HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske sagsbehandlingsbegreber. Begrebsafklaringen danner en fælles ramme og struktur for det fremtidige udviklingsarbejde, der relaterer sig til sagsbehandlingsprocessen, fx i forbindelse med metoder og procedurer, ITunderstøttelse og informationsudveksling. Dato: 26. nov. 200 Sagsnr: 0/00115 David Rosendahl dro@servicestyrelsen.dk Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber INDHOLD Baggrund... 1 Sagsbehandlingsbegreber... 1 Begrebssystem... 4 Læsevejledning til begrebssystemet... 5 Definition af sagsbehandlingsbegreber... 6 Baggrund Denne høring omhandler resultatet af et projekt i den fællesoffentlige Strategi for digitalisering på det sociale område 20052008. Projektet er et element i digitaliseringsstrategiens indsatsområde 1, der har til formål at etablere en fælles terminologi inden for udvalgte områder af den sociale sektor. Mere konkret handler indsatsområdet om at udvælge og definere fælles begreber eller kategorier på områder, der kan bidrage til at fremme ITunderstøttelsen enten generelt eller i forbindelse med konkrete projekter. Denne høring omhandler delprojekt 1, som er den begrebsmæssige afklaring af overordnede og tværgående sagsbehandlingsbegreber. Sagsbehandlingsbegreber Sagsbehandlingen er omdrejningspunktet i myndighedsudøvelsen på det sociale område. Sagsbehandlingen er således helt central for området. Dette afspejles også i områdets udviklingstendenser, bl.a. i den stadig klarere adskillelse mellem myndighed og leverandør og i den øgede fokus på retssikkerhed. Disse tendenser har også affødt et stigende fokus på metoder og redskaber til brug i sagsbehandlingen. Metodeudviklingen på området går hånd i hånd med den 1
stigende efterspørgsel på ITunderstøttelse af socialområdets kernefunktioner, herunder naturligvis sagsbehandlingsprocessen. Igangværende og kommende udviklingsprojekter på socialområdet vil involvere emner som fx metoder og procedurer, ITsystemer og arkitektur, redskaber og informationsudveksling m.m. Disse emner vil ofte have en umiddelbar forbindelse til hele eller dele af sagsbehandlingen. Udarbejdelsen af en generisk sagsbehandlingsmodel med definitioner af de centrale overordnede begreber, der relaterer sig til sagsbehandlingsprocessen, skal fremme og understøtte den forventede udviklingsproces. De generiske sagsbehandlingsbegreber skal bidrage til at etablere en fælles overordnet ramme for det videre arbejde med opgaver, der relaterer sig til sagsbehandlingen, således at udviklingsprocessen fremover i sit overordnede udgangspunkt sikres en klar sammenhæng og konsistens. Denne sammenhæng er en nødvendig forudsætning for at skabe interoperabilitet på området. Begrebet "interoperabilitet" dækker netop over det forhold, at forskelligt arbejde omkring samme emne foregår inden for den samme overordnede ramme fx ud fra den samme opdeling eller ud fra de samme principper således at man sikrer sig, at de forskellige resultater efterfølgende er forenelige og dermed kan arbejde og tale sammen. 1 For at synliggøre behovet for en fælles forståelse af de overordnede elementer i sagsbehandlingen, er der i nedenstående (figur 1) lavet en sammenstilling af en række sagsbehandlingsmodeller taget fra forskellige metode og ITudviklingsprojekt, der dækker forskellige dele af socialområdet. Skemaet anskueliggør den problematik, som projektet forsøger at imødegå, nemlig at der er betydelige forskelle imellem, hvordan man inddeler sagsbehandlingen, og hvordan man benævner de forskellige dele. De ni kategorier i øverste række gengiver den struktur og de termer, som projektets arbejdsgruppe er nået frem til. Som man kan se af modellen, er der ikke tale om en radikal redefinering eller omstrukturering af sagsbehandlingen. Det har været centralt for arbejdet, dels at forankre sagsbehandlingsbegreberne sikkert i den eksisterende praksis på socialområdet, og dels at finde en sagsbehandlingsmodel, der både tog højde for de eksisterende projekter på området og samtidig ikke var mere kompliceret end nødvendigt. Modellen er således tilpas differentieret til at kunne rumme de eksisterende modeller og de socialfaglige områders forskellighed, samtidig med at den er enkel og let at håndtere. 