Beskæftigelsesplan 2017
Indhold 1. Indledning 3 1.1 Unge godt på vej 5 1.2 Vækst og jobskabelse 5 1.3 Den brede beskæftigelsesindsats 6 1.4 Ministermål 6 2. Forudsætningerne for indsatsen 7 2.1 Frederiksberg Erhvervsforum 8 3. Prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen 2017 9 3.1 Dagpengeområdet 9 3.2 Sygedagpengeområdet 11 3.3 Langtidsledighed 12 3.4 Job på særlige vilkår 13 3.5 Integration af flygtninge 14 4. Styring og opfølgning 17 5. Bilag 18 2
1. Indledning Beskæftigelsesplanen sætter den overordnede ramme for Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet med input fra Advisory Board Frederiksberg (ABF), og drøftet i et fællesmøde med Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (AUU) og ABF. Dette sikrer en inddragelse af arbejdsmarkedets parter og en overordnet drøftelse af, hvad der er vigtigt at prioritere i indsatsen. Beskæftigelsesplanen rammesætter indsatsen dels af de beskæftigelsespolitiske mål formuleret af beskæftigelsesministeren og dels af de lokale mål, som blev formuleret i Beskæftigelsesplan 2016, og som stadig er aktuelle og er videreført i planen for 2017. Ved at videreføre de fastsatte mål fra 2016 kan beskæftigelsesplanen tilpasses den dynamik og foranderlighed, der kendetegner beskæftigelsesområdet. Planen fastholder det langsigtede perspektiv i de fastsatte mål, og der er fokus på, at resultater på beskæftigelsesområdet kræver kontinuitet i indsatsen over en længere periode. Målene fremgår nedenfor. Mål for alle ydelsesgrupper 1. Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen inden for alle ydelsesgrupper 2. Besparelsespotentialet skal være negativt på alle ydelser Planen er i år blevet opdateret med status på nye indsatser og en opfølgning på hvordan Frederiksberg klarer sig i forhold til målene. Formålet med beskæftigelsesplanen er: At beskrive, hvad Jobcenter Frederiksberg konkret gør for at leve op til målene Kort at beskrive, hvordan det flugter med ministermålene for 2017 Bruge Frederiksbergs resultater af beskæftigelsesindsatsen i 2016 til videreførelse i 2017 Give et overblik over status og indsatser på området Beskrive hvordan der fremadrettet bliver arbejdet med efterspørgselstænkningen Give et grundlag for en konsekvent opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Formålet med beskæftigelsesplanen for Frederiksberg Kommune er, at fortsætte med et styrket fokus på de områder, hvor der er strategiske potentialer samt beskrive, hvordan disse potentialer bliver understøttet. Potentialerne vil blive behandlet i særskilte afsnit. 3
Af planen fremgår det at: På Frederiksberg udgør dagpengemodtagerne den største gruppe af ledige. Det er især ledige akademikere, hvor der er et stort potentiale ift. virksomhedernes efterspørgsel. Frederiksberg har få sygedagpengemodtagere, men der er et potentiale i at nedbringe de langvarige sygedagpengeforløb og bremse tilgangen for at få et flow i gruppen. Frederiksberg har en overrepræsentation af langtidsledige, og 50 procent af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været på kontanthjælp i mere end 3 år. Frederiksberg har en lav andel af udsatte borgere på offentlig forsørgelse, men der er et potentiale i at matche målgruppen med det ordinære arbejdsmarked. Frederiksberg har det seneste år opnået bedre resultater med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Der er dog fortsat behov for at styrke indsatsen for at få flygtninge hurtigt i beskæftigelse og matche virksomhedernes behov for arbejdskraft. Overordnet set klarer Frederiksberg sig godt, og der er en positiv udvikling på mange områder. Hvis der ses på udviklingen på landsplan og i hovedstadsområdet, har Frederiksberg en klar styrkeposition på flere områder. Der er på Frederiksberg arbejdet målrettet med investeringsstrategier, der afspejler sig i de gode resultater. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse på Frederiksberg er fra juli 2015 til juli 2016 faldet fra 11,4 til 11,0 procent. I samme periode har hele landet oplevet et fald fra 17,0 til 16,7 procent. Udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse fra juli 2015 til juli 2016: På Frederiksberg har der været et fald på 3,3 procent. På landsplan har der været et fald på 1,6 procent. Andelen af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse fra juli 2015 til juli 2016: På Frederiksberg har der været et fald fra 6,2 til 6,1 procent. På landsplan har der været et fald fra 10,3 til 10,1 procent. Samarbejdsgraden med virksomheder er steget med 2,4 pct. point i Frederiksberg (1,1 pct. point i hovedstadsområdet) fra 2015 til 2016. Frederiksberg er 3. bedste kommune ud af 26 ift. udviklingen fra 2015 til 2016. Beskæftigelsesplanen beskriver Frederiksbergs målsætninger og strategier inden for beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af kommunens overordnede strategiplan Frederiksbergstrategien 2016. Af strategien fremgår det, at Beskæftigelse er fundamental for mange menneskers livskvalitet. Derfor arbejder vi målrettet sammen med borgerne og alle byens andre aktører om at få flest mulige i arbejde. Der findes desuden konkrete handleplaner på blandt andet handicap-, udsatte- og integrationsområdet. Beskæftigelsesplanen skal være bindeled mellem handleplanerne og den overordnede politik. Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af de indsatser, hvor der ikke ligger selvstændige planer. Beskæftigelsesplanen for 2017 skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske potentialer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. I tillæg til beskæftigelsesplanen er de mest centrale planer på beskæftigelsesområdet Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg 2017-2019 samt Vækst og jobskabelse på Frederiksberg Plan for den virksomhedsrettede indsats 2017-2019. Selve strategien og de konkrete 4
