Produktionsøkonomi. Kvæg

Produktionsøkonomi Kvæg 2010

Produktionsøkonomi Kvæg 2010 1

Produktionsøkonomi Kvæg Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Hvor ikke andet er angivet, er forfatterne ansat ved Videncentret for Landbrug. Redaktører Jannik Toft Andersen, Kirsten Pedersen Due; Videncentret for Landbrug, Kvæg Layout og Opsætning Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Grafik Henrik Svith, Christian E. Christensen; Videncentret for Landbrug, Kvæg Fotos Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, DLM Tryk Scanprint a/s Oplag 2.000 Ugiver Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park 15 8200 Århus N T 8740 5000 F 8740 5010 W vfl.dk ISSN 1604-1712 (trykt udgave) ISSN 1904-7851 (webudgave) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 1

Forord Produktionsøkonomi Kvæg 2010 er den 18. pjece i rækken. Pjecen behandler i fire temaartikler højaktuelle problemstillinger i spændfeltet økonomi, biologi og management, som har væsentlig betydning for kvægbedriftens bundlinje. Set i lyset af den turbulente markedssituation, som er blevet hverdag for mælkeproducenterne, og det faktum, at spredningen i bedrifternes økonomiske resultater aldrig er set større, synes fokus på produktionsøkonomi at være vigtigere end nogensinde før. I anden halvdel af pjecen præsenteres de økonomiske resultater, som kvægbruget opnåede i 2009, dels med baggrund i de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen, dels fra Kvæg- Nøglens dataregistrering. Pjecen er udarbejdet i samarbejde mellem ansatte på Videncentret for Landbrug (hhv. Kvæg, Planteproduktion og Afdeling for Virksomhedsøkonomi), Landbrug & Fødevarer samt LRØ. Redaktionen er afsluttet den 18. august 2010. Skejby, september 2010 Jannik Toft Andersen 4

Indhold Forord... 4 Indhold... 5 Kend økonomien i din foderproduktion... 6 God reproduktion en vej til højere tilvækstværdi... 14 Foderoptimering lille risiko, stor gevinst... 20 Døde køer æder dine penge... 26 Tema Tema Tema Tema Totaløkonomi for malkekvægsbedrifter et rædselsår... 34 Dækningsbidrag malkekøer med opdræt... 46 Verdensmarkedet år 1 efter krisen... 58 Ti års udvikling bedrifter med malkekvæg... 64 Resultatudtryk... 66 Temafortegnelse tidligere udgivelser i serien... 68 5

Kend økonomien i din foderproduktion De enkelte maskiner og redskaber skal anvendes i mange timer og bruges på mange ha. En konklusion som mælkeproducenten direkte kan bruge, når maskinparken og -strategien skal sammensættes. Foto: Peter Hvid Laursen. Arkivfoto. Tema > > Peter Hvid Laursen > > Tina Tind Wøyen Vil du forbedre økonomien i foderforsyningen, kræver det, at du kender omkostningerne ved den nuværende produktion af hjemmeavlet foder. Nøjagtige registreringer af alle relevante omkostninger både på afgrøde- og markniveau giver et solidt grundlag for at optimere afgrødevalg og sædskifte. Erfaringer fra den seneste Grovfodermatch viser, at nøglen til en bedre økonomi på den enkelte malkekvægsbedrift er præcise registreringer af udbytte og omkostninger. Kendskab til styk, maskin- og arbejdsomkostningerne på afgrøde- og markniveau giver værdifuld viden til at forbedre og optimere bedriftens afgrødevalg og sædskifte og derved give et økonomisk løft på bundlinien. I dyrkningsåret 2009 startede 1. halvleg af Grovfodermatchen, hvor der var fokus på omkostninger ved produktionen af grovfoder. Der var dels tale om hvor god man var til at sætte mål for produktion og omkostninger, og dels hvor godt man ramte sine mål. Til dette formål skulle de enkelte bedrifter gennemføre en lang række registreringer af udbytter, omkostninger samt arbejdsog maskintid. Ud fra registreringer og opgørelser er det muligt at fremhæve nogle generelle forhold vedrørende omkostningsvariationen mellem de fire bedrifter og vigtigst af alt, komme med eksempler på nytteværdien af de detaljerede registreringer på både bedrifts-, afgrøde- og mark niveau. Præcise registreringer er nødvendige Grovfodermatchens resultater viser tydeligt, at mælkeproducenter har stor nytte af at registrere på afgrøde- og markniveau og efterfølgende udnytte resultaterne som grundlag for ændringer. Samtidig viser den efterfølgende dataanalyse, at 6

omhyggelige registreringer er nødvendige for at kunne opstille en analyse, der er retvisende og dermed brugbar. Registreringer på afgrødeniveau kan kun bruges til at se hvilken afgrøde, der tjener pengene og til at sammenligne sig med andre bedrifter. Registreringerne på markniveau kan til gengæld bruges til at planlægge sædskiftet på den enkelte bedrift. Ved at registrere på markniveau er det muligt at vurdere hvilke marker, der egner sig bedst økonomisk til bestemte afgrøder. Generelt anbefales det, at registreringerne udføres fortløbende, da det giver de mest nøjagtige registreringer. Herudover er det vigtigt at få det hele med. Især tiden til vedligehold af maskinerne og tiden til transport til og fra de enkelte marker er arbejdsoperationer, som nemt glemmes. Høj udnyttelse af maskinparken giver lave omkostninger I tabel 1 ses omkostningerne ved produktionen af majs og græs for de fire bedrifter. Variationerne skyldes bedrifternes udbytter samt forskelle i produktionsomkostningerne. Bedrift A adskiller sig markant fra de andre, da produktionen af både majs og græs er forholdsmæssig dyr. Forskellen skyldes høje maskinomkostninger, fordi de enkelte maskiner anvendes mindre, samtidig med at bedriften benytter maskinstation til en del af markarbejdet. Bedrift B derimod opnåede lave maskinomkostninger. Denne bedrift laver alt markarbejdet selv og kører maskinstation ved siden af. Det sikrer en meget høj anvendelsesgrad af alle maskinerne. Bedrift C og D, der også har forholdsvis lave omkostninger, an- Grovfodermatchen 2009/2010 Fire bedrifter deltager i grovfodermatchen og dyster bl.a. om at forfølge deres målsætning om at producere det bedste og billigste grovfoder og anvende foderet mest effektivt. 1. halvleg af grovfodermatchen startede i marken, hvor omkostningerne ved at producerer majshelsæd og græs i 2009 blev fundet. 2. halvleg fokuserer på lageromkostningerne, foderets anvendelse samt hele logistikken og tidsforbruget i forbindelse med fodringen. Vi følger dermed foderet hele vejen fra mark til foderbord. vender henholdsvis maskinfællesskab og maskinstation som en del af strategien, hvor egen Tabel 1: Variationen af omkostningerne ved produktionen af majshelsæd og 4 slæt med græs. Omkostningerne inkluderer stykomkostninger og maskin- og arbejdsomkostninger. Bedrift A B C D Afgrøde Værdien af gylle er fastsat til 0. Udbytte FE pr ha Samlede stykomkostninger. Kr. pr FE Samlede maskinomkostninger. Kr. pr FE I alt Kr. pr FE Majs 12.970 0,19 0,49 0,68 Græs 11.244 0,14 0,59 0,73 Majs 12.199 0,19 0,21 0,40 Græs 11.191 0,14 0,37 0,51 Majs 11.348 0,23 0,35 0,58 Græs 9.631 0,05 0,49 0,54 Majs 10.497 0,23 0,34 0,57 Græs 9.934 0,16 0,42 0,58 7

Ved at registrere på markniveau er det muligt at vurdere hvilke marker, der egner sig bedst økonomisk til bestemte afgrøder. Foto: Jens Smidt. Arkivfoto. Tema maskinpark består af meget få maskiner med høj anvendelsesgrad. På bedrift A har man sin helt egen strategi, der bl.a. går ud på, at levetiden på maskinerne er dobbelt så lang, som normtallene siger, uden at vedligeholdelsesomkostningerne løber løbsk. Hvis man indregner længere levetid på maskinerne, vil det betyde en reduktion af prisen på majshelsæd på 5 øre pr. FE, mens prisen på græs vil være 9 øre billigere pr. FE i forhold til beregningerne i grovfodermatchen. Det er dog stadigvæk, alt andet lige, den bedrift, der har de højeste produktionsomkostninger for majshelsæd og græsensilage. Det kan med andre ord konkluderes, at en af vejene til lave produktionsomkostninger er en høj udnyttelsesgrad af hele maskinparken. De enkelte maskiner og redskaber skal anvendes i mange timer og bruges på mange ha. En konklusion, som mælkeproducenten direkte kan bruge, når maskinparken og -strategien skal sammensættes. I forbindelse med grovfodermatchen har vi anvendt de samme forudsætninger for alle fire bedrifter. Prisberegningerne i tabel 1 fremkommer derfor på baggrund af prissætningen, og forudsætninger om levetid på maskinerne, som fremgår af tabel 2. Beregningerne tager afsæt i de aktuelle omkostninger i produktionsåret 2009, hvor matchen blev afgjort. Tabel 2. Forudsætninger for anvendelse af egne maskiner. Forrentning og afskrivning, 20 % af saldoværdi pr. 1/1-2009 Aktuelle leasingydelser for leasede maskiner Vedligehold 2009 ifgl. revisionliste Brændstof 2009 ifgl. revisionliste fordelt på maskiner i fht. til størrelse og timeforbrug Timeløn ansatte: 170 kr. pr. time Ejeraflønning: 170 kr. pr. time Værdien af gylle er fastsat til 0. 8

Tabel 3. Variationen af udbyttet og omkostningerne mellem den ene bedrifts seks majsmarker. Mark nummer 1 2 3 4 5 6 Areal (ha) 10,5 10,4 14,3 19,2 18,0 21,9 Udbytte (FE pr. ha) 9.648 11.054 9.648 13.560 13.560 9.648 Omkostning (Kr. pr. ha) 8.191 8.393 7.905 6.881 7.039 6.095 Produktionsomkostninger (Øre pr. FE) 85 76 82 51 52 72 I forbindelse med investeringsberegninger er det vigtigt at bemærke, at man beregner en gennemsnitlig, årlig omkostning på de enkelte maskiner. Stor variation mellem marker Også høje udbytter er en meget vigtig faktor for lave produktions omkostninger. Tabel 3 viser, at det ikke kun er mellem de fire bedrifter, der er stor variation i udbytte og omkostninger. I tabellen ses variationen i udbytte og omkostninger imellem én af bedrifternes seks majsmarker. Produktionsomkostningerne på markerne varierer fra 51 øre pr. FE (mark nr. 4) til 85 øre pr. FE (mark nr. 1) og skyldes både udbytteforskelle og omkostningsforskelle. Resultaterne i Grovfodermatchen viser, at udbytteregistreringer på markniveau, kombineret med registreringer af tilhørende stykomkostninger, maskin- og arbejdsomkostninger også på markniveau, kan give et brugbart datamateriale til vurdering af kommende sædskifter. F.eks. ses det i tabellen, at mark nr. 1 har et lavt udbyttepotentiale i majs samtidig med et højt omkostningsniveau. Derfor bør det vurderes, om majs er den oplagte afgrøde på mark nr. 1. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til, hvad baggrunden for om- Udbytteregistreringer på markniveau, kombineret med registreringer af tilhørende stykomkostninger, maskin- og arbejdsomkostninger også på markniveau, kan give et brugbart datamateriale til vurdering af kommende sædskifter. Brovægten er et vigtigt redskab til at afsløre de enkelte markers udbytter, som er en vigtig faktor for lave produktionsomkostninger. Foto: Jens Smidt. Arkivfoto. 9

10 19 13 44 43 23 Figur 1. Markernes variation i bidrag til jordleje ligger mellem 10 og 44 øre pr. FE. Til jordleje (øre pr. FE) 85 76 82 72 Produktionsomkostnin ger (øre pr. FE) 51 52 Prisen på majshelsæd (øre pr. FE) Mark 1 Mark 2 Mark 3 Mark 4 Mark 5 Mark 6 Tema kostningsvariationen er, og om forskellen kan tillægges den enkelte mark. Omkostningsforskellene, der skyldes markernes placering, belaster én mark mere frem for en anden. En mark, som ligger langt væk fra siloanlægget vil blive mere belastet af høje transportomkostninger ved majshøsten, i forhold til en mark, som ligger tæt på. Og for græs er det endnu værre. Hvis afgrøden derimod er korn, som ikke er så transporttung, så vil belastningen af transportomkostningerne variere mindre mellem de to marker. Tag højde for gødningsstrategier Hvis forskellene i omkostningerne mellem markerne f.eks. skyldes forskellige gødningsstrategier, bør der korrigeres for dette i sædskifteplanlægning. Driftslederen kan have varieret gødningsstrategien på den enkelte mark. Det vil sige, at én mark kan være gødet med husdyrgødning, hvor gødningsværdien kan være sat til 0, mens udbringningsomkostningerne er høje, og en anden mark kan have fået handelsgødning til indkøbspris med lave udbringningsomkostninger til følge. Omkostningsvariationen som følge af gødningsstrategierne er derfor ikke et udtryk for markernes indbyrdes konkurrenceforhold. Derfor er det vigtigt, at have overblik over det samlede forløb på hver enkelt mark. Og det har man, hvis man har registreret årets hændelser fyldestgørende i Mark Online. Leje af jord eller køb af grovfoder Har man brug for mere jord, enten for at have grovfoder nok til fodringen eller for at opfylde harmonikravet, kan man også her bruge analysen som beslutningsstøtte. I vores beregninger er ikke medregnet omkostninger til jordleje eller DB for alternativ afgrøde. Hvis vi kender en købspris på grovfoder, kan vi således bruge omkostningsberegningerne fra tabel 3. Enten til at beslutte hvor meget vi kan tilbyde for leje af ekstra jord, eller, hvis det drejer sig om manglende harmoniareal alene, hvorvidt det økonomisk set var bedre at indgå gylleaftaler. Måske kan det slet ikke betale sig at dyrke jorden på lejede marker, hvis udlejer kræver for høj en pris. 10

I 2010 følger vi med foderet fra siloanlægget til foderbordet, ja faktisk til mælken ligger i køletanken og husdyrgødningen er afleveret i gylletanken. Vi laver igen præcise og omhyggelige registreringer i stalden i forbindelse med håndteringen af foderet.. Foto: Peter Hvid Laursen. I nedenstående eksempel bruger vi igen tallene fra tabel 3 som eksempel og antager at alle majsmarkerne ligger på lejede arealer. Samtidig forudsættes det, at majshelsæd kan købes for 95 øre pr. FE. Som det ses i figur1, kan der maksimalt betales mellem 10 øre pr. FE + hektarstøtte (Mark 1) og 44 øre pr. FE + hektarstøtte (Mark 4) i jordleje. Dette svarer til henholdsvis ca. 3.400 kr. pr. hektar (Mark 1) og 8.400 kr. pr. hektar (Mark 4). Hvis man eksempelvis ejer mark nr. 2-6 og er lejer af mark nr. 1, bør man måske overveje helt at droppe denne i markplanen eller finde en alternativ afgrøde. Husk opfølgningen Analyserne af grovfodermatchen viser at omhyggelige registreringer er nyttige som grundlag for beslutninger om fremtidigt afgrødevalg, leje af jord mv. Men hvis registreringerne ikke analyseres og følges op på, har de ingen værdi. En anden interessant mulighed er at lave lignende analyser gennem flere år. Herved er det muligt at følge bedriftens udvikling og vurdere, om de ledelsesmæssige beslutninger har haft den ønskede virkning på f.eks. maskinomkostningerne. En sådan analyse af udviklingen kan tilmed virke motiverende og kan dermed være med til at højne kvaliteten af registreringerne. Grovfodermatchen følger med til foderbordet Grovfodermatchen i 2009 lærte os, at kendskab giver fokus og fokus giver resultater. Præcise og omhyggelige registreringer, har dannet grundlagt for en brugbar analyse på de fire bedrifter for optimering af markdrift og maskinøkonomi. I 2010 følger vi med foderet fra siloanlægget til foderbordet, ja faktisk til mælken ligger i køletanken Opfølgning på registrering er vigtig Analyserne af grovfodermatchen viser at omhyggelige registreringer er nyttige som grundlag for beslutninger om fremtidigt afgrødevalg, leje af jord mv. Men hvis registreringerne ikke analyseres og følges op på, har de ingen værdi. og husdyrgødningen er afleveret i gylletanken. Vi laver igen præcise og omhyggelige registreringer i stalden i forbindelse med håndteringen af foderet. Registreringerne skal bidrage til ny viden omkring tabet i foderkæden samt omkostningerne til lager og udfodring. Herudover laves der løbende effektivitetsmålinger på de fire bedrifter. 11

