Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes indskud på pensionsordninger

Transkript

1 Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes på pensions August 2008

2 Indhold: Side 1. De samlede pensions i Hovedtræk af analysen Pensionsdene fordelt på opsparings Pensionsindskydernes indkomstforhold Pensionsindskydernes aldersfordeling Pensionsdenes størrelse Pensionsindskydere med store Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand...19 Bilagstabeller

3 1. De samlede pensions i 2005 I dette skrift er vist resultaterne af en fordelingsanalyse af den danske befolknings samlede indbetalinger til pensionsopsparings i Tilsammen androg dene i 2005 ca. 99 mia. kr. I 2002, hvor den seneste analyse blev udarbejdet, udgjorde de samlede indbetalinger til pensions ca. 80 mia. kr. Analysen tager udgangspunkt i pensionsoplysningerne fra SKATs Centrale Pensionsbidrags System (CPS-registret), hvortil der indberettes samtlige individers på pensionsopsparings i finansielle institutioner. Der er tillige anvendt oplysninger om -indbetalinger og en række øvrige oplysninger i lovmodelsystemet. Der er alene tale om en analyse af de foretagne pensions i Analysen indeholder ikke oplysninger om, hvor mange der har foretaget pensionsopsparing over tid, eller hvilke beløb der samlet set er akkumuleret på pensions. Analysen er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. 3,3 pct. af hele befolkningen for indkomståret De opregnede sumtal for de foretagne i 2005 på de forskellige pensionstyper m.v. er vist i tabel 1 1. Tabel 1. og samlede pensions i fordelingsanalysen for 2005 Arbejdsgiveradministrerede Løbende udbetaling Personer der har t på en pensionsordning i 2005 Privattegnede Løbende udbetaling Samtlige fuldt skattepligtige Kapitalpension Kapitalpension Tjenestemandsansatte I alt med på pensionsordning I alt uden på pensionsordning (1.000) Pensions Mio. kr Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i Da analysen er stikprøvebaseret, er der beskedne afvigelser i sumtallene i forhold til totaloptællingen i CPS. Den Særlige Pensionsopsparing (SP) var suspenderet i Der forekommer således ingen indbetalinger hertil i analysen. Note: Udviklingen for de samlede og en række øvrige statistiske oplysninger i tidsserier fremgår af Skatteministeriets hjemmeside Pensions - den samlede årlige pensionsopsparing. 1 Det bemærkes, at en større andel af befolkningen er omfattet af arbejdsmarkedspensions end dem, der indbetalte hertil i 2005 bl.a. som følge af karensbestemmelser m.v. for pensionsindbetalinger på visse aftaleområder. 3

4 2. Hovedtræk af analysen Der kan bl.a. drages følgende overordnede konklusioner af analysen: I 2005 indskød næsten 3,2 mio. i alt ca. 99 mia. kr. på pensionsopsparings i Danmark. Knap halvdelen af alle skattepligtige svarende til næsten 2,2 mio. foretog på en pensionsordning ud over opsparing i. Ca eller ca. 19 pct. af samtlige skattepligtige indskød i 2005 alene på pensionsordningen i. Godt 1,3 mio. eller ca. 30 pct. af alle skattepligtige foretog ikke på en pensionsordning i Mere end 80 pct. af ne med indkomster over kr. indbetaler til en pensionsordning, og inddrages yderligere, er andelen over 90 pct. udgør næsten 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under kr., mens udgør ca. 10 pct. eller mindre af pensionsopsparingen for med højere indkomster. I indkomstintervallerne mellem kr kr. udgør på arbejdsgiveradministrerede ca. 60 pct. af de samlede, mens de privattegnede udgør ca. 20 pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster bliver næsten en tredjedel af dene foretaget på privattegnede med løbende eller ratevise udbetalinger. For med under kr. udgør -indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen, mens arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på kr. og derover. For med på kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende udbetaling en stigende andel af det samlede. Ca har i den seneste femårsperiode t mere end kr. årligt på en pensionsopsparing. For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der udgør den største del af pensionsopsparingen, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der er den mest foretrukne form for pensionsopsparing. Der synes kun at være marginale forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Inkl. opsparing i foretog lige under 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i For ugifte mænd var procenten ca. 70 og for ugifte kvinder lå den på ca. 60 pct. I pct. af indkomsten opsparede ugifte mænd i 2005 et par procent mere end ugifte kvinder, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent lavere end for gifte kvinder. 4

