Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering



Relaterede dokumenter
Aktivitetsvidenskab -

Autisme, motivation og skolevegring

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

Prismetræning, erfaringer med behandling af neglektpatienten

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Hjernetumorer & motion

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Brugen af praktisk/musiske fag i tværfaglige undervisningsforløb med hjernen som udgangspunkt. Casper Littrup Partner littrup@hbdi.

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis. Øvelse 3-4

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Emotion. Motorik. Kognition

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Fra Hjerneskade til Social Engagement

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

Evaluering af Sund i Naturen

Basalt modul Hjernen og erhvervede hjerneskader I

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Knowledge translation within occupational therapy

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Når det gør ondt indeni

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015

Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet Center for Visual

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Bliv ergoterapeut. Gør det umulige muligt

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Ergoterapi som bidrag til inklusion i folkeskolen

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Modul 8. Ergoterapi inden for det psykiatriske felt

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk

Modul 7. Ergoterapi inden for det psykiatriske felt. Januar 2011

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA SUNDHED

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

Medicinsk behandling af depression hos demente

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Hvorfor Hjerneloungen?

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

PROJEKT - UDSATTE FAMILIER

Information om træthed efter hjerneskade

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Information om træthed

Obligatorisk litteraturliste på ergoterapeutuddannelsen i Aarhus August 2014 Juli 2015

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

PROJEKT - UDSATTE FAMILIER

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

Temadag for kliniske undervisere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Rehabilitering dansk definition:

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Sådan laver du en fobi

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Vigtigheden af samsyn

Information om BEHANDLING MED ECT

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Transkript:

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering

Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde forbundet med stor glæde. Hjemmebesøg Opdræt af hunde Boldspil Bådebyg Mad ++++ 1. Leontjev: Virksomhedsteori (1993) 2. Gudrun Arnadottir: Brain and Behaviour (1995) 3. Theo Mulder: Movement Science (2002) 4. Antonio Damasio: Somatiske markør (2004) 5. Menneskelig aktivitet II, Townsend og Polatajko (2008)

Studiebesøg på University of Southern California, USC (2007). Samarbejde mellem Ergoterapiafdelingen på USC og Damasios forskningsafdeling. Liza Aziz Zadeh, Phd.

Per Brodal (2010) og Kleim et al (2009) skriver om rehabiliteringen af mennesker med hjerneskade, som værende underlagt de samme neurale betingelser, som også er gældende for læring i et intakt nervesystem. Nyetablering og brugsafhængig ændring af synaptisk dannelse og neural aktivitet, er derfor underlagt forudsætninger som motivation og opmærksomhed.

Den teoretiske litteratur omkring ergoterapi beskriver formålet med ergoterapi, som at muliggøre aktiviteter, der giver mening for det enkelte menneske (basisbog, Borg et al). Samtidig er betydningen, som mennesket tillægger aktiviteter i hverdagslivet, udgangspunktet for den ergoterapeutiske praksis. Dette kan umiddelbart indebære nogle modsætninger. Der kan opstå et dilemma mellem at aktiviteten giver mening, og aktiviteten har stor betydning. Hvad er betydningsfulde aktiviteter?

Damasios teori om somatiske markører: Når en person bliver konfronteret med et stimuli af biologisk vigtighed, da vil hjerne og krop ændre sig. Jo stærkere følelsesmæssig vigtighed konfrontationen har desto tydeligere vil markøren sætte sig. Hjernen vil lagre begivenheden ud fra den følelsesmæssige fornemmelse som opstod i forbindelse med interaktionen. Bliver personen igen konfronteret med sammenlignelig interaktion, da vil organismen/hjernen reagere ved at genkalde den somatiske markør og dermed forbundne oplevelse og mulige handlingsspor. Hvis interaktionen er tilknyttet en positiv markør, bliver kombinationen som en ledestjerne.

Forskningen i hjernens aktivitet med EEG har i gentagne studier vist signifikante forskelle i det elektriske potentiale ved stimuli af følelsesmæssigt indhold frem for mere neutrale forhold Flere studier gør styrken i alfa båndet til parameter for deres målinger. Cacioppo JT. Feelings and emotions: roles for electrophysiological markers. BioPsych. 2004; 67: 235-243. Carmen PM, Bradley M, Löw A et al. Affective picture perception: Emotion, Context, and the late positive potential. Brain research. 2008; 1189: 145-151

Hvilke neurale mønstre af aktionspotentialer kan ses ved emotionelt betydningsfulde stimuli versus ikke emotionelt betydningsfulde stimuli hos mennesker med svær hjerneskade? Der inkluderes patienter indlagt på et større dansk rehabiliteringscenter for mennesker med svære hjerneskader. Patienterne er scoret til 3 på Rancho Los Amigos Scale (RLAS). De er voksne over 18 år. Eksklusionskriterier er: De har i deres tidligere sygdomshistorie ikke nogen psykiatrisk eller neurologisk lidelse. De er ikke udsat for infektion. De har ikke andre væsentlige sekundære problematikker som forhøjet intrakranielt tryk, indopererede metaldele i hjernen eller epilepsi. De har en komplet kranieknogleplade. De er ikke sederet medicinsk + 5 raske forsøgspersoner

