PENSIONSNOTAT. Er det efter din mening en god idé, hvis selvstændige erhvervsdrivende tvinges til at spare op i en pensionsordning?

Relaterede dokumenter
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Ases forslag Marts 2016

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Kilde: Pensionsindskud ,

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

Nye regler for folkepensionister

Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension

Pension med med muligheder mange muligheder

Indvandrernes pensionsindbetalinger

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

i forhold til pensionsopsparing

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

FTF ernes pensionsopsparing

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

Forudsætninger for Behovsguiden

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

Pensionsopsparing i 2002

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

Telia pensionsordning. Pension

Generalforsamling DKBL den 25. august Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Ældres indkomst og pensionsformue

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

Supplerende pensionsopsparing

Faktaark Skattelempelser for familietyper

Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes indskud på pensionsordninger

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Billede KORT OM DIN PENSIONSORDNING

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

Billede KORT OM DIN PENSIONSORDNING

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

Velkommen i Industriens Pension

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Fremrykket beskatning af pensionsordninger udenfor Grønland Information om tilskudsordningen... 6

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Forudsætninger for Behovsguiden

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

TLP - ORDNINGEN. for offentligt ansatte

DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA

Har I en plan? Hvad vil I?

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

Information til arbejdsgivere om pension. Her kan I læse om de særlige regler og procedurer vedrørende skat og pension.

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Din pension få overblik over dine muligheder. Handicapformidlingen

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

PFS Pension for Selvstændige Velfærdspakke Flex

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Analyse 24. juni 2012

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Forudsætninger i Behovsguiden

Gruppeordning en fremtid uden tvang?

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Radikal pensionspolitik

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet

Seniorordning - en fordel for alle

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

DIT LIV DIN ØKONOMI. og PenSam. Svanemærket tryksag Magnetix

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

Transkript:

Selvstændige og pensionsopsparing Regeringen har i regeringsgrundlaget for trekløverregeringen For et friere, rigere og mere trygt Danmark bebudet en pensionsreform, der skal øge opsparingen til en tryg alderdom. Der er ifølge regeringen for mange især lønmodtagere og overførselsmodtagere der har tilrettelagt deres liv på en måde, hvor regeringen finder, at de sparer for lidt op til deres alderdom. Ase har forståelse for regeringens ønske om at øge pensionsopsparingen i den såkaldte restgruppe. Ase har ingen bemærkninger i forhold til ønsket om at sikre en tilstrækkelig pensionsopsparing via en obligatorisk ordning som tidligere foreslået i DK2025 Et stærkere Danmark for såvel lønmodtagere og overførselsmodtagere. Her vil det vil være forholdsvist enkelt at gennemføre en obligatorisk pensionsopsparing med en fast procentsats af den månedlige løn eller overførsel, som man kender det fra overenskomstdækkede lønmodtagere med en arbejdsmarkedspensionsopsparing. Helt anderledes ser det ud, når vi ser på gruppen af selvstændige. Der er nemlig stor og en helt naturlig forskel i pensionsopsparingsmønstret mellem lønmodtagere med fast månedsløn og selvstændige erhvervsdrivende med varierende overskud. Den typiske lønmodtagermodel med en indbygget arbejdsmarkedspension, hvor en fast procentsats af lønnen sættes ind på enten en rate- eller livrentepension, passer ganske enkelt ikke til de selvstændiges livsvilkår og virksomhedsdrift. Store udsving i indtægt fra virksomhedsdriften over tid og behov for likviditet især under opstartsårene, gør det nødvendigt for de selvstændige erhvervsdrivende at spare op til pension på en anden måde end lønmodtagere. Ase har undersøgt de selvstændiges holdninger og konsekvenser af regeringens tidligere forslag om obligatorisk pensionsopsparing, ligesom Ase har bemærkninger til den valgte metode for opgørelsen af restgruppen, der overvurderer udfordringens størrelse for så vidt angår de selvstændige. Ase vil også give et bud på, hvordan man ad frivillighedens vej kan øge pensionsopsparingen blandt selvstændige. De selvstændige afviser den obligatoriske model I en spørgeundersøgelse foretaget af Ase i september 2016 afviser et flertal af de selvstændige en model med obligatorisk pensionsopsparing. Generelt er selvstændige en befolkningsgruppe, der sætter pris på friheden og mulighed for egne valg, herunder også, hvordan deres penge bruges. De er risikosøgende og bringer gerne deres egne opsparede midler i spil i forhold til at opbygge en virksomhed og skabe vækst i samfundet. Samtidig er de villige til at sænke deres forbrug markant, mens de opbygger deres virksomhed. Figur 1 Selvstændige afviser tvungen pensionsordning Er det efter din mening en god idé, hvis selvstændige erhvervsdrivende tvinges til at spare op i en pensionsordning? Nej 49% Ved ikke 20 % Ja 31 % Halvdelen af de selvstændige erhvervsdrivende afviser tvungen pension, kun en tredjedel synes at tvungen opsparing er en god idé Kilde: Ase spørgeundersøgelse, gennemført i september 2016. 514 selvstændige medlemmer har gennemført undersøgelsen. Anm.: Spm.: Regeringen har i sin Helhedsplan 2025 fremsat, at den ønsker at indføre en tvungen opsparing for personer uden eller med meget lave pensionsindbetalinger. Er det efter din mening en god idé, hvis selvstændige erhvervsdrivende tvinges til at spare op i en pensionsordning? Side 1

