Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2
Introduktion Hvis en borger eller fagperson er bekymret for et barns eller en ung persons trivsel og udvikling, har de pligt til at underrette den relevante kommunale myndighed. For at kunne støtte et barn/en ung, hvis trivsel og udvikling er truet, er Familiecentret i Ishøj afhængig af, at der bliver underrettet i tide fra de personer, som er omkring barnet. Derfor er det vigtigt at holde øje med omfanget og karakteren af de underretninger Familiecentret modtager. Denne årsrapport giver en status for underretninger modtaget i Familiecentret i 211 og ser på udviklingen de sidste fem år på udvalgte områder 1. Nedenfor præsenteres en konklusion og diskussion af resultaterne. Derefter følger en status og udvikling i antallet af underretninger, efterfulgt af aldersfordelingen på de børn/unge, der underrettes på. Dernæst følger udviklingen over, hvem der underretter, årsag til underretning efterfulgt af udviklingen i typen af respons samt responstid. Resultaterne vurderes i forhold til de mål Familiecentret har på området. I bilaget findes tabeller, der danner grundlag for figurerne i rapporten. Rapporten er udarbejdet af udviklingsteamet i Familiecentret. Konklusion & diskussion I 211 steg antallet af underretningsmøder og responstiden var væsentligt kortere end året før. Det er godt nyt. Underretningsmøder muliggør, at den vigtige handling mødet med forældre og fagpersoner er, kan ske samtidig med underretningen. En hurtigere responstid øger muligheden for en tidlig og forebyggende indsats overfor børn og unge. Antallet af underretninger fra daginstitutioner og skoler i Ishøj og Vallensbæk er også steget markant det sidste år. Til gengæld var der et fald i antallet af underretninger fra borgere/anonyme og hospitaler. Stigningen i antallet af underretningsmøder samt underretninger fra daginstitutioner og skoler kan skyldes indsatsen i de tværfaglige møder, der foregår på alle daginstitutioner og skoler med deltagelse af familierådgivere fra akut/visitationsteamet, sundhedsplejen og PPR. Det kan også skyldes, at en ny håndbog om samarbejde udarbejdet af Familiecentret, PPR og Børn og Undervisning, blev lanceret i 211, med opfølgende møder fra Familiecentrets ledelse på alle daginstitutioner. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at et stigende antal underretninger kan være udtryk for, at flere børn mistrives, eller at personalet er blevet bedre til at underrette. Omvendt kan færre underretninger være udtryk for, at børnene trives bedre, eller at personalet er mere tilbageholdende i forhold til at underrette. Mere uddybende og kvalitative undersøgelser af underretninger kunne give et grundlag for at vurdere resultaterne, og behovet for justeringer i indsatsen i fremtiden. 1 28 er ikke medtaget på grund af utilstrækkeligt data. 3
Antal og type underretninger Efter en stærk stigning i antallet af underretninger til Familiecentret fra 27-21 2, har antallet ligget på samme niveau dvs. 341 årligt i 21 og 211. 4 35 3 Udviklingen i antal underretninger 27-11 (antal) 25 2 15 1 5 Underretningsmøder afholdt Underretninger modtaget i Familiecentret 27 29 21 211 Figur 1 Til gengæld er antallet af underretningsmøder fordoblet siden 21 fra 45 til 9, hvilket betyder, at de nu udgør 26% af alle underretningstyper mod 13% året før. Dette er en positiv udvikling, da det muliggør, at en vigtig handling kan ske samtidig med underretning, nemlig mødet med forældre samt fagpersonale på institutioner og skoler (se tekstboks nedenfor). To typer af underretninger Familiecentret skelner mellem to typer af underretninger: For det første er der underretninger, der modtages skriftligt eller pr. telefon i Familiecentret. For det andet er der underretningsmøder mellem familien, institution/skole samt familierådgiver fra Familiecentret. De indkaldes af en samarbejdspartner i skole eller institution, og afholdes med forældre og en familierådgiver fra akut-teamet i Familiecenteret. Det er en ordning, som muliggør at underretningen, og en vigtig handling, nemlig møde med forældre, kan ske samtidig. På den måde bliver forældrene mødt som samarbejdspartnere, hvilket kan minimere risikoen for, at forældrene oplever, at de er anmeldt til de sociale myndigheder. Derfor tilstræber Familiecentret at øge antallet af underretningsmøder, siden ordningen blev etableret i oktober 28. 