Fra udkantsdanmark til retrætedanmark



Relaterede dokumenter
Voice versus Tinnitus

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

POWER-DESIGN. Roden af alt godt. Udvikling indefra og ud. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S DK K N E B E L

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Nytårsdag d Luk.2,21.

Kristen eller hvad? Linea

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

En fælles historie for to elskende

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Med sang skal land bygges

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Salmer: , (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K K N E B E L

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

POWER-DESIGN. Vi fylder meget. Fra overfyldt til godt tilpas. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S DK K N E B E L

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Suzettes Verden Test: Er du klar til date-med-succes?

Guide til succes med målinger i kommuner

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Du har mistet en af dine kære!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Prædiken til langfredag, Mark. 15, tekstrække.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Jeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:

Jeg er vejen, sandheden og livet

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Et godt liv. Et liv med fundament

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

3.s. i Fasten d Luk.11,14-28.

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl Hinge kirke kl (nadver)

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

Mindful Self-Compassion

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Den. Erik Ansvang.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

...?! Make Love and Money!

12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37

Note fra forfatteren

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Kapitel 1: Begyndelsen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

21. søndag efter trinitatis

Gud giv os fred i verden. Amen

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Identitet og værdighed i en forandringens tid

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

Transkript:

POWER-DESIGN Fra udkantsdanmark til retrætedanmark Nutid skaber ny tid Birgit Lynge 2014 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

Fra udkantsdanmark til retrætedanmark Nutid skaber ny tid Nyt år. Ny indsigt. Nye tanker. Ny tid. Vi elsker nyt! Her er vi overfor en rekonstruktion af det gamle eller et kreativt afsæt fra det gamle ind i noget, der i sit resultat er fornyende. For den enkelte. For Danmark og verden. Det er, hvad jeg ser for mig, alt imens jeg befinder mig på en halvø imellem Nationalpark Mols Bjerge og Samsø. Jeg SMSer med min kæreste på Christianshavn, hvor han befinder sig for at forberede sig til en høring i Folketinget på Christiansborg om turisme. Han ville gerne have nydt weekenden fos og med mig, men en (midlertidigt?) nedlagt færgerute og dårlige forbindelser hertil selv pr. mobiltelefon har gjort det uoverkommeligt at finde sammen og nyde hinandens samvær fysisk. Vi må tage til takke med SMS-hilsener. Den tibetanske inspiration I stedet læser jeg, for anden gang og med 18 års mellemrum, Den tibetanske bog om livet og døden af Sogyal Rinpoche (Gyldendal. 1995), og jeg tænker på, hvordan mange buddhister og heriblandt tibetanere - rejser til denne min halvø om sommeren for at deltage i retræter på buddhisternes nordiske center, Gomde. Jeg selv afholder ligeledes retræter for mine kunder flere gange om året på en strandgård, som også har buddhistisk ejerskab Buddhisterne har set dette udkantssteds hellighed længe før alle andre, tænker jeg. 2 Men hvorfor har vi helboere nu valgt at bo på dette øde og vanskeligt tilgængelige sted? Mit overordnede og umiddelbare svar er, at her kan vi være i fred. Her undgår vi i videst muligt omfang den forurenende støj (den høj- og lavfrekvente støj). Vi har her først og fremmest naturens bakkede landskaber, dyrene og havet at deale med. Vi når i disse omgivelser ind til kernen af vores personlighed, og herfra kan vi tænke og se i den globale og universelle helhed, hvor alle riger er omfattet af en spirituel helhed. Vi kan her under vores retræters meditation, i bøn og i stilhed genkende og sanse den levende indbyrdes forbundethed og mening, der er så fortvivlende meget brug for i verden i dag, skrev Rinpoche for snart 20 år siden i sin bog om livet og døden. Mon ikke vi godt ved, at vores opfattelse af helheden vores generelle verdensopfattelse er af betydning for sindets egen samlende orden, af betydning for måden hvorpå vores tanker fungerer, brudte eller i helheder, og for så vidt grænseløse, som også i de kreative tankeprocesser. En påkrævet forandring i mening og betydning