De har stærke ønsker om så lidt statslig eller politisk indblanding i deres liv og virksomhed som muligt. De ønsker generelt mindre bureaukrati, færre regler, lavere skatter og større råderet over egne tjente penge. De sætter en ære i at være selvforsørgende, og de planlægger slet ikke deres økonomi efter, om de kan oppebære et særligt tillæg eller kan få udbetalt en ældrecheck, når de har tænkt sig at holde op med at drive virksomhed og gå på pension, hvad selvstændige i øvrigt også gør senere end resten af befolkningen jf. det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø, der i 2010 undersøgte danskernes tilbagetrækning, og hvor hovedkonklusionen var, at selvstændige og højtuddannede planlægger en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end gennemsnittet. Derfor støtter selvstændige i sjældent forslag, der underligger dem tvang og regulering. Det gælder ikke mindst i forhold til, hvem der bestemmer over deres likvide midler, investeringer og opsparing. Og de har det meget dårligt med at blive slået i hartkorn med kontanthjælpsmodtagere og andre overførselsmodtagere, der modsat de selvstændige ikke har risikeret deres egne penge, skabt vækst og arbejdspladser og været selvforsørgende. Den valgte metode overvurderer udfordringen med selvstændige Regeringen har valgt en metode, hvor restgruppen afgrænses som følgende: Der findes ikke en entydig afgrænsning af, hvornår man sparer tilstrækkeligt op til pension. En mulig afgrænsning er, at man selv igennem arbejdslivet skal indbetale så meget til pension, at man i pensionisttilværelsen kan få en årlig udbetaling fra egen opsparing på 69.800 kr. Det er den beløbsgrænse for indkomst ud over folkepensionen, hvor man ikke er berettiget til ældrecheck. Pensionsopsparingen anses altså for utilstrækkelig hvis den har et omfang, som gør, at folkepensionen suppleres med hel eller delvis ældrecheck. Med en sådan afgrænsning er det i dag over 750.000 personer i alderen 25-59 år, der bedømt ud fra pensionsindbetalingerne i perioden 2009-2013 ikke selv sparer tilstrækkeligt op, og derfor er i restgruppen. De store grupper i restgruppen udgøres af henholdsvis overførselsmodtagere med 39 pct. (296.866 personer) og lønmodtagere med 35 pct.(267.524 personer). Dertil kommer gruppen af Andre med 16 pct. (124.482 personer) og den mindste andel udgøres af selvstændige med ca. 10 pct.(77.210 personer). Restgruppen er ikke et udtryk for, hvem der i dag er berettiget til at modtage ældrecheck. Det er et nedslag i en femårsperiode, hvorfra der fremskrives uden hensynstagen til ændringer undervejs i personernes livsforløb, indtægtsforhold og opsparing. At indgå i restgruppen på et givent tidspunkt er altså ikke ensbetydende med at have utilstrækkelig pensionsopsparing på pensioneringstidspunktet. Der eksisterer meget lidt viden om selvstændiges pensionsopsparing. Som Søren Leth-Petersen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og forsker i opsparingsadfærd, har udtrykt det meget rammende til ATPs Faktum nr. 138, marts 2015, vedrørende selvstændiges pensionsopsparing: De har meget mere varierende indkomster i forhold til andre. Derfor har de også behov for likvid kapital til at udjævne de udsving, der er. Så at de i mindre grad lægger pengene i en pensionsopsparing betyder ikke nødvendigvis, at de sparer mindre op. Vi ved det simpelthen ikke. Følgende forhold taler for, at restgruppen for selvstændige er overvurderet: Selvstændige sparer op på markant anderledes måde i forhold til lønmodtagere. Det sker i deres virksomhed, fast ejendom mv. Selvstændige med stor formue - eksempelvis succesfulde iværksættere opretter ikke nødvendigvis en livrente eller ratepensionsopsparing. Selvstændige, der endnu ikke er begyndt at spare op, idet de er nystartede og bruger alle deres penge til at starte virksomheden, nedbringe gæld og styrke virksomhedens overlevelsesevne. Selvstændige, der allerede har sparet rigeligt op til pension, og derfor ikke i en årrække har haft behov for at spare yderligere op. Desuden er regeringens restgruppeopgørelse baseret på indbetalinger i en femårsperiode fra 2009 til 2013, der formentlig er det værst tænkelige udgangspunkt for at vurdere selvstændiges pensionsopsparing. Der er en klar sammenhæng mellem de økonomiske konjunkturer og de selvstændiges pensionsindbetalinger. Således er der ifølge opgørelse fra Danmarks Statistik sket et fald i de selvstændiges samlede indbetalinger til pension på ca. 40 pct. på kun tre år fra 2007 til 2010. Det skyldes finanskrisen og deraf følgende lavkonjunktur. Se figur 2 på næste side. Side 2