handlinger er beskrevet i de to centrale planer, og skal ses som en udmøntning af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen udarbejdes efter budgetforliget, da den beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats. 1.1 Unge godt på vej Frederiksberg Kommune klarer sig godt på beskæftigelsesområdet med en lav ungeledighed. Men som i landets øvrige kommuner, er der en udfordring med en gruppe af unge, der ikke gennemfører en uddannelse. Den manglende uddannelse kan få betydning for, om de unge får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse unge er i særlig risiko for at blive afhængige af offentlig forsørgelse. Blandt de unge som påbegynder en ungdomsuddannelse men ikke gennemfører uddannelsen, er nogle ikke motiverede mens andre mangler kompetencer. Desuden falder mange fra, eller påbegynder flere uddannelser. Det er dyrt for samfundet, og det kan også være omkostningsfuldt for den unge. Desuden stiller adgangskravene til erhvervsskolerne yderligere krav til de unge, allerede mens de er i grundskolen. Der er unge, som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, fordi de ikke har mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse. Her igangsætter kommunens ungecenter indsatser for at hjælpe den unge videre. Som udgangspunkt arbejdes der empowermentbaseret overfor de unge, hvor det er en forudsætning, at den unge selv kan og vil. De unge som ikke formår selv at finde en løsning på deres udfordring, får en styrket indsats med fx uddannelsesvejledning. For de uddannelsesparate unge som venter på at starte på en uddannelse, vil formidling til job være i fokus, indtil de påbegynder uddannelsen. Målsætning i Unge godt på vej 1. Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 2. Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres 3. 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse 4. Antallet af fokus-/ ikke uddannelsesparate elever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres Planen Unge godt på vej indeholder en række konkrete initiativer, der er igangsat i jobcentret. Initiativerne skal sikre, at målene nås og potentialerne understøttes. Hvert halve år bliver der fulgt op på ungeindsatsen og de igangsatte aktiviteter. 1.2 Vækst og jobskabelse Med planen Vækst og jobskabelse er der sket en skarpere prioritering af indsatserne på beskæftigelsesområdet. For at styrke fokus på den virksomhedsrettede indsats, er beskæftigelsesindsatsen blevet omlagt. Planen beskriver et fokusskifte, hvor det er virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, der er bestemmende for indsatsen for alle målgrupper. Der er derfor et øget fokus på formidling af ordinære job og virksomhedsrettet aktivering og mindre fokus på andre beskæftigelsespolitiske redskaber. Frederiksberg fortsætter den gode udvikling fra 2016 i forhold til at arbejde med rekrutteringsopgaver lokalt og i samarbejde med andre jobcentre. I en efterspørgselstænkning er det vigtigt at professionalisere området, så virksomhederne oplever et troværdigt samarbejde. Realiseringen af planen Vækst og Jobskabelse er derfor central for beskæftigelsesindsatsen i 2017, og for at kunne leve op til målsætningen i Beskæftigelsesplanen. 5
Målsætning i Vækst og Jobskabelse 1. Der skabes vækst for virksomhederne i hovedstadsområdet, herunder Frederiksberg 2. Der skal skabes flere job for Frederiksbergborgere på Frederiksberg og i hovedstadsområdet Der er igangsat en række initiativer, der understøtter virksomhedernes efterspørgsel. Det sker dels gennem kommunens direkte service, såsom rekruttering af arbejdskraft og dels ved den virksomhedsopsøgende indsats. Med oprettelsen af Frederiksberg Erhvervsforum er alle udviklingsaktiviteterne under Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets ansvarsområde blevet samlet, og den beskæftigelsesrettede erhvervsindsats kan dermed entydigt blive indtænkt i vækstperspektiverne. Planen revideres hvert år. 1.3 Den brede beskæftigelsesindsats Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse. Det skal ske gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fokus på, at jobparate ledige kommer hurtigere tilbage i arbejde, og borgere langt fra arbejdsmarkedet får en målrettet tværfaglig indsats, der skal hjælpe dem tættere på eller ind på arbejdsmarkedet. Med den seneste reform - Jobreform I (2016) - er både kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen blevet indført. Reformen skal understøtte, at ledige borgere hurtigere får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Den nationale tilgang til beskæftigelsesindsatsen bliver også afspejlet i de strategiske planer, som Frederiksberg arbejder med og beskæftigelsesindsatsen generelt. Frederiksberg Kommune har sideløbende med implementeringen af reformerne og ændringen af lovgivningen på beskæftigelsesområdet omlagt den aktive beskæftigelsesindsats. Den faglige tilgang til beskæftigelsesindsatsen bygger på redskaber og indsatser, der virker. Der arbejdes med en mere resultatbaseret tilgang til aktivering. Det stemmer overens med de intentioner, der ligger i refusionsreformen, hvor refusionen nedtrappes over tid. 1.4 Ministermål Beskæftigelsesministeren udpeger hvert år områder af indsatsen, der skal være særligt fokus på. For 2017 er der udpeget fire ministermål. Målene sætter fokus på områder, hvor der ifølge beskæftigelsesministeren er brug for en ekstra indsats. Samtidig understøtter målene implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet. Ministermålene for 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Et nyt fokusområde i ministermålene for 2017 er, at der er en særskilt målsætning vedrørende flygtninge og familiesammenførte. Ministermålene er vejledende, men stemmer overens med Frederiksberg Kommunes fokus. Ministermålene bliver opfyldt i den indsats jobcentret iværksætter, hvilket fremgår af planerne Unge godt på vej og Vækst og jobskabelse samt i beskæftigelsesplanen, jævnfør kapitel 3. 6
