Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Relaterede dokumenter
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Brande, 2012 november

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Trivselsevaluering 2010/11

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Hvad laver vi i klasserådet?

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Skole-hjem samarbejde

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER

pals På Munkevængets Skole

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Information og idebog til kontaktforældre

Principper for skolehjemsamarbejdet

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Skole-hjem-samarbejdet for klasse.

1. HVOR MANGE SKOLER, FORÆLDRE OG ELEVER DÆKKER UNDERSØGELSEN?

Antimobbestrategi Gedved Skole

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Allerød Lærerforening

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Specialklasserne på Beder Skole

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Transkript:

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen og klasseråd Undersøgelsen er foretaget på 3., 5. og 7. klassetrin på alle skoler. November 2006

Forældretilfredshedsundersøgelse på Tune Skole på 3., 5. og 7. klassetrin november 2006 Spørgeskemaet sætter fokus på forældrenes tilfredshed på følgende områder: Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement. Forældremøder og Skole-hjemsamtaler. Skolebestyrelsen og klasseråd I alt har 69 forældre valgt at svare på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 41,3. Undersøgelsen har derfor ikke en svarprocent, der er høj nok til, at den kan kaldes videnskabelig; derimod kan man sige, at undersøgelsen siger noget om tendensen, idet den har svar nok til, at den giver en god indikation af forældrenes oplevede forståelse af samarbejdet mellem skole og hjem. Som forklaring på den lave svarprocent kan følgende bl.a. anføres: I løbet af en kort periode på under tre måneder blev der igangsat seks store forældrehenvendte undersøgelser fra centralt hold med det resultat, at nogle forældre har modtaget mere end fire spørgeskemaer i perioden. At udsendelsen netop har været central og ikke forankret nok i det lokale. At PR-arbejdet over for forældregrupperne ikke har været tydelig nok og ikke specifikt rettet mod forældrene som modtagere/respondenter. At en hel del forældre har været utrygge ved, om undersøgelsen var anonym (og især om deres svar specifikt kunne aflæses på det enkelte barn). At en almindelig forældretilfredshed med samarbejdet og skolen har betydet en lavere svarprocent. For generelt at sikre så høj en svarprocent som muligt er spørgeskemaerne oversat til tre sprog; arabisk, urdu og tyrkisk. Oversættelser skulle sikre en høj svarprocent blandt de tosprogede forældre. Center for Skoler vil i samarbejde med Skolelederkredsen drøfte ovenstående forhold med det klare mål at opnå en svarprocent, som er statistisk valid og dermed reliabel for kommende undersøgelser inden for rammerne af det kommunale kvalitetsstyringsprojekt. Tilfredshedsundersøgelsens resultater er strømpile både for den enkelte skole og for kommunens skoler som helhed.. To af spørgsmålene i undersøgelsen rummede mulighed for kommentarer. Det drejer sig om spørgsmålene 28 og 54. Kommentarerne er fremsendt til skolen. 1