5 3. Pensionsdene fordelt på opsparings De knap 3,2 mio., der foretog pensions i 2005, er i tabel 2 fordelt efter, hvilke typer af pensions de har foretaget i. Tabel 2. Pensionsindskydernes fordeling på pensionsopsparings i 2005 Opsparingsformer (1.000) Pct. Samtlige fuldt skattepligtige heraf med på en pensionsordning Personer med opsparing i Personer med opsparing kun i Personer med pensionsopsparing ud over Personer med arbejdsgiveradministrerede heraf alene arbejdsgiveradministrerede Personer med privattegnede heraf alene privattegnede Personer med både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordning Personer uden pensionsopsparing Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i I 2005 var der i alt ca. 4,5 mio. fuldt skattepligtige i Danmark. Heraf foretog næsten halvdelen eller knap 2,2 mio. på en pensionsordning ud over opsparing i. Ca eller 19 pct. af alle skattepligtige sparede kun op til pension via de obligatoriske -, mens ca. 1,33 mio. eller 30 pct. ikke sparede op på en pensionsordning. I 2002 var det tilsvarende tal 1,17 mio. eller 26 pct. Af de knap 2,2 mio. med opsparing ud over foretog næsten 2 mio. opsparing på en arbejdsgiveradministreret ordning - heraf for ca. 1,35 mio. alene på en arbejdsgiveradministreret ordning, mens ca tillige opsparede på en privattegnet ordning. Ca indskød på privattegnede, hvoraf ca alene indbetalte til en privattegnet, mens de ikke var omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning. Hos hovedparten af ne med privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede blev der ved siden af indbetalt til. Det skal bemærkes, at selv om der er forskel på behandlingen af privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger ved indkomstopgørelsen er den skattemæssige behandling af de to sformer reelt ens, jf. note 2. 2 Der gives fuldt fradrag for på pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder for på alle typer pensions med løbende og ratevise udbetalinger. For på kapitalpensions med sumudbetaling er fradraget begrænset til højst at have skattemæssig fradragsværdi op til mellemskatteniveau. Administrativt er der dog forskel på behandlingen af henholdsvis de arbejdsgiveradministrerede og de privattegnede. For de arbejdsgiveradministrerede er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de te midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt (noten fortsættes på næste side...) 5

6 4. Pensionsindskydernes indkomstforhold Udbredelsen af pensionsopsparing synes i ligeså høj grad at være afhængig af beskæftigelsesgraden som af indkomstens størrelse. Det fremgår af figur 1, der viser, at den andel af ne, der foretager pensionsopsparing, udgjorde over 80 pct. af samtlige skattepligtige ved indkomster, der svarer til typisk fuldtidsbeskæftigelse. Den typiske mindsteløn for fuldtidsbeskæftigede var i 2005 ca kr. inkl. pension. Ved indkomster over kr., der i overvejende grad svarer til fuldtidsbeskæftigelse, indbetalte mere end 80 pct. til en pensionsordning, og inddrages yderligere, er andelen med pensionsopsparing over 90 pct. Den beskedne andel med på pensions ved de lave indkomster skyldes, at der i disse indkomstintervaller befinder sig en stor andel af pensionister, studerende uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og andre ude af erhverv. Figur 1. Andel af med pensions i forskellige indkomstintervaller i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% UNDER OVER Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing ekskl. Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing inkl. De gennemsnitlige beløb, der blev indbetalt til pension af ne i de tilsvarende indkomstintervaller, fremgår af tabel 3. For hvert indkomstinterval er dene opdelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt til. (fodnote 1 fortsat..) udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede, hvor dene gives fuld fradragsværdi ved at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst. For nogle gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For indbetalinger til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensions samt supplerende engangsydelser i forbindelse med med løbende udbetalinger kan der maksimalt indskydes kr. (2005). Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs. Der kan dog altid årligt foretages et fradrag for indbetalinger op til kr. (2005). 6