God reproduktion en vej til højere tilvækstværdi Kendetegnende for besætningerne med den højeste tilvækstværdi er færre dødfødte kalve, færre døde kalve 1-180 dage, færre sygdomme pr. årsko samt en højere reproduktionseffektivitet. i.. Arkivfoto. Tema > > Søs Ancker > > Lone Harder Waldemar, LRØ Tilvækstværdien er en vigtig indikator for niveauet af management i besætningen. Kendetegnende for besætninger med høj tilvækstværdi er blandt andet en høj reproduktionseffektivitet. En systematisk fremgangsmåde til forbedring af området kan foretages med rådgivningskonceptet ReproManagement sund fornuft. Der er en positiv sammenhæng mellem tilvækstværdien og dækningsbidraget i den enkelte besætning, men mange faktorer påvirker tilvækstværdien. Kendetegnende for besætningerne med den højeste tilvækstværdi er færre dødfødte kalve, færre døde kalve 1-180 dage, færre sygdomme pr. årsko samt en højere reproduktionseffektivitet. Derfor kan det betale sig at forbedre reproduktionseffektiviteten. Vi anbefaler en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning, hvor der bruges tjeklister, faktablade og handlingsplan fra rådgivningskonceptet ReproManagement sund fornuft. Stor betydning for bundlinien At der er en positiv sammenhæng mellem et højt dækningsbidrag og en høj tilvækstværdi kan ses i figur 1. I figuren er besætningerne inddelt i seks grupper. Den den første gruppe indeholder de 10 % besætninger med den ringeste tilvækstværdi ( 10 % fraktilen). Den sjette gruppe indeholder de 10 % besætninger med den højeste tilvækstværdi (> 90 % fraktilen). For hver af de seks grupper er beregnet det gennemsnitlige dækningsbidrag og spredningen omkring gruppens gennemsnit. Variationen er stor for alle niveauer af tilvækstværdien. Denne variation er blandt andet et udtryk for, at selvom man er god på nogle punkter, er der plads til forbedringer på andre punkter. Når man flytter sig fra den halvdel af besætningerne, som 12

har den laveste tilvækstværdi (søjle1, 2 og 3), til den halvdel af besætningerne, som har den højeste tilvækstværdi (søjle 4, 5 og 6), ændres dækningsbidragets niveau med cirka 2.000 kr. pr. årsko. Variationen i gruppernes gennemsnitlige dækningsbidrag svinger mellem ±1.400 og ±1.700 kr. pr. årsko for den halvdel af besætningerne, som har den ringeste tilvækstværdi (søjle 1, 2 og 3), og er endnu større i de resterende besætninger (fra ± 1.500 kr. pr. årsko til. ± 2.100 kr. pr. årsko). Mange bække små For at ligge i den fjerdedel af besætningerne, som har den højeste tilvækstværdi, kræver det, at man reproduktions- og sundhedsmæssigt klarer sig godt. Sammenlignet med den fjerdedel af besætningerne, som har den laveste tilvækstværdi, viser resultaterne, at det der typisk kendetegner de bedste besætninger er: Færre dødfødte kalve Færre døde kalve 1-180 dage Færre sygdomme pr. årsko Højere insemineringspct. ved køer og kvier Højere drægtighedspct. ved køer og kvier. Resultaterne i tabel 1 og 2 betyder ganske enkelt, at den bedste fjerdel af besætningerne har flere løbekvier, kælvekvier og drægtige køer til rådighed. Alt andet lige, har besætningerne med høj tilvækstværdi, derfor større mulighed for fleksibilitet i Tilvækstværdi Besætningens tilvækstværdi er et samlet udtryk for hele dyreomsætningen på bedriften (køb og salg af dyr til slagt og levebrug samt dødelighed) plus realforskydning (ændring af værdi ved status start til status slut) plus konjunkturforskydning (prisændringer fra status start til status slut). En besætnings tilvækstværdi er således også et udtryk for reproduktionseffektiviteten samt sundhedsniveauet, og dermed et indirekte udtryk for niveauet af management i besætningen. En høj reproduktionseffektivitet og et højt sundhedsmæssigt niveau, vil alt andet lige, have en positiv effekt på tilvækstværdien og dækningsbidraget pr. årsko. Tilvækstværdi = Dyreomsætning: Dyr omsat ind og ud af besætning - Slagtning - Salg og indkøb af dyr Dyr omsat inden for besætning - Kvier til køer - Kalve fra køer til kvier eller tyre Andre - Handyrpræmier - Efterbetaling - Destruktion af dyr. + Realforskydning: Ændring i dyr, status start til status slut, x gns. statuspriser Eksempel: 100 køer i status den 1/1 til en værdi af 6.800 kr. 110 køer i status den 31/12 til en værdi af 6.000 kr. Dvs. 110 køer minus 100 køer = 10 køer x (6.000 kr. + 6.800 kr.)/2 = realforskydning = 64.000 kr. + Konjunkturforskydning: Prisændring fra status start til status slut Eksempel: (110+100 køer)/2 x (6.000 kr. - 6.800 kr.) = -84.000 kr. 13

Figur 1. Gennemsnitligt dækningsbidrag og spredningen for bes. med en tilvækstværdi 10 pct. fraktilen ( ), for bes. indenfor 10 pct. til 25 pct. fraktilen ( ), for bes. indenfor 25 pct. til 50 pct. fraktilen ( ); for bes. indenfor 50 pct. til 75 pct. fraktilen ( ), for bes. indenfor 75 pct. 90 pct. fraktilen ( ) og for bes. > 90 pct. fraktilen ( ). Dækningsbidrag, kr. pr. årskol 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Tilvækstværdi, kr. pr. årsko Tema deres udsætterstrategi, samt en større andel kælvekvier, der kan sælges til levebrug. Det er dog værd at bemærke, at den variation, som ses indenfor alle grupper, betyder, at der også er noget at hente for besætningerne i gruppen med høj tilvækstværdi. Levende kalve og bedre sundhed I den fjerdedel af besætnin- Tabel 1. Gennemsnit og spredning for udvalgte registreringer på den fjerdedel af DH-besætningerne med henholdsvis højeste og laveste tilvækstværdi i KvægNøglen 2009. Parameter 25 % besætninger med højeste tilvækstværdi Gns. (± std.) 25 % besætninger med laveste tilvækstværdi Gns. (± std.) Pct. dødfødte 5,3 (2,7) 8,8 (2,5) Pct. døde 1-180 dage 3,6 (2,9) 8,6 (5,1) Antal sygdomme pr. årsko 1,3 (0,6) 1,6 (0,9) Tabel 2. Gennemsnit og spredning for insemineringspct. og drægtighedspct. på den fjerdedel af DH-besætningerne der har henholdsvis højeste og laveste tilvækstværdi i KvægNøglen 2009. Parameter 25 % besætninger med højeste tilvækstværdi Gns. (± std.) 25 % besætninger med laveste tilvækstværdi Gns. (± std.) Insemineringspct., køer 46,9 (11,8) 40,7 (13,8) Drægtighedspct., køer 32,2 (8,5) 31,1 (7,7) Insemineringspct., kvier 39,2 (9,8) 33,2 (14,0) Drægtighedspct., kvier 48,1 (8,2) 47,5 (11,4) 14

Ser man nøgternt på det, vil det maksimale økonomiske udbytte kunne opnås, hvis man ikke indsætter flere kvier i besætningen end nødvendigt, og man holder køerne produktive i mange laktationer. Arkivfoto. gerne, som har den højeste tilvækstværdi, er andelen af dødfødte kalve væsentlig mindre, og man er bedre til at holde de levendefødte kalve raske. Andelen af døde kalve 1-180 dage er således gennemsnitligt 5 % lavere i denne gruppe (tabel 1). Andelen af sygdomsbehandlinger og -registreringer i en given besætning er naturligvis påvirket af den enkeltes behandlingstærskel, men det lavere antal sygdomme pr. årsko ved gruppen med høj tilvækstværdi, er stadig et udtryk for et bedre sundhedsniveau i disse besætninger. Højere inseminerings- og drægtighedsprocent Reproduktionseffektiviteten i en besætning dækker overordnet set både koens biologiske egenskaber, mælkeproducentens aktive valg samt dennes managementmæssige evner. Reproduktionseffektiviteten er et samlet tal for, hvor mange insemineringer der foretages ud af de mulige brunster (insemineringsprocent), og hvor stor en andel af disse insemineringer, der resulterer i en drægtighed (drægtighedsprocent). Reproduktionseffektiviteten får man altså ved insemineringspct. x drægtighedspct. som er angivet i tabel 2. Resultaterne i tabellen betyder, at reproduktionseffektiviteten er 0,15 og 0,13 for den fjerdedel af besætningerne med den højeste henholdsvis den laveste tilvækstværdi. En forskel i reproduktionseffektivitet på 0,02 kan f.eks. dække over en forskel i insemineringspct. på 20 og en forskel i drægtighedspct. på 10, hvilket har stor økonomisk betydning. Stor økonomisk betydning Simuleringer viser, at drægtighedsprocenten og især insemineringsprocenten har en stor økonomisk virkning (figur 2). Reproduktions effektivitet Reproduktionseffektiviteten i en besætning dækker overordnet set både koens biologiske egenskaber, mælkeproducentens aktive valg samt dennes managementmæssige evner. 15

Datamateriale Tilvækstværdi for 84 Dansk Holstein-besætninger i 2009. Besætninger med realforskydning > 2.000 kr. pr. årsko er sorteret fra. Bemærk at konjunkturforskydningen er negativ, hvilket giver en forskel på 3.000 kr. pr. årsko i forhold til 2008. 2009 Tilvækstværdi, kr./ årsko 635 - heraf dyreomsætning, kr. 1.840 - heraf realforskydning, kr. 297 - heraf konjunkturforskydning, kr. -1.502 Tema Den økonomiske effekt af stigende insemineringsprocent blev undersøgt for en modelbesætning på 190 årskøer, 9.300 kg EKM og med en drægtighedsprocent på 41 samt for to besætninger med en drægtighedsprocent på henholdsvis 35 og 60. En fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger har en drægtighedsprocent under 35, og som det også fremgår af tabel 2, ligger meget få af de 84 KvægNøgle-besætninger over dette niveau. Det betyder, at der er rigtig gode muligheder for, at flytte sig til et bedre niveau. Resultaterne i figur 2 viser et aftagende merudbytte ved stigende insemineringsprocent. I modelbesætningen findes en forskel i DB pr. årsko på 1.341 kr. mellem højeste og laveste insemineringsprocent. Tilsvarende findes en forskel i DB pr. årsko på 855 kr. mellem den højeste og laveste drægtighedsprocent. Resultaterne er opgjort som langtidseffekter, dvs. at i de første år vil resultaterne være mindre i praksis. Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstid for at opnå forbedringerne indgår ikke i dækningsbidraget. Merudbyttet vil dog i mange tilfælde kunne betale for eksempelvis en investering i mere tid til brunstobservation eller forrentning af teknologi til brunstdetektion. Dækningsbidraget i figur 2 ligger højere end det, der var ty- 16

Dækningsbidrag per årsko 9600 9400 9200 9000 8800 8600 8400 8200 8000 7800 7600 7400 10 20 30 40 50 60 70 80 % Insemineringsprocent Blok 1 Blok 2 Blok 3 Drægt.pct. 41 Drægt.pct. 35 Drægt.pct. 60 Figur 2. Dækningsbidraget ved stigende insemineringsprocent i modelbesætningen (blok 1) samt i besætninger med en drægtighedspct. på 35 (blok 2) og en drægtighedspct. på 60 (blok 3). Kilde: Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF) i 2009, på baggrund af opgørelse af reproduktionsresultater på Kvægdatabasen (Ancker et al., 2008). pisk for 2009-regnskaberne. Dette skyldes, at der i simuleringerne er taget udgangspunkt i en mælkepris, der er ca. 20 øre højere pr. kg EKM. Sådan forbedres reproduktionen At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi, man ikke ser brunsterne? Eller er det fordi, at køerne/ kvierne ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi, insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi, køerne/kvierne ikke fastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket eller hvilke af disse fire spor, man bør forfølge. For at understøtte dette arbejde, er der udarbejdet Tjeklister og Faktablade samt en Handlingsplan, som udgør grundelementerne i rådgivningskonceptet ReproManagement sund fornuft. Tjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. Hvert fokuspunkt på tjeklisterne er understøttet af et faktablad, som forklarer, hvilken effekt det har på reproduktionen. De punkter, der er udpeget på baggrund af tjeklister og faktablade, skrives ind i handlingsplanen. Når der skal udpeges punkter til handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør, som sparringspartner for mælkeproducenten og dennes ansatte. Mere om ReproManagement sund fornuft kan findes på: www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/ reproduktion En af disse rådgivere er tovholder og sikrer, at alle får mulighed for at bidrage med deres synspunkter, og at der følges op på handlingsplanen. HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kunne være dén, der sidder med nøglen til den største succes. 17

Figur 3. Eksempel på tjekliste. I ReproManagement-materialet er der tjeklister for inseminerings- og drægtighedsprocenter for både køer og kier. Tjekliste 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed > Fokuspunkt > Forslag > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning? Er energi- / proteinniveauet i foder rationen afbalanceret? Huld ved kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen? Sundhed Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Ureaniveau i mælk, gødning, foderplanens næringsstofsammensætning Andel der afviger fra optimum på 3,0-3,5 Andel køer med huldtab 1,0 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 F 7 F 17 F 8 Tidligt embryontab Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? F18 Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Klov-/lemmelidelser Hvor stor er frekvensen af mastitis i de første 120 dage af laktationen? Hvor stor er frekvensen af fordøjelses- og stofskiftelidelser? Er der problemer med Neospora? Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 10 Tilfælde/100 årskøer F 19 Tilfælde/100 årskøer F 20 Beskriv F 9 Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Beskriv Beskriv F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. 18

Faktablad 1 Visuel brunstobservation Figur 4. (Venstre) Faktabladene indeholder: information, baggrund, udpegning af problemet, årsager, punkter til handlingsplanen og supplerende redskaber. Fokus på > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (én bør ligge i tidsrummet 18.00-06.00) > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger Baggrund En lang række undersøgelser viser, at brunstadfærden hos køerne er blevet svagere med tiden. På den ene side kan man forsøge, at forbedre køernes evne til at udtrykke brunst. På den anden side kan man forsøge, at forbedre følsomheden af den metode, man anvender til brunstobservation. Udpegning af problemet Hvis ikke brunstobservationen er god, vil det kunne aflæses som en lav insemineringsprocent på Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunster er optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange. Man kan opdele brunsttegn i tre grupper: 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn. De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløse en inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene i gruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for 10 20 timer vil være fornuftigt, men det bedste vil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden der Figur 5. (Nedenfor) Handlingsplanen er en nødvendighed for at se, hvad målet er, og for at følge op. I handlingsplanen står konkrete tiltag og hvem, der har ansvaret for gennemførsel og hvornår tiltaget skal være gennemført. Handlingsplan for Lav drægtighedsprocent, køer Dato: 15. september 2009 Side: 1 Mål for handlingsplanen (Beskriv mål og gør det målbart): Drægtighedsprocent for køerne skal hæves med min. 5 %. Insemineringsprocent på min. 40 % skal fastholdes. Aktuelt niveau: 1. kalvs.: 36 %; 2. kalvs.: 29 %; øvrige: 31 % Kriterier for om målet er opnået? Kvartalsvis opfølgning: 1. Følges handlingsplanen? 2. Skal der tilføjes nye tiltag? Udviklingen for 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer følges på Reproudskrift, køer. Aktivitet Hvordan opnås delmålet? 1) Alle medarbejdere ser dvd en Bliv bedre til at observere brunst, og diskuterer hvilke brunsttegn, der skal være opfyldt, for at det udløser en inseminering. 2) Der udarbejdes arbejdsprocedurer for brunstobservation (en SOP). 3) Undersøgelse af nykælvere de første 10 dage efter kælvning. Undersøgelse af kvier > 17 måneder og køer > 70 dage fra kælvning, som ikke har vist cyklisk aktivitet. 4) Goldkomanagement gennemgås, og der følges op på køernes tørstofoptagelse de første 4 uger efter kælvning. 5) Besætningens genetiske egenskaber for frugtbarhed vurderes. Resurser Tid og omkostninger Driftsleder afsætter tid til et fælles møde, hvor alle medarbejdere kan deltage. Inseminøren bør inddrages i diskussionen. Evt. bestilles en SOP-pakke med materiale samt rådgivning til opstart. Driftsleder 15. oktober ReproDagsliste fra Dyreregistrering anvendes til udpegning af dyr, der ikke har vist cyklisk aktivitet. Besøg af kvægkonsulent. Evt. gennemførelse af Index for Fodringsmanagement. Besøg af avlskonsulent. Evt. justering af insemineringsplaner. Opfølgning på handlingsplan, hvem? Inseminøren Opfølgning på handlingsplan, hvornår? 1. februar 2010 Ansvarlig Deadline Information Hvem skal orienteres? / Af hvem? Driftsleder 1. oktober Driftsleder orienterer inseminøren, når det er gjort. Dyrlæge + medarbejder C Kvægkonsulent og dyrlæge Eksempel Påbegyndes straks 15. oktober. Der følges op hver måned herefter Driftsleder sørger for at ejer, inseminør, avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlæge får adgang til SOP en. Dyrlæge sørger for at inseminør, kvægkonsulent og avlsrådgiver får adgang til en status på resultaterne af undersøgelserne, én gang i kvartalet. Dyrlæge sørger for at inseminør, kvægkonsulent og avlsrådgiver får adgang til en status på køernes huldtab i tidlig laktation, én gang i kvartalet. Avlsrådgiver 1. november Avlsrådgiver sørger for at inseminør, dyrlæge og kvægkonsulent får adgang til de forventede resultater af justeringerne. 19