2 Stigningen i perioden kan skyldes, at Familiecentret og andre aktører på området har lykkedes med at kommunikere behovet for underretning, de mange børnesager i medierne de senere år eller forbedringer i Familiecentrets registreringssystem. 4
Hvis en underretning drejer sig om et barn/en ung, som ikke er kendt i Familiecentret, behandles sagen i akut/visitationsteamet. Hvis det drejer sig om en eksisterende sag, bliver underretningen behandlet af det team, der har sagen (børne-, unge- eller specialteamet). I 211 var underretningerne nogenlunde ligelig fordelt mellem akut/visitationssager og igangværende sager, med hhv. 51% og 49%. Dette er en ændring fra året før, hvor førstnævnte udgjorde en lidt større andel af sagerne (se årsrapport for 21). Familiecentret modtog i gennemsnit 29 underretninger pr. måned, men ligesom i 21 var der stor forskel på antallet månederne imellem. Overordnet kom flest i marts (4) og færrest i august (16). Der var også forskel på hvor mange underretninger Familiecentret modtog, og hvor mange underretningsmøder, der var pr. måned. De fleste underretninger blev modtaget i centret i februar, hvorimod de fleste underretningsmøder blev afholdt i marts og maj. Fordelingen af underretninger pr. måned var lidt forskellig i forhold til året før, men til gengæld var de mere jævnt fordelt over månederne i 211. En mere jævn fordeling er en fordel, da det giver rådgiverne mulighed for at yde en mere stabil service overfor borgerne i løbet af året. Underretninger pr. måned i 211 (antal) 45 4 35 3 25 2 15 1 5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Underretninger modtaget i Familiecentret Underretningsmøder afholdt Figur 2 De børn, der blev underrettet på var typisk under 13 år (se Tabel 1 nedenfor). 66% af underretningerne kom på børn under 13 år og de 32% kom på børn mellem 13 og 18 år. De sidste 2 % omhandlede ufødte børn. Dermed er der flest underretninger på børn i den aldersgruppe børneteamet dækker i Familiecentret. Derudover kom der flest underretninger på børn og unge i alderen 17, 1 og 9 år (se nedenfor). Der kom færrest underretninger på de 18-årige og -årige. Aldersfordeling 211 Antal Procent Ufødte børn 6 2% -12 år 224 66% 13-18 år 111 32% I alt 341 1% Tabel 1 5
Ufødte børn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 35 3 25 2 15 1 5 Aldersfordeling på underretninger 211 (antal) Figur 3 Hvem underretter? I 211 modtog Familiecentret flest underretninger fra skoler, andre institutioner og sundhedsvæsenet. Blandt skolerne kom de fleste underretninger fra Strandgårdsskolen og Gildbroskolen 3. Inden for andre institutioner kom langt de fleste underretninger fra politiet efterfulgt af Socialcentret i Ishøj. Hos sundhedsvæsnet kom de fleste underretninger fra psykiatriske afdelinger på hospitaler. 14 12 1 8 6 4 2 Underrettere 211 (antal) Figur 4 3 Som nævnt ovenfor er mange underretninger ikke nødvendigvis udtryk for, at mange børn mistrives på stedet. Det kan også reflektere, at personalet er mere opmærksomme på vigtigheden af at underrette,, når de har en bekymring for et barns trivsel og udvikling. 6