7 I de lavere indkomstintervaller var det i 2005 privattegnede sammen med, der var den dominerende opsparingstype, mens de arbejdsgiveradministrerede s andel af den samlede opsparing var højest for indkomster på kr. og derover. For de højeste indkomster var det privattegnede med løbende udbetalinger, der dominerede. Tabel 3. Indkomst 1) Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på indkomstintervaller i 2005 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt ) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Denne sammensætning af pensionsopsparingen på de forskellige typer af er for de enkelte indkomstintervaller illustreret i figur 2. Figur 2. Indskuddenes sammensætning på typer af pensions i forskellige indkomstintervaller i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% UNDER OVER Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. Admin. Kapitalpension -bidrag udgjorde pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under kr., mens disse udgjorde 12 pct. eller mindre af dene for med højere indkomster. 7

8 Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem kr. og derover, mens de privattegnede udgjorde pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten en tredjedel af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. I bilag er vist mere detaljerede oplysninger om de samlede pensions opdelt på de enkelte typer af for samtlige opdelt efter indkomst, alder, denes størrelse, køn og civilstand samt socioøkonomisk status. 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling Det fremgik af figur 1 ovenfor, at der var en positiv sammenhæng mellem opsparingstilbøjeligheden og indkomstens størrelse. Denne sammenhæng beror også på, at unge mennesker og pensionister typisk er ude af erhverv og derfor har lave indkomster, og de derfor er mindre tilbøjelige til at foretage pensionsopsparing, jf. figur 3. Figur 3. Andel af med pensions i forskellige aldersgrupper i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% og over Inkl. Eksl. I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 55 år foretog mellem 70 og 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske -. Tælles disse med, var udbredelsen af pensions i de nævnte aldersgrupper over 90 pct. Det forhold, at så forholdsvis få helt unge foretager pensionsopsparing (udover ), skyldes bl.a., at de hyppigere end den mere erfarne andel af de erhvervsaktive er ansat i job med lav overenskomstdækning eller hyppigere er omfattet af karensbetingelser for pensionsindbetalinger og således ikke aktuelt indbetaler til en pensionsordning. 8

9 Såvel det gennemsnitlige som det samlede i de forskellige aldersgrupper var i 2005 stigende med alderen op til omkring 55 år, jf. figur 4. Figur 4. Samlet inkl. samt gennemsnitlig for, der indbetalte til en pensionsordning, fordelt på aldersgrupper i 2005 Mia. kr Tus. kr og over 0 Samlet for aldersgruppen (Højre akse) De største samlede foretoges af de årige, med i alt ca. 28 mia. kr. eller i gennemsnit ca kr. Blandt de over 65 årige var der kun relativt få, der foretog pensionsopsparing. Til gengæld var der tale om relativt store beløb, jf. figur 5 og tabel 4, hvor antallet af indskydere og de gennemsnitlige er vist for aldersgrupperne. Figur 5. Opsparing som andel af indkomst fordelt på aldersgrupper i % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Tus. kr og over Opsparing i pct. af indkomst indkomst (Højre akse) 9

10 Tabel 4. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på aldersgrupper i 2005 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. Alder (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under og over I alt I aldersgrupperne fra 26 til 55 år er det de arbejdsgiveradministrerede, der er den dominerende opsparingsform, mens de privattegnede gør sig mere og mere gældende, jo nærmere ne kommer pensionsalderen, jf. figur 6. Figur 6. Sammensætningen af pensions fordelt på aldersgrupper i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% og over Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension 6. Pensionsdenes størrelse Pensionsdenes størrelse fremgår af figur 7, der viser det samlede pensions inkl. fordelt efter dets størrelse, samt hvor meget det gennemsnitlige udgør i pct. af den gennemsnitlige indkomst i hvert interval. 10