Foderoptimering lille risiko, stor gevinst Mange besætninger har potentialet til at kunne reducere deres foderomkostninger, uden det går ud over ydelsen. To faktorer giver en stor forskel i foderomkostninger pr. kg mælk: prisen pr. FE og fodereffektiviteten. Arkivfoto. Tema > > Ole Aaes > > Jannik Toft Andersen > > Jens Vingborg Optimering af foderet er et område, hvor mange bedrifter kan forbedre deres bundlinje væsentligt. Ofte bliver foderrationen for dyr på grund af dyre proteinkilder, tilsætningsstoffer og for højt fodringsniveau en dyr og desværre ofte nytteløs forsikring. Foderet er bedriftens vigtigste variable omkostning. Med en gennemsnitlig foderomsætning på 9.400 kr. pr. ko af stor race, kan selv små justeringer have stor effekt på bundlinjen. Samtidig er der stor variation i foderomkostningerne pr. kg produceret mælk besætningerne imellem. Det viser, at mange besætninger har et potentiale for at reducere deres foderomkostninger, uden at det går ud over ydelsen. Der er især to faktorer, der giver en stor forskel i foderomkostninger pr. kg mælk, nemlig prisen pr. FE og fodereffektiviteten. Forskel i pris pr. foderenhed Tabel 1 viser et eksempel på to bedrifter, der har næsten samme ydelse og identisk fodereffektivitet. På trods af det, ligger Østergårds foderomkostninger pr. kg EKM, 11 øre højere end Vestergårds. Dette svarer til en forskel på 1.100 kr. pr. årsko. Forskel i fodereffektiviteten I tabel 2 ses, at selvom Nørregård og Søndergård har næsten samme ydelse og samme gennemsnitlige pris for en FE, så er Nørregårds fodereffektivitet 6 procentpoint bedre end Søndergårds. Søndergaards fodereffektivitet ligger tæt på den gennemsnitlige bedrifts fodereffektivitet. Hvis Søndergård forbedrer fodereffektiviteten med 6 procentpoint, vil bedriften mindske sine foderomkostninger med 650 kr. pr. ko. Ovenstående to eksempler illustrerer, at der er noget at hente 20

for mange bedrifter ved dels at reducere omkostningerne pr. FE og dels forbedre fodereffektiviteten. Og det kan vel at mærke gøres uden stor risiko for, at det koster ydelse. Minimer prisen med NorFor og KvægIT Prisen pr. FE afhænger selvfølgelig af, hvor god en købmand den enkelte kvægbruger er. Men den afhænger i høj grad også af, hvilke fodermidler der vælges. Hvis foderprisen er høj, skyldes det ikke nødvendigvis dårligt købmandsskab, men kan skyldes, at der er anvendt unødigt dyre fodermidler. Foderplanlægningsredskaberne som DLBR NorFor og DLBR KvægIT kan netop beregne den billigste foderplan, der opfylder koens krav til næringsstoffer og struktur mm. Erstat soja med raps Proteinprisen er i dag så høj, at det, i modsætning til tidligere år, er nødvendigt at se kritisk på både pris og mængde af protein i rationen. De danske køer får i gennemsnit 40-50 kg protein mere end nødvendigt pr. årsko. Da proteinprisen var højest i 2009, var der mellem 100 og 225 kr. pr. årsko at spare for en gennemsnitsbesætning ved at tilpasse sig proteinnormerne. For mange besætninger er det et væsentlig større beløb. Prisen pr. FE afhænger selvfølgelig af, hvor god en købmand den enkelte kvægbruger er. Men den afhænger i høj grad også af, hvilke fodermidler der vælges. Hvis foderprisen er høj, skyldes det ikke nødvendigvis dårligt købmandsskab, men kan skyldes, at der er anvendt unødigt dyre fodermidler. Tabel 1. To identiske bedrifter med forskel i foderomkostninger pr. FE. Vestergård Østergård Ydelse, kg EKM 10.000 Ydelse, kg EKM 10.140 Fodereffektivitet, pct. 85 Fodereffektivitet, pct. 85 FE pris, øre 128 FE pris, øre 143 Foderomkostning/kg EKM prod., øre 90 Foderomkostning/kg EKM prod., øre Eksemplerne er konstrueret på baggrund af observerede sammenhænge i KvægNøglen. 101 Tabel 2. To identiske bedrifter med forskel i fodeeffektiviteten. Nørregård Søndergård Ydelse, kg EKM 10.240 Ydelse, kg EKM 10.000 Fodereffektivitet, pct. 89 Fodereffektivitet, pct. 83 FE pris, øre 135 FE pris, øre 135 Foderomkostning/kg EKM prod., øre Eksemplerne er konstrueret på baggrund af observationer i KvægNøglen. 92 Foderomkostning/kg EKM prod., øre 99 21

Jo højere foderniveau, desto lavere bliver fordøjeligheden af hele rationen, og her kommer der ikke meget mælk ud af de sidste FE. Foto:Torkild Søndergaard Birkmose. Arkivfoto. Tema Prisudsving Ved kortvarige prissvingninger på foder og mælk bør foderniveauet ikke ændres. Er der derimod tale om længerevarende, markante prisændringer, som f.eks. stort fald i mælkeprisen, samtidigt med høje foderpriser, bør man gå ned i foderniveau. Ligeledes kan der opnås store besparelser ved at vælge billige proteinkilder. Sojaprisen har i lang tid ligget meget over prisen for tilsvarende proteinkilder. Dermed kan rapsprotein med fordel erstatte sojaprotein fuldt ud, da rapsprotein er en lige så god proteinkilde som soja. Urea, kan også anvendes i mange rationer. En tilpasning af proteinforbruget til normerne og en ombytning af dyrt protein med billigere kan ske uden de store risici, og er derfor et sikkert redskab for mange til en billigere foderpris. Drop de dyre tilsætningsstoffer Der findes en række tilsætningsstoffer, der hævdes at kunne øge sundhed, reproduktion og ydelse. For nogle tilsætningsstoffers vedkommende er det uden tvivl rigtigt, at der i mange tilfælde er en positiv effekt. Mere tvivlsomt er det, om effekten er stor nok til at forsvare de ekstra omkostninger. En ting er sikker: De besætninger, der køber dyrest ind har ikke højere ydelse og fodereffektivitet end de, der handler billigst. Derfor er det meget sandsynligt, at de besætninger, der handler dyrest ind, også er dem med det dyreste protein og måske også en del tilsætningsstoffer. Management hæver fodereffektiviteten Fodereffektiviteten påvirkes af flere ting: Foderniveauet, foderrationens sammensætning og bedriftens managementniveau. Jo højere foderniveau, desto lavere bliver fordøjeligheden af hele rationen, og her kommer der ikke meget mælk ud af de 22

Mælkeydelse, kg EKM 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Total FE i foderrationen Figur 1. Gennemsnitlig daglig mælkeydelse i første del af laktationen ved stigende foderniveau. Blå kurve = høj ydelseskapacitet, rød kurve = meget høj ydelseskapacitet. Mælkeydelsen og dermed fodereffektiviteten er væsentlig højere på samme foderniveau på grund af forskel i management-niveau. sidste FE. Større andel af kraftfoder i foderrationen vil ligeledes reducere fordøjeligheden, og ofte øges foderniveauet netop ved at øge kraftfoderandelen i foderet. Ekstra kraftfoder har dermed en dobbelt negativ virkning på fodereffektiviteten. Det er med andre ord stort set umuligt at få køerne til at give ret meget mere mælk ved blot at give dem mere foder. Det ses på den blå kurve i fig 1. Figuren viser den daglige, gennemsnitlige mælkeydelse i tidlig laktation ved et givent foderniveau. Ved et niveau på 22-23 FE er der ikke meget ekstra mælk at hente ved at øge foderniveauet med en FE. Men hvis besætningen har et managementniveau, der ligger højere, som illustreret ved den røde kurve, så er mælkeydelsen, og dermed fodereffektiviteten, væsentlig højere på samme foderniveau. Man kan altså ikke fodre sig fra den blå til den røde kurve. Forskellen kan kun hentes ved at forbedre managementniveauet. Det optimale foderniveau Med en aftagende udbyttekurve ved stigende foderniveau, vil der altid være et økonomisk optimalt foderniveau. Dette optimum afhænger af prisen på mælk, kvote, tilvækst, grovfoder og tilskudsfoder. Besætningens ydelseskapacitet spiller imidlertid også en stor rolle (fig 1). Er planen lagt 1.000 kg EKM for højt, betyder det, at køerne får en meget dårlig fodereffektivitet. Problemet med en økonomisk optimering er, at køernes ydelse ikke reagerer på ændret foderniveau på samme måde som en bils hastighed og benzinøkonomi følger trykket på Optimalt foderniveau Optimering af foderniveauet kan kun praktiseres i første halvdel af laktationen, hvor køerne ikke normfodres. Det er også her, at der er mest at hente, da foderforbruget er højest på dette tidspunkt. Problemer ved forskellige normfodringsstrategier TMR1 (samme energikoncentration gennem laktationen): Fodringsniveauet er kun optimalt i første halvdel af laktationen og for højt i sidste halvdel. TMR1 giver derudover en meget uøkonomisk fodring i perioder med dårligt bytteforhold på mælk og foder. TMR2 og TMR3 (flere blandinger i løbet af laktationen): Større omkostninger ved at lave flere blandinger. 23

Fastlæggelse af det økonomisk optimale foderniveau er et fremadrettet planlægningsredskab, der normalt kræver en 3-6 måneders horisont. For stalde med mulighed for individuel fodring eller holdinddeling, er der dog plads til hurtigere tilpasninger. Arkivfoto. Tema Forsikring Den præmie, man er villig til at betale, afhænger jo dels af størrelsen af tabet og dels af sandsynligheden for om tabet overhovedet indtræffer. Hvis det forventede, økonomiske tab er mindre end forsikringspræmien, vil man vælge ikke at tegne forsikringen og i stedet leve med risikoen. speederen. Det skyldes, at køer i forskellige afsnit af laktationen ikke reagerer ens på en ændring af energiniveauet. Især fordi de ikke øger mælkeydelsen på samme måde, som de reducerer, når der igen tildeles mere foder. Fastlæggelse af det økonomisk optimale foderniveau er derfor et fremadrettet planlægningsredskab, der normalt kræver en 3-6 måneders horisont. For stalde med mulighed for individuel fodring eller holdinddeling, er der dog plads til hurtigere tilpasninger. En dyr forsikring Brug af dyre proteinkilder, tilsætningsstoffer samt fodring på et for højt ydelsesniveau og andet der er med til at gøre foderrationen uforholdsmæssig dyr, opfattes af mange som en forsikring mod ydelsesnedgang og deraf følgende tab. Men ligesom man i andre sammenhænge ikke er interesseret i at betale for en forsikring uanset prisen, bør det samme gælde, når vi taler fodring. Den præmie, man er villig til at betale, afhænger jo dels af størrelsen af tabet og dels af sandsynligheden for om tabet overhovedet indtræffer. Hvis det forventede, økonomiske tab er mindre end forsikringspræmien, vil man vælge ikke at tegne forsikringen og i stedet leve med risikoen. Det eneste, der kunne tale for, at landmanden skulle fodre på 24

et for højt niveau og betale en høj forsikringspræmie, er, hvis han er meget bange for at påtage sig en risiko. Øvrige risici på bedriften Det kan godt undre, at kvægbrugere generelt er så lidt risikovillige i deres valg af foderstrategi. Det potentielle tab ved at erstatte den vante foderblanding med en mere økonomisk fodring er jo yderst begrænset set i det store perspektiv. Især kan det undre, når man tænker på de mange andre områder, hvor kvægbrugeren accepterer at leve med endog store risici. For eksempel ved at have 86 pct. af sin gæld i variabelt forrentet lån (heraf en del i fremmed valuta). Eller i forhold til beslutningen om at bygge en ny stald, der ikke kan laves om uden stort tab, når først den er bygget. En forfejlet fodringsstrategi kan ændres på bare tre til seks måneder. Derfor er det så absolut risikoen værd at forsøge at lave foderrationen så billig og effektiv som overhovedet muligt for at forbedre din bundlinje NU! 25

Døde køer æder dine penge Prisen for at opdrætte og indsætte en ny ko i produktionen overgår langt den tabte slagteværdi. Systematik i pasningen af køerne og en klar holdning til problemet er løsningerne til at få nedbragt kodødeligheden. Arkivfoto. Tema > > Peter Stamp Enemark > > Susanne Clausen Høj kodødelighed koster meget på bundlinjen. Tabt slagteværdi udgør kun en lille del af de samlede omkostninger. Prisen for at opdrætte og indsætte en ny ko i produktionen overgår langt den tabte slagteværdi. Systematik i pasningen af køerne og en klar holdning til problemet er løsningerne på at få nedbragt kodødeligheden. Inden for 10 år er andelen af døde og aflivede malkekøer steget markant fra ca. 2,5 pct. til knap 6 pct. De sidste tre år har andelen dog ligget konstant på lige under 6 pct. Andelen af køer, der bliver udsat for tidligt, det vil sige mellem 0 og 60 dage efter kælvning, ligger på knap 2,5 pct. Det økonomiske tab, ved at køerne dør, vedrører: tabt slagteindtægt, ekstra omkostninger til pleje af koen inden den dør og produktionstab før og efter den dør. Dertil kommer en nedsat produktion, fordi køer, der skulle sættes ud, forbliver i besætningen. Døde køer anslås at påføre erhvervet et samlet tab på knap 0,5 mia. kr. svarende til et gennemsnitligt tab på godt 90.000 kr. pr. besætning eller ca. 700 kr. pr. ko eller igen 8,5 øre pr. kg mælk. Disse tal vil i praksis dække over en betydelig variation mellem besætningerne. Skrappere krav til køernes transportegnethed En væsentlig årsag til den øgede kodødelighed skal ses i lyset af, at kravene til køernes transportegnethed er skærpet i forbindelse med indførelsen af transportforordningen. Det betyder, at landmanden ikke kan sende køer med små skavanker til slagteriet. Det har i en del tilfælde betydet, at landmanden er nødt til at aflive koen. I det enkelte tilfælde kan det, ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, være godt at aflive koen, idet den bliver fritaget 26

14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 DB i forhold til dødelighedsprocent 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Figur 1. Højere dækningsbidrag ved lav dødelighed. for flere lidelser. Men når andelen af aflivede køer bliver for stor, indikerer det, at der er en brist et eller andet sted i pasningen af køerne, og at der skal kigges på pasningsrutinerne. Lavere kodødelighed højere dækningsbidrag En opgørelse fra besætninger, der er med i KvægNøglen, viser, at der er en god sammenhæng mellem en lav kodødelighed og et højere dækningsbidrag (se figur 1). I figur 1 kan man aflæse, at dækningsbidraget pr. ko stiger med ca. 300 kr. for hver gang, kodødeligheden falder med 1 procentpoint. Resultaterne viser således, at bedrifter med lav kodødelig opnår højere dækningsbidrag. Resultaterne kan dog ikke anvendes til at sætte tal på værdien af at sænke dødeligheden, da alle andre forhold ikke er lige mellem bedrifterne. Mange kroner forsvinder med de døde køer I tabel 1 ses en oversigt over antallet af døde dyr fra malkekvægsbesætninger, leveret til destruktionsanstalten i perioden fra den 1. juni 2009 til den 31. maj 2010. Som det ses, udgør slagte vær dien af de døde køer 158.015.000 kr. Økonomisk tab på døde køer Det økonomiske tab, ved at køerne dør, vedrører: tabt slagteindtægt ekstra omkostninger til pleje af koen inden den dør produktionstab før og efter den dør. Dertil kommer en nedsat produktion, fordi køer, der skulle sættes ud, forbliver i besætningen. Døde køer anslås at påføre erhvervet et samlet tab på knap 0,5 mia. kr. svarende til et gennemsnitligt tab på godt 90.000 kr. pr. besætning eller ca. 700 kr. pr. ko eller igen 8,5 øre pr. kg mælk. Tabel 1. Økonomisk tab ved dødelighed på landsplan. Dyregruppe Antal døde og aflivede Økonomisk værdi pr. dyr (88 pct. stor race og 12 pct. Jersey), kr. Samlet økonomisk tab pr. dyregruppe, kr. Køer 33.800 4.675 158.015.000 27

I det enkelte tilfælde kan det, ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, være godt at aflive koen, idet den bliver fritaget for flere lidelser. Men når andelen af aflivede køer bliver for stor, indikerer det, at der er en brist et eller andet sted i pasningen af køerne, og at der skal kigges på pasningsrutinerne. Arkivfoto. Tema Når landmænd bliver spurgt, hvad der ligger til grund for at de afliver køer, er svaret tit, at det ikke kan betale sig at behandle koen, fordi dens økonomiske værdi ikke er så høj her tænkes udelukkende på koens slagteværdi. Og det er også rigtigt i den givne situation og på kort sigt. Men totaløkonomisk set forholder det sig anderledes. Når en ko dør, er det økonomiske tab betydeligt større end blot slagteværdien af den døde ko. Det økonomiske tab er sammensat af følgende tab og ekstra omkostninger: Tabt slagteværdi Omkostninger til en kælvekvie Omkostninger til dyrlægebehandling og medicin Ekstra arbejdsomkostninger Produktionstab før koen dør Produktionstab efter koen er død tom plads Produktionstab i forbindelse med ikke-optimal udskiftning Sparede udsætningsomkostninger Når en ko dør, mister landmanden koens slagteværdi i indtægt Den døde ko skal erstattes med en kælvekvie. Noteringen på kælvekvier er pt. 8.800 kr. pr. stk. Omkostninger ved at opdrætte en kælvekvier er ofte højere end noteringen. De færreste køer dør pludseligt eller uventet. Oftest er der forud for koens død gået en periode med dyrlægebehandlinger. Behandlings- og medicinomkostninger varierer selvsagt fra tilfælde til tilfælde. En syg ko, som senere dør, har kostet arbejdstid for både besætningsejer og ansatte. En ko, som dør, har oftest en forudgående periode, hvor produktionen ikke har været på det forventede niveau. Dermed har dækningsbidraget fra koens staldplads været mindre end det forventede DB. Hvis koen dør, og der ikke samme dag går en ny ko ind og overtager pladsen, vil dækningsbidraget fra denne plads være 0 kr. Hvor stort tabet bliver afhænger af, hvor længe pladsen står tom. Når en ko dør, vil mange vælge at beholde en ko, som ellers skulle være sat ud. De økonomiske konsekvenser af denne praksis vil oftest være en reduktion i mælkeydelsen i forhold til, hvis koen ikke var død, og udskiftningen var gennemført optimalt. Når landmanden vælger at beholde en anden ko som erstatning for den døde ko, vil han ikke øge sin udskiftning i besætningen. Det betyder samtidig, at han sparer omkostninger ved udskiftning. 28