1 Interoperabilitet er i Hvidbog om ITarkitektur (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Hvidbog om ITarkitektur. 200)fremhævet som det afgørende fællesoffentlige ITarkitekturprincip, og indgår følgelig også som en central præmis i både de fællesoffentlige ITstrategier (Strategi for digital forvaltning 200406 og Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2002010, OIO standardiseringen under IT og Telestyrelsen og KL: Kommunernes digitale strategi. 2006) og digitaliseringsstrategien for socialområdet (Strategi for digitalisering på det sociale område 2005 2008). 2
" # $% % & ' ( ) * +, *. / ) 0 1 0 % / / 2 0 4 #5 6 " 8 6 9 0 % 5 % 04 #5 / ) % 0 % : ; < % ' % ) : = > < : = = Figur 1. Oversigt over forskellige sagsbehandlingsmodeller fra socialområdet 2 Deloitte: Afrapportering: National strategi for digitalisering på det sociale område. Oplæg vedr. itarkitektur. 22. aug. 2005, s. 8 Kommunernes Landsforening. Model udleveret af KL Administration og IT 4 Integrated Children s System. Model sammenskrevet fra: Integrated Children s System. Working with Children in Need and Their Families. Section og Appendix 5 Børns Behov I Centrum. Model fra Bodil Rasmussen: Barnavårdsutredningar på nya grunder. 6 Digitalisering Udsatte Børn og Unge. Fra rapporter relateret til DUBU: Afrapportering: Indsatsområdet udsatte børn og unge ; Begreber udsatte børn og unge og Arbejdsprocesser udsatte børn og unge Kommunernes Landsforening: God sagsbehandling på børne og ungeområdet. s. 1 8 Sammenhængende Børnepolitik. Redskaber UDKAST. Februar 2006 9 Projekt God Sagsbehandling. Model refereret i SocialService nr. 10, s. 9 10 Deloitte: Metode til god sagsbehandling på ældreområdet. Vejledning, version 0.4. April 2006 11 Deloitte: Metode til god sagsbehandling på ældreområdet. Effektmåling. 26. marts 200
Begrebssystem
Læsevejledning til begrebssystemet "
Definition af sagsbehandlingsbegreber #$%$&&'(%)*+),+ " 0 0 # 1 6
2 45 6 6 6 # $
5 $ 8 0 $ 8
0 " $ # 9
1 Definitionsarbejdet har bl.a. anvendt nedenstående materiale: GammeltoftHansen, Hans: Sag afgørelse part i Hans GammeltoftHansen (red: Forvaltningsret. 2. udg. Jurist og økonomforbundets forlag, 200, s. 1981 Den Sociale Ankestyrelse: At skrive en afgørelse. Januar 2004 Kommunernes Landsforening: Hvidbog om Fælles kommunalt administrationssprog FKAS. Version 0.1 Kommunernes Landsforening m.fl.: Arkivkompendium Fælles kommunalt administrationssprog. Version 1.01, nov. 2005 Deloitte: Afrapportering: National strategi for digitalisering på det sociale område. Oplæg vedr. itarkitektur. 22. aug. 2005, s. 8 Integrated Children s System. Working with Children in Need and Their Families. Børns Behov I Centrum. Rasmussen, Bodil: Barnavårdsutredningar på nya grunder. Muusmann Research & Consulting: Begreber. Udsatte børn og unge bedre styring og sagsbehandling via digitalisering. Version 1.0, september 2004 Kommunernes Landsforening: God sagsbehandling på børne og ungeområdet. Version.0. November, 2005 10
Styrelsen for Social Service: Sammenhængende Børnepolitik. Redskaber UDKAST. Februar 2006 Deloitte: Metode til god sagsbehandling på ældreområdet. Vejledning, version 0.4. April 2006 Deloitte: Metode til god sagsbehandling på ældreområdet. Effektmåling. 26. marts 20 11