Mål Et kvalitetsparameter i projekt Kvalitetsstyring af folkeskolen er skolehjemsamarbejdet. Børneog Kulturudvalget vedtog på sit møde i august 2006, at god kvalitet i forhold til skolehjemsamarbejdet er: At både forældre, lærere og skoleledere indgår i ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse. At skolen fra indskrivningstidspunktet og til eleven forlader skolen, holder forældrene fast på, at de har et betydeligt medansvar for, at børnene lærer noget, og at børnene udvikler deres vedholdenhed. At forældrene påtager sig opgaven som opdrager, sørger for at barnet møder læringsparat i skole, støtter op om skolens arbejde med at sikre et sobert sprog, hvor børnene lytter til hinanden. At forældrene bakker op omkring lektier, støtter barnet i at være nysgerrigt og engageret og samtidig respekterer lærernes faglighed. At lærerne udover at leve op til kvalitetskravene beskrevet under lærerdelen også indgår i en ligeværdig dialog med forældrene om udviklingen af det enkelte barn, den enkelte klasse, den enkelte årgang og hele skolens udvikling. Som konkrete mål på disse kvalitetsparametre vedtog udvalget i august 2006 følgende mål: 80 % og 90 % af eleverne er repræsenteret ved hhv. forældremøde og skolehjemsamtale. ; Undersøgelsen viser, at 79 % af forældrene deltog i det seneste forældremøde, medens 91 % deltog i den seneste skole-hjemsamtale. 90 % af forældrene oplever at skole-hjemsamarbejdet er ligeværdigt og tillidsfuldt. 93 % af forældrene oplever samarbejdet tillidsfuldt, 82 % finder det ligeværdigt. 90 % af forældre er bevidste om ansvarsfordelingen mellem skole og hjem. 93 % af forældrene er bevidste om ansvarsfordelingen mellem skole og hjem. 95 % af forældrene tilkendegiver, at de bruger 15 min. hver dag på at diskutere skolearbejde med deres børn. 64 % af forældrene oplyser, at de bruger 15 min. eller derover på at diskutere skolearbejde med deres børn. På baggrund af undersøgelsen kan følgende opmærksomhedspunkter og mulige indsatsområder fremhæves: Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Se tekst i forbindelse med fig. 3, 3A og 3B Forældrenes engagement Se tekst i forbindelse med fig. 4 Forældremøder og skole-hjemsamtaler Se tekst i forbindelse med figur 5 Barnets inddragelse i samarbejdet mellem skole og hjem Se tekst i forbindelse med fig. 7 Skolebestyrelsen og klasseråd Se tekst i forbindelse med fig. 8, 9 og 10 2

Udvalgte hovedresultater Tillid til skolen FIG 1 Hvor stor tillid har du til dit barns skole? Stor tillid 34% Tillid 59% Kun lidt tillid 6% Ingen tillid 1% 1 2 3 4 5 6 7 Overordnet er konklusionen, at forældrene er tilfredse med skole-hjemsamarbejdet på skolen. 93 % siger, at de er tillidsfulde med deres barns skole. 6 % giver udtryk for, at de kun har lidt tillid til skolen. 3

FIG 1A Hvor stor tillid har du til dit barns lærere? Stor tillid 54% Tillid 41% Kun lidt tillid 3% Ingen tillid 1% 1 2 3 4 5 6 95 % af samtlige forældre giver udtryk for tillid til deres barns lærere. 3 % har kun lidt tillid til lærerne. FIG 1B I hvilken grad oplever du, at samarbejdet mellem skolen og dig som forældre er kendetegnet ved tillid til hinanden? 47% 47% 3% 3% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 5 94 %. af forældrene giver udtryk for, at de i nogen grad eller i høj grad oplever, at samarbejdet mellem skolen og dem som forældre er kendetegnet ved tillid til hinanden. 4

FIG 1C I hvilken grad oplever du, at skole-hjemsamarbejdet er præget af åbenhed mellem skole og hjem? 47% 46% 6% 1% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 5 Forældrene oplever skole-hjemsamarbejdet som værende præget af åbenhed mellem skole og hjem. 93 % af forældrene mener, at samarbejdet er præget heraf, hvilket kun 6 % er uenige i. Der er 1 % som slet ikke mener, at der er nogen åbenhed. Datamaterialet fra undersøgelsen viser endvidere, at 93 % af forældrene oplever, at ansvaret for deres børns udvikling er et fælles anliggende mellem skole og hjem. Alt i alt må det konkluderes, at skole-hjemsamarbejdet i høj grad baserer sig på tillid. 5

Kontakt i skole-hjemsamarbejdet FIG 3 I hvilken grad oplever du, at skolen tager kontakt til dig, hvis dit barn har sociale vanskeligheder (fx problemer med dårlige kammerater, mobning mm.)? 14% 12% 14% 6% Mit barn oplever ikke sociale vanskeligheder 46% 7% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 5 I forhold til information til hjemmet om barnets faglige og sociale udvikling vurderer 20 % af forældrene, at der i mindre grad eller slet ikke bliver taget kontakt til hjemmet, når barnet oplever sociale vanskeligheder FIG 3 A I hvilken grad oplever du, at skolen tager kontakt til dig, når dit barn har faglige vanskeligheder (fx svært ved at lære at læse mm.)? 18% 18% 15% 3% Mit barn oplever ikke faglige vanskeligheder 43% 4% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 18 procent af forældrene oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at skolen tager kontakt til hjemmet, når barnet oplever faglige vanskeligheder. 6