Det altafgørende er således at forhindre, at køer kommer i situation, hvor de skal behandles med risiko for senere at dø eller blive aflivet. Døde køer store tab Der dør 33.800 køer i Danmark om året. Det svarer til knap otte køer i gennemsnit pr. besætning. Hvis eksemplet i tabel 2 er repræsentativt, svarer det til et økonomisk tab på godt 90.000 kr. for besætningerne i gennemsnit eller 8,5 øre pr. kg mælk. Også tab på for tidligt udsatte køer En opgørelse fra Kvægdatabasen viser, at der i perioden fra den 1.4.2009 til den 31.3.2010 blev slagtet 12.666 køer, som var mellem 0 og 60 dage fra kælvning. Alt andet lige må der her være tale om køer, som er udsat ufrivilligt, idet de ikke har opnået at komme i et tilstrækkeligt godt huld. Ekstra omkostninger De færreste køer dør pludseligt eller uventet. Oftest er der forud for koens død gået en periode med dyrlægebehandlinger. Behandlings- og medicinomkostninger varierer selvsagt fra tilfælde til tilfælde En syg ko, som senere dør, har kostet arbejdstid for både besætningsejer og ansatte. Tabel 2. Eksempel på det økonomiske tab ved at en ko af stor race dør. Gns. slagtevægt, kg Gns. slagtepris/kg I alt/tilf., kr. Tabt slagteværdi 294 15 4.410 Pris/stk. Indsætning af kælvekvie 8.500 8.500 Ant. dyrlægebes. Gns. pris/besøg Med.omk. Behandlingsomk. 2,5 500 1.250 Medicinomk. 300 300 Behandlingsomk. i alt 1.550 Antal timer Timepris Ekstra arbejdsomk. 5 150 750 Prod. tab før koen dør Forv. dagsydelse Ant. dage m. reduc. ydelse Ydelse i f.t. forventet DB/kg mælk Reduc. prod. fra staldplads 35 14 60% 1 196 Reduc. prod. efter koens død Mælkeydelse/dag Antal dage Tabt DB/kg mælk Tom staldplads 35 10 1 350 Reduc. prod. fra staldplads 2 300 1 600 Tab i alt 17.906 Antal køer Sparrede udsætningsomk. Sparede udskiftningsomk. 1 4.090 4.090 Samlet tab/død ko 13.816 29

Tilbagemelding fra mælkeproducenter, som har sænket kodødeligheden markant er, at man er begyndt at sætte overvågningen af køerne i system. Det dækker over, at man hele tiden iagttager for eksempel køernes bevægelser, det vil sige, om køerne er på vej til at halte. Foto: David Bering. Arkivfoto. Den økonomiske betydning af at sætte en ko ud tidligt i laktationen er vist i tabel 3. Det økonomiske tab er i eksemplet 2.768 kr. pr. ko, som bliver sat ud tidligt i laktationen. Tabel 3. Det økonomiske tab ved at udsætte en ko tidligt i laktationen. Gns. slagtevægt, kg Gns. Slagtepris/kg I alt/tilf., kr. Slagteværdi 225 15 3.375 Pris/stk. Indsætning af kælvekvie 8.500 8.500 Ant. dyrlægebesøg Gns. pris/besøg Med.omk. Behandlingsomk. 1,5 500 750 Medicinomk. 300 300 Behandlingsomk. i alt 1.050 Antal timer Timepris Ekstra arbejdsomk. 2 150 300 Prod.tab før koen sættes ud Koens forventede dagsydelse Ant. dage med reduc. ydelse Ydelse i f.t. forv. DB/kg mælk Reduc. prod. fra staldplads 35 45 0,75 1 394 Reduc. prod. eft. koen er udsat Mælkeydelse/dag Antal dage Tabt DB/kg mælk Reduc. prod. fra staldplads 1,5 255 1 383 Tab i alt 6.858 Antal køer Sparrede udsætningsomk. Sparede udskiftningsomk. 1 4.090 4.090 Samlet tab/ko v. tidl. udsætn. 2.768 30

Systematik reducerer kodødeligheden Tilbagemelding fra mælkeproducenter, som har sænket kodødeligheden markant er, at man er begyndt at sætte overvågningen af køerne i system. Det dækker over, at man hele tiden iagttager for eksempel køernes bevægelser, det vil sige, om køerne er på vej til at halte. Jo før man opdager en begyndende halthed, desto nemmere er det at få koen behandlet med et godt resultat. At overvåge køerne betyder også, at kigge på om køerne kommer til foderbordet, når der fodres. Jo mere man iagttager dyrene, desto nemmere er det at få øje på afvigelser i flokken og dermed gribe forebyggende ind. Her er det vigtigt at påpege, at det ikke kun er én person, der har den opgave, men at det skal gennemsyre hele den måde, man tilrettelægger arbejdet på. Det vil sige, at instruktion og oplæring af nye medarbejdere skal omfatte iagttagelse af dyrene og ikke kun at se på dem. Overgangene er kritiske Flere opgørelser viser, at dødsfaldene typisk sker inden for de første 2-3 måneder af laktationen. Årsagerne til dødsfaldene skal dermed findes i perioden forud, det vil sige goldperioden og kælvningen. Derfor må indsatsen være koncentreret om de overgange, koen bliver udsat for: fra malkeko til goldko og fra goldko til malkeko. Det er rutinerne her, der skal sættes på plads. Hvis du kan passe mine 15-20 goldkøer og kælvekvier, så kan du passe 500 køer. Sagt af mælkeproducent Knud Sehested, Kjellerup, på Kvægkongressen 2010. Flere opgørelser viser, at dødsfaldene typisk sker inden for de første 2-3 måneder af laktationen. Årsagerne til dødsfaldene skal dermed findes i perioden forud, det vil sige goldperioden og kælvningen. Arkivfoto. 31

Det er holdningen til, hvordan man vil passe og pleje dyrene, som er forudsætning for, at det lykkes i den praktiske hverdag. En holdning om at anskue den enkelte ko som et individ, der har krav på at blive behandlet godt. Arkivfoto. Tema Faglig stolthed For mange landmænd er det et hak i deres faglige stolthed, når en ko dør eller skal aflives. Derfor er en dialog om, hvordan man kan forhindre køer i at dø, på sin plads. Sidst, men ikke mindst, er det kælvekviernes tilvænning til komiljøet, der skal sættes i system. Få en snak med dyrlægen og kvægkonsulenten om en detaljeret planlægning, der er skræddersyet til din besætning. Hav en holdning og sæt mål For at kunne sætte arbejdsrutiner i system er det vigtigt at have en holdning til, hvad der er acceptabelt eller uacceptabelt i forhold til dyrevelfærd i besætningen. Det er holdningen til, hvordan man vil passe og pleje dyrene, som er forudsætning for, at det lykkes i den praktiske hverdag. En holdning om at anskue den enkelte ko som et individ, der har krav på at blive behandlet godt. Holdningen bør diskuteres internt på bedriften og gerne udmønte sig i nogle helt konkrete mål, f.eks. hvor mange døde køer, man vil acceptere i besætningen. Om holdningen skal fastholdes på skrift eller blot er til stede i bevidstheden hos den enkelte på bedriften, er ikke så afgørende. Det afgørende er, at alle er bekendt med dyrevelfærdspolitikken på gården. Det gælder om at vise og uddelegere ansvar, når konkrete mål skal opfyldes. Flere motivationsfaktorer Som vist, så burde den økonomiske gevinst ved at sænke kodødeligheden være en betydelig motivationsfaktor, men mange undersøgelser om motivationsfaktorer viser, at økonomi ikke alene er en god motivationsfaktor. For mange landmænd er det et hak i deres faglige stolthed, når en ko dør eller skal aflives. Derfor er en dialog om, hvordan man kan forhindre køer i at dø, på sin plads. 32

Dialogen kan dog være svær at få gang i, da det for nogle landmand er et tabuemne at tale om. Det er her, rådgiverne har en opgave at løse, både fagligt og ud fra en dyreetisk vinkel. Opgaven består i, at det skal være legitimt at tage fat om emnet døde køer og dermed få gang i en dialog om, hvordan udfordringen skal tackles. Med udgangspunkt i Lov om hold af malkekvæg, indførelse af Obligatorisk Sundhedsrådgivning samt egenkontrol med dyrevelfærd vil det fremover være muligt at pålægge besætninger med en høj kodødelighed at udforme en handlingsplan for at sænke dødeligheden. Sidst, men langt fra mindst, har man som landmand en etisk forpligtelse til at vise omsorg for sine husdyr. Kodødelighed i tal og mål Tal fra danske malkekvægsbesætninger, som kan danne grundlaget for bedriftens målsætning for kodødeligheden: De 5 pct. dårligste af besætningerne har en kodødelighed på 13,5 pct. eller derover. De 25 pct. bedste af besætningerne har en kodødelighed på 2,2 pct. eller derunder. Den gennemsnitlige kodødelighed for 2009 var 5,7 pct. Sammenfattende kan det siges, at der findes fire overordnede motivationsfaktorer: økonomi faglig stolthed ansvar for sine husdyr lovgivning og kontrol. Videncentret for Landbrug, Kvægs målsætning er, at den gennemsnitlige kodødelighed skal ned på 3,5 pct. i 2013. I 2009 havde 40 pct. af besætningerne en kodødelighed på 3,5 pct. eller derunder. Så der er altså mange mælkeproducenter, som viser vejen og at det er muligt at nå målet. Hvilken motivationsfaktor der vejer tungest, må den enkelte afgøre med sig selv. Med udgangspunkt i Lov om hold af malkekvæg, indførelse af Obligatorisk Sundhedsrådgivning samt egenkontrol med dyrevelfærd vil det fremover være muligt at pålægge besætninger med en høj kodødelighed at udforme en handlingsplan for at sænke dødeligheden. Arkivfoto. 33

Totaløkonomi for malkekvægsbedrifter 2009 blev et rædselsår > > Jannik Toft Andersen Stort fald i mælkeprisen sammenholdt med et højt omkostningsniveau gjorde, at mælkeproducenterne i 2009 i gennemsnit fik et driftsresultat tæt på minus én million kroner. Arkivfoto. Rent økonomisk blev 2009 det værste år nogensinde i denne pjeces historie. Stort fald i mælkeprisen sammenholdt med et højt omkostningsniveau gjorde, at mælkeproducenterne i 2009 i gennemsnit fik et driftsresultat tæt på minus én million kroner. De største bedrifter tabte betydeligt mere. Derudover er spredningen i resultaterne aldrig set større. Rædselsår er det bedst dækkende ord for 2009. Driftsresultatet for den gennemsnitlige mælkeproducent blev på minus 937.000 kr. Mælkeprisen faldt med 68 øre pr. kg EKM, leveret til mejeri, hvilket medførte et fald i bruttoudbyttet på 756.000 kr. Dette blev forstærket af negativ konjunkturer på både besætning og grovfoderbeholdning. Det samlede konjunkturfald blev på 307.000 kr. for en gennemsnitsbedrift. Derudover viser resultaterne for 2009 tydeligt, at mælkeproducenterne havde svært ved at tilpasse omkostningerne til en lavere mælkepris. Omkostningerne til indkøbt foder faldt svagt, mens øvrige stykomkostninger og de kontante kapacitetsomkostninger mere eller mindre steg i samme takt som produktionsomfanget og den generelle prisudvikling. Lavere rente og knap så stor negativ kursregulering på gældsposterne som i 2008 medførte lavere finansielle omkostninger. Den større gældssætning trak dog i modsat retning. 34

Balancen for den gennemsnitlige bedrift blev i 2009 745.000 kr. lavere end året før. Ændringen i balancen skyldes lavere egenkapital på 1.656.000 kr. og for 775.000 kr. færre hensættelser. Dette modsvares af stigningen i gælden på 1.686.000 kr. pr. bedrift. Spredningen i de økonomiske resultater er aldrig set større. Der er 1,12 kr. pr. kg EKM mælk i forskel mellem de 13 % af bedrifterne, der opnåede et positivt driftsresultat i 2009, og gennemsnittet af alle bedrifter. Selvom en stor del skyldes forskelle i afskrivninger og finansieringsomkostninger, så er der stadig potentiale for den gennemsnitlige mælkeproducent til at flytte sig på kort sigt. Det skyldes, at 42 % af forskellen i resultatet vedrører bruttoudbytte, stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger alle parametre, der kan flyttes inden for et år. i 1.000 kr. 600 400 200 0-200 -400-600 -800-1.000 Driftsresultat 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for alle malkekvægsbedrifter de seneste fem år. NB! Normalt tager visningen af sidste års regnskabsresultater udgangspunkt i vægtede data. Det vil sige, at der foretages en statistisk vægtning, der sikrer, at regnskabsdata er repræsentative for samtlige heltidsmalkekvægsbesætninger. Grundet omlægning af Økonomidatabasen har det ikke været muligt at få vægtet regnskabsdata for 2009 ved redaktionens afslutning. Derfor vises 2009-regnskabsresultaterne med udgangspunkt i uvægtede data fra de regnskaber, der var tilgængelige i Økonomidatabasen pr. 20. juli 2010. Det er derfor ikke sikkert, at regnskabsresultaterne i afsnittet er repræsentative for hele malkekvægssektoren. Dog har tidligere år vist, at forskellen mellem uvægtede og vægtede regnskabsdata for malkekvægsbedrifter er lille. Opfølgende regnskabsanalyser vil blive lagt på www.landbrugsinfo.dk, såfremt det skønnes, at der er væsentlige afvigelser mellem de viste resultater i pjecen og de vægtede regnskabsdata. 35

Bruttoudbyttet faldt med 756.000 kr. Prisfaldet i afregningsprisen udgør alene et fald på 711.000 kr. Ydelsesfremgang på 104 kg pr. EKM pr. årsko, og i gennemsnit 5 køer mere i besætningen, påvirkede bruttoudbyttet i positiv retning med 141.000 kr. Dermed blev det samlede fald i indtægterne fra mælk på 570.000 kr. Derudover var der i 2009 et stort konjunkturfald på henholdsvis 148.000 kr. på besætningen og 159.000 kr. på beholdningen af eget grovfoder. Sammenholdes dette med konjunkturstigningen i 2008 på 147.000 kr., bidrager forskellen i konjunktur mellem 2008 og 2009 til et samlet fald på 454.000 kr. Indtægterne fra planteavl steg med 243.000 kr. Dette er primært drevet af, at flere bedrifter i 2009 registrerede den interne handel med eget grovfoder som en del af bruttoudbyttet fra bedriftens planteavl. Ser man udelukkende på bruttoudbyttet fra salgsafgrøderne, faldt det i 2009 med 1.000 kr. Dyreomsætning og realforskydning i besætningen var 19.000 kr. højere end i 2008. Dette dækker dog over store forskelle imellem de enkelte dyregrupper. Bruttoudbyttet fra øvrige landbrugsindtægter og øvrige husdyr steg med 10.000 kr. Afskrivninger mv. steg med 29.000 kr. eller 7 %. Det er væsentligt mindre, end hvad der er set de foregående år og afspejler det lavere investeringsniveau i 2009. Arkivfoto. Stykomkostningerne steg med 361.000 kr., hvilket er en stigning på 25 % i forhold til 2008. En væsentlig forklaring på dette er, at bedrifterne i 2009 registrerede forbruget af eget grovfoder som en del af stykomkostningerne. Stigningen i omkostningerne til eget grovfoder forklarer dermed 351.000 kr. af stigningen. Årsagen til at posterne eget grovfoder i henholdsvis bruttoudbyttet og stykomkostningerne ikke fuldstændig eliminerer hinanden, er forskel i periodisering og svind. Omkostningerne til indkøbt foder faldt med 21.000 kr. eller et fald på 2 %. Det store fald i foderpriserne i 2009 er dermed ikke slået helt igennem i regnskaberne. Dette kan skyldes, at en del af bedrifterne havde bundet sig til lange foderkontrakter, lige før priserne begyndte at falde. Stigningen i de øvrige stykomkostninger har fulgt stigningen i produktionsomfanget og den generelle prisudvikling. Dækningsbidraget faldt med hele 1.117.000 kr. næsten en halvering i forhold til året før. Kontante kapacitetsomkostninger steg med 62.000 kr. eller en stigning på 5,5 %. Stigningstakten i 2009 svarer til stigningen i produktions- 36

