionen, have stearinlys, udstilling af børnenes produktioner, sofaer, dug på bordene og forskellige hyggekroge rundt i institutionen. Der er også fokus på betydningen af farver, former, lyde/musik, indretning, vedligehold, rengøring og oprydning som understøttelse af det æstetiske børnemiljø. Der er fokus på at tydeliggøre rummenes funktioner og i øvrigt lade det æstetiske børnemiljø understøtte målene i læreplanen. Udendørs er der fokus på at have mere grønt på legepladsen med stor variation i buske og træer osv. Det sanselige vægtes og en børnehave har en spiselig legeplads. I dagplejen er der særlig fokus på at der i dagplejehjemmene er lyse venlige lokaler, legeværelser samt plads og rum til at børnene må være der. Målopfyldelse 74% af dagtilbuddene vurderer at de i høj grad eller i meget høj grad har nået de mål der har sat for arbejdet med det æstetiske børnemiljø. 25

Dagtilbuddenes kommentarer til det æstetiske børnemiljø Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de vægter følgende fem temaer højest i deres arbejde med det æstetiske børnemiljø: Fastholdelse af børneperspektivet Indretningen af institutionen At det er et velholdt miljø At børnene får gode sanseoplevelser At forældrene inddrages De uddyber dette i følgende udsagn: Det kræver fortløbende diskussioner at holde fokus og udvikle Det ligger som en gennemgående faktor i alt det øvrige der arbejdes med De inddrager forældrene i vedligehold og forskønnelse De inddrager æstetik på mange måder, ved sanser bl.a. igennem mad, kunst, indtryk, leg og bevægelse Dette skal og kan videreudvikles Det kræver løbende renoveringer De nu har en arkitektonisk linje i hele huset der sikrer sammenhæng De pynter op med børnenes tegninger og malerier De har lyse og venlige farver i institutionen Arbejdet med dette tema afspejler de øvrige fokusområder eks. Sprogligt indsatsområde hvor udsmykningen så i institutionen har en sproglig karakter Skal man trives er rammerne og indholdet vigtigt De har fokus på æstetikken både ude og inde Dette området bør gives mere opmærksomhed I dagplejen vil det æstetiske børnemiljø være særligt fokusområde i de fremtidige tilsyn. Børnenes medindflydelse og medbestemmelse Lovkravet om børnemiljø er et udtryk for, at børn har viden, meninger og holdninger, som voksne skal respektere og anerkende. Når børnene bliver inddraget, vil de opleve, at de har værdifulde meninger om forhold, der vedrører dem selv og deres hverdag i dagtilbuddene. Samtidig vil inddragelsen kunne styrke børnenes oplevelse af medansvar, medbestemmelse og demokrati. Dagtilbuddene er blevet spurgt hvordan de sikrer at børnene har medindflydelse og medbestemmelse. 26

Dagtilbuddene beskriver at de primært sikrer dette gennem følgende: Børnemøder, samlinger, rundkreds osv. Fastholdelse af børneperspektivet Dialog med børnene Inddragelse Anerkendelse Børnemøder, samlinger og rundkreds nævnes i knap halvdelen af besvarelserne som værende en væsentlig metode til at sikre børnene medindflydelse og medinddragelse. I dagplejen beskriver de at der er fokus på at dagplejeren er lyttende og indgår i dialog med barnet. Aktiviteter planlægges ud fra børnenes ønsker og udviklingsniveau og der er åbenhed i forhold til børnenes initiativer. Generelle udfordringer i arbejdet med børnemiljøet Dagtilbuddene er blevet spurgt hvilke udfordringer de ser i arbejdet med børnemiljøet. De beskriver at følgende udfordringer i arbejdet med børnemiljøet: Økonomien At sikre børneperspektivet og hvordan man spørger børn At få bøenene inddraget Pladsmangel At tilgodese alle alderesgrupper At indarbejde børnemiljøet i læreplanerne For dagplejen er det en særlig udfordring at dagtilbuddet er i et privat hjem og at skabe plads og tid til fordybelse Fremtidig udvikling i arbejdet med børnemiljøet Dagtilbuddene er blevet spurgt hvad de påtænker at ville arbejde videre med omkring børnemiljøet. De vigtigste prioriteter er: Fastholde fokus på børnenes behov Fortsat at dokumentere og evaluere børneperspektivet Videreudvikling af det gode børnemiljø Arbejdet med det æstetiske børnemiljø 27