2. Forudsætningerne for indsatsen Beskæftigelsesindsatsen på Frederiksberg skal bidrage til at nå det overordnede mål om at have færrest mulige borgere på offentlig forsørgelse. For at nå målet, er der for alle ydelsesgruppe fastsat to konkrete mål. 1. Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen inden for alle ydelsesgrupper, 2. Besparelsespotentialet skal være negativt på alle ydelser. Målsætningerne er formuleret så enkle som muligt, så de er nemme at forstå og følge op på. Der er tale om et dynamisk målesystem hvor der benchmarkes med de kommuner, som har de samme rammevilkår som Frederiksberg. Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår er udmeldt fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Inddelingen er sket på baggrund af en analyse af kommunernes rammevilkår fra SFI og KORA i 2013. Det er med til at gøre det enklere og mere validt, når der sammenlignes med kommuner som ligner Frederiksberg. Det skyldes, at kommunerne flytter sig både ift. resultatet af indsatsen og samfundets konjunkturer. Indsatsen vil som udgangspunkt tage afsæt i nedenstående: Der er en forståelse af, at borgeren vil tage ansvar og er motiveret for at få en indsats, der fører til job og uddannelse. Der bruges de nødvendige ressourcer på de ledige i alle målgrupper, der er tættest på arbejdsmarkedet, for at skabe hurtige resultater i form af selvforsørgelse. Der allokeres derfor ressourcer til de områder, hvor forventningen er, at det giver et afkast i forhold til færre borgere på offentlig forsørgelse. De ledige der er længst væk fra arbejdsmarkedet, får den indsats loven foreskriver. Styring efter resultater, så jobcentret bruger de redskaber, som hjælper de ledige mest effektivt i retning af uddannelse og job. Tage udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Empowerment - Jo mere selvhjulpne og involverede de ledige er i deres egen ledighedssituation og forløbet i jobcentret, jo større er sandsynligheden for, at de ledige hurtigt kommer tilbage i beskæftigelse eller uddannelse. Fokusskiftet med et styrket fokus på virksomhedernes efterspørgsel betyder, at tilbudsviften tilpasses. Den vejledning og opkvalificering de ledige tilbydes, skal være med fokus på virksomhedernes efterspørgsel. Det betyder, at brugen af aktiveringsredskaber i endnu højere grad prioriteres til borgere, hvor der forventes størst mulig positiv effekt af redskabet (fx at borgeren fastholdes i sit arbejde, at et givent kursus vil sikre borgeren et job mv.). Samarbejdet med virksomhederne vil tage udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel. Det skal være nemt for virksomhederne at henvende sig til kommunen og få hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Frederiksberg skal være bedre til at levere service til ledige og virksomheder ved at understøtte flere og varige match mellem ledige og virksomheder. Der er udpeget rekrutteringsansvarlige i afdelingerne i jobcentret, som har ansvaret for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i samarbejde med virksomhederne. De har dermed en nøglefunktion ift. kontakten til virksomhederne og en aktiv og offensiv rolle i forbindelse med at opsøge ledige job, løntilskud og praktikpladser samt sikre det rigtige match mellem borger og virksomhed. Det betyder, at en af jobcentrenes kerneydelser er formidling af arbejdskraft til virksomhederne. I forhold til Jobreform I åbner der sig også muligheder for at sikre rekruttering til korterevarende vikariater og småjobs i virksomhederne. 7
Frederiksberg Kommune indgår i Hovedstadens Rekrutteringsservice, som er et tværkommunalt samarbejde med 16 kommuner. Formålet er at afhjælpe og understøtte den nuværende rekrutteringsindsats målrettet igangværende og kommende store bygge- og anlægsprojekter i hovedstadsområdet. Samarbejdet giver mulighed for at varetage en opsøgende virksomhedsindsats og håndtere større rekrutteringsopgaver. Desuden indgår Frederiksberg i et tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR-regi. Det tværkommunale samarbejde skal styrkes ved en række anbefalinger. Der findes anbefalinger indenfor fem udvalgte områder: Virksomhedsrettede indsatser, borgerrettede indsatser, sikre opkvalificerede medarbejdere, dokumentation af effekt af indsats og en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til flygtninge. Der følges op på anbefalingerne hvert andet år, dvs. næste gang i 2017. 