Tabel 1. Fem års udvikling i driftsresultatet for alle heltids kvægsbedrifter (konventionelle som økologiske). Vægtet data Uvægtet data År 2005 2006 2007 2008 2009 Antal regnskaber 2.607 2.598 2.047 1.684 1.684 Antal bedrifter 4.995 4.668 4.410 Antal årskøer 95 103 110 128 133 Ha i alt 93 108 113 124 129 Beløb i 1.000 kr. Beløb i 1.000 kr. Bruttoudbytte 2.205 2.336 3.031 3.804 3.048 Stykomkostninger 753 825 982 1.426 1.787 Dækningsbidrag 1.452 1.511 2.049 2.378 1.261 Kontante kapacitetsomkostninger 678 742 892 1.116 1.178 Afskrivninger mv. 275 288 361 439 468 Resultat af primær drift 499 481 795 823-385 Afkoblet EU-tilskud 277 376 401 436 439 Finansieringsomkostninger 429 482 684 1.235 990 Driftsresultat 347 375 512 23-937 Urealiseret regulering -112 Egenkapital 6.470 10.178 11.542 9.223 7.567 Hensættelser 2.620 1.845 Gæld i alt 9.816 10.999 14.392 17.788 19.474 Balance 16.286 21.177 25.933 29.632 28.887 Nettoinvesteringer pr. årsko 8.778 12.400 17.414 20.049 4.230 I 2008 og 2009 er der anvendt ny regnskabspraksis. Den gamle regnskabspraksis er anvendt de øvrige år. Af hensyn til sammenligningen er det de samme bedrifter, der indgår i 2009 og 2008 begge år er det uvægtede data. omfanget (5 ha og 5 årskøer yderligere) og den generelle prisudvikling. Her skal det bemærkes, at denne stigning kommer efter en årrække, hvor de kontante kapacitetsomkostninger er steget noget mere, end hvad der blot kan forklares ud fra den generelle inflation og strukturudvikling. Afskrivninger mv. steg med 29.000 kr. eller 7 %. Dette er væsentligt mindre, end hvad der er set i de foregående år og afspejler det lavere investeringsniveau i 2009. Resultat af primær drift blev på -385.000 kr. Et negativ resultat af primær drift er aldrig før set i pjecens historie. Finansieringsomkostningerne faldt med 245.000 kr. Heraf vedrører de 225.000 kr. forskellen i kursreguleringer af gælden. En stor del af dette fald kan forklares ved ændret regnskabspraksis, da man i 2009-regnskaberne kun medregner de realiserede kursgevinster som en del af årets finansieringsomkostninger. Tidligere medtog man både realiseret og urealiseret kursregulering. Renteomkostningerne faldt med 55.000 kr. Dette er sammensat af faldet i den gennemsnitlige lånerente på knap 0,8 %. Dette giver et fald i renteomkostningerne på 129.000 kr. Dette modsvares af stigende rentebærende gæld, og de tilhø- 37

rende stigende renteomkostninger på 74.000 kr. Derudover udgjorde højere nettoforpagtningsafgift samt lavere indtjening på de finansielle aktiver en stigning i finansieringsomkostninger på 35.000 kr. per bedrift. Driftsresultatet blev således på -937.000 kr. Det ringeste driftsresultat nogensinde. For den gennemsnitlige mælkeproducent faldt egenkapitalen i 2009 med 1.656.000 kr. Arkivfoto. Urealiseret regulering, værdipapirer og gæld var på -112.000 (Hvoraf regulering på gælden er -125.000 kr. og 13.000 kr. i urealiseret gevinst på værdipapirerne). Medtages dette, vil driftsresultatet i 2009 for den gennemsnitlige kvægbruger være -1.049.000 kr. Fald i egenkapitalen skyldes... 37% 47% 16% Konsolidering Privat udtræk, netto Værdiændringer, balance Figur 2. Forklaring af egenkapitalsændring i 2009. 38

Spredning i driftsresultater 2009 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% -2.465t kr. -658 tkr. 92 tkr. -3.500.000-3.000.000-2.500.000-2.000.000-1.500.000-1.000.000-500.000 0 Figur 3. Den kumulative fordeling af driftsresultaterne i 2009. Fald i egenkapitalen For den gennemsnitlige mælkeproducent faldt egenkapitalen i 2009 med 1.656.000 kr. 47 % eller 773.000 kr. skyldes negativ konsolidering. Ud over tabet fra landsbrugsdriften indgår også personlig indtjening (typisk ægtefælledens indkomst), ekstraordinære indtægter samt betalt skat i konsolidering. 37 % eller 611.000 kr. skyldes værdiændringer på balancen, der ikke registreres som en del af driftsresultatet. For den gennemsnitlige bedrift udgjorde værditabet på fast ejendom korrigeret for latent ejendomsavanceskat 613.000 kr. Derudover modsvares værdiændringer på balancen af diverse op- og nedreguleringer på de finansielle balanceposter samt hensættelserne, der samlet set steg med 2.000 kr. i forhold til 2008. Dette dækker over en stor spredning i de enkelte finansielle poster og hensættelsesposterne. Endelig skyldes de sidste 16 % eller 272.000 kr. privatudtræk. I dette indgår også private nettorenteudgifter samt kursregulering af den private formue. På grund af ændret regnskabspraksis registreres På trods af store underskud i 2009 samt faldende jordværdi, var under 1 % af alle malkekvægsbedrifter teknisk insolvente (negativ egenkapital) ved udgangen af 2009. latent ejendomsavanceskat for 2009 og 2008 i tabel 1 under hensættelser. I de foregående år var denne post blot en del af egenkapitalen. Dette er også en væsentlig årsag til, at egenkapitalen er lavere, end man har set i tidligere udgaver af denne pjece. Spredning større end nogensinde Det er ikke kun underskuddet på det gennemsnitlige kvægbrug, der i 2009 blev rekordstort. Spredningen i bedrifternes resultat er aldrig set større, hvilket fremgår af figur 3. Spredningen i driftsresultatet måles her ved at tage differensen mellem 90 %-fraktilen og 10 %-fraktilen. I 2009 blev spredningen på 2.557.000 kr., hvilket er over 700.000 kr. mere end i 2008. i 2008 var spredningen igen dobbelt så stor som i 2007. 39

Ligesom i 2008 er der størst spredning i den lave ende, hvilket ses ved, at forskellen mellem 10 %- fraktilen og driftsresultatet, der ligger præcis i midten af alle regnskabsobservationer (medianen) er De 13 % bedrifter, som havde et positiv driftsresultat i 2009, havde bedre resultater på samtlige hovedposter i regnskabet end gennemsnittet.. Arkivfoto. på 1.807.000 kr., hvilket er 2,4 gange større end forskellen mellem 90%-fraktilen og medianen. Tabel 2. Forskel pr. kg EKM mellem bedrifter med positivt driftsresultat og gennemsnittet. Alle Sort bundlinje Landbrugsareal, ha 129 97 Årskøer 133 91 Ydelse pr. årsko 8.765 8.845 Mælkeproduktion, kg EKM 1.165.745 808.325 Resultat pr. kg EKM, kr. Forskel, kr. Bruttoudbytte 2,62 2,79 0,17 Stykomkostninger 1,53 1,35 0,18 Lønomkostninger 0,23 0,15 0,08 Øvrige kontante kapacitetsomkostninger 0,78 0,73 0,05 Afskrivninger mv. 0,40 0,26 0,15 Afkoblet EU støtte 0,38 0,41 0,04 Finansieringsomkostninger 0,85 0,39 0,46 Driftsresultat -0,80 0,32 1,12 Soliditet, pct. 26 % 52 % Gæld og hensættelser pr. årsko 160.298 113.352 Landbrugsaktiver pr. årsko 217.193 219.972 40

Tabel 3. Indtjening for konventionelle kvægbedrifter med stor race og Jersey, opdelt efter besætningsstørrelse. Antal årskøer Gns. 0-80 80-160 160-240 240-320 over 320 Antal regnskaber 1.714 473 764 342 90 45 Antal årskøer 133 55 122 192 275 415 Ha i alt 124 69 118 168 220 273 Kg EKM pr. årsko 8.867 8.463 8.923 8.936 9.009 8.718 Jerseybesætning, pct. 10 10 10 10 13 13 Pris, kr. pr. kg EKM 2,03 2,00 2,02 2,03 2,02 2,09 Beløb i 1.000 kr. Dækningsbidrag 1.186 517 1.106 1.667 2.435 3.449 Lønomkostninger 263 51 203 430 762 1.238 Øvrige kontante kapacitetsomk. 888 442 842 1.225 1.638 2.280 Afskrivninger mv. 465 164 430 700 1.010 1.373 Resultat af primærdrift -430-140 -369-689 -975-1.441 Afkoblet EU-tilskud 430 233 418 578 739 959 Finansieringsomkostninger 987 295 867 1.544 2.256 3.538 Driftsresultat -987-202 -818-1.655-2.492-4.020 heraf konjunktur -304-154 -286-399 -607-847 Landbrugsaktiver i alt 27.316 14.067 25.616 37.163 51.394 72.461 Egenkapital 7.204 7.349 7.428 6.435 6.750 8.622 Soliditet, pct. 25 49 28 17 13 11 Brugers alder 46 51 45 43 42 44 Kun 13 % af bedrifterne har fået positivt driftsresultat i 2009. I 2008 var dette tal 65 %. For flertallet af de 13 % er der kun tale om ganske beskedne plusser på bundlinien. Under 2 % af alle bedrifter har i 2009 haft et tilstrækkeligt driftsresultat til, at ejerfamiliens indsats kunne blive fuldt aflønnet. Sort bundlinje -bedrifterne er mindre og mere velkonsoliderede Pr. kg EKM er der i 2009 en forskel i driftsresultatet på 1,12 kr. I tabel 2 ses det, at de 13 % bedrifter, som havde et positiv driftsresultat i 2009, havde bedre resultater på samtlige hovedposter i regnskabet end gennemsnittet. 65 øre eller 58 % udgør afskrivninger, afkoblet EU-støtte og finansieringsomkostninger. Disse omkostninger er vanskelige at gøre noget ved på kort sigt, da de er opstået som konsekvens af tidligere investeringer. Forskellen i de finansielle omkostninger er direkte afledt af, at sort bundlinje -bedrifterne har væsentlig mindre gæld pr. årsko end gennemsnittet, selv om de har lidt flere aktiver pr. årsko. De resterende 47 øre i forskel er fra poster, der er mulige at ændre på kort sigt. Det skal dog bemærkes, at forskellen i lønomkostninger sandsynligvis skyldes, at ejerfamilieren på sort bundlinje - bedrifterne står for en større del af bedriftens samlede arbejdskraft, grundet færre ansatte. Aflønningen til ejerne registreres ikke i bedriftens regnskab. 41

Sort bundlinje -bedrifterne har i 2009 i gennemsnit henholdsvis 42 færre årskøer og 32 færre ha end gennemsnittet. Sort bundlinje -bedrifterne er dermed mindre bedrifter og mere velkonsoliderede bedrifter, der ikke har investeret for så mange penge som gennemsnittet. Dette ses ved, at egenkapitalen pr. årsko er næsten dobbelt så stor hos sort bundlinje -bedrifterne som hos gennemsnittet. En væsentlig forklaring på dette kan være, at disse bedrifter har foretaget størstedelen af deres investeringer i fast ejendom på et tidligere tidspunkt, hvor jordprisen var væsentlig lavere. Dette er hensættelserne til latent egendomsadvanceskat pr. ha en vigtigt indikator på. For sort bundlinje -bedrifterne er hensættelserne pr. ha 60 % højere end for gennemsnittet. De største bedrifter tabte mest Ligesom i 2008 fik de største bedrifter de ringeste driftsresultater. Men i modsætning til 2008, hvor bedrifterne med under 160 årskøer i gennemsnit fik beskedne positive driftsresultater, så fik alle grupper af bedriftsstørrelse i gennemsnit et negativt resultat i 2009. I de kommende år må der forventes et forsat lavt investeringsniveau, da fokus i højere grad vil være rettet mod konsolidering samt afdrag på noget af bedrifternes gæld. Arkivfoto. De vigtigste årsager til at de største bedrifter har fået størst tab er til dels det store fald i mælkeprisen, der ved større produceret volumen, alt andet lige, vil medføre et større tab på bundlinjen. Derudover er finansieringsomkostningerne også væsentligt højere for de store besætninger, hvilket skyldes den større gældsbelastning både pr. årsko og totalt. Hvis der tillægges ejerafløning til de viste lønomkostninger i tabel 3 på henholdsvis 300.000 kr. for bedrifter med 0-80 årskøer og 450.000 kr. for de øvrige grupper, bliver resultat af primær drift pr. årsko gradvist bedre, jo større bedrifterne bliver. Dette kunne være en indikator for, at der eksisterer stordriftsfordele i kvægbruget. Beklageligvis har det, for at kunne realisere disse stordriftsfordele, i de seneste år krævet, at man har investeret i meget dyre aktiver. Prisen på disse aktiver har fuldstændig elimineret gevinsterne ved stordrift. Opbremsning i investeringerne Efter en årrække, hvor nettoinvesteringer pr. årsko hvert år satte nye rekorder, blev nettoinvesteringerne pr. årsko for konventionelle kvægbrug i 2009 omkring 4,5 gange lavere end niveauet for 2008, svarende til et fald på hele 15.778 kr. Det skal dog her bemærkes, at der er tale om et fald fra et meget højt niveau. 42

Soliditet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -202-500 -818-1.000-1.655-1.500-2.000 52% -2.492-2.500-3.000 29% -3.500 17% 13% -4.020-4.000 12% -4.500 0-80 80-160 160-240 240-320 over 320 Driftsresultat i 1000 kr. Figur 4. Viser sammenhængen mellem soliditet og driftsresultat. Venstreaksen viser, hvor stor andel egenkapitalen udgør af landbrugsaktiverne for de forskellige bedriftsstørrelser. Højre akse viser driftsresultatet i 1.000 kr. Soliditet Driftsresultat I de kommende år må der forventes et forsat lavt investeringsniveau, da fokus i højere grad vil være rettet mod konsolidering samt afdrag på noget af bedrifternes gæld. De store bedrifter med over 240 årskøer har, i modsætning til tidligere år, investeret for mindre pr. årsko end gruppen, der ligger omkring den gennemsnitlige bedriftsstørrelse (dvs. 80-160 årkøer). En væsentlig forklaring på dette er, at alene likviditetsunderskud fra driften i 2009 på de største bedrifter har skabt et så stort finansieringsbehov, at det ikke har været muligt også at få finansieret investeringerne. Derudover var investeringsni- Tabel 4. Investering for konventionelle kvægdrifter med stor race og jersey, opdelt efter besætningsstørrelse. Antal årskøer Antal årskøer Gns. 0-80 80-160 160-240 240-320 over 320 Investering i Beløb i 1.000 kroner Driftsbygninger 313 82 260 535 789 1.006 Maskiner og inventar 287 85 266 469 595 754 Besætning og beholdning 58 13 55 87 130 235 Mælkekvote mv. 29-17 18 69 134 186 Fast ejendom og jord mv. 387 160 455 524 360 628 Landbrugsinvestering i alt 1.074 323 1.053 1.684 2.007 2.809 Afskrivninger mv. 465 164 430 700 1.010 1.373 Nettoinvesteringer 608 160 623 984 998 1.436 Finansieringsbehov 1.483 360 1.365 2.466 3.128 4.522 Kroner Nettoinvestering pr. årsko 4.574 2.906 5.109 5.125 3.628 3.460 43

veauet for de allerstørste bedrifter i 2008 på næsten 40.000 kr. pr. årsko Dermed synes en kraftig opbremsning i investeringsniveauet, det efterfølgende år, at være helt naturlig. 36 % af investeringerne i 2009 mod 46 % i 2008 var for den gennemsnitlige, konventionelle bedrift i fast ejendom. 56 % af investeringerne var i driftsbygninger, maskiner og inventar. I 2008 udgjorde det 39 % af de samlede investeringer. Besætning, beholdning samt mælkekvote mv. udgjorde de resterende 8 % af investeringerne i 2009. En mulig årsag til at driftsbygninger samt maskiner og inventar udgjorde den største andel, kunne være igangsatte byggeprojekter, der først blev færdiggjort i 2009. Der har været et begrænset antal nye investeringsprojekter i 2009. Økologerne tabte mindst De økologiske mælkeproducenter fik, uafhængigt af besætningens race, som det også er set tidligere år, et bedre resultat end de konventionelle producenter. Eller mere præcist fik økologerne et negativt driftsresultat, der var knap så ringe som hos de konventionelle. Også for økologerne var der tale om, at underskuddet i 2009 beløbsmæssigt var meget større end overskuddet i 2007, der ellers blev betegnet som et rekordår. 56 % af investeringerne i 2009 var i driftsbygninger, maskiner og inventar. I 2008 udgjorde det 39 % af de samlede investeringer. Arkivfoto. For tung race blev driftsresultatet 361.000 kr. bedre for økologerne end for de konventionelle producenter, mens forskellen på jerseybesætningerne er 205.000 kr. i økologernes favør. Driftsresultatet for stor race og Jersey hos de konventionelle producenter ligger cirka på samme niveau, mens økologer med stor race har et driftsresultat, der er 163.000 kr. højere end økologiske jerseybesætninger. En forklaring på forskellen i resultatet mellem økologer og de konventionelle er, at der er mindre spredning i bedriftsstørrelserne hos økologerne, idet økologerne procentvis har færre af de helt store mælkeproducenter end de konventionelle. Dermed er der i 2009 også færre store bedrifter til at trække det gennemsnitlige resultat ned, da det jo især var de helt store bedrifter, der fik det største tab. Dette er dog ikke hele forklaringen, da økologerne har et bedre dækningsbidrag pr. årsko end deres konventionelle kolleger. Da økologisk produktion kræver større adgang til jord, har de økologiske bedrifter også bundet mere kapital i bedriften end de konventionelle producenter. For stor race har økologerne 3,4 mio. kr. flere landbrugsaktiver. For Jersey er forskellen på ca. 5,2 mio. kr. 44