Siden 27 er antallet af underretninger fra daginstitutioner og skoler steget, og siden 21 har stigningen været særlig markant. Antallet af underretninger fra familie/anonyme samt sundhedsvæsnet har været jævnt stigende siden 27, med en særlig markant stigning i 21, der afviger fra de foregående år. Antallet af underretninger er faldet fra andre kommuner og familie, anonym siden 21, efter en stigning fra 27-1. 14 12 1 8 6 4 2 Underrettere 27-11 (antal) 27 29 21 211 Figur 5 Der er stor forskel på, hvordan underretningerne har fordelt sig mellem de forskellige underrettere hvert år siden 27 (se figur 5). I 211 stod skolerne for den største andel af underretninger ligesom i 27. I 29 var det andre institutioner i 21 sundhedsvæsenet, der stod for den største andel. Andre kommuner samt familie/ anonym har udgjort en faldende andel af underretninger siden hhv. 21 og 29. 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Underrettere 27-11 (procent) 27 29 21 211 Figur 6 7
77% af de modtagne underretninger vedrørte børn, der var bosiddende i Ishøj kommune. De resterende 23% var bosiddende i Vallensbæk kommune. Dette er en væsentlig ændring fra året før, hvor der var en mere ligelig fordeling af underretninger fra de to kommuner på 55% fra Ishøj og 45% fra Vallensbæk kommune (se årsrapport fra 21). Årsag til underretning Der var mange forskellige årsager til underretning. Den hyppigste årsag til underretning i 211 var en bekymring for, mistanke om, og/eller observation af adfærdsvanskeligheder hos barnet/den unge. Herefter fulgte psykisk omsorgssvigt fra en omsorgsperson og fx vold i hjemmet. Seksuelt overgreb samt grov kriminalitet var blandt de mest sjældne årsager til underretning. Andre årsager til underretning, nævnt som andet nedenfor, omhandlede forhold som fx faglige vanskeligheder eller bekymring for et ufødt barn. 8 7 6 5 4 3 2 1 Årsag til underretning 211 (antal) Figur 7 Siden 21 er antallet af underretninger, der omhandler adfærdsvanskeligheder, barn udsat for vold og let kriminalitet steget markant. Til gengæld er antallet, der vedrører fysisk omsorgssvigt mere end halveret, og et markant fald er også observeret vedrørende psykisk omsorgssvigt. 8
9 8 7 6 5 4 3 2 1 Årsag til underretning 21-11 (antal) 21 211 Figur 8 Respons De første handlinger efter modtagelsen af en underretning var typisk, at familierådgiveren tog kontakt til forældre og evt. barnet/den unge. Det gjorde de i 53% af tilfældene ved at indkalde til møde, i 2% af tilfældene ved at afholde et møde og i 2 % af tilfældene ved at ringe til dem. Andre handlinger var, at familierådgiveren tog kontakt til en samarbejdspartner inden eller udenfor Familiecentret eller overdrog sagen til en anden kommune. Andet dækker bl.a. over netværksmøder og en underretning, hvor familierådgiveren havde en samtale med barnet på opholdsstedet. 9
6% Første handling 211 (procent) 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 9 Responstid 4 I 211 blev der handlet på alle 9 underretninger, der blev modtaget til underretningsmøder, samme dag. Derudover blev 78% af de underretninger, der blev modtaget i Familiecentret, handlet på indenfor 14 dage. Se figur nedenfor. Det tog mere end 14 dage at handle på de resterende 22% af underretningerne. Forskelle i responstid er udtryk for, at familierådgiverne prioriterer i forhold til de problemstillinger underretningerne omhandler. 4 Responstid er den tid, der går fra modtagelsen af en underretning i Familiecentret til der bliver handlet første gang. Familiecentret har et mål om, at der maksimalt må gå 14 dage før der bliver handlet på en underretning. I analysen er responstiden på underretningsmøder fratrukket. Analysen beregner varigheden fra modtagelsen til den første handling på alle underretninger modtaget i 211 pr. 5. januar 212. 1
9,% 8,% 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% Responstid 211 (procent) -14 dage 15-3 dage 31-45 dage 46-6 dage >61 dage Figur 1 Fra 21 til 211 blev responstiden på underretninger forbedret. 4% flere underretninger i forhold til det foregående år blev responderet på inden for 14 dage. Derudover faldt andelen af underretninger med en responstid på over 3 dage fra 1% til 7%, og den maksimale responstid blev reduceret fra 24 dage til 57 dage. Udvikling i responstid 21-11 (procent) 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 11-14 dage 15-3 dage 31-45 dage 46-6 dage >61 dage 21 211 11