Beskæftigelsesplan 2017
Indhold 1. Oversigt over målene i beskæftigelsesplan 2017... 3 2. Indledning... 4 3. Arbejdsmarkedet i Hørsholm Kommune... 4 4. Beskæftigelsesministerens udmeldinger og RARs sigtelinjer... 7 5. Jobcentrets kerneopgave og strategi... 8 5.1 Overordnet indsats for de forsikrede ledige... 8 5.2 Overordnet indsats for kontanthjælpsmodtagere... 9 5.3 Overordnet indsats for sygedagpengemodtagere... 9 5.4 Virksomhedsindsatsen... 9 6. De fire indsatsområder/målgrupper... 11 6.1 Langtidsledighed... 11 6.1.1 Indsats til bekæmpelse af langtidsledighed... 12 6.2 Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere... 14 7. Sygedagpenge... 16 8. Kommunens nye borgere / integrationsindsatsen... 18
1. Oversigt over målene i beskæftigelsesplan 2017 Mål for langtidsledige borgere (gælder både forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælpsmodtagere): Antallet af langtidsledige borgere skal nedbringes med 12%, hvilket svarer til et fald fra 79 i april 2016 og til 69 personer ved udgangen af 2017. Mål for ungeindsatsen: Minimum 25% af de øvrige uddannelsesparate, der henvises til brobygningsforløb på Erhvervsskolen, gennemfører brobygningsforløbet. Mål for sygedagpengeindsatsen: Minimum 20 % af de sygemeldte borger i kategori 2 skal være delvis raskmeldte inden 22 ugers sygemelding. Alle borgere, der får lagt en fastholdelsesplan af fastholdelseskonsulenten, får forkortet sygedagpengeperioden med 2 uger. Mål for integrationsindsatsen: 21 integrationsborgere kommer i ordinært job eller uddannelse inden december 2017. 45 % af integrationsborgerne i den 3-årige integrationsperiode er i virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik og job med løntilskud) i 2017. 3/20
2. Indledning Det er Hørsholm kommunes vision, at flest mulige borgere i den erhvervsaktive alder enten er i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Beskæftigelsesindsatsen er derfor målrettet mod at sikre, at der for alle jobcentrets målgrupper er et klart jobperspektiv i indsatsen. Indsatsen sker med udgangspunkt i den enkelte borger og arbejdsmarkedets behov. Jobcentret arbejder med en bred målgruppe, lige fra sygemeldte borgere, borgere der er blevet ledige, borgere i revalideringsforløb, og til borgere som på grund af en stærk nedsat arbejdsevne skal have et fleksjob. Derudover arbejder Jobcentret også med modtagelse af flygtninge i Hørsholm Kommune. Jobcentrets kerneopgave er at understøtte borgerens vej til beskæftigelse, hvilket blandt andet gøres ved at iværksætte en række forskellige indsatser. Beskæftigelsesområdet og sygedagpengeområdet er karakteriseret ved mange reformer. De seneste reformer indebærer at der i 2017 vil være særligt fokus på: En intensiv indsats omkring alle unge, så flest mulige unge påbegynder og afslutter en uddannelse En optimering af samtalernes effekt for ledige borgere, så flest mulige gives optimal støtte til at finde et arbejde (jævnfør den seneste beskæftigelsesreform) Indsatser for at modvirke langtidsledighed Sygedagpengeindsatsen (jævnfør seneste sygedagpengereform) Virksomhedsservice og virksomhedskontakten (jævnfør seneste beskæftigelsesreform) Beskæftigelsesplan 2017 beskriver de vigtigste indsatser og målsætninger i på beskæftigelsesområdet i Hørsholm Kommune. 3. Arbejdsmarkedet i Hørsholm Kommune Beskæftigelsessituationen i Hørsholm er forsat god, idet kommunen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesfrekvens (77,1%) og en relativ lav ledighed. 1 Ledighedsprocenten i Hørsholm var i marts 2016 på 2,5 %, hvilket er et fald på 0,4 % sammenlignet med tal fra marts 2015. Sammenlignet med andre kommuner i landet, så har Hørsholm den fjerde laveste ledighed. Allerød Kommune har den laveste ledighed på 2, 1 % 2. Jævnfør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) forventes ledigheden ultimo 2017 at være 2,3% i Hørsholm Kommune 3. 1 Nøgletal i beskæftigelsesindsatsen STAR april 2016 2 Befolkning og arbejdsstyrke 2017. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen. www.star.dk 3 Befolkning og arbejdsstyrke 2017 fra www.star.dk 4/20
Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Hørsholm,16-64 år. Fremskrevet til 2017 Antal personer 11.600 11.400 11.200 11.000 10.800 10.600 10.400 10.200 10.000 9.800 Ultimo 2008 Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Arbejdsstyrke Beskæftigede Ledighedsprocent Kilde: Befolkning og Arbejdsstyrke 2017 fra www.star.dk 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Ledighedsprocent Uddannelse Befolkningen i Hørsholm Kommune er generelt set veluddannede. Således har 20 % en lang videregående uddannelse, 17 % har en mellemlang videregående uddannelse, mens 5 % har en kort videregående uddannelse, 21 % er faglærte, mens de resterende 37 % er ufaglærte 4. I forhold til ledige borgere, er andelen af faglært på 3,8%, mens andelen af ufaglærte ledige er på 3% 5. Befolkning fordelt på alder Jævnfør ovenstående graf har Hørsholm Kommune markant flere ældre borgere end gennemsnittet i RAR-område Hovedstaden. I Hørsholm Kommune er 26,9 % over 65 år og 12,7 % er i alderen 55-64 år. Til sammenligning er tallene for RAR-område Hovedstaden 16,4 % over 65 år og 10,6 % i alderen 55-64 år. 4 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 3. April 2014. 5 Danmarks statistik 5/20