11 Figur 7. Samlet inkl. samt i pct. af indkomst fordelt efter dets størrelse i 2005 Mia. kr % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0 Under Over % Samlet i intervallet Opsparing i pct. af indkomst Over halvdelen eller ca. 60 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2005, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, jf. tabel 5, hvor samtlige med på pensionsopsparing inkl. er fordelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der opspares. Tabel 5. Samlet på pensions i pct. af indkomsten i 2005 Pensionsindbetaling i pct. af indkomsten 1) indkomst (1.000) Pct. Kr. Kr. Med 0 eller negativ indkomst ,1-1,0 pct ,1 2,0 pct ,1 3,0 pct ,1 4,0 pct ,1 5,0 pct ,1 7,5 pct ,6 10,0 pct ,1 15,0 pct over 15 pct I alt Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i ) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. I gennemsnit indbetalte pensionsopsparerne 10,6 pct. af indkomsten. Det fremgår også af tabellen, at jo højere indkomsten er, jo mere bliver der lagt til side til pensionisttilværelsen. Indbetalingsprocenter eller bidragsprocenter på arbejdsmarkedspensionerne på de store overenskomstområder opgøres ofte efter en lidt anden metode end i denne analyse. Idet den pensionsgi- 11

12 vende løn på overenskomstområderne normalt opgøres inklusiv arbejdsgiverens bidrag, bliver bidraget i procent af lønnen noget højere, end den tilsvarende vil være i denne analyse. Da der yderligere i denne analyses indkomstbegreb medregnes positiv nettokapitalindkomst, og pensionsdene er opgjort efter fradrag af AM-bidrag, kan indbetalingsprocenterne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de førnævnte opgørelser. I tabel 6 og figur 8 er vist pensionsopsparingen fordelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt efter nes samlede indbetaling i Tabel 6. Samlet pensionsindbetaling Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt efter denes samlede størrelse i 2005 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions i alt ekskl. Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under Over I alt Figur 8. Sammensætningen af pensions fordelt efter denes størrelse i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under Over Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension 12

13 For med under kr. udgør -indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen. Arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på kr. og derover. For med på kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger en stigende andel af det samlede. 7. Pensionsindskydere med store Ca har i 2005 t over kr. på pensions inkl. indbetalinger til. Ses der bort fra -opsparing, var der ca , der foretog på kr. eller derover. Sammensætningen af disse s er vist i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af pensions for med samlet i 2005 på over kr., ekskl. Pensionsordning beløb I alt (1.000) Kr. Mio. kr. Arbejdsgiveradm. ordning med løbende udbetaling Privattegnet ordning med løbende udbetaling Arbejdsgiveradministreret kapitalpension Privattegnet kapitalpension Samlet gennemsnitligt pensions Gennemsnitlig indkomst 1) i pct. af gennemsnitlig indkomst pct. 1) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. Størsteparten af det samlede fra denne persongruppe var til med løbende eller ratevise udbetalinger, i første række arbejdsgiveradministrerede. Den gennemsnitlige indkomst for ne med de store var på ca kr., og det samlede pensions udgjorde ca. 31 pct. af indkomsten. Den gennemsnitlige indkomst på ca kr. var væsentligt højere end gennemsnitsindkomsten for samtlige med ekskl.. Samme billede fås, hvis man ser på fordelingen på socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor højindkomstgrupperne topledere og højere funktionærer er overrepræsenterede. Det samme gælder selvstændigt erhvervsdrivende, der udgjorde ca. 16 pct. af samtlige med over kr., mens de selvstændige kun udgjorde ca. 4 pct. af samtlige, der foretog i