Figur 2 Store udsving i pensionsindbetalinger for selvstændige Årlige indbetalinger til privattegnede pensionsordninger for selvstændige 10 Mia. kroner 8 6 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Pension for selvstændige Ases spørgeundersøgelse fra september 2016 bekræfter sammenhængen, da 54 pct. af de selvstændige svarer, at udsving i indtægten har betydning for, hvor meget de sparer op til pension. Selvstændige mod store opsparinger Når man baserer sin fremskrivning og et alt andet lige scenario, hvor der ikke sker ændringer over tid, på baggrund af en dyb lavkonjunktur i årene 2009-2013, er der risiko for, at den bliver misvisende i forhold til at vurdere omfanget af de selvstændiges pensionsopsparing over et livsforløb. Selvstændige med pensionsopsparing i arbejdsgiveradministrerede eller privattegnede ordninger eksklusiv aldersopsparing er faktisk nogle af dem, som gennemsnitligt indbetaler allermest. Opdelt på professioner jf. Forsikring og Pensions opgørelse er de gennemsnitlige pensionsindbetalinger fra selvstændige kun overgået af lønmodtagere på toplederniveau. Alle andre grupper har lavere gennemsnitlige pensionsindbetalinger end de selvstændige. Regeringens forslag er ingen løsning Ase anerkender, at der også findes selvstændige med for lille eller helt utilstrækkelig pensionsopsparing. Hvor mange der reelt er tale om ved ingen. Men der er en udfordring, og den vil Ase gerne være med at Figur 3 Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger fordelt på socioøkonomiske forhold 100.000 80.000 Kroner Privattegnede indbetalinger Arbejdsgiveradministrerede indbetalinger 60.000 40.000 20.000 Selvstændig Topleder højt niveau Kilde: Forsikring og Pension Anm.: Statistikken viser de gennemsnitlige årlige pensionsindbetalinger fordelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger eksklusiv aldersopsparing. Statistikken omfatter alene personer med en pensionsindbetaling. mellem niveau grundniveau Arbejdsløs og kontanthjælp Førtidspension Udenfor arbejdsmarkedet Side 3