I Hørsholm Kommune øges andelen af ældre borgere samtidig med, at andelen af yngre borgere er faldende. Dette får en betydning for arbejdsstyrken, der forventes at falde med godt 3000 personer i Hørsholm Kommune i de kommende 20 år. Grundet den faldende arbejdsstyrke i Hørsholm, kan der derfor på længere sigt forventes en mangel på arbejdskraft. 6 Virksomhedsstruktur I Hørsholm er virksomhedsstrukturen kendetegnet ved mange små virksomheder (indenfor IT, håndværk og detailhandel) med ganske få ansatte, og enkelte større virksomheder med mere end 100 ansatte. I Hørsholm Kommune er størstedelen af borgerne beskæftiget indenfor Offentlig Service (31 %), Vidensservice (26 %) og indenfor Handel og Transport (22 %). Hørsholm er i høj grad fortsat afhængig af udviklingen i forhold til arbejdsmarkedet i både Københavnsog de omkringliggende kommuner, idet 72 % af borgerne i Hørsholm er pendlere. Jobcentrets hovedforsørgelsesgrupper Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i jobcentrets hovedforsørgelsesgrupper. I det følgende beskrives udviklingen kort. Udvikling i jobcentrets hovedforsørgelsesgrupper Antal personer Udvikling Maj 2015 Maj 2016 Udvikling maj 2015 - maj 2016 Forsikrede ledige 305 256* -16% Kontanthjælp 256 267 4,30% Uddannelseshjælp 69 75 8,70% Integrationsydelse. 37 Integrationsydelsen blev indført 1. sep. 2015 Sygedagpenge** 170 211 24,10% * Tallene for forsikrede ledige er fra april 2016 ** Tallene er fra Hørsholms egne udbetalingslister Kilde: jobndsats.dk. Dog er tal for sygedagpengeområdet fra kommunens egne udbetalingslister Forsikrede ledige Generelt er antallet af forsikrede ledige faldende i Hørsholm. Fra maj 2015 til maj 2016 er antallet af forsikrede ledige således faldet fra 305 til 256, hvilket svarer til et fald på -16 %. Faldet skyldes primært en begyndende vækst med flere jobåbninger indenfor de forsikredes kompetencer, men også det faktum at dagpengeperioden er reduceret kan have en effekt. Effekten af den reducerede dagpengeperiode kan til gengæld påvirke de andre ydelsesgrupper i en negativ retning og eksempelvis medfører flere ledige på kontanthjælp etc. Kontanthjælp Der har været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 4,3% i perioden maj-15 til maj-16. Dette skyldes blandt andet reduceringen af dagpengeperioden for forsikrede ledige, der kan have 6 Mploy. 6/20
bevirket en øget tilgang på kontanthjælpsområdet. Herudover har Hørsholms Kommune haft en stigning antallet af flygtninge. Uddannelseshjælp Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er steget med 8,7% i perioden maj-15 til maj-16, hvilket svarer til en stigning på 6 personer. Mange unge får en uddannelse på erhvervsskolerne, men da optagelseskravene er blevet skærpet (02 i matematik og dansk for at komme ind på erhvervsskolerne) er der flere unge i jobcenterregi, der ikke opfylder adgangskravene og derfor skal igennem en opkvalificeringsperiode, inden de kan komme igang med en uddannelse på erhvervsskolerne. Hørsholm Jobcenter har endvidere stor opmærksomhed på tilrettelæggelsen af en tværfaglig indsats i forhold til unge med flere problematikker. Dette afstedkommer, at de unge bliver lidt længere i Jobcenter regi. Målet er at lave indsatser, der bevirker, at de unge kan fastholdes i uddannelsessystemet efterfølgende. Når de unge fastholdes i og gennemfører en uddannelse, så vil de have bedre forudsætninger for at komme på ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 24% fra maj-15 til maj-16. Generelt set stiger antallet af sygedagpengemodtagere, når der kommer flere på arbejdsmarkedet, og er således konjunkturbestemt, hvilket er en del af forklaringen på stigningen. Integrationsydelse Integrationsydelsen blev indført 1. september 2015 for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte. 1. juli 2016 kom integrationsydelsen ved lov til også at omfattealle der ikke har opholdt sig i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år. I juli 2016 er der 124 personer der modtager integrationsydelse. Antallet af personer på integrationsydelse forventes at stige resten af 2016 og 2017, da antallet af flygtninge og familiesammenførte ikke forventes at falde i de kommende år, primært grundet konflikten i Syrien. 4. Beskæftigelsesministerens udmeldinger og RARs sigtelinjer Beskæftigelsesministeren har for 2017 meldt følgende beskæftigelsespolitiske mål ud 7 : Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejdsmarkedet Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) er kommet med følgende sigtelinjer for kommunernes beskæftigelsesindsats i 2016 og 2017: a) Rekrutteringsindsatsen 7 Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2017 7/20
o Der skal sikres et effektivt match mellem ledige og virksomhedernes behov. b) Opkvalificeringsindsatsen o Der skal være fokus på uddannelse af de unge og på målrettet opkvalificering af de ledige. c) De sårbare grupper o De udsatte grupper skal bringes tættere på arbejdsmarkedet. Udmeldingerne fra både beskæftigelsesministeren og fra RAR supplerer hinanden godt, og beskriver de landsdækkende og lokale udfordringer på beskæftigelsesområdet. På baggrund af beskæftigelsesministerens og RARs udmeldinger, samt på baggrund af beskrivelsen af arbejdsmarkedet og udfordringerne i Hørsholm, har Hørsholm Kommune valgt at prioritere følgende 4 indsatsområder i 2017 (disse beskrives i detaljer i kapitel 5): Langtidsledighed Unge kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengeområdet Kommunens nye borgere / integrationsområdet 5. Jobcentrets kerneopgave og strategi Jobcentrets kerneopgaven er at hjælpe borger til selvforsørgelse. Strategien er i høj grad at jobcentrets indsats og rådgivning skal være et tilbud til alle ledige borgere, men med et særligt fokus på de ledige borgere, der har brug for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig er der fokus på at møde borgerne så tidligt som muligt, da al erfaring viser at jo tidligere der sættes ind, jo mindre risiko er der for, at borger bliver i systemet og dermed ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Den overordnede strategi for alle ledige i Hørsholm kommune uanset forsørgelsesydelse er den samme. Der er dog forskel på, hvad der rent lovgivningsmæssigt kan tilbydes de forskellige målgrupper, ligesom der er forskelle mht. de ledige uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring osv. Nedenfor er de enkelte indsatser kort beskrevet for de forskellige målgrupper. 