14 Tabel 8. Socioøkonomisk gruppe Personer med over kr. inkl. fordelt efter socioøkonomiske grupper i 2005 med over kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Selvstændigt erhvervsdrivende Topledere m.v Funktionærer på højt niveau Øvrige funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Pensionister Efterlønsmodtagere m.v Arbejdsløse og andre ude af erhverv I alt En relativ stor andel af de store foretages af, der nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Dette fremgår af tabel 9, hvor de ca med på kr. og derover er fordelt efter alder og sammenholdt med aldersfordelingen for samtlige indskydere. Tabel 9. Personer med over kr. inkl. fordelt efter alder i 2005 Alder med over kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Under og over I alt Aldersgrupperne fra 46 år og ældre er markant overrepræsenteret. De udgør mere end to tredjedele af ne med de store mod omkring 40 pct. af samtlige med. Det bemærkes, at de årlige kan være påvirket af, at der for nogle gælder visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger skal fradragene således fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs, jf. note 1 på side 3. Opgørelsen inkluderer også pensionsindbetalinger, der har karakter af engangsindbetalinger, for eksempel indbetalinger i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser eller ophør af selvstændig virksomhed. Der er således ikke i alle tilfælde tale om, at det er den samme personkreds, som år efter år indskyder over kr. 14

15 Omfanget af store engangs eller store i få år er belyst i tabel 10, hvor der for de ca , der i 2005 indskød kr. eller derover, tillige er undersøgt om de foretog store pensions i årene Tabel 10. Pensions i omkringliggende år for med på over kr. ekskl. i 2005 (1.000) Pct. Indskud over kr. i alle årene Indskud over kr. kun i Indskud over kr. i Indskud over kr. i Indskud over kr. i Indskud over kr. i to eller flere ikke på hinanden følgende år 8 7 I alt Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i Analysen viser, at knap hver femte eller ca af de i alt ca foretog på over kr. i alle årene , mens det høje i 2005 for ca havde karakter af et engangs. Ca indskød over kr. både i 2004 og 2005, mens yderligere ca har t kr. fra og med enten 2002 eller 2003 til og med Og endelig for de sidste har de store vekslet fra år til år. 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Der er stor variation i både det gennemsnitlige og det samlede pensions for de forskellige socioøkonomiske grupper. Det skyldes ikke mindst forskellene i de gennemsnitlige indkomster for grupperne og antal omfattede. Figur 9. Samlede og gennemsnitlige pensions inkl. fordelt på socioøkonomiske grupper i 2005 Mia. kr Tus. kr Ledige + ude af erhv. Efterlønsmdt. mv. Pensionister Ufaglærte Faglærte Øvrige funk. Funk. højt niveau Topledere Selvstændige Samlet i gruppen (Højre akse) 15

16 De største gennemsnitlige har gruppen af topledere, mens det samlede ikke overraskende er størst for gruppen af faglærte arbejdere, der tæller knap , jf. tabel 11 og figur 9. Tabel 11. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på socioøkonomiske grupper i 2005 Socioøkonomisk gruppe Arbejdsgiver administrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Selvstændigt erhvervsdrivende Topledere og direktører Funktionærer på højt niveau Øvrige funktionærer Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere Pensionister Efterlønsmodtagere m.v Ledige og andre ude af erhverv I alt I figur 10 er vist sammensætningen af pensionsdene på de forskellige opsparingsformer for de forskellige socioøkonomiske grupper. Figur 10. Pensionsdenes sammensætning i forskellige socioøkonomiske grupper i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmodt. mv. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordnin med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Ledige + ude af erhv. 16

