Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang til pålidelige data og genbruge hinandens data. DMP understøtter samarbejdet på tværs af myndighedsgrænser og øger dermed effektiviteten og kvaliteten af myndighedernes opgaveløsning på miljøområdet. DMP understøtter samtidig en sammenhængende formidling om miljø til offentligheden og sparer borgere og virksomheder tid og ressourcer på at indberette og finde data, som det offentlige allerede har. Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem MIljøministeriet, KL og Danske Regioner. DMP yder et centralt bidrag til at opfylde Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 1 især om Effektiv miljøforvaltning på fælles grundlag, der handler om, at miljødata skal være fælles, let tilgængelige og være af god kvalitet. Vision Danmarks Miljøportal skal være den foretrukne adgang til kvalitetsdeklarerede fællesoffentlige miljødata i Danmark. Mission Danmarks Miljøportal skal: > Udstille miljødata fra myndighedrne og andre relevante parter efter behov. > Lette miljømyndighedernes opgaveløsning gennem fælles digitale løsninger der tager udgangspunkt i de fælles miljødata. > Bidrage aktivt til gennemførelse af den offentlige digitaliseringsstrategi. 1. Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, august 2011. 1

Indsatsområder DMPs vision skal realiseres gennem fem strategiske indsatsområder: 1. Datagrundlag 2. System- og driftsmiljø 3. Nye data og fagområder 4. Digital effektivisering af arbejdsgange 5. Information af offentligheden DMP har fra 2010-2012 fokuseret på at sikre et ensartet og ajourført datagrundlag og en stabil drift. Fra 2013-2017 vil DMP prioritere indsatser, der øger både myndighedernes og offentlighedens brug af miljødata. Der vil dog fortsat være fokus på at vedligeholde og videreudvikle datagrundlaget og systemerne for at sikre, at DMP imødekommer brugernes behov, herunder inddrager nye datatyper og fagområder. Gevinster ne skal resultere i følgende gevinster: > Myndighederne sparer tid og ressourcer på at indberette, hente og sammenstille miljødata. > Myndighederne sparer ressourcer til at udvikle og vedligeholde egne digitale løsninger. > Myndighederne får hurtigere adgang til nyeste viden om miljødata. > Myndighederne kan forbedre servicen og kvaliteten i det fælles administrationsgrundlag og de tværgående forvaltningsprocesser. > Myndighederne kan styrke tværgående samarbejder og kommunikation på miljøområdet. > Private IT-udviklere og leverandører kan nemt og omkostningseffektiv udvikle nye innovative digitale løsninger oven på webservices. > Rådgivningsfirmaer indenfor miljøområdet kan levere mere effektive og værdiskabende løsninger baseret på opdaterede og deklarerede miljødata. > Offentligheden sparer tid og ressourcer på at skaffe opdaterede miljødata på tværs af myndigheder. > Offentligheden får adgang til et mere aktuelt og alsidigt billede af miljøtilstanden i Danmark > DMP kan optimere ressourceforbruget gennem bl.a. konkurrenceudsættelse og genbrug af eksisterende digitale løsninger på tværs af myndigheder. 2