Spørgeteknikker i forhold til børnene Beskrivelse af børnemiljøet i de pædagogiske læreplaner Inddragelse af forældrene i arbejdet I dagplejen vil arbejdet med børnemiljøet indgå som et væsentligt element i de kommende tilsynsrunder med dialog og opstilling af krav om forandringer til dagplejerne. 28

Arbejdet med læreplanstemaerne De pædagogiske læreplaner skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Der udarbejdes derfor en skriftlig læreplan, dels for gruppen af 0 2 årige og dels for gruppen fra 2,9 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Tidligere fastlagde Herning Kommune hvilke læreplanstemaer institutionerne skulle have fokus på, men fra 2010 har institutionerne selv skullet prioritere. Dagtilbuddene har prioriteret læreplanstemaerne fokus i forhold til hinanden som det ses nedenfor. De har ligeledes givet en vurdering af hvor vidt de mener deres arbejde indenfor de forskellige temaer har skabt værdi for børnene. Tabellerne viser gennemsnitstallet for prioriteringerne af læreplanstemaerne blandt alle institutionerne. Dvs. at hvis alle havde prioriteret det enkelte læreplanstema som 1. prioritet ville det give 100%, og hvis alle havde prioriteret læreplansteamet som 6. prioritet ville det give 0%. Alsidig personlig udvikling 29

Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 30

Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddene uddyber i deres kommentarer følgende omkring hvor vidt arbejdet med læreplanstemaerne har givet værdi for børnene at: Sociale kompetencer er i et vist omfang nødvendige for at kunne profitere af de øvrige læreplanstemaer Arbejdet med læreplanerne suppleres med andre tiltag eks. Trin for trin, dig og mig og vi to osv. God kobling at arbejde med personlige kompetencer og DUÅ-dagtilbud Det har rykket virkelig meget inden for sprog at fokusere på dette tema Der skal hele tiden arbejdes med de sociale og personlige kompetencer Godt at koble viden fra Sprogpakken på læreplanstemaet om sprog Det er godt at koble sammen med at være/blive pædagogisk idrætsinstitution I dagplejen har der været særligt fokus på sprog og det vurderes at have haft stor værdi i organisationen. 31

Daginstitutionernes fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddene har svaret på indenfor hvilke læreplanstemaer de forventer at lægge deres fokus i den kommende periode. Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at deres valg af prioriteter bygger på deres videre arbejde med at være/blive pædagogisk idrætsinstitution, DUÅ-dagtilbud eller LP, samt prioritering i forhold til implementeringen af sprog- og læsestrategien. Flere af institutionerne afventer dog de kommende fusioner, hvor der i fælleskab skal sættes nye dagsordener i forhold til de vigtigste prioriteringer. I dagplejen vil man afvente de politiske årsmål, og derefter prioritere hvilke læreplanstemaer der bedst understøtter disse. Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke metoder der anvendes til at nå målene, samt hvilke aktiviteter der iværksættes for at nå målene. Det skal ligeledes beskrives hvordan dagtilbuddet vil dokumentere at de når de beskrevne mål. Dagtilbuddene har beskrevet at de benytter sig af følgende metoder til dokumentation af børnenes læring. 32

Børnegruppen generelt Børn med særlige behov Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de primært anvender dokumentationen til følgende: Kommunikation til forældre Synliggørelse af børnenes behov Som sparringsredskab 33

Som kommunikation med børnene Til profilering af institutionen Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke metoder der anvendes til at nå målene, samt hvilke aktiviteter der iværksættes for at nå målene. Det skal ligeledes beskrives hvordan dagtilbuddet vil evaluere læreplanen. Dagtilbuddene har beskrevet at de benytter sig af følgende metoder til evaluering. Børnegruppen generelt 34