17 For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der dominerer, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der vejer tungest. For faglærte og ufaglærte arbejdere har også en ganske væsentlig betydning. For de erhvervsaktive socioøkonomiske grupper følger dets andel af indkomsten typisk gennemsnitsindkomsten. Høj indkomst betyder således, at også en høj andel af indkomsten indskydes på pensionsordning, jf. figur 11, hvor det for de erhvervsaktive grupper er vist, hvor stor en andel af indkomsten, der i 2005 blev t på pensions. Figur 11. Gennemsnitlig indkomst og andel af indkomsten, der blev t på pensions fordelt på socioøkonomiske grupper i % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Tus. kr Ledige + ude af erhv. Efterlønsmdt. mv. Pensionister Ufaglærte Faglærte Øvrige funk. Funk. højt niveau Topledere Selvstændige Opsparing i pct. af indkomst indkomst (Højre akse) Eksempelvis indskød gruppen af topledere, der havde en gennemsnitlig indkomst på ca kr., næsten 16 pct. heraf på pensions, mens faglærte og ufaglærte arbejdere med gennemsnitlig indkomst på knap kr. indskød lidt over 6 pct. Undtaget fra dette billede er dog selvstændigt erhvervsdrivende, der foretog en mindre gennemsnitlig pensionsopsparing end gennemsnitsindkomsten kunne tilsige. Dette skyldes formentlig dels de skiftende indkomstforhold fra år til år, dels at mange selvstændige sparer op ved at konsolidere virksomheden. Opsparingsmønstret under livsforløbet for selvstændigt erhvervsdrivende afviger også noget fra mønstret for samtlige pensionsindskydere. Dette fremgår af figur 12a og b, hvor de gennemsnitlige i 2005 for hver af grupperne alle og selvstændigt erhvervsdrivende er fordelt på aldersintervaller. De selvstændiges gennemsnitlige ligger markant højere end gennemsnittet i de ældste aldersgrupper. 17

18 Dette billede af opsparingsmønstret stemmer således overens med den tidligere analyse over med over kr. fordelt efter socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor de selvstændige var klart overrepræsenterede i forhold til deres andel af den samlede befolkning. Figur 12a. Gennemsnitlig pensions for alle indskydere fordelt på alderstrin i 2005 Kr og over Arbejdsgiveradministerede Privattegnede Figur 12b. Gennemsnitlig pensions for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på alderstrin i 2005 Kr og over Arbejdsgiveradministerede Privattegnede 18

19 9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Til gengæld er pensionsopsparing mere udbredt blandt gifte end blandt ugifte, hvilket til dels forklares ved, at der blandt de ugifte er langt flere yngre, jf. også pensionsindskyderne fordelt på aldersgrupper i afsnit 5. Inkl. opsparing til foretog omkring 77 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i For ugifte mænd var procenten ca. 70 og for ugifte kvinder lå den på ca. 60 pct. Når der ses bort fra de obligatoriske var forskellene blandt gifte og ugifte lidt større, jf. figur 13. Figur 13. Andel af kvinder og mænd efter civilstand med pensions i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Andel med pensionopsparing inkl. Andel med pensionopsparing eksl. Stort set lige mange gifte mænd og kvinder foretog pensionsopsparing i Til gengæld var de gifte mænds ca. 80 pct. større end kvindernes. Den store forskel kan især henføres til de arbejdsgiveradministrerede, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mændene, jf. tabel

20 Tabel 12. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på køn og civilstand i 2005 Køn og civilstand Arbejdsgiver administrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde I alt Også for de ugifte er det de arbejdsgiveradministrerede, der medfører størst forskel i de gennemsnitlige te beløb for mænd og kvinder. Forskellen er dog ikke så markant som blandt de gifte, men der er også her en overvægt i denes størrelse til mændene. En lang række af faktorer bl.a. arbejdstid, arbejdsfunktion, branche, uddannelse har betydning for de observerede forskelle i gennemsnitsindkomsten for mænd og kvinder. For ægtepar har det endvidere stor betydning for pensionsopsparingen, hvorledes indtjeningen af husstandsindkomsten er sammensat. I tabel 13 er dette forhold belyst ved en fordeling af pensionsdene efter hvem af ægtefællerne, der har den største andel af husstandens indtjening. Der er i alt ca ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretager pensions ud over. Tabel 13. Pensions fordelt på køn og indtægtsandel for ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretog ud over i 2005 Fordeling af husstandsindkomst 1) Manden tjener mindre end 40 pct. af parrets indkomst Manden tjener mellem 40 og 60 pct. af parrets indkomst Manden tjener mere end 60 pct. af parrets indkomst Alle ægtepar med pensions ægtepar Ægtefælle Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions ekskl. Ægtefæller uden (1.000) (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde ) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. 20