1. Datagrundlag Målet med dette indsatsområde er at styrke datagrundlaget ved at gøre det muligt at udstille flere data. DMPs data er på forskellige udviklingsstadier, og der skal stadig løbende tilføjes data, herunder også eksterne data fra kilder uden for partnerskabet. Data fra DMP har stor indflydelse på myndighedernes forvaltning af miljøet og information om miljøet til offentligheden (borgere, erhvervsliv, organisationer, forskning og presse). Myndighedernes data benyttes tillige som grundlag for afgørelser i klagenævn og domstole. Det er derfor afgørende, at brugerne har tillid til data, og det stiller krav til dataenes validitet samt en entydig deklarering af ophav, ansvar, formål og aktualitet. Ansvaret for data, herunder både ajourføring og datakvalitet, påhviler myndighederne, mens DMPs ansvar er at udstille deklarerede data. DMP arbejder derfor på at fremme indberetning og ajourføring af miljødata samt sikre deklarering af data. Dette gøres bl.a. gennem ensartede datamodeller, dataansvarsaftaler 2 og dataleveranceaftaler 3. Disse indsatser bidrager til at opfylde Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategis initiativ 8.1 om Let adgang til miljødata, der beskriver, at både myndigheder, virksomheder og andre interesserede skal have mulighed for at udnytte de offentlige myndigheders miljødata, samt initiativ 8.3 om Kvalitet og deklaration af miljødata, der handler om, at myndighedernes registreringer fremover skal leve op til skærpede krav, så der sikres en digital miljøforvaltning af høj kvalitet. > Understøtte myndighedernes ajourføring gennem formidling af ajourføringsproces og rollefordeling i henhold til dataansvarsaftalerne. > Styrke anvendelsen af systemer til ajourføring bl.a. gennem support, vejledninger mv. > Sikre at ajourføring af datagrundlaget bliver en transparent og enkel arbejdsgang, der ikke opleves tidskrævende. > Indgå i myndighedernes initiativer med at ensarte grundbegreber på miljøområdet, fx i arbejdet med referencearkitektur for miljødata. > Sikre ensartede miljødata i de fællesoffentlige databaser gennem implementering af begrebsmodel, styring og opfølgning på data i konkrete projekter. > Give klar og tydelig deklaration af miljødata ved at anvende den fælles datamodel og geodatainfo.dk til formidling af datagrundlag, kvalitet, status mv. 2. Dataansvarsaftaler er de aftaler, som KL, Danske Regioner og Miljøministeriet har indgået i partnerskabet om Danmarks Miljøportal. Dataansvarsaftalerne fastlægger den enkelte myndigheds opgaver vedrørende produktion og opdatering af de data, som myndigheden har ansvaret for. 3. Dataleveranceaftaler er de aftaler, som Danmarks Miljøportal har indgået med eksterne parter uden for partnerskabet. Dataleveranceaftalerne sikrer leverancer af data, der typisk vises på Danmarks Arealinformation. 3

2. System- og driftsmiljø Målet med dette indsatsområde er at sikre et stabilt og omkostningseffektivt system- og driftsmiljø, der imødekommer myndighedernes og offentlighedens forventning om integrerede og automatiserede løsninger til deling og genbrug af fællesoffentlige miljødata. DMP vil sikre dette gennem fælles arkitekturprincipper og standarder, samarbejde og koordinerede krav til it-arkitekturen, løbende test af systemer, en effektiv supportfunktion samt løbende konkurrenceudsættelser af driften for at tilbyde tidssvarende driftsløsninger til den bedste pris. Driften af DMPs systemer og databaser er samlet hos få driftsleverandører. > Sikre kvalitet og besparelser på drift via opfølgning på kontrakter og aftaler. > Sikre opfyldelse af lovgivning og kvalitet til færrest ressourcer gennem udbud på driften > Sikre standardisering og overholdelse af offentlige standarder. > Sikre test af alle leverancer gennem etablerede testmiljøer for systemleverandører. > Sikre nem adgang til support. > Sikre sikkerhedsstyring, fejlhåndtering og overvågning evt. via DMPs brugeradministration 4

3. Nye data og fagområder Målet med dette indsatsområde er at honorere aktuelle behov for nye data og være på forkant med fremtidens databehov, herunder prioriterede miljødata i FODS 8.1. Det gælder både udstilling af nye datatyper i de systemer DMP har ansvaret for og integration af nye data fra andre myndighedsområder og fra eksterne datakilder. Desuden omfatter det data på nye fagområder, der ikke er på DMP i dag. DMP arbejder på at forbedre myndighedernes muligheder for adgang og deling af flere miljødata og derigennem stille nyeste viden om miljødata til rådighed for myndighedernes opgaveløsning og formidling om miljøtilstanden til offentligheden. De miljøfaglige følgegrupper og bestyrelsen behandler og prioriterer brugerønsker til nye data. Brugere høres desuden gennem brugerseminar eller anden brugerinddragelse. > Optage og udstille eksterne data i eksisterende fagsystemer fra kilder uden for partnerskabet, herunder både professionelt udførte undersøgelser med deklarerede data (VVM, miljøkonsekvensvurderinger, etc.) og andre typer af miljødata fx indsamlet af borgere. > Udstille flere miljødata på Danmarks Arealinformation 4, herunder både data fra eksisterende fagsystemer og nye typer af data. > Udvikle infrastruktur til at udstille data på nye fagområder, der ikke er på DMP i dag. 4. Danmarks Arealinformation viser miljødata som grafik på et baggrundskort. Data ses på kortet som punkter, flader og linjer. Da alle data er knyttet til et punkt, er det muligt at kombinere miljødata fra forskellige fagområder, på det sted man vælger. Foruden den grafiske visning af data, er der også en beskrivelse af de data der vises. 5