Figur 4 En obligatorisk pensionsordning nedbringer kun restgruppen marginalt 2 pct. obligatorisk pensionsordning 6 pct. obligatorisk pensionsordning 2 % 16 % Reduktion af selvstændige i restgruppen - 2 og 6 pct. obligatorisk pensionsordning Selvstændige i restgruppen 98 % 84 % Kilde: DK2025 Et stærkere Danmark, August 2016 samt tal udleveret fra Finansministeriet. løse. Imidlertid er regeringens forslag om en obligatorisk pensionsordning ingen løsning på udfordringen. En obligatorisk pensionsordning som foreslået i V-regeringens helhedsplan i 2016 nedbringer kun restgruppen marginalt. En obligatorisk pensionsordning på 2 pct. af indkomsten vil ifølge Finansministeriets beregninger kun reducere antallet af selvstændige i restgruppen med ca. 1.800 personer svarende til en reduktion på 2,3 procent. En obligatorisk pensionsordning omfattende samtlige selvstændige erhvervsdrivende på 6 pct. af indkomsten vil ifølge Finansministeriets beregninger kun reducere antallet af selvstændige i restgruppen med ca. 12.100 personer svarende til en reduktion på 15,7 procent. Selv med 6 pct. obligatorisk pensionsopsparing vil udfordringen med for lille en pensionsopsparing stadig bestå for flere end otte ud af ti selvstændige erhvervsdrivende i den såkaldte restgruppe. Samtidig er forsikringselementet fraværende i det tidligere regeringsforslag til obligatorisk pensionsopsparing for de selvstændige. Ved at fremme og tilskynde til selvstændiges frivillige pensionsopsparing i privattegnede pensionsordninger vil man samtidig sikre en bedre forsikringsdækning af de selvstændige ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne, død mv. på samme måde, som mange lønmodtagere er dækket i dag. Utilsigtede økonomiske konsekvenser Til gengæld vil en obligatorisk pensionsordning have en række negative konsekvenser for væksten, fordi de selvstændiges investeringer vil falde, antallet af medarbejdere vil blive færre og i yderste konsekvens vil det lukke nogle virksomheder. Det er ikke en gratis øvelse at tage op til 6 pct. eller mere fra de selvstændiges indkomst og placere på en pensionsopsparing i årtier. En tvungen pensionsopsparing på eksempelvis 10 procent af indtægten vil få negativ betydning for driften af deres virksomhed vurderer 40 procent af de selvstændige. Figur 5 Væsentlig forringet økonomi og risiko for virksomhedslukninger Hvilke konsekvenser vil en tvungen pensionsopsparing på 10 procent af din indtægt få for dig og din virksomhed? (mulighed for flere svar) Min personlige økonomi vil blive væsentligt forringet 61 % Jeg må nedbringe driftsomkostninger fx lokaler, biler og medarbejdere Jeg vil investere mindre i udvikling af min virksomhed 40 % 39 % Jeg vil overveje at afvikle min virksomhed på længere sigt Jeg må overveje at lukke min virksomhed 11 % 16 % Ved ikke 6 % Andet 5 % 10 20 30 40 50 60 70 Kilde: Ase spørgeundersøgelse, gennemført i september 2016. 514 selvstændige medlemmer har gennemført undersøgelsen. 205 selvstændige vurderer, at det få negativ betydning for driften af deres virksomhed, hvis der blev indført en tvungen pensionsopsparing på 10 procent af deres indtægt. Side 4