5.1 Overordnet indsats for de forsikrede ledige Fokus er altid at skabe den kortest mulige vej til selvforsørgelse. Fra dag 1 i ledighedsperioden arbejdes der med alle jobmuligheder i forskellige brancher i forhold til borgers jobsøgning, ligesom fælles samtaler med den ledige og den lediges A-kasse sikrer en rød tråd og en progression i indsatsen. De fælles samtaler skaber ydermere enighed om en fælles plan med fokus på hurtig beskæftigelse eller uddannelse. Alt sammen i fællesskab med den enkelte borger. For de højtuddannede ledige og dem med specialiserede jobs bag sig, arbejdes der primært med geografisk og social mobilitet, samt med virksomhedsrettede indsatser og hyppige samtaleforløb. For de ufaglærte ledige arbejdes der målrettet på at få dem i et uddannelsesforløb, da dette vil skabe en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og en hurtigere vej til at blive selvforsørgende. 8/20
5.2 Overordnet indsats for kontanthjælpsmodtagere Alle jobklare kontanthjælpsmodtagere henvises til et vejlednings- og afklaringsforløb, hvor der er fokus på hyppige samtaler, jobsøgning og strategier i forhold til hurtigst muligt at vende tilbage til selvforsørgelse. Der er fokus på anvendelsen af de beskæftigelsesrettede værktøjer i form af virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering i forhold til at skaffe konkrete jobåbninger. Alle jobklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der ikke er i beskæftigelse eller anden beskæftigelsesrettet aktivitet efter 3 måneders ledighed, henvises til nytteindsats. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er der fokus på at arbejde med flere indsatser samtidig, da der ofte er tale om, at den enkelte ledige har andre udfordring, der tilsammen vanskeliggør beskæftigelse. For de aktivitetsparate, hvor det ikke umiddelbart er muligt at arbejde i forhold til en konkret plan for beskæftigelse, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling til en tværgående indsats/andet forsørgelsesgrundlag. 5.3 Overordnet indsats for sygedagpengemodtagere I sygedagpenge indsatsen er det altovervejende fokus på, at den sygemeldte borger hurtigst muligt hjælpes og bliver rask, enten via en hel eller delvis raskmelding, for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet på ny. Sygedagpenge indsatsen har fokus på at støtte den sygemeldte i forhold til indsatser, der kan optimerer helbredelses processen via målrettede indsatser i forhold til den enkeltes sygdomsbillede. Alle sygemeldte med en varighed over 8 uger tilbydes et mestringsforløb i forhold til fremtidig håndtering af egen sygdom. 2/3 af de sygemeldte har en arbejdsgiver, og det er derfor jobcentrets mål at styrke indsatsen og kontakten mellem den sygemeldte, arbejdsgiver og Jobcentret for at fremme en hurtig tilbagevenden til arbejde blandt andet via delvis raskmelding, vejledning i forhold til redskaber, der kan anvendes (eksempelvis arbejdspladsindretning, hjælpemidler etc.). For de borgere der ikke har en arbejdsgiver, samarbejdes der med jobcentrets virksomhedsteam med henblik på at få tilrettelagt en virksomhedsrettet indsats. For de borgere, hvor det ikke er muligt at arbejde med en konkret plan, på grund af væsentlige psykiske og fysiske forhold, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på en tværgående indsats. 5.4 Virksomhedsindsatsen En af grundstenene i arbejdet med ledige borgere er virksomhedsindsatsen. Al forskning viser at den virksomhedsrettede indsats er et af de mest effektive redskaber til at få ledige i beskæftigelse. Der er derfor behov for at udbygge samarbejdet med virksomhederne, og prioriterer den virksomhedsopsøgende indsats. Tilgangen til virksomhederne er med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det skal være nemt for virksomhederne at henvende sig til kommunen og få hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Der er igangsat en række initiativer, der understøtter virksomhedernes behov. Det sker dels gennem kommunens direkte service (såsom rekruttering af arbejdskraft), og dels ved den opsøgende indsats til virksomhederne. Initiativerne er i høj grad målrettet de lokale virksomheder men også virksomhederne i omegnskommunerne samt hovedstadsområdet kontaktes. Der vil på grund af 225 timers reglen, der indebærer at kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt skal arbejde 225 timer på et år for at modtage den fulde kontanthjælp, samt dagpengereformen (medfører at 9/20