2.1 Frederiksberg Erhvervsforum Frederiksberg Erhvervsforum er oprettet med det formål at samle alle udviklingsaktiviteter. Der er desuden fokus på at skabe et tværsektorielt samarbejde på erhvervsområdet, hvor der vil være mulighed for at have en professionel tilgang til virksomhederne. En koordineret virksomheds- og erhvervsservice tilbydes med udgangspunkt i planen Vækst og jobskabelse på Frederiksberg. Kontakten med virksomhederne tager udgangspunkt i et meget tættere samarbejde. Et eksempel på dette er et samarbejde med en cateringvirksomhed, hvor der hos virksomheden er oprettet et internt værksted med instruktører fra Frederiksberg. Det interne værksted skal ses som en træningsbane for de ledige fra Frederiksberg. De bliver trænetog opkvalificeret i de konkrete arbejdsopgaver på virksomheden, og derfor er den ledige efter forløbet klar til at varetage et job hos den konkrete virksomhed, eller en tilsvarende indenfor samme branche. Konceptet kan udrulles i andre brancher og virksomheder, hvor der efterspørges arbejdskraft. Der arbejdes også med G2 (generation 2) virksomhedsforløb, hvor der oprettes individuelle tilrettelagte og længerevarende forløb ude i virksomheder, med det formål at beskæftigelsesindsatsen bliver igangsat tidligere. Frederiksberg kommune indgår i et samarbejde med virksomheder, der er interesserede i, og kan se et formål med at have borgere tilknyttet virksomhederne i længerevarende ressourceforløb. Der laves udelukkende aftaler med virksomheder, hvor der er eller kommer jobåbninger. Desuden vil der blive arbejdet aktivt med efterspørgselstænkningen, hvilket betyder, at der vil være fokus på vækstpotentialet i virksomheder, da det har indvirkning på mulighederne i beskæftigelsesindsatsen. Der er derfor behov for at styrke den løbende viden om virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft, for at få viden om, hvor der er mulige jobåbninger. Frederiksberg Erhvervsforum vil arbejde mere datadrevet ift. hvilke virksomheder og brancher, den virksomhedsopsøgende indsats skal orientere sig mod. Der vil desuden være fokus på at understøtte vækstlaget af socialøkonomiske iværksættere og skabe økonomisk bæredygtighed for socialøkonomiske virksomheder i regi af Frederiksberg Erhvervsforum. Tilgangen til virksomhederne skal skabe resultater af både økonomisk og social karakter, hvilket skal bidrage til vækst og beskæftigelse. Der vil ske en styrkelse af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne på Frederiksberg i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Det vil konkret være med fokus på iværksætteri og på at sikre at de studerende får et kendskab til det fremtidige arbejdsmarked. På den måde vil de kommende kandidater få et retvisende billede af arbejdsmarkedets krav og jobmuligheder, så de kommer direkte i beskæftigelse efter afsluttet uddannelse. 8
3. Prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen 2017 Beskæftigelsesplanen beskriver de områder, der er behov for at prioritere på beskæftigelsesområdet i Frederiksberg Kommune. De områder der skal prioriteres i 2017, er de samme som i 2016, da der fortsat er behov for et længerevarende og kontinuerligt fokus på netop disse områder. De målgrupper, der ikke prioriteres i planen, får en beskæftigelsesfremmende indsats som lovgivningen foreskriver. Frederiksberg klarer sig overordnet set godt på beskæftigelsesområdet, hvilket er positivt. Men de gode resultater betyder også, at der er behov for en prioritering af de områder, hvor der er mulighed for forbedring. Hvis virksomhederne fremover skal have kvalificeret arbejdskraft, er det nødvendigt at få alle arbejdskraftressourcer i spil. Og der er stadig et potentiale sygemeldte som kommer tidligere og i højere grad tilbage på arbejde og langtidsledige som med en koncentreret og målrettet indsats kan komme i arbejde, borgere som med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats kan rustes til at komme i beskæftigelse eller uddannelse og flygtninge som trods begrænsede danskkundskaber stadig kan bidrage på arbejdsmarkedet. De områder, der skal prioriteres i 2017, er primært: - Dagpengeområdet - Sygedagpengeområdet - Langtidsledighed - Job på særlige vilkår - Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet 3.1 Dagpengeområdet De forsikrede ledige udgør den største målgruppe i jobcentret. Da Frederiksberg er en stor uddannelsesby, udgør akademikere en stor andel af de forsikrede ledige. Knap halvdelen af de forsikrede ledige på Frederiksberg er akademikere. Det er især dimittender, som er ramt af ledighed. De unge under 30 år udgør knap halvdelen af de ledige i de akademiske a-kasser 1. For denne målgruppe er der især fokus på at nedbringe varigheden på offentlig forsørgelse. For de øvrige a-kasser under ét udgør de unge under 30 år kun 30 procent. Der er behov for at prioritere indsatsen, da der er risiko for, at dimittenderne ikke kommer i beskæftigelse og i stedet ender som langtidsledige. En anden stor gruppe er de ufaglærte forsikrede ledige. Der er derfor behov for at målrette indsatsen og have fokus på virksomhedernes efterspørgsel og en kvalificeret brug af uddannelse for at sikre, at de ufaglærte ledige får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Indikatorer mål Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen. Besparelsespotentialet skal være negativt. 1 Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-kasse, CA og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog 9
Fakta: Frederiksberg ligger nummer 22 ud af 25 i klyngen med 3,4 procent af arbejdsstyrken på dagpenge (3. kvartal 2015-2. kvartal 2016). Gennemsnittet for klyngen er 2,8 procent. Målgruppen skal reduceres med 188 fuldtidspersoner, hvis besparelsespotentialet skal være negativt. Målgruppens størrelse: 1780 fuldtidspersoner, heraf: - 821 akademikere (fuldtidspersoner) - cirka 210 ufaglærte (fuldtidspersoner) På nuværende tidspunkt opfylder Frederiksberg ikke målsætningen om at ligge på gennemsnittet af klyngen. For at Frederiksberg kommer ned på gennemsnittet af klyngen, skal 314 fuldtidspersoner i job. Der er dog sket en positiv udvikling ift. målene i Beskæftigelsesplan 2016, hvor 500 fuldtidspersoner skulle i job for at Frederiksberg lå på gennemsnittet af klyngen. Det samlede antal i målgruppen er i det seneste år også reduceret fra 1850 fuldtidspersoner til 1780 fuldtidspersoner. Det gælder både ufaglærte dagpengemodtagere