Tabel 5. Indtjening for malkebedrifter opdelt efter race og driftsform. Race Stor race Jersey Driftsform Økologiske Konventionelle Økologiske Konventionelle Antal regnskaber 178 1541 18 171 Antal årskøer 136 132 136 139 Ha i alt 172 126 149 108 Ha grovfoder pr. ko 1,02 0,71 0,85 0,52 Pct. i løsdriftsstalde 89 74 100 74 Kg EKM pr. ko 8.043 8.918 7.232 8.373 Kr. pr. EKM 2,6 2,02 2,7 2,07 Beløb i 1.000 kroner Dækningsbidrag 1.888 1.187 1.620 1.173 Lønomkostninger 349 260 337 282 Øvrige kapacitetsomkostninger 1.064 893 992 835 Afskrivninger mv. 504 463 482 449 Resultat af primær drift -29-430 -190-394 Afkoblet EU-tilskud 516 436 418 376 Nettoforpagtningsafgift 216 124 182 158 Finansieringsomkostninger 893 864 829 813 Driftsresultat -621-982 -784-989 Landbrugsaktiver 31.132 27.709 28.670 23.537 Soliditet, pct. 31 26 22 23 Afkastningsgrad, ekskl. egenløn 0,9-0,4 0,2-0,7 45

Dækningsbidrag malkekøer med opdræt > > Jannik Toft Andersen > > Lone Harder Waldemar, LRØ Den lave mælkepris, det dårlige bytteforhold og det store konjunkturfald på besætning og grovfoder medførte i 2009 et markant fald i dækningsbidraget pr. årsko i forhold til 2008. I 2010 og 2011 forventes dækningsbidraget at blive væsentligt forbedret. Dækningsbidraget blev i 2009 på 5.169 kr. pr. årsko, hvilket er et fald på 8.191 kr. pr. årsko. Arkivfoto. Konventionelle bedrifter, stor race Udviklingen i dækningsbidraget på konventionelle bedrifter med malkekøer af stor race er vist i tabel 1. Tallene for 2009 er med baggrund i 141 opgørelser af dækningsbidrag i KvægNøglen. Dækningsbidraget blev i 2009 på 5.169 kr. pr. årsko, hvilket er et fald på 8.191 kr. pr. årsko. Der har været et lille fald i stykomkostninger på 989 kr., men til gengæld et stor fald i bruttoudbyttet på hele 9.180 kr. pr. årsko. Bruttoudbyttets store fald i 2009 skyldes hovedsageligt den lave mælkepris på 2,02 kr. pr. kg EKM et fald på hele 0,68 øre i forhold til 2008. Dermed udgjorde mælkeprisens fald mere end de 6.200 kr. af faldet i bruttoudbyttet. Ydelsesfremgangen var i 2009 på 116 kg EKM svarende til ca. 1,2 %. Dermed opvejede ydelsesstigningen 236 kr. af faldet. 46

Forskellen i tilvækstværdi vedrører: dyreomsætning, realforskydning og konjunkturforskydning. Tilvækstværdien faldt fra 3.798 kr. pr. årsko i 2008 til 656 kr. pr. årsko i 2009. Tilvækstværdien på 656 kr. kan forklares ud fra realforskydning på 249 kr. Konjunkturforskydningen i besætningen var på -1.506 kr., resten af tilvækstværdien skyldes dyreomsætningen på 1.913 kr. Stykomkostningernes faldt i 2009 i gennemsnit med 989 kr. pr. årsko. Hvilket skyldes de faldende foderomkostninger, som er 984 kr. pr. årsko. Grovfoderet blev værdisat lavere i 2009 end i 2008 som følge af faldet i kornprisen. Grovfoderprisen er derfor 12 øre lavere pr. FE i 2009 sammenlignet med 2008. Kraftfoderprisen faldt med 3 øre pr. FE i samme periode. Det er et markant mindre fald end forventet ud fra prisniveauet i 2008 sammenlignet med 2009, og det er formentlig en konsekvens af, at mange bedrifter i KvægNøglen havde indgået kontrakt på kraftfoder, inden priserne for alvor begyndte at falde i 2009. Øvrige stykomkostninger som dyrlæge, medicin, avl, ydelseskontrol, rådgivning, klovbeskæring og diverse er stort set uændret. Prognose I prognosen for 2010 og 2011 forventes en væsentlig forbedring af dækningsbidraget i forhold til 2009. Årsagen er de tre stigninger i afregningsprisen i indeværende forår, samt at foderprisen stadig befinder sig på et lavt niveau. Mælkeprisen i 2010 forventes i gennemsnit at være på 2,27 kr. pr. kg EKM, leveret til mejeri. Hvilket betyder en stigning på 24 øre pr. kg EKM. I prisen er indregnet efterbetaling og konsolidering på ejerbeviser. I 2011 forventes mælkeprisen at stabilisere sig på omkring 2,40 kr. pr. kg EKM. Dette svarer til niveauet for mælkeprisen i de sidste to kvartaler af 2010. Dog er der en risiko for prispres i 2011 fordi mælkeproduktionen øges markant i øjeblikket i vigtige mælkeproducerende lande. Der forventes en stigning i mælkeydelsen i både 2010 og 2011 på omkring 1 %. Tabel 1. Dækningsbidrag for konventionelle malkekøer af stor race. Fire års resultater, samt prognose for 2010 og 2011. Tallene for 2009 bygger på 141 opgørelser af dækningsbidrag i KvægNøglen, mens der for 2006 var 126 besætninger, for 2007 var 203 besætninger og 2008 var 163 besætninger med i opgørelsen. År 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal årskøer 138 145 151 156 Prognose Kg EKM leveret pr. årsko 8.948 9.020 9.091 9.207 9.300 9.392 Kr. pr. kg EKM 2,08 2,31 2,70 2,02 2,27 2,40 Tilvækstværdi, kr. pr. årsko * 2.725 3.165 3.798 565 2.277 2.277 Eget grovfoder, kr. pr. FE 0,90 1,07 1,22 1,10 0,95 0,95 Kr. pr. FE korn 0,87 1,12 1,35 0,99 0,89 0,98 Kr. pr. FE kraftfoder 1,34 1,41 1,83 1,80 1,53 1,59 Kroner Bruttoudbytte 21.353 24.476 28.792 19.612 23.388 24.820 Stykomkostninger 11.215 12.857 15.432 14.443 12.740 11.863 Dækningsbidrag pr. årsko 10.138 11.619 13.360 5.169 10.648 12.957 Dækningsbidrag pr. kg EKM 1,13 1,28 1,46 0,56 1,14 1,38 * Konjunktur udgør 458 kr./årsko i 2006; 1.100 kr./årsko i 2007; 1.513 kr./årsko i 2008 og -1.506 kr./årsko i 2009. 47

Den samlede værdi for kødtilvækst forventes at stige i 2010 med omkring 1.621 kr. Årsagen til dette er, at slagteprisen i 2010 ventes at blive i gennemsnit 6 % højere end i 2009. Derudover vil tilvækstværdien ikke blive belastet af negativ konjunktur på besætningen, da konkjunkturen forventes at være omkring 0 kr. i 2010. Realforskydning forventes at være på samme niveau som i 2009. I 2011 forventes den samlede kødtilvækst at ligge på samme niveau som i 2010. Foderpriserne skønnes generelt at være på et lavt niveau i 2010 og 2011. Det gælder såvel kraftfoderprisen som grovfoderprisen. Et skøn for fald i kraftfoderpriserne er afhængig af fodermiddel mellem 10 og 20 % i 2010. I 2011 forventes kraftfoderpriserne at stige svagt. Den gennemsnitlige grovfoderpris er sat 15 øre pr. FE lavere i 2010 end gennemsnittet for 2009. I 2011 forventes den gennemsnitlige grovfoderpris at være uændret i forhold til 2010. Øvrige stykomkostninger sættes generelt til at stige med 2 % p.a. i både 2010 og 2011 Mælkeprisen i 2010 forventes i gennemsnit at være på 2,27 kr. pr. kg EKM, leveret til mejeri. Hvilket betyder en stigning på 24 øre pr. kg EKM. Arkivfoto. Dækningsbidraget forventes således at blive på hhv. 10.648 kr. og 12.957 kr. i 2010 og 2011. Forskel på de bedste og dårligste Tabel 2 viser, at forskellen i dækningsbidraget pr. årsko mellem den bedste og dårligste fjerdedel er 4.842 kr. pr. årsko. Det svarer til, at dækningsbidraget i gruppe 4 (de bedste) er 2,75 gange bedre end gruppe 1 (de dårligste). Omregnet pr. kg EKM er forskellen 43 øre. 98 % af denne store forskel forklares i forskellen i bruttoudbyttet, idet stykomkostningerne kun varierer med lidt over 100 kr. Gruppe 4 har leveret 1.461 kg EKM mere pr. årsko end gruppe 1. Samtidig har de formået at opnå en mælkepris, der er 8 øre bedre pr. kg EKM. Det betyder, at mælkeindtægten i gruppe 4 er 3.718 kr. bedre pr. årsko end gruppe 1. Yderligere er tilvækst mv. også 1.018 kr. bedre pr. årsko i gruppe 4. Tilvækst mv. rummer salg af dyr og evt. opdræt, realforskydning samt konjunktur. Alle fire grupper har opnået samme realforskydning og de har også oplevet cirka samme kon- 48

Tabel 2. Konventionelle bedrifter med køer af stor race opdelt efter stigende dækningsbidrag pr. årsko, 2009. Gruppe 1 har det laveste dækningsbidrag, og gruppe 4 har det højeste. Data er fra 141 KvægNøglen-besætninger. Bedrifter pr. gruppe 35 36 35 35 Gruppe 1 2 3 4 Antal årskøer 161 164 143 154 Årsopdræt pr. årsko 0,95 0,97 0,99 0,97 Kg EKM leveret pr. årsko 8.490 9.176 9.214 9.951 Kr. pr. kg EKM 1,99 1,98 2,05 2,07 Eget grovfoder, FE pr. årsko 5.741 5.850 5.612 5.626 Andet foder, FE pr. årsko 3.013 3.143 3.239 3.482 I alt pr. årsko, FE 8.754 8.993 8.851 9.108 Kr. pr. FE korn 1,02 1,06 0,93 0,95 Kr. pr. FE kraftfoder 1,81 1,76 1,81 1,81 Kroner Mælk 17.208 18.517 19.185 20.927 Tilvækstværdi.* 149 501 812 1.167 Bruttoudbytte 17.357 19.018 19.997 22.094 Foder 12.008 12.039 11.844 12.352 - heraf eget grovfoder, pct. 53 % 53 % 52 % 50 % Dyrlæge, medicin og avl 1.552 1.498 1.337 1.266 Diverse omkostninger 1.046 999 946 883 Stykomkostninger 14.606 14.537 14.128 14.501 Dækningsbidrag 2.751 4.481 5.870 7.593 Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM 0,33 0,49 0,64 0,76 Tekniske nøgletal Dødelighed Døde køer, pct. 7,33 5,69 4,05 2,97 Dødfødte kalve, pct. 7,37 6,07 6,55 5,25 Døde kalve 1-14 dage, pct. 2,96 2,79 2,35 1,32 Sundhed og reproduktion Celletal fra ydelseskontrol 348 315 291 246 Reproduktionseffektivitet 0,13 0,12 0,13 0,15 Foderudnyttelse FE pr. kg EKM 1,03 0,98 0,96 0,92 *Konjunktur udgør hhv. -1.510; -1.522; -1.505; -1.498 kr./årsko i hhv. gruppe 1,2,3 og 4. 49

junkturfald på omkring 1.500 kr. pr. årsko. Det betyder, at gruppe 4 har evnet et større salg af dyr til en bedre afregningspris. Gruppe 4 har brugt mindre foder til at producere 1 kg EKM, og omkostningerne pr. FE i gruppe 4 ligger 2 øre under gruppe 1. Det betyder, at gruppe 4 har foderomkostninger på 1,24 kr. pr. kg EKM. Det er 0,17 FE mindre pr. kg mælk end gruppe 1. Forskellen i omkostninger til dyrlæge, avl og øvrige omkostninger er 449 kr. pr. årsko i gruppe 4 s favør. Dette gør, at stykomkostningerne pr. årsko samlet set bliver lidt højere for gruppe 1 end for gruppe 4. Både ko- og kalvedødelighedsprocenten er mere end dobbelt så høj for gruppe 1 som for gruppe 4, hvilket understreger sammenhængen mellem økonomi og lav dødelighed, som blev behandlet i afsnittet: Døde køer æder dine penge. Ligeledes er de øvrige tekniske nøgletal væsentlig bedre for gruppe 4 end for gruppe 1. Disse tekniske nøgletal er indikatorer på pasningskvaliteten i besætningen. Tabel 2 viser dermed en klar sammenhæng mellem dækningsbidrag og pasningskvalitet. Dårligere pasningskvalitet hos bedrifterne i gruppe 1 er årsag til, at denne gruppe opnår dårligere økonomiske resultater sammenlignet med gruppe 4. Arkivfoto. I praksis bevirker den dårligere pasning, at sygdomstrykket bliver højere, hvilket resulterer i, at flere dyr må behandles og en større andel af køerne dør. Det højere sygdomstryk afspejler sig i højere celletal og dermed mindre afregning for mælken og er formentlig også en væsentlig årsag til den dårligere foderudnyttelse, lavere pris på udsætterkøerne, og at der må købes dyr ind. Disse bedrifter er således inde i en negativ spiral, og skal udviklingen vendes, handler det om at forbedre pasningskvaliteten. Figur 1 viser, hvor meget gruppe 4 har gjort det bedre end gruppe 1. Følgende kategorier er vist: Mælkeydelse Mælkepris Tilvækstværdi Stykomkostninger = Foderomkostninger + omkostninger til dyrlæge, medicin, avl + diverse omkostninger. Som det ses af figuren, forklarer mælkeydelsen ca. 63 % af forskellen i dækningsbidraget på 4.842 kr. og mælkeprisen ca. 13 %. Forskellen i tilvækst af kød mv. er godt 21 %. Resten skyldes forskelle i foderomkostninger, dyrlæge og avl m.m. 50

Stykomkostninger, samlet: kr. 106 Figur 1. Forskellen i dækningsbidrag mellem dårligste og bedste gruppe, for stor race. Tilvækst, mv.: kr. 1018 Ydelse: kr. 3072 Mælkepris: kr. 646 Økologi Tabel 3 viser dækningsbidraget for økologiske bedrifter med stor race fra 2007 til 2009. I 2009 indgår der 31 bedrifter, der i gennemsnit har 183 årskøer med et dækningsbidrag på 6.080 kr. pr. årsko. Et fald på 8.829 kr. i forhold til 2008. Bruttoudbyttets store fald på 9.723 kr. pr. årsko skyldes flere faktorer. Størst er prisnedgangen på mælk, der faldt med 72 øre pr. kg mælk, hvilket svarer til godt 6.100 kr. og et fald i tilvækstværdien på 3.100 kr. Tabel 3. Dækningsbidrag for økologiske malkekøer af stor race, tre års resultater. Tallene for 2009 bygger på 31 opgørelser af dækningsbidrag i KvægNøglen, mens der for 2008 var 26 besætninger og for 2007 var 24 besætninger med i opgørelsen. År 2007 2008 2009 Antal årskøer 162 165 183 Kg EKM leveret pr. årsko 8.242 8.599 8.541 Kr. pr. kg EKM 2,78 3,31 2,59 Tilvækstværdi kr. pr. årsko* 3.411 4.119 1.000 Eget grovfoder, kr. pr. FE 1,27 1,43 1,37 Kr. pr. FE korn 1,91 2,28 1,57 Kr. pr. FE kraftfoder 2,59 3,22 3,48 Kroner Bruttoudbytte 27.044 33.406 23.684 Stykomkostninger 15.444 18.497 17.603 Dækningsbidrag pr. årsko 11.600 14.910 6.081 Dækningsbidrag pr. kg. EKM 1,40 1,73 0,70 * Konjunktur udgør 1.093 kr./årsko i 2007; 1.482 kr./årsko i 2008 og -1.472 kr./årsko i 2009. 51

Stykomkostningerne faldt i 2009 med i alt 894 kr. pr. årsko. Dette fald stammer hovedsageligt fra foderomkostningerne. Prisen pr. FE faldt i gennemsnit med 70 øre for korn og 6 øre for grovfoderet. Til forskel for de konventionelle bedrifter steg prisen på kraftfoder med 26 øre pr. FE. De økologiske bedrifter var således ramt både af fald i mælkepris og højere pris på kraftfoderet! Forskel på de bedste og dårligste Spredningen i dækningsbidraget fremgår af tabel 4. Forskellen i dækningsbidraget mellem den bedste og dårligste fjerdedel blev på hele 5.364 kr. pr. årsko i 2008. Omregnet til EKM svarer det til 49 øre pr. kg. EKM. Forskellen skal lige som hos de konventionelle forklares hovedsageligt ud fra bruttoudbyttet, der er 5.999 kr. pr. årsko bedre i bedste gruppe. Den højere mælkepris på 5 øre pr. kg EKM forklarer de 508 kr. En større mælkeydelse på 1.716 kg pr. årsko forklarer hele 4.668 kr. af forskellen og Den samlede værdi for kødtilvækst forventes at stige i 2010 med omkring 1.621 kr. Årsagen til dette er, at slagteprisen i 2010 ventes at blive i gennemsnit 6 % højere end i 2009. Arkivfoto. til sidst værdien af kødtilvæksten, der er 822 kr. større hos de bedste. Stykomkostningerne er 635 kr. større i den bedste gruppe, hvilket skyldes, at den bedste gruppe har brugt 622 FE mere end den dårligste gruppe som følge af den højere ydelse pr. ko. Foderomkostninger pr. FE ligger dog stadigvæk lavest for de bedste. Det har kostet de bedste 0,96 FE at levere 1 kg EKM mælk, mens de dårligste har brugt 1,09 FE pr. kg leveret EKM mælk. Som ved de konventionelle er der også en klar sammenhæng mellem høj DB og lav dødelighed i besætningen. Hos de økologiske bedrifter er det ved kalvedødeligheden, forskellen er mest udtalt. Ligesom ved de konventionelle producenter er der også en klar sammenhæng mellem gode produktionstekniske nøgletal og højt dækningsbidrag. 52