Forudsat at udgangspunktet er, at hhv. 46 og 43 % af eleverne (jfr. fig. 3 og 3A) ikke har sociale eller faglige vanskeligheder, så tegner billedet sig imidlertid anderledes.. Ser man nemlig bort fra disse kan man konkludere, at det faktisk er en del af eleverne med vanskeligheder, som ikke kontaktes af skolen. FIG 3B I hvilken grad oplever du, at der i hverdagen er et tilstrækkeligt højt informationsniveau mellem skolen og hjemmet? 31% 5 9% 1% 1% Kommentarer 7% 1 2 3 4 5 6 81 % af forældrene oplever i øvrigt, at informationen fra skolen til hjemmet er i orden, mens kun 10 % synes det i mindre grad eller slet ikke. 7

Forældrenes engagement I forhold til de følgende resultater skal det her understreges, at der er tale om, hvordan forældrene oplever deres eget engagement. Det er ikke ensbetydende med, at det også objektivt set er rigtigt, men det er forældrenes oplevede sandhed. FIG 4 Hvor meget tid bruger du i gennemsnit i hverdagen på dit barns skolegang - dvs. lektielæsning, diskussion af begivenheder i skolen mm.? 0-5 minutter 5-10 minutter 15% 10-15 minutter 22% 15-20 minutter 24% Mere end 20 minutter 4 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% Forældrene er blandt andet blevet spurgt, hvor meget tid, de i hverdagen bruger på deres børns skolegang. Her svarer 15 % af forældrene at de bruger mellem 5 og 10 minutter om dagen, 22 % bruger 10-15 min., og 24 % bruger mellem 15 og 20 min., mens 40 % bruger mere end 20 minutter om dagen. Det er med andre ord kun 64 % af forældrene som bruger mindst 15 min. om dagen på at diskutere skolearbejde med deres børn. Datamaterialet fra undersøgelsen viser: At for så vidt angår forældrenes lyst til få indflydelse på skolens arbejde, så vurderer 45 % af forældrene, at de inden for de seneste seks måneder i høj grad eller i nogen grad har forsøgt at få indflydelse på samarbejdet mellem skole og hjem. At 63 % af forældrene oplever, at de i nogen eller høj grad har indflydelse på deres barns faglige udvikling i skolen, mens 33 % kun i mindre grad eller slet ikke oplever denne mulighed. At I forhold til barnets sociale udvikling mener 69 % af forældrene, at de har indflydelse på deres barns personlige og sociale udvikling i skolen, mens 29 % kun i mindre grad eller slet ikke oplever at have indflydelse. At 69 % af forældrene oplever, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at præge samarbejdet mellem skole og hjem, mens 25 % kun i mindre grad eller slet ikke oplever denne mulighed. Resultaterne er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at skolen ikke giver forældrene indflydelse, det kan også være udtryk for, at forældrene ikke søger den. Under alle omstændigheder er det en diskussion værd, om det er rimeligt, at cirka hver tredje forældre oplever ikke at have indflydelse på deres barns faglige, sociale og personlige udvikling. 8

I relation til de opstillede mål og undersøgelsens resultater, kan dette være et opmærksomhedspunkt. 9