Løsningen er øget opmærksomhed og fleksibilitet I dag angiver syv ud af ti selvstændige i Ases spørgeundersøgelse, at de betaler til en pensionsopsparing. Men Ase anerkender, at der er en udfordring med en mindre gruppe selvstændige, som ikke sparer nok op til pension. Den udfordring vil Ase gerne være med at løse. Med ca. 70.000 selvstændige erhvervsdrivende i medlemskredsen har Ase et godt udgangspunkt for at komme i kontakt med dem og bidrage til større opmærksomhed om vigtigheden af pensionsopsparing. En god pensionsløsning for de selvstændige kræver, at man først og fremmest anerkender, at man ikke kan anvende en klassisk lønmodtagermodel, hvor man forventer, at selvstændige skal kunne spare et fast årligt beløb op samtidig med oprettelsen af deres cvr-nummer. Iværksættere har ganske enkelt ikke nødvendigvis den tilstrækkelige kapital til opsparing i opstartsårene. Efterslæbet må de indhente senere. Det samme gør sig gældende, når der er lavkonjunktur. Selvstændiges opsparing afhænger af, om de tjener penge eller ej. Der er meget store udsving i selvstændiges indbetalinger til pension. Det bliver en pensionsmodel nødt til at tage hensyn til i form af indbygget fleksibilitet. Øget fleksibilitet er efterspurgt hos de selvstændige. Ases spørgeundersøgelse viste, at godt en fjerdedel som ikke betaler til pension i dag, vil spare mere op, hvis rammerne for pensionsopsparing blev gjort mere fleksible. Hvis svarene fra de selvstændige konverteres til ændret opsparingsadfærd vil øget fleksibilitet i rammerne for pensionsopsparing have større potentiale til forøgelse af selvstændiges pensionsopsparing end den obligatoriske ordning. Derudover er der et stort behov for øget opmærksomhed om vigtigheden i pensionsopsparing. Ase er derfor gået i gang med at opbygge alliancer med andre relevante parter med henblik på at lave oplysningskampagner og samtidig tilbyde privattegnede pensionsprodukter med henblik på at få flere selvstændige i gang med en pensionsopsparing. Som tidligere nævnt i notatet viser det sig, at selvstændige med privattegnede pensionsopsparinger er nogle af dem, som indbetaler allermest. De har gennemsnitligt en pensionsindbetaling på ca. 73.000 kroner om året, hvorimod lønmodtagere med undtagelse af topledere har en gennemsnitlig pensionsindbetaling mellem ca. 36.000 kroner og ca. 66.000 kroner årligt. Derfor må indsatsen prioriteres om at få flere selvstændige til at oprette en pensionsopsparing også selv om beløbene er lave i begyndelsen. Det har samtidig den fordel, at det for mange selvstændige også vil øge deres forsikringsgrad i forhold til tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, død mv. På den baggrund foreslår Ase, at man i en kommende pensionsreform tager de selvstændige ud af den obligatoriske ordning, og at man i stedet øger fleksibiliteten i de selvstændiges muligheder for pensionsopsparing. Samtidig forpligter Ase og andre parter i nær kontakt med de selvstændige sig på at føre en massiv oplysningskampagne og udvikle pensionsprodukter, der er tilpasset de selvstændiges vilkår, med henblik på at få flere til at indbetale til pension og dermed på sigt nedbringe antallet af selvstændige i restgruppen med for lille pensionsopsparing. Udgivet af: Ase Redaktion: Troels Krog - troels.krog@ase.dk Tina Kongsø - tina.kongsoe@ase.dk Astrid Søborg - astrid.soeborg@ase.dk Lone Vibe Nielsen - lone.vibe.nielsen@ase.dk Produktion: Ase Ase La Cours Vej 7 2000 Frederiksberg Tlf. 7013 7013 ase.dk Layout: Rune Nymann, omw.dk Side 5