Tabel 4. Økologiske bedrifter med køer af stor race opdelt efter stigende dækningsbidrag pr. årsko, 2009. Gruppe 1 har det laveste dækningsbidrag, og gruppe 4 har det højeste dækningsbidrag. Data er fra 31 KvægNøglen-besætninger. Bedrifter pr. gruppe 7 9 8 7 Gruppe 1 2 3 4 Antal årskøer 136 232 189 161 Årsopdræt pr. årsko 1,02 0,94 0,89 0,95 Kg EKM leveret pr. årsko 7.766 8.296 8.671 9.481 Kr. pr. kg EKM 2,58 2,57 2,58 2,63 Eget grovfoder, FE pr. årsko 5.889 5.709 6.053 6.475 Andet foder, FE pr. årsko 2.558 2.685 2.460 2.595 I alt pr. årsko, FE 8.447 8.394 8.513 9.070 Kr. pr. FE korn 1,66 1,55 1,61 1,46 Kr. pr. FE kraftfoder 3,40 3,52 3,40 3,60 Kroner Mælk 20.494 21.830 22.946 25.671 Tilvækstværdi.* 597 971 1020 1419 Bruttoudbytte 21.091 22.800 23.967 27.089 Foder 15.445 15.355 14.933 16.320 - heraf eget grovfoder, pct. 52 % 51 % 56 % 56 % Dyrlæge, medicin og avl 1.381 1.228 1.326 1.206 Diverse omkostninger 877 804 857 813 Stykomkostninger 17.704 17.387 17.117 18.338 Dækningsbidrag 3.387 5.413 6.850 8.752 Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM 0,44 0,66 0,79 0,93 Tekniske nøgletal Dødelighed Døde køer, pct. 5,16 3,18 2,94 3,70 Dødfødte kalve, pct. 7,43 6,22 5,18 4,99 Døde kalve 1-14 dage, pct. 4,11 3,97 2,59 1,46 Sundhed og Reproduktion Celletal fra Ydelseskontrollen 370 320 310 277 Reproduktionseffektivitet 0,12 0,13 0,14 0,16 Foderudnyttelse FE pr. kg EKM 1,09 1,01 0,98 0,96 *Konjunktur udgør hhv. -1.561; -1.473; -1.402; -1.461 kr./årsko i hhv. gruppe 1,2,3 og 4. 53

Tabel 5. Dækningsbidrag for konventionelle jerseymalkekøer. Fire års resultater, samt prognose for 2010 og 2011. Tallene for 2009 bygger på 26 opgørelser af dækningsbidrag i KvægNøglen, mens der for 2006 var 21 besætninger, for 2007 var 239 besætninger og 2008 var 26 besætninger med i opgørelsen. År 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal årskøer 146 143 157 178 Prognose Kg EKM leveret pr. årsko 8.367 8.309 8.377 8.413 8.497 8.582 Kr. pr. kg EKM 2,16 2,40 2,79 2,09 2,33 2,48 Tilvækstværdi, kr. pr. årsko* 970 1.357 2.308-206 1.000 1.000 Eget grovfoder, kr. pr. FE 0,93 1,08 1,23 1,10 0,95 0,95 Kr. pr. FE korn 0,86 1,12 1,26 1,04 0,89 0,98 Kr. pr. FE kraft- og tilskudsfoder 1,29 1,37 1,92 1,81 1,53 1,59 Kroner Bruttoudbytte 18.921 21.370 25.700 17.431 20.767 22.198 Stykomkostninger 9.551 10.730 13.349 12.306 10.891 10.995 Dækningsbidrag pr. årsko 9.370 10.640 12.350 5.125 9.948 11.203 Dækningsbidrag pr. kg. EKM 1,12 1,27 1,48 0,61 1,17 1,31 * Konjunktur udgør 105 kr./årsko i 2006; 637 kr./årsko i 2007;1.383 kr./årsko i 2008 og -1.202 kr./årsko i 2009. Jersey I tabel 5 vises udviklingen i dækningsbidraget på konventionelle bedrifter med Jersey fra 2006 til 2009, samt prognoser for 2010 og 2011. I 2009 indgår der 26 bedrifter i opgørelsen. Dækningsbidraget faldt med 7.226 kr. pr. årsko i 2009, hvilket er ca. 1.000 kr. mindre end faldet for stor race. Bruttoudbyttet faldt med 8.269 kr., og stykomkostningernes fald var 1.044 kr. Bruttoudbyttets store fald skete primært, fordi mælkeprisen faldt med hele 70 øre pr. kg EKM. Det svarer til ca. 5.800 kr. af faldet. Tilvækstværdien udgør den sidste del af faldet med 2.500 kr. Mælkeydelsen steg med beskedne 36 kg EKM, og bidrager således med 73 kr. mindre fald i udbyttet. Stykomkostningerne er faldet med 1.043 kr. ligesom ved stor race grundet laver foderpriser. Grovfoderet faldt med 13 øre, korn med 23 øre og kraftfoder med 11 øre pr. FE. De øvrige omkostninger er stort set uændrede i forhold til 2008. Prognose I tabel 5 er forventningen til dækningsbidraget for konventionel Jersey i 2010 og 2011 vist. Der er generelt brugt de samme forudsætninger som ved stor race, men med udgangspunkt i 2009-resultaterne og niveauerne for Jersey. Det forklarer, at der er mindre forskelle i prisforudsætningerne mellem tabel 1 og tabel 5. Udviklingen i mælkeydelsen er den samme for Jersey som for stor race, hvorfor der også kun er kalkuleret med begrænset fremgang. Stykomkostningerne til dyrlæge, medicin, avl og diverse omkostninger forventes ligeledes at stige med 2 %. Dækningsbidraget forventes således at blive på hhv. 9.876 kr. og 11.054 kr. i 2010 og 2011. Forskel på de bedste og dårligste I tabel 6 vises forskellen i dækningsbidraget mellem den dårligste gruppe og den bedste gruppe, der er på 3.001 kr. pr. årsko. Dermed udgør dækningsbidraget for gruppe 1 blot 46 % af dækningsbidraget for gruppe 4. Omregnet udgør det 29 øre mere pr. kg EKM mælk. 54

Tabel 6. Konventionelle bedrifter med Jersey opdelt efter stigende dækningsbidrag pr. årsko, 2009. Gruppe 1 har det laveste dækningsbidrag, og gruppe 4 har det højeste dækningsbidrag. Data er fra 26 KvægNøglen-besætninger. Bedrifter pr. gruppe 7 6 6 7 Gruppe 1 2 3 4 Antal årskøer 165 121 264 165 Årsopdræt pr. årsko 0,94 1,03 0,94 0,97 Kg EKM pr. årsko 7.735 8.592 8.533 8.834 Kr. pr. kg EKM 2,07 2,06 2,09 2,14 Eget grovfoder, FE pr. årsko 4.113 3.526 4.046 3.698 Andet foder, FE pr. årsko 2.926 3.754 3.232 3.746 I alt pr. årsko, FE 7.039 7.280 7.278 7.444 Kr. pr. FE korn 1,07 0,90 1,03 1,04 Kr. pr. FE kraftfoder 1,77 1,81 1,77 1,89 Kroner Mælk 15.940 17.782 17.857 19.022 Tilvækstværdi*. -440-70 -164-125 Bruttoudbytte 15.500 17.712 17.693 18.896 Foder 9.783 10.297 9.858 10.457 heraf eget grovfoder 46 % 38 % 45 % 39 % Dyrlæge, medicin og avl 1.323 1.568 1.372 1.262 Diverse omkostninger 919 999 714 700 Stykomkostninger 12.025 12.864 11.944 12.419 Dækningsbidrag 3.475 4.848 5.749 6.477 Dækningsbidrag, kr. pr. kg EKM 0,45 0,47 0,68 0,74 Tekniske nøgletal Dødelighed Døde køer, pct. 7,00 6,23 5,32 5,53 Dødfødte kalve, pct. 4,99 2,17 3,55 4,07 Døde kalve 1-14 dage, pct. 4,85 1,49 3,01 2,85 Sundhed og Reproduktion Celletal fra Ydelseskontrollen 349 308 312 248 Reproduktionseffektivitet 0,13 0,16 0,18 0,20 Foderudnyttelse FE pr. kg EKM 0,91 0,85 0,85 0,84 *Konjunktur udgør hhv. -1.207; -1.221; -1.173; -1.207 kr./årsko i gruppe 1,2,3 og 4. 55

Som ved stor race kan forskellen i dækningsbidraget forklares ud fra, at gruppe 4 har væsentligt større bruttoudbytte. Forskellen i bruttoudbyttet er pr. årsko 3.396 kr. for jerseybesætningerne, hvilket skyldes, at de bedste 25 % i 2009 har en ydelse, der er 1.100 kg højere end de 25 % dårligste, hvilket forklarer 2.368 kr. af forskellen. De 7 øre pr. kg EKM i forskel i afregningsprisen forklarer 715 kr. Endelig forklarer forskellen i tilvækst mv. de resterende 313 kr. Stykomkostningerne er i alt 395 kr. pr. årsko højere i gruppe 4 end gruppe 1. Dette skyldes, at foderomkostninger for gruppe 4 er 674 kr. højere end for gruppe 1. Som ved tung race er forklaringen, at gruppe 4 har et foderforbrug, der ligger højere end for gruppe 1. Foderomkostningerne pr. FE ligger cirka på samme niveau, men fordi gruppe 4 har brugt mindre foder til at producere 1 kg EKM, er foderomkostninger pr. kg EKM mælk 1,18 kr. for gruppe 4 mod 1,26 kr. for gruppe 1. Øvrige stykomkostninger som dyrlæge, medicin og avl, samt diverse stykomkostninger er alle for Den altoverskyggende forskel mellem de bedste og de dårligste besætninger er, ligesom for stor race, mælkeydelsen. Den forklarer hele 79 % af forskellen. Arkivfoto. gruppe 4 i gennemsnit ca. 280 kr. mindre end gruppe 1. Figur 2 viser forskellen i dækningsbidraget mellem dårligste og bedste gruppe ud fra følgende kategorier: Mælkeydelse Mælkepris Kød mv. Foderomkostninger Omkostninger til dyrlæge, medicin, avl og diverse. Den altoverskyggende forskel mellem de bedste og de dårligste er, ligesom for stor race, mælkeydelsen. Den forklarer hele 79 % af forskellen. 24 % skyldes en højere mælkepris, 10 % af forskellen i dækningsbidraget skyldes en højere værdi for kød m.v. Resten forklares ud fra forskel i stykomkostningerne, der i dette tilfælde er større for gruppe 4 end gruppe 1, hvilket er grunden til at summen af de nævnte procenttal er over 100 %. 56

kr. 4.000 kr. 3.500 kr. 279 Omkostninger til dyrlæge, medicin, avl og diverse Figur 2. Forskellen i dækningsbidrag mellem dårligste og bedste gruppe for Jersey. kr. 313 Tilvækst, mv. kr. 3.000 kr. 715 Mælkepris kr. 2.500 kr. 2.000 kr. 1.500 kr. 2.368 Mælkeydelse kr. 1.000 kr. 500 kr. 0 kr. 500 kr. -674 Foderomkostninger kr. 1.000 57

Verdensmarkedet år 1 efter krisen > > Kristian Svendsen, Landbrug & Fødevarer Sammenfaldet af finanskrisen og bølgedalen i priserne for mejeriprodukter efter opsvinget i 2007 og 2008, gjorde 2009 til et meget svært år at være mælkeproducent i. I 2010 er situationen vendt igen. Men hvad er de overordnede tendenser på verdensmarkedet? Paradoksalt nok er de fødevarepriser, som forbrugerne oplever i detailleddet, ikke raslet ned på samme måde som landmandens afregningspriser. Foto: Lars Winther, Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto. Da de finansielle markeder i USA og boligmarkederne i USA og Europa brød sammen, skete det efter en lang periode med global økonomisk optur. På området for landbrugsprodukter havde reaktionen være massive prisstigninger forstærket af, at en helt ny gruppe aktører blandede sig i prisfastsættelsen, nemlig de store institutionelle investorer og hedgefonde, der normalt ikke har nogen særlig interesse i landbruget. Råvaremarkedet var nu blevet et interessant spekulationsområde. Særligt de mest standardiserede landbrugsvarer, som f.eks. korn, der bliver handlet på børser, blev betragtet som spekulationsobjekter. Spekulanternes ageren på markedet medvirkede til, at prisstigningerne blev kraftigere Effekten af den økonomiske krise Sammenbruddet og den efterfølgende øko- 58

nomiske nedtur ramte først efterspørgslen på produkterne og dernæst interessen for de ophedede råvaremarkeder. Resultatet blev en dyb nedtur, der for mejeriprodukternes vedkommende kulminerede i foråret 2009. Takket være EU s interventionsopkøb blev der lagt en bund under prisen. Samtidig blev eksportstøtten genindført efter to års pause. Men med en mælkepris, der faldt meget drastisk, blev det hurtigt klart, at man i store dele af Europa ville opleve et fald i mælkeproduktionen. Produktionen af mælk var simpelt hen ikke rentabel for en stor del af mælkeproducenterne. Den dobbelte effekt af en prismæssig bund under markedet gennem interventionsoplagring og nedgang i mælkeproduktionen, bragte i løbet af nogle måneder priserne tilbage på sporet. Forbrugerne køber discount Efterspørgslen i Europa er desværre stadig præget af den økonomiske krise. Mængdemæssigt er der ikke den store forskel på de varer, der bliver omsat i forhold til før krisen, men prismæssigt er der. Forbrugerne slipper ikke lige discountmarkederne, og efterspørgslen har kun langsomt rettet sig tilbage mod de mere luksuriøse produkter. Paradoksalt nok er de fødevarepriser, som forbrugerne oplever i detailleddet, ikke raslet ned på samme måde som landmandens afregningspriser (figur 1). I 2007steg fødevarepriserne for forbrugeren ellers i nogenlunde samme takt som stigningerne på råvarerne. Derfor har EU-kommisionen nedsat den såkaldte High Level Group, der blandt andet kigger på, hvordan mælkeproducenternes forhandlingsposition kan styrkes over for de til stadighed større europæiske supermarkedskæder. Derudover undersøger High Level Guoup, hvorvidt der er tilstrækkelig konkurrence i detailleddet. Asien står for væksten Mens efterspørgslen i EU og USA stadig halter, er vækstøkonomierne i Asien kommet godt op i gear igen. Således har Kina i sidste halvår af 2009 og første halvår af 2010 importeret meget store mængder sødmælkspulver fra især New Zealand. Dette er symptomatisk for den nye verdensorden, hvor de store asiatiske lande aldrig rigtigt blev ramt af krisen. Deres største problem var et fald i eksporten på grund af krisen hos deres vigtige samhandelspartnere i de vestlige lande. 140 Sammenligning af forbrugerpriser og afregningspriser (2005 = indeks 100) 130 120 110 100 90 80 Mælk, ost og æg Afregningspriser Tysk., Fr., UK og NL Figur 1. Udviklingen i producenternes afregningspriser sammenlignet med udviklingen i forbrugerpriserne. Paradoksalt nok er de fødevarepriser, som forbrugerne oplever i detailleddet, ikke raslet ned på samme måde som landmandens afregningspriser. 59