deltidsjob etc. tæller time for time i optællingen af dagpengeretten), der træder i kraft 1/1 2017 ligeledes være større fokus på at skaffe deltidsjobs og andre midlertidige stillinger, der ikke kræver de store kvalifikationer. På den baggrund vil jobcentret i 2017 også have fokus på større samarbejde med vikar og rekrutteringsbureauer. Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS): Hørsholm Kommune indgår i Nordsjælland Rekrutteringsservice, som er et tværkommunalt samarbejde med 9 kommuner. Formålet er at afhjælpe virksomhedernes og arbejdsgivernes udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft indenfor områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eksempelvis de igangværende og kommende store bygge- og anlægsprojekter i hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Samarbejdet giver mulighed for at varetage en koordineret og opsøgende virksomhedsindsats og håndtere større rekrutteringsopgaver. I 2017 vil fokus udover byggeanlæg også være andre brancheområder, hvor der også ses vækst og samtidig en begyndende mangel på arbejdskraft. Ydermere vil Hørsholm fra 2017 gennem NRS også indgå samarbejde om jobrotation for at sikre at Hørsholms ledige også kommer i spil til større jobrotationsprojekter. Tværkommunale netværksmøder Hørsholm jobcenter er meget aktiv i forhold til deltagelse i netværksmøder omkring landsdækkende beskæftigelsesindsatser. Således deltager jobcentret i Jobservice Danmark, Jobrotationsnetværket, netværk omkring jobnet.dk og netværk med fokus på jobsøgning i udlandet (Eures samarbejdet). Events for virksomheder to gange om året Formålet med at afholde specielle arrangementer for både virksomheder og ledige borgere er at fremme samarbejdet mellem jobcentret, virksomhederne og de ledige kandidater og tydeliggøre overfor virksomhederne, hvad vi som jobcenter kan hjælpe med. Eksempelvis afholdte Jobcentret i foråret 2016, som afslutning på en virksomhedskampagne om jobåbninger til flygtninge, et arrangement i Trommen for alle Hørsholms virksomheder med det formål at skabe yderligere dialog om virksomhedernes muligheder for at have en flygtning i arbejde. I november 2016 afholder jobcentret et jobdating arrangement, hvor virksomheder og ledige kandidater kan møde hinanden. Virksomhederne vil på denne dag få mulighed for at brande sig selv, og de ledige kandidater kan få gode råd og sparring til deres jobsøgning af arbejdsgiverne. Erhvervsnetværk Hørsholm Jobcenter er medlem af Lyngby Boldklub, Rungsted Ishockeyklub og Global Netværk. Alle disse erhvervsnetværk har et stort spænd i brancher og arbejdsområder. Jobcentret deltager i disse netværk for at sikre synliggørelse af jobcentret, samtidig med at det giver mulighed for at afsætte ledige kandidater til de mange forskellige jobområder, der er repræsenteret. Erhvervsnetværk sikrer ydermere en udvidelse af jobcentrets virksomhedskontakter, da der jævnligt optages nye virksomheder i de enkelte netværk. Omvendt formidling 10/20
Udover virksomhedernes behov vil jobcentret i 2017 have større fokus på at være opsøgende overfor virksomheder for at skaffe job til borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Virksomhedskonsulenterne vil for denne gruppe lave en mere håndholdt indsats og ved hjælp af støtteordninger og tættere opfølgning sørge for en indgang til arbejdsmarkedet også for denne gruppe. Der er netop indgået partnerskabsaftale med 2 JYSK butikker (Hørsholm og Birkerød) for at sikre praktikpladser til lige præcis denne målgruppe. Partnerskabs- og samarbejdsaftaler Jobcentret har indgået partnerskabs- og/eller samarbejdsaftaler med Jysk, Falck, Dansk Supermarked og MENY. Aftalerne betyder, at virksomhederne stiller et bestemt antal virksomhedspraktikker til rådighed som jobcentret kan bruge til borgerne. Det er et meget givtigt samarbejde for alle parter, da borgerne får vedligeholdt og udviklet deres faglige kompetencer samtidig med at virksomhederne får mulighed for at rekruttere arbejdskraft. Det er planen, at udvide området med partnerskabsaftaler med virksomheder, der rekrutterer mere højtuddannet arbejdskraft for at dække alle jobcentrets målgrupper, ligesom Jobcentret i 2017 gerne vil have en partnerskabsaftale indenfor Hotel og Restauration i hovedstadsområdet, hvor der er mange jobåbninger. 6. De fire indsatsområder/målgrupper I de følgende afsnit beskrives de fire indsatsområder, herunder også tiltag og målsætninger for indsatsområderne. De fire indsatsområder er følgende: Langtidsledighed Unge kontanthjælpsmodtagere Sygedagpengeområdet Kommunens nye borgere / integrationsområdet 6.1 Langtidsledighed 8 Langtidsledighed i Hørsholm Kommune Antal langtidsledige Andel langtidsledige apr-15 apr-16 apr-15 apr-16 A-dagpenge 45 44 17,4% 21,3% Kontanthjælp 27 35 40,9% 55,6% I alt 72 79 22,2% 29,3% Kilde: jobindsats.dk Som det fremgår af ovenstående tabel er langtidsledigheden en udfordring både blandt forsikrede ledige og blandt kontanthjælpsmodtagere. 8 Langtidsledighed defineres som at borgeren har været ledig i 80% af tiden over en periode på 12 måneder. I beregningen af langtidsledighed indgå forsikrede ledige samt jobklare kontanthjælpsmodtagere. 11/20