og akademikere. Klyngen har oplevet en stigning i antallet af ledige på dagpenge, hvor Frederiksberg har oplevet et lille fald. Af Beskæftigelsesplan 2016 fremgår det, at klyngen havde 2,6 procent på dagpenge og Frederiksberg 3,5 procent. Initiativer i 2017 Nedenfor beskrives eksempler på initiativer, der bliver igangsat i 2017 for at løse ovennævnte. De igangsatte initiativer i 2017 gælder også for alle jobparate kontanthjælpsmodtagere. Hyppige samtaler med job i fokus Da samtalerne er en stor del af indsatsen, vil der blive arbejdet med at sikre kvalitet i samtalerne. Der vil være øget fokus på job i samtalerne, og vejledning mod flere alternative jobønsker. Konkret vil det ske ved et mere konsekvent fokus på ordinære job i alle møder med borgerne. Fokus på iværksætteri Der skal arbejdes med at få flere ledige til at vælge iværksættervejen. Frederiksberg skal i højere grad hjælpe ledige til projektstillinger, freelancearbejde og opstart af egne virksomheder. Frederiksberg Erhvervsforum skal understøtte mulige iværksættere, for at de ledige kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Uddannelse til ufaglærte Uddannelse skal anvendes aktivt ift. virksomhedernes efterspørgsel, og sikre at ledige uddannes til de brancher, hvor der er mulighed for beskæftigelse. Behovet for opkvalificering skal ske i tæt samarbejde med virksomhederne, og de regionale positivlister skal bruges mere konstruktivt. Uddannelse vil ikke være et mål i sig selv, men kan iværksættes, hvis det giver kompetencer mod beskæftigelse. Fokus er kortest mulige vej til selvforsørgelse. Mere fokus på virksomhedsrettet aktivering Job er første valg, men vejen dertil kan ofte være som led i en virksomhedsrettet indsats. Der er fokus på, at oprette praktik og løntilskud i de brancher, hvor der er jobåbninger. For akademikere vil der være særligt fokus på deres geografiske og branchemæssige mobilitet. Der skal igangsættes en tidlig motivationsfremmende indsats fx i form af jobsøgningsforløb. Opfølgning Hvis udviklingen fortsætter i samme positive retning, vil målet være muligt at nå indenfor en overskuelig periode. For at det skal lykkes, er der behov for at være på forkant med udviklingen. Derfor følges der op på 10
udviklingen i de kvartalsvise effektopfølgninger. Den gennemsnitlige varighed på dagpenge sammenlignet med klyngen vil blive brugt som indikator. 3.2 Sygedagpengeområdet Frederiksberg Kommune har sammen med de tre øvrige sammenlignelige kommuner færrest personer på sygedagpenge, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. På sygedagpengeområdet er der et potentiale i, at Frederiksberg nedbringer andelen af de langvarige sygedagpengeforløb. Der er borgere, som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvilket skal forebygges. Tidsperspektivet spiller en stor rolle, da hver fjerde der er sygemeldt i mere end tre måneder, ikke kommer tilbage til sin arbejdsplads. Der arbejdes med at fastholde de gode tendenser på området og arbejde videre med at nedbringe antallet af langtidssygmeldte. Indikatorer mål Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i antallet af sygedagpengemodtagere. Desuden skal besparelsespotentialet være negativt. Fakta: Frederiksberg ligger på niveau med de øvrige tre kommuner i klyngen med 1,1 procent af befolkningen på sygedagpenge (3. kvartal 2015-2. kvartal 2016). Gennemsnittet for klyngen er 1,1 procent. Målgruppens størrelse: 874 fuldtidspersoner - 17 procent kommer fra ledighed - 83 procent kommer fra job Besparelsespotentialet er negativt. Der er 178 færre fuldtidspersoner på sygedagpenge end rammevilkårene tilsiger. Frederiksberg bibeholder en styrkeposition på sygedagpengeområdet. Den samlede målgruppe er det seneste år faldet fra 896 fuldtidspersoner til 874 fuldtidspersoner. Initiativer i 2017 For at understøtte potentialerne er der i nedenstående eksempler på, hvilke initiativer der bliver igangsat. Der vil især være fokus på en tidlig opfølgning og mere brug af delvise raskmeldinger. Hurtig kontakt til virksomhederne Med henblik på en tidlig opfølgning, skal der ske en hurtig kontakt til virksomhederne. Delvise raskmeldinger Der skal være fokus på mulighederne for at anvende delvise raskmeldinger. Jobcentret har mulighed for at understøtte virksomhederne, når de har sygemeldte medarbejdere. Muligheden for fast track kan være medvirkende til at afkorte sygedagpengeforløb og sikre, at medarbejderen ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Styrkelse af den tværfaglige indsats Der skal være en tværfaglig og sammenhængende indsats med fokus på at indarbejde beskæftigelsesrettede tilbud i indsatsen, herunder virksomhedsrettede tilbud, for at få den sygemeldte i job eller uddannelse. Opfølgning I den fremadrettede opfølgning i de kvartalsvise effektopfølgninger, vil den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge sammenlignet med klyngen blive brugt som indikator. 11