Allerede i 1987 skrev fysikeren David Bohm: En forandring i mening og betydning er påkrævet, hvis denne verden skal ændres politisk, økonomisk og socialt. Men denne forandring må begynde med den enkelte. 1 (Min fremhævelse). - Der må finde en ændring sted i den enkeltes tanke- og handlemønstre i måden at leve på, i og med naturen, hinanden og med tanke på den hele verden. En helhedstænkning er en afgørende del af dette at skabe virkeligheden. Det vil sige, at der finder en grundlæggende forandring sted i samfundet i det øjeblik, den enkelte og forholdene mellem de enkelte mennesker er farvet af helhedstanken. Men hertil kommer vi først gennem regelmæssig og årelang meditation. Og hertil hjælper retræter. Det er alt sammen fra en anden kultur, end den som tegnes af den danske folkekirke og af den oprindelige befolkning på udkantsstederne, inklusiv helboerne. At gøre retræte Det punkt, hvori vi alle mødes og alt mødes, hvad end vi drøfter kunst, videnskab, økonomi eller politik, det er et øjebliks åbenbaring af vores ansvar over for os selv og nødvendigheden af at gøre brug af denne ansvarlighed på den mest tvingende og vidtrækkende måde at transformere os selv, vort livs betydning og således også verden omkring os. - Store ord for et menneske der ikke mediterer For at opnå ovenstående har vi brug for med jævne mellemrum at gøre retræte, at trække os tilbage fra frekvenser på stressniveau, hvilket er svingninger (Hz) med så høj en hastighed, at vi kan høre dem. Vi hører disse svingninger som støj. Vi oplever mennesker på denne frekvens som støjende, skramlende, larmende, urolige. Og nogle mennesker med psykisk overbelastning hører disse frekvenser som en tinnitus. 3 Til retræterne har vi brug for de afsidesliggende øer, halvøer og naturområder. Vi har brug for geografiske steder, hvor motorvejslinjerne ikke når frem, for vi kan tilsyneladende ikke selv finde ud af at slukke for linjerne. Vi har brug for sammenhængende tid, hvor kun én linje er åben: linjen til spirituel kommunikation. Og den kan kun modtages i såkaldt stilhed. Gengiv figuren fra min bog, Musisk helbredelse Oprydning Men en oprydning skal der til både af fysisk, psykisk og spirituel art. Der skal luges ud, sagt med gartnerens ord, mens landmanden siger: Der skal muges ud!. Den megen rod og en mængde affald findes især i udkantsområderne, hvor det af beboerne opleves, at der, måske i misforståelse eller ligegyldig laden stå til, er rigeligt med plads til at efterlade sig rod. Men rod har støjsendere eller måske blot historier at fortælle. Rod kalder på vores opmærksomhed, for det indeholder noget uafsluttet. Lige som en afdød skal behandles værdigt og hjælpes til en fuldstændig transformering fra det jordiske til 1 Bohm, David: Unfolding Meaning. A Weekend of Dialoque with David Bohm. London; Ask 1987.