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings(STAR) definition, er man langtidsledig, når man har været ledig i mere end 80 % af tiden inden for 12 måneder. Hvis andelen af langtidsledige stiger, vil det som følge af den nye refusionstrappemodel få en markant betydning for kommunens økonomi, idet kommunen vil modtage en mindre refusion fra staten. Langt hovedparten af jobklare borgere opnår dog selvforsørgelse efter 39 uger 9 (landsgennemsnit for både forsikrede og jobklare kontanthjælpsmodtagere). Det er derfor vigtigt at sikre en screening af nye ledige borgere for at kunne afdække hvilke borgere, der er i risiko for at blive langtidsledige. Der er desuden behov for at skabe initiativer som bryder den lange ledighed for de borgere, der allerede er blevet langtidsledige f.eks. indsatser gennem omskoling, efteruddannelse, jobtræning, jobklubber eller virksomhedsrettede indsatser. Det er en større udfordring at få denne gruppe borgere tilbage på arbejdsmarkedet end borgere med kort ledighed, da en ledig, som har været ledig i længere tid, har sværere ved at vedligeholde kontakten til arbejdsmarkedet og at holde kadencen og selvværdet oppe i forhold til jobsøgning. Det er ikke muligt at forudsige præcist hvilke nyledige, der ender med at blive langtidsledige. Dette afgøres både af individuelle forhold, de konkrete jobmuligheder for de ledige samt adfærden hos både den ledige og arbejdsgiveren. Imidlertid viser analyser 10 at der kan identificeres en række kendetegn hos de nyledige, der øger risikoen for at blive langtidsledig bl.a. erhvervserfaring, alder og for snæver jobsøgning. Erfaringer og undersøgelser 11 viser, at nogle indsatser virker bedre end andre for at forebygge langtidsledigheden - bl.a. nedenstående: Hyppigere samtaleforløb afkorter generelt ledighedslængden for nyledige Samtaler skal kombineres med aktive beskæftigelsesrettede tilbud Der er positive effekter af virksomhedsrettede aktiveringer for nyledige. Det gælder specielt i forhold til virksomhedspraktikker og private løntilskud. På denne baggrund har Hørsholm Kommune, både for jobklare kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, fokus på en tidlig og målrettet indsats med henblik på at forebygge, at borgerne bliver langtidsledige. Hørsholm Kommune arbejder med fokusområderne tidlig indsats, fremrykket aktivering, hyppige samtaler og virksomhedsrettede aktiveringer hurtigere end hvad loven kræver. 6.1.1 Indsats til bekæmpelse af langtidsledighed Jagtklubben 9 Jobklare borgere er her både forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Marselisborg: Langtidsledighed- en guide til organisering, implementering og redskaber. 10 M-ploy: Viden og inspiration om langtidsledighed udarbejdet for STAR december 2012 11 Vidensopsamling om langtidsledighed M-ploy Niels Kristoffersen 2013 12/20
Forskning viser at virksomhedsrettede indsatser virker for alle målgrupper. Erfaringen viser også at jo tidligere borger kommer i gang med en virksomhedsrettet indsats, jo hurtigere opnås beskæftigelse. De borgere, der er vurderet i risiko for langtidsledighed visiteres til jagtklubben i starten af deres ledighed. Formålet med deltagelse i en jagtklub er, at den ledige gennem deltagelse i et 6 ugers forløb med andre ledige finder egen praktikplads. Forløbet forventes at have to resultater: 1) Borger motiveres til at opsøge eget netværk, hvilket gør den virksomhedsrettede indsats mere relevant. 2) Nogen vil hurtigere end før finde en praktik grundet kravet om aktivitet fra starten og før loven kræver det. Tilsvarende kan udsigten til at kommunen finder en praktikplads, der ikke nødvendigvis ligger indenfor borgens eget ønske, have en positiv effekt i forhold til borgerens egen handlen. Overordnet set betyder jagtklubben at borgerne tager mere ejerskab overfor deres ledighedssituation. Jagtklubben tilbydes både forsikrede og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Netværksmøder for borgere Virksomhedsteamet afholder netværksmøder for ledige forsikrede og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det er jobklubber, hvor borgerne en gang hver 14. dag har mulighed for at sparre med hinanden ligesom samarbejdspartnere inviteres til at give gode råd om anvendelse af netværk og sparring på jobsøgningen. Netværksmøderne får meget positiv feedback fra de ledige kandidater. Netværksmøder tilbydes både til nyledige og langtidsledige. Virksomhedsrettede indsatser Se kapitel 4 for en beskrivelse af virksomhedsindsatsen. Screening af forsikrede ledige Da det er vigtigt at finde de nyledige forsikrede ledige, der er i risiko for langtidsledighed så hurtigt som muligt, opfordrer borgerne til at udfylde et forberedelsesskema, inden første samtale i jobcentret. Svarene giver blandt andet et overblik over uddannelsesbaggrund, forventninger til jobmuligheder og den lediges krav til job. Dermed gives en god indikation af, hvilke indsatser der er relevant at tilbyde de forsikrede ledige. Hyppige samtaler med forsikrede ledige i projekt supplerende samtaler : Udover de lovpligtige samtaler har Hørsholm Kommune taget initiativ til projekt supplerende samtaler. Projektet har fokus på, at afholde hyppigere samtaler med forsikrede ledige, der er i risiko for langtidsledighed. Succeskriteriet for projektet er, at borgerne kommer 2 uger tidligere i arbejde end de ville være kommet, såfremt de ikke havde deltaget i projektet. Dette succeskriterie er fastsat på baggrund af tidligere kontrollerede forsøg som Beskæftigelsesregionen har haft rundt omkring i landet. Indsatsen består i, at der ydes mindst 6 samtaler fordelt over en 13 ugers periode. I mindre omfang tilbydes tillige deltagelse i workshops. Hyppige samtaler for langtidsledige forsikrede ledige udover de lovpligtige i form af en personlig jobformidler. 13/20