Forældremøder og skole-hjemsamtale Datamaterialet fra undersøgelsen viser 79 % af forældrene deltog i det seneste forældremøde, mens 91 % af forældrene deltog i den seneste skole-hjemsamtale. Det er meget høje procenter, der viser, at skolen lever op til målene om, at 80 % af eleverne skal være repræsenteret ved forældremøderne i klassen, at 90 % af eleverne er repræsenteret ved skole-hjemsamtalen. Endvidere viser materialet, at de fremmødte var ganske godt tilfredse med både forældremøder og skole-hjemsamtalerne. 98 % er enige eller helt enige i, at lærerne var godt forberedte på forældremødet, 96 % er enige eller helt enige i, at de fik alle relevante informationer på forældremødet, og 98 % angiver, at de fik alle relevante informationer vedrørende de faglige og sociale mål, der var sat for deres barn for de kommende måneder. Endelig at 97 % af forældrene på forældremødet har fået et klart billede af, hvad skolen forventer af deres børn; 95 % af forældrene vurderer, at der ligeledes var plads til en god dialog på mødet. Særligt om forældrerollen Som det fremgår af nedenstående fig. 5 fik 95 % af forældrene på forældremødet endvidere et klart billede af, hvad skolen forventer af dem som forældre. FIG. 5 På forældremødet fik jeg et klart billede af, hvad skolen forventer af mig som forældre (f.eks. i skole-hjemsamarbejdet, hvordan mit barn skal møde op i skolen - udhvilet, med madpakke etc.) Helt enig 39% Enig 56% Uenig Helt uenig 6% 1 2 3 4 5 6 10

FIG 6 98 % af forældrene oplevede at få alle relevante informationer, vedrørende deres barns dagligdag i skolen både fagligt og socialt. Jeg fik alle relevante informationer vedr. mit barns dagligdag i skolen - både fagligt og socialt. 69% 29% 2% 1 2 3 4 5 6 7 8 I forhold til skole-hjemsamtalen viser datamaterialet fra undersøgelsen, at 100 % af forældrene oplevede, at lærerne var godt forberedte på samtalen. FIG 7 I hvilken grad oplever du, at skole-hjemsamarbejdet er kendetegnet ved at være et ligeværdigt samarbejde? 29% 53% 9% 4% 4% 1 2 3 4 5 6 82 % af forældrene mener, at der er tale om ligeværdighed i samarbejdet, hvorimod 13 % mener at det kun gælder i mindre grad eller slet ikke. 11

Derudover viser undersøgelsen, at 98 % af forældrene i nogen grad eller i høj grad oplevede, at man ved skole-hjemsamtalen diskuterede de faglige og sociale mål for det enkelte barn. 98 % af forældrene gav udtryk for, at de også gjorde opmærksom på, hvorledes de oplever deres barns skolegang. Afsnittet Tillid til skolen (jfr. s. 3)viste tilmed, at forældrene generelt udviser stor tillid til deres barns lærere og til skolen i øvrigt. Når samtidig datamaterialet viser, at 78 % af forældrene oplever, at deres barn bliver inddraget i samarbejdet mellem skole og hjem, kan dette være et opmærksomhedspunkt. 12

Skolebestyrelsen og klasseråd Det sidste element i undersøgelsen handler om forældrenes viden om skolebestyrelsen, dens arbejde og om klasserådene. FIG 8 I hvilken grad kender du til skolebestyrelsens principper for skolehjemsamarbejdet på dit barns skole? 26% 25% 35% 12% 1% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 Godt halvdelen af forældrene (51 %) vurderer, at de kender til skolebestyrelsens principper for skole-hjemsamarbejde, mens knapt halvdelen kun i mindre grad eller slet ikke kender til principperne. Her ligger en væsentlig opgave for skolebestyrelsen. En væsentlig betingelse for, at både forældrene og skolen er tilfredse med skole-hjemsamarbejdet er, at det foregår på et fælles grundlag; skolebestyrelsens. Et opmærksomhedspunkt kan derfor være, at skolebestyrelsen bliver bedre til at formidle deres grundlag ud til alle forældre. Dette understøttes af resultatet på figur 9. 13

FIG 9 I hvilken grad oplever du, at skolebestyrelsen er synlig i skolens udvikling? 21% 4 28% 4% 7% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% Figur 9 viser nemlig, at kun 61 % af forældrene i nogen eller høj grad mener, at skolebestyrelsen er synlige i skolernes udvikling. FIG 10 I hvilken grad oplever du, at klasse/forældrerådet har indflydelse på det sociale miljø i klassen? 12% 46% 32% 9% 1% 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 5 58 % af de adspurgte forældre mener, at klasse-/forældrerådet har indflydelse på klassens sociale liv. Klasse-/forældrerådets funktion kan være et opmærksomhedspunkt. 14