Styrken af alfa aktiviteten henover det parietale område i sekunderne (1-8) efter stimuli begyndelse. COPM med raske og pårørende til mennesker med svær hjerneskade. Stimuli: genstande fra aktiviteter som tidligerer havde stor betydning sammenlignet med deres sko + neutralt stimuli. Terapeut, som giver stimuli. Genstand 1 2 3 4 Person 1 EEG Teknisk assistent

Seng

log(cz) Raske 1 2 3 4 5 Emotionelt vs. Baseline 0,45239 0,00896 0,16576 0,00815 0,00000 Cz Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,92920 0,16747 0,62155 0,85109 0,26711 Ligegyldigt vs. Baseline 0,49893 0,37092 0,40101 0,01570 0,00000 Emotionelt vs. Baseline 0,68621 0,00065 0,07084 0,00109 0 CP1 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,87258 0,20199 0,58467 0,90808 0,03925 Ligegyldigt vs. Baseline 0,81282 0,0771 0,0161 0,00191 0 Emotionelt vs. Baseline 0,60148 0,00444 0,30704 0 0 CP2 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,60724 0,68466 0,67208 0,64537 0,02047 Ligegyldigt vs. Baseline 0,9688 0,0275 0,13639 0 0 Emotionelt vs. Baseline 0,71459 0,01456 0,00167 0 0 P3 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,95774 0,34489 0,66724 0,48604 0,01416 Ligegyldigt vs. Baseline 0,66189 0,22091 0,00031 0,00001 0 Emotionelt vs. Baseline 0,2278 0,11339 0,10676 0,00021 0 Pz Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,97679 0,62713 0,7175 0,8922 0,05252 Ligegyldigt vs. Baseline 0,20121 0,3514 0,0443 0,00015 0 Emotionelt vs. Baseline 0,47751 0,22589 0,24611 0 0 P4 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,62588 0,56572 0,68178 0,6261 0,02875 Ligegyldigt vs. Baseline 0,85316 0,0764 0,10681 0 0 log(cz) Patienter 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Emotionelt vs. Baseline 0,04171 0,00001 0,40017 0,90876 0,0011 0,27527 0,23737 0,48336 0,83751 0,00136 Cz Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,34582 0,05485 0,05627 0,17258 0,28182 0,02341 0,92307 0,68062 0,91782 0,15176 Ligegyldigt vs. Baseline 0,00186 0,0356 0,17385 0,18104 0,00001 0,18217 0,23037 0,24135 0,74711 0,14019 Emotionelt vs. Baseline 0,00000 0,00012 0,03218 0,75223 0,00151 0,98854 0,44124 0,00009 0,13639 0,02847 CP1 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,19573 0,10692 0,14895 0,18074 0,21697 0,48453 0,60088 0,40028 0,20021 0,24522 Ligegyldigt vs. Baseline 0,00000 0,05156 0,61170 0,08193 0,00001 0,45795 0,89750 0,00314 0,97404 0,00124 Emotionelt vs. Baseline 0,00315 0,07562 0,38109 0,79745 0,00879 0,2722 0,65271 0,00004 0,87888 0,00305 CP2 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,27431 0,5244 0,47333 0,51482 0,1022 0,30343 0,99232 0,21824 0,73755 0,81939 Ligegyldigt vs. Baseline 0,00003 0,31014 0,95263 0,66222 0,00001 0,98647 0,68539 0,00608 0,59365 0,00292 Emotionelt vs. Baseline 0,00053 0,10569 0,0019 0,73586 0,10905 0,52525 0,43605 0,00849 0,06869 0,00041 P3 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,29951 0,49228 0,12468 0,10635 0,06096 0,601 0,91985 0,92007 0,11815 0,76364 Ligegyldigt vs. Baseline 0 0,42276 0,16518 0,0399 0,00022 0,22231 0,54339 0,01181 0,96528 0,00035 Emotionelt vs. Baseline 0 0,2243 0,0193 0,63111 0,04917 0,41861 0,21574 0,08 0,0753 0,09744 Pz Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,24396 0,07665 0,08248 0,13041 0,02436 0,67238 0,40376 0,66014 0,33261 0,08029 Ligegyldigt vs. Baseline 0 0,40368 0,71232 0,25811 0,00001 0,70721 0,83053 0,2118 0,49766 0,00082 Emotionelt vs. Baseline 0,00003 0,90288 0,39472 0,53426 0,31775 0,30984 0,98097 0,0041 0,22315 0,2514 P4 Emotionelt vs. Ligegyldigt 0,50837 0,37283 0,47523 0,55804 0,09074 0,70681 0,98334 0,34748 0,34657 0,11721 Ligegyldigt vs. Baseline 0 0,36844 0,96991 0,99836 0,00371 0,14622 0,99903 0,07161 0,88253 0,5645

Det har ikke været muligt at se en forskel mellem emotionelle stimuli og mere neutrale stimuli. Mulige årsager: 1.Måleparameter, størrelse af Alfa aktivitet. 2.Stimuli betydning (sko emotionel). 3.Størrelsen af stimuli, stimuli vs. Aktivitet 4.Støj fra håndtering - fejl. 5.Antal forsøgspersoner Afprøve datasæt i forhold til den samlede aktivitet henover alle båndbredder. Undersøge for frontal assymmetri. Se efter ændringer andetsteds. Afprøve studier med mere præcis angivelse af stimuli start. Afprøve studier med billede materiale Afprøve studier på flere raske forsøgspersoner. Afprøve studier på forsøgspersoner med hjerneskade, men med bedre funktionsevne.