Efter 16 måneders ledighed skal forsikrede ledige ifølge beskæftigelsesreformen tilbydes en ekstra indsats. Jobcentret tilbyder derfor den ledige hyppigere samtaler ved en personlig jobformidler, samt en virksomhedskonsulent, der hjælper med at åbne døre til virksomheder. Desuden tilbydes den ledige et forløb, der afdækker borgers personprofil og har mere fokus på borgers adfærd end faglige kompetencer. Jobklubber og coaching for forsikrede ledige - særligt for seniorer Der afholdes i løbet af året formiddagsworkshops særligt for borgere over 55. Her arbejdes både med CV og motivation. Fokus på gentagne sygemeldinger af forsikrede ledige 10% af sygedagpengemodtagerne kommer fra ledighed, og er dermed forsikrede ledige. For at stoppe fødekæden til sygedagpenge fra forsikrede ledige, vil der i 2017 være større fokus på forsikrede ledige tidligt i deres sygemelding. Således vil der være skærpet kontrol med årsagen til de forsikredes sygemelding og indberetning til A-kassen skal gøres hyppigere og hurtigere ved tvivl om rådighed ligesom nytteindsats som rådighedsvurderende tilbud for forsikrede skal benyttes flittigere. Mål for langtidsledige borgere (gælder både forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælpsmodtagere): Antallet af langtidsledige borgere skal nedbringes med 12%, hvilket svarer til et fald fra 79 i april 2016 og til 69 personer ved udgangen af 2017. 6.2 Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere I Hørsholm Kommune er det specielt unge uddannelseshjælpsmodtagere i alderen 18-24 år, der er voksende i forhold til at være på offentlig forsørgelse. Denne gruppe af unge inkluderer unge, der ikke er eller har været i gang med en uddannelse, unge der har været i gang med en uddannelse, men er ophørt igen og en mindre gruppe, der har en uddannelse, men endnu ikke har arbejdserfaring inden for deres kerneområde. I forhold til unge der har en uddannelse er dette primært forsikrede ledige. Unge ledige under 30 år. Antal personer, bruttoledighed (ledighed og aktivering) maj-15 maj-16 Udvikling i procent Forsikrede ledige 40 31-22,50% Kontanthjælpsmodtagere 53 44-17% Uddannelseshjælpsmodtagere 69 75 8,70% I alt 162 150-7,40% Kilde: jobindsats og egne beregninger Som det fremgår af tabellen ovenfor, har Hørsholm Kommune haft en stigning i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere. I det følgende fokuseres der derfor udelukkende på denne målgruppe. Uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Antal personer, bruttoledighed (ledighed og aktivering). maj-15 maj-16 udvikling i procent 14/20
Åbenlys uddannelsesparate* 7 6-14,30% Øvrige uddannelsesparate** 6 16 166% Aktivitetsparate*** 54 51-5,60% I alt 67 73 9% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger * Åbenlyst uddannelsesparate: unge, der ikke har andre problemer end ledighed og som kan søge ind på en uddannelse med det samme. ** Øvrige uddannelsesparate: unge hvor det vurderes at de indenfor en periode på ca. 12 måneder vil være i stand til at tage en uddannelse. *** Aktivitetsparate: har omfattende psyko-sociale problemstillinger, der bl.a. medfører at de på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at tage en uddannelse og hvor der skal sættes tværgående indsatser i gang. Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Målet er at unge i Hørsholm bliver en del af det ordinære uddannelsessystem. Unge der vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate får derfor et uddannelsespålæg, hvilket betyder, at de indenfor en bestemt tidsramme skal søge ind på en kompetencegivende uddannelse. Åbenlyst uddannelsesparate bliver endvidere henvist til nyttejob i forbindelse med udstedelse af uddannelsespålæg, og frem til de starter i en uddannelse. Jobcentrets fremtidige strategi i forhold til øvrige uddannelsesparate vil være, at de umiddelbart efter henvendelse til jobcentret, henvises til et brobygningsforløb på Erhvervsskolen i Hillerød. (Brobygningsforløb i samarbejde med andre kommuner og erhvervsskolen). Brobygningsforløbet skal dels hjælpe den unge i forhold til at foretage et realistisk valg i forhold til uddannelses, dels give den unge mulighed for at afprøve forskellige muligheder for erhvervsretning. I forbindelse med brobygningsforløb vil der tillige blive foretaget en læse/skrive/regnetest, ligesom der vil indgå målrettet undervisning i dansk og matematik. Derudover er der i forløbet indlagt en prøvepraktikperiode, hvor den unge kommer ud på forskellige værksteder på Erhvervsskolen eller andre uddannelsesinstitutioner, såfremt dette er mere relevant for den unge. Målet med brobygningsforløbet vil være, at den unge efter et 12 ugers forløb vil være i stand til at træffe et kvalificeret og et mere velfunderet valg af fremtidig uddannelse, samt at den unge har en konkret plan i forhold til valg af uddannelse. Erfaringerne fra Erhvervsskolen i Hillerød viser, at ca. 50% gennemfører et brobygningsforløb. Det forventes at gennemførelsesprocenten for de unge borgere Hørsholm Kommune sender afsted i brobygningsforløb vil være lavere, da der sendes et større andel unge med psykosociale problemstillinger end de unge som Erhvervsskolen ellers har i brobygningsforløb. De unge der grundet psykosociale problemstillinger ikke er parate til uddannelse, efter et brobygningsforløb, bliver henvist til en håndholdt indsats. Her arbejdes målrettet med den unges faglige, sociale og personlige problemstillinger, ud fra det samme koncept som projektforløbet med True North, hvor der blev arbejdet med de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. Dette arbejde sket i et tværgående samarbejde mellem Center Arbejdsmarked, Center for Dagtilbud & Skole og Center for Børn & Voksne. Mål for ungeindsatsen: 15/20