4. Digital effektivisering af arbejdsgange Målet med dette indsatsområde er at sikre en serviceorienteret arkitektur på alle data, som muliggør integration mellem myndighedernes systemer og DMP. Det sker via webservices, som DMP stiller til rådighed. Desuden er der adgang til miljødata via Danmarks Arealinformation. Myndighederne forventes selv at udvikle brugergrænseflader på de udstillede webservices. Det foregår i samarbejde med private leverandører, som kan se en forretningsmæssig interesse i at udvikle applikationer til DMPs data. DMP vil løbende vurdere myndighedernes behov og kan vælge at udvikle brugergrænseflader med basisfunktionalitet, der understøtter fælles administrationsgrundlag, tværgående forvaltningsprocesser og opgaveløsninger vedrørende indsamling, vedligeholdelse og anvendelse af miljødata. Dette vil særligt være relevant i situationer, hvor markedet viser sig ikke at kunne levere sådanne basale brugergrænseflader. > Lette myndighedernes sagsbehandling ved at udstille relevante miljødata via kort anvende fagdatavinduer på tværs af myndighedsgrænser og fagomåder, samt ved at styrke offentlighedens selvbetjening på miljøområdet. > Understøtte private IT-udvikleres og leverandørers udvikling af brugergrænseflader gennem udvikling af webservices. > Understøtte sagsbehandling og ajourføring hos myndighederne ved at udvikle brugergrænseflader med basisfunktionalitet baseret på serviceorienteret arkitektur. > Fastholde dialog med myndighederne om deres behov for data og funktionalitet. > Understøtte og implementere automatisk og manuel kvalitetskontrol i systemer, der bliver udviklet. 6

Danmarks Miljøportal E: miljoeportal@miljoeportal.dk T: 72 54 54 54 5. Information af offentligheden Ifølge Århus-konventionen medvirker viden om miljøet til værn om miljøet. Målet med dette indsatsområde er at bidrage til at formidle miljødata til offentligheden og understøtte myndighederne i deres arbejde med formidling om miljøtilstanden i Danmark. DMP arbejder på at forbedre offentlighedens adgang til at se og anvende DMPs data. Dels via Danmarks Arealinformation, der giver let adgang og overblik over miljødata på tværs af kommuner, regioner og staten, dels ved at gøre det attraktivt for private leverandører at udvikle applikationer ovenpå DMPs webservices. DMP skal desuden være på forkant med mulighederne for at udstille og distribuere miljødata til andre systemer og online medier. > Forbedre informationsmateriale, etablere samarbejdsrelationer og skabe dialog med nye og kommende brugere. > Motivere private IT-udviklere og leverandører til at udvikle applikationer ved at formidle forretningsgrundlag, anvendelse og nytteværdi af eksisterende webservices. > Involvere brugerne i formidling af miljødata ved at anvende tidssvarende webteknologier fx sociale medier. > Etablere samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at benytte miljødata fra DMP i undervisningen, men også at udstille miljødata indsamlet i forbindelse med undervisningen. > Løbende forbedre Danmarks Arealinformation og etablere en søgefunktion, der gør det nemt for borgere at fremskaffe miljødata. Danmarks Miljøportal, august 2013 Udgiver Danmarks Miljøportal Udgave: 2.version. 2014 ISBN 978-87-997658-0-5