det spirituelle, når det vel at mærke er fuldbragt, ligeledes skal vi gøre med de mange afdøde, livløse bygninger og rodebunker, så der op af asken kan rejse sig nyudklækkede fugleflokke af artsnavnet Fugl Føniks. Jo der fastholdes så megen energi i rod og uafsluttede, dvs. ikke-transformerede ting og hændelser. Psykisk rod og skrammel Nu til det psykiske rod og skrammel som vel nok er det, der fylder og forurener mest. Og da det er usynligt, sådan da, og der i vores kultur ikke er tradition for at rengøre og kære om sjælestoffet vi vælger hellere at se på bundlinjeøkonomien og udlevere lykkepiller, hvorved vi aldrig når i mål ja så er der meget, der kan ophobe sig og blive til stress og depression (= Undertrykkelse). I dette aflukke eller indelukke siger det sig selv, at her er energien afskåret fra helheden. Selv indenfor statskirken er der et alment fravær af sjæle omsorg, og ofte er det jo her fra, mennesker i almindelighed skulle kunne regne med at få forbøn og uddrivelse af ånder. Men nej, og slet ikke i udkantsdanmark, hvor en konform forkyndelse finder sted i Guds og de kristnes hus, kirken. - Den religionsstyrede tro har sine lukkede rum kun for medlemmer. Men alle har vi et åndeligt fri- og fællesrum, som åbner ind i helheden, hvor politiske partier og åndelige trosretninger og enheder, der måtte have valgt at stå udenfor (stå frit), er med via sin egen og den fælles meditative og åndelige udvikling. Fremmede 4 Jeg fristes her til at spørge: Vil mon udkantsdanskere overhovedet have gæster, eller er de sig selv nok? Er de mon ængstelige for udvikling, for at flytte sig, eller er de mon ligegyldige over for en mulig udvikling - eller endog dovne? På halvøen, hvor jeg har boet i godt 10 år, forlyder det, at man skal være 2. generations fastboende for at høre til og være del af stedet og dets kultur. Det har jeg tænkt en del over. Også om jeg overhovedet ønsker at være en del af denne økultur, som det mest af alt ligner Er det mon med tilflytterne som i familierne, at man ikke vil have hvem som helst som svigersøn. Det skal helst være en af samme slags, én fra folden. Og hvorfor? Mit bud: Fordi vi er udviklingsmæssigt dovne, måske ængstelige, og gerne vil forblive i de kendte tanker, meninger, holdninger og vaner. Forvandling i fornyelsen Den største udfordring, vi står overfor, er at finde såvel mening som velvære (og dermed vækst) i de afsidesliggende områder af Danmark. Få ryddet op i rodet og de uafsluttede (=meningsløse) hændelser. Det kan være bygninger, der er udtjente og står efterladte som spøgelser og rodebunker. Det kan være

funktioner og foreninger, der ikke længere er brug for. Det kan være det uskønne og ufunktionelle og åndsforladte. Det, som allerede er uddød, skal begraves på en værdig måde. Det døde råber visse steder på at få en værdig død. Tilbage vil altid stå et geografisk steds egen historie, som, sammenstillet med et steds åndelighed, vil være afgørende for, om her er et naturligt og dermed oplagt retrætested. Et sted hvor sjæl og krop kan heles og samføring kan finde sted med den uforgængelige ånd, på tværs af grænser og til nytte for os alle på kloden. Åndelig træning og bevidsthed er nødvendig, for at enhver og ethvert samfund kan opdage den bevidsthed, hvori man rummer sig selv og hinanden som helhed. 2 Hvor der er ånd, er der liv. Det gælder i mennesker, i forsamlinger, i ting og på geografiske steder. Visse steder er endog skabt som særligt kraftfulde steder, lige som også visse mennesker er skabt med en stor kraftfuldhed. Her er der tale om et iboende potentiale, som det vil være uklogt, ja decideret spild, ikke at bygge videre på og bruge. At det er vi mennesker, der tilfører ånd til et sted, eller vedligeholder den iboende ånd, det står klart. Vi ser kraftfulde steder udvikle sig nærmest imod alle odds ved hjælp af menneskers ildhu, åndsrigdom og ihærdighed. Et samspil af alt dette, en forståelse for det og en vilje til at tilføje det meningsfulde åndelige til helhedens bedste, det kunne henholdsvis slukke eller tænde lyset og grokraften i de såkaldte udkantsområder, hvor nogle allerede er åndeligt udslukte ( - Luk dem dog!), mens andre er oplagte retrætesteder for mennesker fra nær og fjern, fra ind- og udland. 5 Ved alles hjælp og vilje fra stedernes beboere kan vi flytte disse områder ud af skyggen og ind på en ny kvalitativ bane, som i historien for så vidt har rod i Grundtvigs oplysningstanke og i den udviklingsbaserede højskoletanke noget ægte og særegent dansk! PS: Grundvig søgte sin egen form for retræte, når ånden opfyldte ham allermest med indsigt og hans udvikling foregik med stormskridt. Kan vi mon ikke lade os inspirere heraf og føje retræte-traditionen til som noget efterhånden dansk og i alt fald kristent. Birgit Lynge Helgenæs Januar 2014 2 Oplysning kan ubevidst opleves som farlig, fordi det kaster lys på det hele, på eget rod og egen stagnation.