3.3 Langtidsledighed Den nationale politiske dagsorden er medvirkende til, at der er behov for et fokus på langtidsledighed. Hvis andelen af langtidsledige stiger, vil det som følge af incitamentsstrukturen få betydning for kommunens økonomi. Langtidsledige er borgere, der har været ledige i mindst 80 procent af tiden inden for det seneste år. Indsatsen er højt prioriteret for de jobparate, og de igangsatte initiativer er målrettet denne målgruppe. De aktivitetsparate håndteres på en anden måde. Der er to områder, som skal være i fokus i indsatsen. Dels er der behov for, at jobcentret bliver bedre til at identificere ledige med risiko for langtidsledighed. Dels skal de ledige, som bliver langtidsledige, have en indsats, der får dem i beskæftigelse. Det er et større arbejde at få denne gruppe tilbage på arbejdsmarkedet, end borgere med kort ledighed. Indikatorer mål Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i antallet af langtidsledige. Fakta: Frederiksberg ligger nummer 7 ud af 7 i klyngen med 1,1 procent af arbejdsstyrken, som er langtidsledige (juli 2016). Gennemsnittet for klyngen er 0,7 procent. Målgruppens størrelse: - 331 personer på kontanthjælp - 301 personer på dagpenge - På nuværende tidspunkt opfylder Frederiksberg ikke målsætningen om at ligge på gennemsnittet af klyngen. Antallet af langtidsledige er dog faldet markant det seneste år, fra 474 fuldtidspersoner på kontanthjælp og 411 på dagpenge til 331 fuldtidspersoner på kontanthjælp og 301 på dagpenge. Hvis Frederiksberg skal ligge på gennemsnittet af klyngen, skal 230 langtidsledige personer blive selvforsørgende. Der er dog sket en positiv udvikling, da målet i Beskæftigelsesplan 2016 ville blive opfyldt ved en reduktion på 320 langtidsledige. Det viser, at selvom de sammenlignelige kommuner også klarer sig godt på området, er det stadig lykkes at reducere målgruppen med næsten 100 personer. Der er tale om et langsigtet mål, og som indikator på opfyldelse af målet, vil andelen af langtidsledige personer i forhold til den samlede ledighed blive brugt. Initiativer i 2017 For at understøtte potentialet er der i nedenstående, eksempler på hvilke initiativer der bliver igangsat. Screening af borgere, som er i risiko for langtidsledighed Der vil blive arbejdet på at identificere de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Frederiksberg indgår i et projekt for dagpengemodtagere, hvor der ved hjælp af et screeningsværktøj identificerer ledige i risiko for langtidsledighed. Det giver mulighed for en forebyggende indsats over for de borgere, der er i risikogruppen. Det kan sikre, at de modtager den rette indsats tidligere i ledighedsforløbet, og dermed øger deres jobmuligheder fra starten af ledigheden. Virksomhedernes efterspørgsel i fokus De borgere som er tættest på arbejdsmarkedet vil blive prioriteret, da det hurtigere vil skabe resultater i form af selvforsørgelse. Fokus på virksomhedsrettet aktivering Der skal derfor være stort fokus på brug af virksomhedsrettet aktivering med udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel. Den virksomhedsrettede aktivering der bliver igangsat, vil være i 12
brancher hvor der er efterspørgsel. Der vil fra første dialog være fokus på job og virksomhedsaktiveringer, og mellem samtaler vil der følges op på, om borgeren er kommet videre Opfølgning Opfølgningen på målet vil fremadrettet ske i den kvartalsvise effektopfølgning, der bliver forelagt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. 3.4 Job på særlige vilkår Der er behov for at prioritere indsatsen for borgere, hvor beskæftigelse på grund af sociale og helbredsmæssige barrierer ikke er inden for rækkevidde. Indsatsen skal medvirke til, at de borgere der er tættest på arbejdsmarkedet prioriteres. Det kan være handicappede, der kan indtræde i ordinære job, fleksjob eller job med kompensation. For ledige langt fra arbejdsmarkedet igangsættes en rehabiliterende indsats jævnfør hvad lovgivningen foreskriver. Der skal både prioriteres en indsats over for virksomhederne, men også en indsats over for de borgere, der skal i job på særlige vilkår. Indikatorer mål Af nedenstående faktaboks fremgår, hvor mange borgere der har særlige behov, og som ofte vil være i målgruppen for job på særlige vilkår. På dette mål sammenlignes med landsgennemsnittet, da det drejer sig om borgere i flere ydelsesgrupper. Fakta: I Frederiksberg Kommune er 1,7 procent af befolkningen enten aktivitetsparate kontanthjælps-, ressourceforløbs-, revaliderings-, forrevaliderings- eller ledighedsydelsesmodtagere. For hele landet er den tilsvarende andel 3,1 procent (3. kvartal 2015 2. kvartal 2016) Målgruppens størrelse: - 722 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) - 131 på ledighedsydelse (fuldtidspersoner) - 91 på revalidering eller forrevalidering (fuldtidspersoner) - 272 i ressourceforløb (fuldtidspersoner) Frederiksberg bibeholder sin styrkeposition på området. Der har især været et fald i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere det seneste år fra 766 fuldtidspersoner til 722 fuldtidspersoner. Hvis der ses på andelen af borgere, der har været over halvt år på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, i forløb på sygedagpenge over 1 år eller i forløb på kontanthjælp/uddannelseshjælp over 3 år, ligger Frederiksberg som nummer et i klyngen. Initiativer i 2017 For at styrke indsatsen er der oprettet Center for Job på særlige vilkår, som skal medvirke til at styrke den virksomhedsrettede indsats overfor de målgrupper, der er længst fra arbejdsmarkedet. For at understøtte potentialerne er der i nedenstående eksempler på, hvilke initiativer der bliver igangsat. Samarbejde med handicaporganisationerne Der skal samarbejdes med handicaporganisationerne om at afklare, udrede og iværksætte beskæftigelsesrettede tiltag. Samarbejdet skal give idéer til at skabe nye indsatser for målgruppen, der efterfølgende kan igangsættes af organisationerne. Understøtte investering i den sociale bundlinje 13