Minimum 25% af de øvrige uddannelsesparate, der henvises til brobygningsforløb på Erhvervsskolen, gennemfører brobygningsforløbet. 7. Sygedagpenge Antallet af borgere der bliver sygemeldt er stigende, hvilket er svarende til de forventninger der kan være til området, da øget vækst i samfundet generelt afstedkommer en øget tilgang af borgere på sygedagpenge. 90% af de sygemeldte borgere kommer fra beskæftigelse og har som udgangspunkt stadig et arbejde at vende tilbage til. 10% er ledige når de bliver sygemeldte. Hovedparten af de sygemeldte sygemeldes med baggrund i stress/angst/depression, hvilket ofte betyder, at der kan blive tale om et langvarigt sygdomsforløb. Derudover er der en forholdsvis stor gruppe med cancerdiagnoser og derudover en blandet gruppe med funktionelle lidelser og fysiske lidelser. Sygedagpenge: Udvikling i antal sager Apr 2015 Apr 2016 Udvikling april 15 - april 16 i % Egedal 753 703-6,6 Lejre 506 494-2,4 Allerød 372 372 0,0 Hørsholm 280 322 15,0 København 9.063 9.136 0,8 Aarhus 5.441 5.578 2,5 Lyngby-Taarbæk 700 684-2,3 Rudersdal 620 613-1,1 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Hørsholm Kommune er i klynge med Allerød, Aarhus og København på sygedagpengeområdet. Som tabellen viser, er udfordringer på sygedagpengeområdet at der for nuværende er en forholdsvis stor stigning i antallet af borgere der bliver nysygemeldt. Nedenstående tabel viser udviklingen fordelt på visitationskategori, det vil sige hvor længe det forventes at borgeren er sygemeldt. Af tabellen fremgår det at stigningen i antallet af sygedagpengesager skyldes en stigning i antallet af sager i visitation 1, det vil sige den kategori hvor borgeren forventes at være raskmeldt inden for 8 uger. I denne kategori er der eksempelvis tale om et brækket ben etc. 16/20
Sygedagpengesager i Hørsholm fordelt på visitationskategori Apr 2015 Apr 2016 Visitation 1: Raskmeldt indenfor 8 uger 116 146 Visitation 2: Virksomhedsrettet indsats 159 158 Visitation 3: Tværfaglig indsats - - Sager i alt 280 324 Kilde: jobindsats.dk Ca. 90% af de sygemeldte er sygemeldt fra et arbejde, og derfor vil en del af strategien i 2017 være, at have øget fokus på etablering af et samarbejde med arbejdspladserne tidligt i sygdomsforløbet. Mange undersøgelser viser, at syge medarbejdere vender hurtigere tilbage til arbejdet, såfremt der bevares en kontakt til arbejdspladsen, og der samtidig aftales en plan for gradvis tilbagevenden til arbejdet 12. I forbindelse med Sygedagpengereformen i 2014 blev det et lovgivningsmæssig krav, at alle sygemeldte over 8 uger skulle tilbydes et mestringsforløb. Mestringsforløbet har til formål at give den sygemeldte redskaber til at mestre egen sygdom i en kontekst af beskæftigelse/funktionsniveau. Mestringsforløbene kan rette sig imod funktionelle lidelser, stress, angst og depression eller i forhold til fysiske lidelser. Mestringsforløbene ses som et vigtigt værktøj til at understøtte den sygemeldte i forhold til tilbagevenden til egen arbejdsplads eller i forhold til raskmelding og rådighed som a-dagpengemodtager. Mestringsforløbene ses som en del af en mulig indsats, og vil i mange tilfælde skulle kombineres med andre indsatser. Der er tale om et tilbud og borgerne vælger selv om de vil tage imod tilbuddet. Hørsholm Kommune ønsker i 2017 at iværksætte en endnu tidlige og systematisk indsats end i dag med henblik på at understøtte at sygemeldte kommer hurtig tilbage til beskæftigelse gennem ansættelse af en fastholdelseskonsulent. Jobcentret ønsker i givet fald at iværksætte en målrettet og helhedsorienteret indsats for sygemeldte borger, der har et ansættelsesforhold, idet der er evidens for, at et samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiver og Jobcenter kan bevirke at den sygemeldte dels bliver hurtigere raskmeldt, dels at der kan iværksættes fastholdende indsatser, i situationer hvor der er tale om en varig lidelse der berettiger til ex. handicap kompenserende ydelser, 56 ordning eller evt. fleksjob såfremt der er tale om en varig og væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen. I forhold til borgere der er sygemeldte på grund af stress, angst og depression vil der ofte være brug for en supplerende indsats, med henblik på at støtte den sygemeldte. Dette kan enten være i form af et mestringsforløb, eller et udvidet stressbehandlingsforløb, der giver den sygemeldte redskaber til at kunne håndterer både arbejde og sygdom. Hørsholm Kommune ønsker således at tilbyde koordinerede indsatser der kan støtte de sygemeldte i forhold til en varig raskmelding og tilbagevenden til egen arbejdsplads Som skitseret er der tale om sideløbende processer der skals understøtte en varig og stabil tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 12 Brugen af delvise raskmeldinger udgivet af STAR december 2015 17/20