Børn med særlige behov Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de oftest anvender evalueringen til følgende: Som grundlag for det pædagogiske arbejde For at skærpe fokus på børnenes behov Som kommunikation med forældrene For at sikre en fælles forståelse i personalegruppen I dagplejen er det en fast del af tilsynene at der er udarbejdet SMTTE-beskrivelser og at der er udfyldt udviklingsskemaer på børnene. 35

Dagtilbuddenes vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dagtilbuddene har vurderet i hvor høj grad de vurderer at målene indenfor de enkelte læreplanstemaer er nået. Samtidig har de også vurderet om den indsats der er lagt i arbejdet også står mål med de resultater der er opnået. Børnenes alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Målene er: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de vil fokusere mere på at indbygge refleksion i den daglige praksis for hele tiden at udvikle praksis. De beskriver også at forældrerollen er central i forhold til børnenes personlige kompetencer, og at denne er under forandring. Dagtilbuddene vil fortsat arbejde med anerkendelse, tid til fordybelse, børneperspektivet samt fokus på den personlige kompetence i overgangsarbejdet både internt og eksternt. 36

Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Målene er: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at det er vigtigt at have fokus på inddragelse af nye metoder i det pædagogiske arbejde og hele tiden sikre at det udvikles. Der er brug for fokus på fællesskabet hvor der sikres nærvær i mindre grupper, og hvor alle børn har venner. Der er brug for tydelig guidning og sikring af at alle inkluderes. Sprog Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målene er: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter 37

At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at Sprogpakken og den kommunale sprog- og læsestrategi har haft stor betydning for dagtilbuddenes arbejde med sprog. Der arbejdes meget konkret med sange, musik, rytmer og forskellige sproglege inspireret af ovenstående. Der er desuden fokus på øget forældreinddragelsen i sprogarbejdet for at nå de bedste resultater. Et distrikt har udarbejdet en sprog og læsestrategi for hele distriktet dækkende børn fra dagpleje/vuggestue til skole. Et dagtilbud beskriver at det for dem er vigtigt at give børnene et brugbart sprog og et andet at de har fokus på den gode omgangstone. Dagtilbuddene beskriver at det er vigtigt med kompetenceudvikling på sprogområdet, og at sprogkoordinatorerne giver et løft til sprogarbejdet. Dagplejen har haft sprog som særligt fokus og dagplejerne har udarbejdet SMTTE på sprogtemaet. Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. 38

Målene er: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at flere af dem har profiteret meget af at blive certificeret pædagogisk idrætsinstitution. Der er dagtilbud der har udfærdiget en egentlig bevægelses- og kostpolitik, men flere har meget fokus på at der tilbydes fysisk aktivitet og er opmærksomme på betydningen af sund kost. Flere nævner at de fremadrettet vil have øget fokus på det finmotoriske område, og nogle vil forsøge at oprette motorikgrupper med fokuseret indsats til motorisk svage børn. I dagplejen er der fokus på at barnet har mulighed for at eksperimentere med sig selv og sin krop. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene er: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen 39

At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at natur og naturfænomener optager børnene og at de gerne vil arbejde mere med dette tema. Der er flere institutioner der har det grønne flag og arbejder med materialet der til. Der er flere der nævner at der fremover skal være mere fokus på naturfænomener. De beskriver at der i naturen er ro og tid til fordybelse og at børnene generelt er optagede af dyreliv. I dagplejen er flere dagplejere nu grønne spirer, hvor der er særligt fokus på udeliv. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. Målene er: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter 40

At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige Dagtilbuddene beskriver i deres kommentarer at de gerne vil fokusere mere på dette tema, og flere løser opgaven ved at indhente eksterne personer der kan arbejde kreativt med børnene. I en institution vil man gerne øge fokus på traditionerne og en anden har meget fokus på børnenes kulturpåvirkning og dannelsesprocesser. Flere nævner at de gerne vil inddrage forældrene mere omkring dette læreplanstema. En institution beskriver de fine tilbud fra HEART og arbejder med at øge deres samling af børnekunst som produceres med vejledning fra Herning billedskole. Der er også fokus på at få mere musik og instrumenter som en naturlig ting i institutionen samt at inddrage andre kulturer. Dagplejerne har fokus på de skiftende årstider med forskellige traditioner og kulturer. 41