Frederiksberg skal være facilitator ift. at virksomheder tager et større socialt ansvar. I samarbejde med Den Sociale Kapitalfond udvælges små og mellemstore virksomheder til at indgå i et vækstforløb. Indsatsen skal gerne føre til, at virksomheden tager et større socialt ansvar. Projektet skal desuden munde ud i en afprøvning af andre betalingsmodeller. [Under forudsætning af politisk godkendelse]. Styrket virksomhedsopsøgende indsats Samarbejde med virksomhederne omkring inklusion af borgere med handicap og nedsat arbejdsevne skal styrkes. Der skal være fokus på borgernes kompetencer i stedet for deres udfordringer. Oprettelse af G2 virksomhedscentre Tidligere iværksættelse af beskæftigelsesindsatsen parallelt med borgerens behandlingsmæssige og sociale indsatser. De traditionelle beskæftigelsestilbud har ikke i tilstrækkelig grad kunnet imødekomme målgruppens behov for hensyntagen til deres komplekse udfordringer. Der er derfor behov for en beskæftigelsesindsats i form af virksomhedscentre G2. Branchepakkeforløb og fokus på virksomhedsrettet aktivering De gode erfaringer fra branchepakkeforløbene er blevet udbredt til de aktivitetsparate borgere. Konceptet bygger på branchepakkeforløbene til flygtninge, der dog er tilpasset de aktivitetsparate borgere, da de har forskellige barrierer til arbejdsmarkedet. Virksomhedsrettet aktivering vil derfor i langt højere grad anvendes som aktivering for målgruppen. Både aktivering i private og offentlige virksomheder har en positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige. Opfølgning Der vi blive fulgt op på udviklingen i de kvartalsvise effektopfølgninger. Opfølgningen skal sikre en mulighed for at være på forkant med udviklingen. 3.5 Integration af flygtninge En vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte går først og fremmest gennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Frederiksberg Kommune har siden 2014 modtaget en del flygtninge og familiesammenførte. Alle de modtagne flygtninge over 18 år skal have et integrationsprogram og en beskæftigelsesrettet indsats. Der er igangsat en styrket indsats for selvforsørgelse, for at få de modtagne flygtninge hurtigst muligt i beskæftigelse, og understøtte målene i integrationspolitikken. Målene i integrationspolitikken er, at en større andel af borgere med anden etnisk baggrund: Udnytter deres evner og mestrer eget liv på egne betingelser Har de samme muligheder for at leve et sundt liv som alle andre borgere Er aktive i samfunds-, forenings - og det demokratiske liv Gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Er aktivt bidragende på arbejdsmarkedet Lever i trygge og tilgængelige bolig- og nærmiljøer Siden medio 2016 har Frederiksberg arbejdet med branchepakkekonceptet som den primære beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen. Der er ansat en branchepakkekoordinator som har ansvaret for, at sikre sammenhæng og koordination af forløbene. Flygtninge betragtes som jobparate og der skal arbejdes intensivt med sprog og jobkompetencer, da det er væsentligt at få nedbragt tiden på offentlig forsørgelse. 14
Indikatorer mål På integrationsområdet, er der tre overordnede mål: 1. For kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal Frederiksberg som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen for andelen i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet aktivering. 2. For kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal Frederiksberg som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen for andelen i beskæftigelse 12 måneder efter afsluttet aktivering. 3. Andelen i beskæftigelse af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet 3 måneder efter afsluttet integrationsprogram, skal være på mindst 40 procent Fakta: Ad 1. Gennemsnitligt er 8,6 procent i beskæftigelse i klyngen 3 måneder efter afsluttet aktivering, mens tallet for Frederiksberg er 8,1 procent (2015). Ad 2. Gennemsnitligt er 17,3 procent i beskæftigelse i klyngen 12 måneder efter afsluttet aktivering, mens tallet for Frederiksberg er 20,0 procent (1. kvartal 2015). Ad 3. Andelen i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet integrationsprogram for kontanthjælpsmodtagere ligger i Frederiksberg på 46,2 procent (4. kvartal 2015). Der har været en positiv udvikling på integrationsområdet på Frederiksberg det seneste år. På nuværende tidspunkt indfrier Frederiksberg mål nummer 2 og 3. Det indikerer, at kommunen især lykkes med integrationsindsatsen på længere sigt. Dog ses den positive udvikling også i forhold til mål nummer 1, hvor Frederiksberg det seneste år er gået fra at have 3,4 procent i beskæftigelse tre måneder efter afsluttet aktivering til en andel, der nu er oppe på 8,1 procent. Frederiksberg er det seneste år steget fra at have 7,1 procent i beskæftigelse 12 måneder efter afsluttet aktivering til at have 20,0 procent i beskæftigelse 12 måneder efter afsluttet aktivering. Samtidig er gennemsnittet i klyngen det seneste år faldet fra 22,0 procent til 17,3 procent. Endelig er andelen i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet integrationsprogram steget fra 40,0 procent til 46,2 procent. Regeringens målsætning med den nye lovgivning på integrationsområdet er, at beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og familiesammenførte skal være minimum 50 procent målt 3 år efter modtagelsen. Der er tale om ambitiøse mål, da data viser, at ud af de borgere, som påbegyndte et forløb under integrationsprogrammet i perioden medio 2014 til medio 2015, var 95 procent stadig på offentlig forsørgelse medio 2016. Med den udvikling der er sket på integrationsområdet på Frederiksberg indenfor det sidste år, vil det på sigt ikke været urealistisk at leve op til Regeringens målsætning. Initiativer i 2017 Nedenfor beskrives eksempler på initiativer, der bliver igangsat i 2017 for at løse ovennævnte. Hurtig kompetenceafklaring Den konkrete integrationsindsats tager afsæt i, at flygtningene hurtigt kommer i gang for at bibeholde de kompetencer, de er i besiddelse af. Der bliver derfor arbejdet på at kortlægge den enkeltes kompetencer med fokus på mulighed for en virksomhedsrettet indsats. Integrationsgrunduddannelse Med trepartsaftalen er der indført en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Der vil blive 15