Mål for sygedagpengeindsatsen: Minimum 20 % af de sygemeldte borger i kategori 2 skal være delvis raskmeldte inden 22 ugers sygemelding. Alle borgere, der får lagt en fastholdelsesplan af fastholdelseskonsulenten, får forkortet sygedagpengeperioden med 2 uger. 8. Kommunens nye borgere / integrationsindsatsen Hørsholm Kommune har ligesom resten af landet oplevet en markant stigning i antallet af flygtninge, hvilket primært skyldes konflikten i Syrien og flugt fra militærtjeneste i Eritrea. Antal integrationsborgere indenfor den 3-årige integrationsperiode (inklusiv familiesammenførte) maj-15 maj-16 udvikling i procent Antal 78 114 46% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger En vigtig del af integrationen er at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Hørsholm Kommune har derfor igangsat en række forskellige indsatser med henblik på at kommunens nye borgere kommer ud på det danske arbejdsmarked. Hørsholm Kommune har derfor valgt at samarbejde med anden aktør og opnår derigennem gode resultater. Her kommer størstedelen af integrationsborgerne i et forløb, hvor de blandt andet undervises i sprog og kulturforståelse og introduceres til det danske samfund indtil de kan optages på Nordsjællands Sprogskole. Herefter hjælpes de ad flere forskellige veje ud i uddannelse og beskæftigelse via virksomhedspraktik, job med løntilskud. De indsatser der igangsættes overfor integrationsborgere er de samme som andre ledige borgere tilbydes (fremgår af afsnit 4 generelle beskæftigelsesindsatser), dog med yderligere fokus på sprog og kulturforståelse. Nedenfor fremgår de nyeste indsatser, der er specifikt målrettet integrationsborgerne: Partnerskabsaftale med Dansk Supermarked Hørsholm Kommune indgår i efteråret 2016 en partnerskabsaftale med Dansk Supermarked. Aftalen indebærer ulønnet praktik og sideløbende sprogundervisning samt løbende opfølgning for 6-8 nye borgere. Formålet er, at borgerne efter endt praktik og oplæringsforløb skal indgå i et ansættelsesforhold med løntilskud og efterfølgende fastansættelse i én af Dansk Supermarkeds butikker. Sker dette mod forventning ikke, vil den enkelte have tilegnet sig sproglige såvel som faglige kompetencer, til at kunne indgå i en lignende stilling i detailhandlen. 18/20
Borgere der deltager i partnerskabsforløbet med Dansk Supermarked vil blive fulgt tæt af integrationsteamet (måling hver 3. måned på den sproglige og faglige progression). Forventet resultat med ovennævnte støtte resulterer i at 5 borgere kommer i ordinær beskæftigelse i 2017. Øget fokus på anvendelse af partnerskabsaftaler etableret via anden aktør Kommunens samarbejdende aktører arbejder aktivt for at indgå tilsvarende partnerskabsaftaler med anerkendte firmaer af en vis størrelse. Dette øger mulighederne for at etablere arbejdsmarkedstilknytning for kommunens nye borgere. Der vil samtidig være sprogundervisning indlagt i praktikforløbet. Undervisningen varetages på stedet af en underviser fra en sprogskole. Det forventes, at 5-10 borgere vil gennemføre et partnerskabsforløb via anden aktør. Heraf forventes 6 borgere, løbet af en periode på 28 uger at opnå ordinær beskæftigelse. Uddannelsesforløb for de unge integrationsborgere inkl. praktik Hørsholm kommune indgår, sammen med Fredensborg og Helsingør kommune, et samarbejde med sprogcenter CLAVIS om et målrettet forløb for unge borgere i aldersgruppen 16-25 år. De unge modtager undervisning i dansk, samfundsfag, matematik og engelsk i ca. 25 timer om ugen. Herudover er der indlagt praktikforløb svarende til 15 timer om ugen. Det forventes, at 10-15 unge vil gennemføre forløbet. Efter et år på CLAVIS forventes det at ca. 6 unge vil være i stand til at gennemføre 9.klasses afgangsprøve. Formålet med brugen af CLAVIS er, at de unge tilegner sig faglige kompetencer i en udstrækning, som gør dem i stand til at indgå i det almindelige uddannelsessystemet på lige vilkår med øvrige unge, og dermed vil modtage SU. Løbende informationsmøder med udgangspunkt i empowerment metoden (hjælp-til-selvhjælp) Fra efteråret 2016 afholder Hørsholm Kommune ugentlige råd- og vejledningsforløb af 2 timers varighed for kommunens nye borgere. Formålet er at støtte kommunens nye borgere i at blive mere synlige for potentielle arbejdsgivere. Ved mødet gennemgås brugen af jobnet.dk (fx hvordan man bekræfter jobsøgning samt lægger et CV ind på jobnet.dk) og NemID. Der vil være medarbejdere fra integrationsteamet til stede sammen med medarbejdere fra samarbejdende anden aktør. Empowerment princippet anvendes og har til formål at gøre kommunens nye borgere mere ansvarlige i forhold til at opnå beskæftigelsesamt indgå aktivt i samspillet og relationen til det offentlige. Intensiv håndholdt indsats overfor ikke-vestlige kvinder Jobcentret ønsker i 2017 at igangsætte et 3-årigt projekt målrettet kvinder med ikke-vestlig baggrund. Indsatsen vil indeholde en tættere kontakt end lovgivningen på området foreskriver. Konkret vil forløbet indebære en hyppigere, vedholdende og intensiv kontakt med henblik på at fastholde en kontinuerlig udvikling hos den enkelte kvinde, der har til formål at opnå en arbejdsmarkedstilknytning enten i form af ordinært arbejde eller iværksættelse af uddannelsesforløb. Projektet forventes at omfatte ca. 30 kvinder om året. Den beskæftigelsesrettede effekt forventes at slå gennem i 2018. 19/20
Den enkelte kvinde vil løbende blive støttet i følgende: - Søge job eller uddannelse. - Mentor hjælp til praktiske og kulturelle forhold og barrierer, som kan stå i vejen for, at kvinden kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. - Mentor hjælp som brobyggende kontakt til en virksomhed med henblik på en virksomhedspraktik og/eller løntilskudsjob, hvor der fortsat gives støtte / efterværn efterfølgende for at sikre at uddannelse eller jobfastholdelse. Mål for integrationsindsatsen: 21 integrationsborgere kommer i ordinært job eller uddannelse inden december 2017. 45 % af integrationsborgerne i den 3-årige integrationsperiode er i virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik og job med løntilskud) i 2017. 20/20