Problemet blev delvist løst ved en øget indenlandsk efterspørgsel. Derfor har lande som Kina og Indien bevaret de høje vækstrater. Udviklingen i Asien i forhold til de vestlige lande medfører en væsentlig udfordring for mejerisektoren i de kommende år. Væksten i efterspørgslen kommer i øjeblikket fra områder i verden, hvor interessen for de stærkt forarbejdede varer er relativ begrænset. Derfor vil den mest lukrative del af markedet fortsat være der, hvor der er efterspørgsel efter de højt forædlede mejeriprodukter. Her er Europa, på trods af en væsentligt lavere forbrugsvækst, stadig et af de vigtigste markeder. Konsekvensen for mælkeproducenterne ved ovenstående forhold, med Asien som det globale vækstlokomtiv, er, at den del af verden hovedsageligt efterspørger industrielle mælkeprodukter. Den industrielle del af markedet er meget mere svingende end markedet for de forædlede mælkeprodukter. Derfor vil man også fremover opleve meget svingende mælkepriser. Den industrielle del af markedet er meget mere svingende end markedet for de forædlede mælkeprodukter. Derfor vil man også fremover opleve meget svingende mælkepriser. Foto: Arla Foods..Arkivfoto. Udsvingene på verdensmarkedet får også betydning for bundlinjen hos mælkeproducenterne i EU. Tidligere var EU s mælkeproducenter beskyttet af, at man gennem EU s markedsordninger sikrede en forholdsvis stabil mælkepris. Men gennem de seneste år er der gennemført en række reformer, der har til formål i langt højere grad at lade markedet bestemme mælkeprisen. Interventionssystemet er derfor et rent kriseinstrument, og det er ikke muligt at basere en langsigtet markedsudvikling på dette. Resultatet er den virkelighed, der er gået op for mælkeproducenterne. Priserne svinger langt mere end før i tiden, og det gør den økonomiske situation hos mælkeproducenterne og mejerierne helt anderledes end for bare fem år siden. Forventet produktionsvækst Figur 2 viser med al tydelighed de voldsomme prisudsving, der er sket på verdensmarkedet i 60

de seneste år. Situationen er nu, at efter nedturen i 2009 har priserne stabiliseret sig på et niveau, der ligger væsentligt over interventionspriserne. Det interessante spørgsmål er nu, hvordan markedet vil udvikle sig med det aktuelle, høje prisniveau samtidig med, at New Zealand og Australien bevæger sig ind i deres højsæson. Der har hen over sommeren været forskellige signaler om stigende udbud af mælk. I Oceanien har vandmængderne været rigelige. Det vil på sigt give mælkeproducenter i såvel Australien som New Zealand mulighed for at øge produktionen. Særligt i New Zealand er der signaler om en stor produktionsfremgang. Men også i Australien er forventningerne positive med en stigning i juni på 4,6 pct. i forhold til juni 2009. Der forventes ligeledes en produktionsudvikling i Sydamerika, hvor man som i Argentina, vil nyde godt af det relativt høje og stabile prisniveau. Også Indien oplever en god produktionssæson efter sidste års mælkemangel. I USA har vi på det seneste også set en kraftig tendens til stigende mælkeproduktion. Denne er dog nået på baggrund af en kraftig ydelsesstigning, hvorimod antallet af malkekøer kun er steget ganske lidt. Global smørmangel Det umiddelbare resultat har imidlertid været, at stigningen i produktionen har været fulgt af et lige så kraftigt fald i indholdet af værdistoffer, både smør og protein. Konsekvensen har været, at de amerikanske mejerier mange steder mangler råvarer til produktionen af smør og ost. Der er også en mangel på smør på det globale marked. Dette medvirker til, at fedtprisen er stabil og høj. Den høje efterspørgsel kan mærkes i EU, hvor der er lagt langt mindre smør på lager end normalt. Alene i Tyskland er der primo august oplagt 14.000 tons mindre smør, hvilket er halvdelen af det normale for perioden. På mælkepulversiden spiller de rigelige interventionslagre i EU ind og lægger en dæmper på prisstigningerne. Kommissionen har ganske vist forsøgt at sælge dele af lageret ved licitation, men har heldigvis konsekvent afvist at Verdensmarkedsprisen til og med uge 31 i 2010 $/ton 5.500 Oceanien Cheddar 5.000 Smør 4.500 4.000 3.500 Sødmælksp ulver 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 2008-15 2008-22 2008-29 2008-36 2008-43 2008-50 2009-05 2009-12 2009-19 2009-26 2009-33 2009-40 2009-47 2010-01 2010-08 2010-15 2010-22 2010-29 Skummetmælkspulver Kilde: ZMB Figur 2. Der har været voldsomme prisudsving på verdensmarkedet i de seneste år. Situationen er nu, at efter nedturen i 2009 har priserne stabiliseret sig på et niveau, der ligger væsentligt over interventionspriserne. 61

dumpe priserne. Derfor vil pulverlageret kun blive reduceret med de mængder, der er givet under et støtteprogram til de fattigste i Europa. De resterende 193.000 tons bliver foreløbig liggende. Til gengæld er det lykkedes at rydde smørlagrene til en tilfredsstillende pris for såvel markedet som EU s budget. Børser indikerer den langsigtede udvikling Som nævnt er der stærke signaler om stigende efterspørgsel fra vækstøkonomierne, mens det fortsat kniber mere i de traditionelle højprismarkeder. Oceaniens salg af produkter på Global Dairy Trade børsen i New Zealand betjener i særlig grad markedet for bulkprodukter. Derfor er udviklingen på denne børs af stor betydning. Der er gennem det seneste år sket dels en markant udvidelse af det produktsortiment, der udbydes på børsen, dels en disciplinering af salget af sammenlignelige produkter, således at udviklingen i langt højere grad aftegner den reelle efterspørgsel i markedet. Oceaniens salg af produkter på Global Dairy Trade børsen i New Zealand betjener i særlig grad markedet for bulkprodukter. Derfor er udviklingen på denne børs af stor betydning. Foto: Morten Thomsen. Arkivfoto. Problemet for børsen er, at der pt. kun er udbud fra den sydlige halvkugle. Men efterspørgslen er mere jævn end produktionen i Oceanien, og derfor giver dette i sig selv anledning til variation i priserne. Priserne vil have en tendens til at falde, når udbuddet stiger, som det aktuelt er tilfældet. Derfor er et af de stærke signaler fra denne børs også, at prisen på det mest langsigtede salg af sødmælkspulver senest steg med 2,3 pct. i forhold til auktionen måneden før. Global Dairy Trade er aktuelt eneste reelle signal om den langsigtede udvikling på verdensmarkedet. Der har ganske vist over sommeren 2010 være flere tiltag til at etablere futurebørser for leverancer af bl.a. skummetmælkspulver. Disse har dog til dato kun resulteret i en enkelt kontrakt til levering i september 2010 på den amerikanske børs i Chicago, og kan derfor ikke bruges som en indikator for prisudviklingen på markedet for mejeriprodukter. 62

Et hysterisk følsomt verdensmarked Det helt store spørgsmål lige nu er dog konsekvensen af den aktuelle klimakatastrofe i Rusland. Vil den russiske økonomi overleve udfordringen, vil det være positivt for den globale efterspørgsel, fordi manglende lokale produkter vil blive søgt erstattet af import. Varmen giver nemlig ikke alene brande og mindre korn. De varmestressede køer giver også mindre mælk. Det har man set flere steder på kloden i den forgangne sommer, således i Tyskland i starten af juli og i USA i midtvesten i august. Dette understreger endnu en gang, at balancen er yderst følsom. Marginale ændringer i vilkårene i et af de store mælkeproducerende lande kan på kort tid ændre prisdannelsen på et hysterisk følsomt verdensmarked, der er så følsomt, fordi det er småt. Kun 6-7 pct. af mælkeproduktionen handles på tværs af landegrænserne. Mindre udsving i produktionen eller efterspørgslen, kan derfor medføre voldsomme prisudsving. Det er det, vi har oplevet i de seneste år, og uden tvivl også noget vi vil opleve i årene, der kommer. 63

Ti års udvikling bedrifter med malkekvæg > > Jannik Toft Andersen Mælkeydelsen pr. ko er vokset med knap 20 % i de sidste 10 år. Arkivfoto.. I 2009 blev det gennemsnitlige driftsresultat på minus 937.000 kr. det ringeste driftsresultat i pjecens historie. På trods af økonomisk krise fortsætter kvægbruget den rivende udvikling. 2009 blev med et negativ driftsresultat på 937.000 kr. det ringeste år, der er set længe. En væsentlig forklaring på dette er den lavere afregningspris på i gennemsnit 2,08 kr. pr. kg mælk sammenholdt med, at omkostningerne i 2009 var relativt høje. En anden forklaring er negativ konjunktur. Fra og med 2005 indgår konjunktur i driftsresultatet. De første fire år bidrog dette positivt til driftsresultatet. I 2009 var der imidlertid negativ konjunktur på i gennemsnit 307.000 kr. pr. bedrift. både på input- og på outputsiden, bliver derfor en væsentlig, strategisk udfordring for kvægbrugeren. Efter mange år, hvor kvægbrugernes egenkapital år for år blev større, oplevede det gennemsnitlige kvægbrug i 2009 et fald i egenkapitalen på 1.656.000 kr. Gælden voksede i 2009 med 1.686.000 kr. Dermed udgjorde gælden ultimo 2009 19,4 millioner kroner. På trods af økonomisk krise forsætter kvægbruget den rivende udvikling. På ti år er bedrifterne i gennemsnit blevet dobbelt så store. Mælkeydelsen pr. ko er vokset med knap 20 % i de sidste 10 år. Malkekvægsbedrifterne i Danmark er dermed blandt Europas største og mest moderne. Af tabel 1 ses det, at de økonomiske resultater de seneste år er blevet mere svingende end tidligere set i kvægbruget. At kunne håndtere svingende priser, 64

Tabel 1. Ti års udvikling i kvægbruget malkeracer*. Vægtet data Uvægtet data År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal bedrifter 8.675 8.330 7.515 6.793 5.697 4.995 4.668 4.410 4.202 4.000** Antal køer 70 76 78 84 92 95 103 110 128 133 Antal ha 74 78 82 86 98 93 108 113 124 129 Kg EKM pr. ko 7.438 7.478 7.715 8.004 8.155 8.253 8.481 8.583 8.674 8.765 Kr. pr. kg EKM 2,37 2,48 2,46 2,36 2,34 2,27 2,17 2,38 2,76 2,08 Kr. pr. kg EKM, 2009-priser 2,90 2,96 2,87 2,70 2,63 2,50 2,34 2,53 2,81 2,08 Totaløkonomi Beløb pr. bedrift i 1.000 kroner Dækningsbidrag 1.180 1.290 1.293 1.398 1.537 1.452 1.511 2.049 2.378 1.261 Kontante kapacitetsomkostninger 453 511 531 583 640 678 742 892 678 742 Afskrivninger mv. 186 200 204 221 269 275 288 361 439 468 Resultat af primær drift 541 579 558 594 628 499 481 796 823-385 Afkoblet EU-tilskud 277 376 401 436 439 Finansieringsomkostninger 334 404 383 407 459 429 482 684 1.235 990 Driftsresultat 207 175 175 187 169 347 375 512 23-937 Driftsresultat 2009-priser 253 209 204 214 190 382 404 544 24-937 Økonomiske nøgletal Beløb i kroner pr. produktionsenhed Dæknings-bidrag pr. ko, stor race 10.672 10.440 10.858 10.670 10.545 11.179 10.138 11.619 13.321 5.151 DB pr. kg EKM, stor race 1,39 1,32 1,36 1,31 1,25 1,28 1,13 1,28 1,46 0,56 DB pr. kg EKM, stor race 2009-priser 1,70 1,58 1,59 1,50 1,41 1,41 1,22 1,36 1,49 0,56 Dæknings-bidrag pr. ko, Jersey 11.065 10.439 10.444 10.646 10.711 10.945 9.370 10.640 12.368 5.126 DB pr. kg EKM, Jersey 1,50 1,41 1,38 1,33 1,32 1,31 1,12 1,27 1,47 0,61 DB pr. kg EKM, Jersey 2009-priser 1,83 1,68 1,61 1,52 1,49 1,44 1,21 1,35 1,50 0,61 Dækningsbidragsopgørelserne pr. årsko fra 2006 til 2009 er fra KvægNøglen. Dækningsbidragsopgørelserne pr. årsko er i 2000-2006 opgjort med intern overførselspris på grovfoder på 0,90 kr. pr. FE. I 2007 steg prisen til 1,20 kr. pr. FE. Den interne overførselspris faldt i løbet af 2009 med 0,95 kr. pr. FE. 2008 og 2009 data i totaløkonomi er med udgangspunkt i uvægtet data regnskabsdata, og dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med de foregående år. * Kun bedrifter, der er registeret med malkekvæg som hovederhverv er medtaget i antal bedrifter. ** Estimat på baggrund af tidligere års strukturudvikling. 65

Resultatudtryk RESULTATOPGØRELSE 1. Bruttoudbytte Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger, minus indkøb af dyr. Bemærk, at såvel den reelle besætnings- og beholdningsforskydning som den prismæssige forskydning (konjunktur) indgår. Hvis besætningsværdierne pr. enhed er højere ultimo end primo, vil denne værdiforøgelse være en del af bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne ultimo er lavere end primo, vil dette reducere bruttoudbyttet. Værdien af forbrugt, eget grovfoder indgår også her (bruttoudbytte, planteavl). 2. Stykomkostninger Omkostninger, der varierer, i takt med produktionsomfanget det vil sige foder, udsæd, planteværn, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. Værdien af forbrugt eget grovfoder indgår også her (som en foderomkostning). 3. Dækningsbidrag Bruttoudbytte (1), minus stykomkostninger (2). 4. Lønomkostninger Omkostninger til at aflønne fremmed arbejdskraft. 5. Øvrige kapacitetsomk. Energi, maskinstation, vedligehold, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. 6. Afskrivninger mv. Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt op-/ nedskrivninger på anlægsaktiver (ekskusiv fast ejendom) samt tab/gevist ved salg af aktiver. 7. Resultat af primær drift Dækningsbidrag (3), minus lønomkostninger (4), minus øvrige kapacitetsomkostninger (5), minus afskrivninger (6). 8. Afkoblet EU-støtte Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 9. Finansieringsomkostninger, landbrug Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret kursgevinst/tab på finanslån og værdipapirer, forpagtningsafgift samt forpagtningsindtægt. 10. Driftsresultat Resultat af primær drift (7), plus afkoblet EU-støtte (8), minus finansieringsomkostninger, landbrug (10). 11. Urealiseret regulering, værdipapirer og gæld Tab/gevist på gælds- og værdipapirer, der på statustidspunktet stadig er i bedriftens varetægt. I de tidligere år indgik de som en del af finansieringsomkostninger (9) og dermed en del af driftsresultatet, hvor denne post i 2009 kommer efter driftsresultatet. 66

BALANCE 12. Samlede aktiver Den samlede kapitalanbringelse på bedriften; fordelt på landbrugsaktiver: aktiver, der vedrører landbrugsdriften og øvrige aktiver: aktiver uden for landbruget samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver). 13. Gæld Fortæller, hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer. Eksempelvis leverandører, realkredit og bank. 14. Hensættelser Penge, der er sat af til at imødegå fremtidige forpligtelser. På et kvægbrug dækker dette typisk over den latente ejendomsavancebeskatning, der vil være i forbindelse med salg af bedriften. 15. Egenkapital Samlede aktiver (12), minus gæld (13), minus hensættelser (14). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden. NØGLETAL 16. Afkastningsgrad ekskl. ejerløn Resultat af primær drift (7), plus afkoblet EU-støtte (8), minus nettoforpagtningsafgift divideret med landbrugsaktiver. For at bedriften er rentabel, skal afkastningsgraden være stor nok til at dække både ejeraflønningen samt gælden og egenkapitalens forrentningskrav. 17. Soliditet Egenkapital divideret med samlede aktiver. Fortæller hvor meget aktiverne kan tabe i værdi, før kreditorerne lider tab. 18. Nettoinvesteringer Landbrugsinvesteringer minus afskrivninger mv. (6). 19. Finansieringsbehov, netto Landbrugsinvesteringer, plus øvrige investeringer, minus Årets resultat ( Årets resultat medtager samtlige årets indtægter og omkostninger på ejendommen, både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede og private transaktioner) korrigeret for de ikke likvide poster. UDVÆLGELSES- KRITERIUM Udvælgelseskriteriet har været følgende: (1) enkeltmands landbrugsbedrifter, (2) heltidsbeskæftigede i forhold til antal normtimer på minimum 1.665 timer pr. år, (3) minimum 15 årskøer, (4) under 30 mio. i finansaktiver. 2009-tallene er dannet på baggrund af uvægtede data. I de foregående år har det været vægtede data. 67

Temafortegnelse tidligere udgivelser i serien 2009 Handyrpræmiens ophør i 2012 udfordrer slagtekalveproduktionen Se altid kritisk på foderøkonomien Er 2,4 laktationer pr. ko optimalt Vælg den rigtige teknologi 2008 Økonomisk optimalt foderniveau ved mælkeproduktion Faste procedurer forbedrer arbejdsmiljøet og indtjeningen Afkast og Risiko de vigtigste kriterier i den forretningsmæssige beslutningsproces 2007 Det gode koliv kan det betale sig? Slå autopiloten fra og grib selv rorpinden Fremtiden flytter ind Danske mælkeproducenter klarer konkurrencen. 2006 De 1.000 køer? Forøg dit økonomiske råderum prioriter indsatsområderne Fra kalv til guldko NorFor et nyt fodervurderingssystem til kvæg. 2005 Den gode vækststrategi Afgræsning contra staldfodring og varighed af græsmarker Succesfuldt samarbejde en mulighed. 2004 Forandringsledelse i kvægbruget Høj, stabil indtjening hvordan? Grovfodersystemer efter EU-reformen EU-reformen i forhold til kødproduktion. 2003 Benchmarking at lære af de bedste Mere græs ved afkoblet EU-støtte Grovfoderhåndtering med fokus på ensilering af græs Erfaringer og økonomiske resultater med automatisk malkning. 2002 Produktivitetsfremgang det handler om management Hvornår er en investering rentabel? Køer på græs eller stald i store besætninger Foderforsyningskæden. 2001 Driftsledelse ved besætningsudvidelse Fem slæt i græsmarken betaler sig ikke! Hvad bestemmer levetider på bygninger og teknik? 2000 Besætningsudvidelser Udlicitering af kvieproduktionen Afgræsning contra græsensilage Konsekvens af nye N-normer til kløvergræs. 68

vfl.dk Produktionsøkonomi Kvæg 2010