igangsat en indsats for at opdyrke IGU-praktikpladser. Dette arbejde rammesættes med tæt samarbejde med Center for Job på særlige vilkår, som kan være behjælpelige med at spotte potentielle interesserede virksomheder gennem deres kontakt til og viden om virksomhederne. Forpligtende partnerskaber med virksomheder De modtagne flygtninge skal i spil til de mange jobåbninger. Gennem branchepakkekonceptet er der sket en styrkelse af samarbejdet med virksomhederne, så de ser jobcentret som en naturlig samarbejdspartner. Arbejdet med branchepakkerne har været medvirkende til, at der er indgået flere partnerskaber med virksomhederne ift. at indgå i konceptet. Parallelle indsatser Der er behov for en tæt sammenhæng mellem introduktionskursus, danskundervisning, virksomhedspraktik og faglige kurser. Indsatserne skal tænkes parallelt for at igangsætte de nødvendige tiltag og kurser, som kan bibringe flygtningen de nødvendige kompetencer, så muligheden for job bliver styrket. Selvforsørgelse i fokus Selvforsørgelse går forud for alt andet, grundet integrationsydelsens størrelse og dermed muligheden for egen bolig. Derfor skal målgruppen hurtigere ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Opfølgning Opfølgningen i forhold til de fastsatte mål, fremgår af effektopfølgningen på beskæftigelsesindsatsen der forelægges Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget hvert kvartal. 16
4. Styring og opfølgning Overordnet set tilrettelægges indsatserne for målgrupperne ud fra, hvad der giver de bedste resultater. Der er krav om, at medarbejdernes tilgang til borgeren er professionel, og medarbejderne handler professionelt på borgerens problemstilling. Borgeren skal have tillid til, at den indsats, de får tilbudt, er med det formål, at få dem hurtigst muligt i beskæftigelse. Beskæftigelsesplanen er overlæggeren i forhold til planerne Vækst og Jobskabelse og Unge godt på vej, som er strategiplaner, der udstikker retning for det samlede beskæftigelsesområde i Frederiksberg Kommune. Målene i planerne konkretiseres nærmere i Fokusaftalerne i Jobcenter Frederiksberg og ved hjælp af tankerne bag performance management. Disse aftaler skal de enkelte centre og medarbejdere i Arbejdsmarkedsafdelingen sigte efter, for at målene kan indfries. Fokusaftalerne og performance management er indført som del af den resultatbaserede styring. Redskaberne fungerer som afsæt til en løbende drøftelse af, hvordan arbejdsmetoder og indsatser kan justeres, således at både borgere og virksomheder oplever, at de tilgange som viser de bedste resultater bliver anvendt. Det giver bedre resultater for borgerne i form af selvforsørgelse samt uddannelse og dermed for kommunens økonomi. Samtidig skal redskaberne være med til at sikre, at der er fokus på virksomhedernes efterspørgsel. Denne styring understøtter en sammenhæng i indsatserne og i sidste ende opfyldelsen af de fælles mål. Styringen og den efterfølgende evaluering danner desuden baggrund for en løbende optimering af tilbudsviften i forhold til konkrete resultater og indhold. Den øgede brug af performanceledelse, hvor den enkelte medarbejder ledes ud fra deres resultater, er med henblik på at de gode metoder løbende vil blive udbredt til alle medarbejdere. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget får hvert kvartal fremlagt en resultatrapport, der følger bredt op på målene på beskæftigelsesområdet, herunder vækst og jobskabelse samt integration. Der følges særskilt op på ungeindsatsen i to halvårlige opfølgninger, som sætter fokus på mål, resultater og effekter af de indsatser, der er på ungeområdet. 17
5. Bilag Tabel 1: Antallet af personer på de enkelte ydelsesgrupper i september 2016 Ydelsestype Antal september 2016 Kontanthjælp 1.071 Uddannelseshjælp 316 Integrationsydelse 256 Dagpenge inkl. modtagere af arbejdsmarkedsydelse 1.816 - Dagpengemodtagere i akademikercenteret: 1.104 Revalidering 78 Forrevalidering 13 Sygedagpenge 795 - Under 22 uger: 453-22-52 uger: 217 - Over 52 uger: 153 Fleksjob 397 Ledighedsydelse 131 Førtidspension 2.318 Ressourceforløb 296 Jobafklaringsforløb 141 I alt 7.628 Kilde: www.jobindsats.dk Tabel 2: Antallet af ledige fuldtidspersoner fordelt på a-kasse 3. kvt. 2016 A-kasse Antal fuldtidspersoner A-kasse for Journalistik, Kommunikation & Sprog 100 ASE 80 Akademikernes 387 BUPL 21 Business Danmark. Byggefagenes A-Kasse 7 CA 188 Dana, A-Kasse For Selvstændige 9 Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 24 Det Faglige Hus - A-kasse 40 El-Fagets A-Kasse 4 FOA 54 FTF- A 141 3F 69 Frie Funktionærers A-kasse 9 Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 12 Fødevareforbundet NNF s A-kasse 4 HK 143 Kristelig A-Kasse 90 18
Ledernes A-kasse 54 Lærernes A-kasse 36 Magistrenes A-Kasse 201 Metalarbejdernes A-Kasse 8 Min A-kasse 79 Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse 9 Teknikernes A-Kasse 42 I alt 1809 Kilde: www.jobindsats.dk Links til planer: Unge godt på vej - Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg: http://info.frederiksberg.dk/dagsordner/dagsordner/2016/arbejdsmarkeds-_og_u/30-05- 2016_Aaben_dagsorden(ID541)/Referat2.HTML#Punkt3372 Vækst og jobskabelse på Frederiksberg - Plan for den virksomhedsrettede indsats: http://info.frederiksberg.dk/dagsordner/dagsordner/2016/arbejdsmarkeds-_og_u/06-06- 2016_Aaben_dagsorden(ID542)/Referat2.HTML#Punkt3403 19