21 Blandt ægtepar, hvor indtjeningen er nogenlunde lige delt, er antallet af mænd og kvinder, der foretager, stort set ens, mens der blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer hovedindkomsten, er over 50 pct. flere kvinder med i forhold til mænd. Det omvendte gør sig gældende blandt ægtepar, hvor det er manden, der oppebærer den største del af indkomsten. Her foretager næsten en tredjedel af kvinderne ingen pensions. Tabellen viser endvidere, at størrelsen af pensions i højere grad er indkomstafhængig end kønsafhængig. Ved lige store indkomstandele er gennemsnitsdet for mændene og kvinderne ikke meget forskellige. Ses der imidlertid på det gennemsnitlige for samtlige ægtepar, er der dog tale om væsentlig højere beløb for mændene end for kvinderne. Dette afspejler bl.a., at gennemsnitsindkomsten for gifte mænd er større end for gifte kvinder. I pct. af indkomsten er dene både for ugifte og gifte et par pct.point højere for mænd end for kvinder, jf. figur 14. Det fremgår endvidere, at gifte mænd tegnede sig for omkring 40 pct. af den samlede pensionsopsparing i Figur 14. Samlet inkl. samt i pct. af indkomst fordelt for kvinder og mænd efter civilstand i 2005 Mia. kr Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Samlet Indskud i pct. af indkomst Sammensætningen af pensionsindbetalingerne på de forskellige for gifte og ugifte mænd og kvinder fremgår af figur 15. For alle fire grupper udgør arbejdsgiveradministrerede pensions omkring 60 pct. af pensionsopsparingen. Det mest markante forskel i mønstret blandt de fire grupper er, at privattegnede med løbende udbetalinger vejer væsentligt tungere i gruppen af gifte mænd end i de andre grupper. 21

22 Figur 15. Pensionsdenes sammensætning for kvinder og mænd efter civilstand i % 80% 60% 40% 20% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Arbg. admin med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Arbg. admin kapitalpension Privattegnet kapitalpension 22

23 Bilagstabeller Bilagstabel 1. Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. Indkomst 1) Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Pensionsindskydere i 2005 fordelt efter personlig indkomst før pensions og arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Tjenestemænd Indskud Pensions i alt inkl. Beløb Pct. af sum indkomst Personer uden pensions Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under Over Alle ) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. indkomst Alle Bilagstabel 2. Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Pensionsindskydere i 2005 fordelt på aldersgrupper Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. indkomst Tjenestemænd Pensions i alt inkl. Personer uden pensions indkomst Alle Aldersgruppe Indskud indkomst Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb Pct. af sum indkomst (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under Over Alle

24 Bilagstabel 3. Pensions i 2005 fordelt efter størrelsen af det samlede inkl. Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Bilagstabel 4. Pensionsindskydere i 2005 fordelt på køn og civilstand Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. Indskud på pensionsordning Arb.giveradm. Privattegnet Pensions Tjenestemænd i alt inkl. pensions Alle Pensions Personer uden kapitalpension kapitalpension i alt ekskl. indkomst komst ind- inkl. og SP Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb Pct. af sum indkomst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under Over Alle Tjenestemænd Pensions i alt inkl. Personer uden pensions indkomst Alle Køn og indkomst civilstand Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb Pct. af sum indkomst (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Alle

25 Bilagstabel 5. Pensionsindskydere i 2005 fordelt på socioøkonomiske grupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. Tjenestemænd Indskud Pensions i alt inkl. Pct. af Beløb sum Personer uden pensions indkomst Alle Socioøkonomisk indkomst gruppe Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud indkomst (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarb. ægtefæller Topledere m.v Funktionærer på højt niveau Øvrige funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Pensionister Efterlønsmodtagere m.v Ledige og andre ude af erhverv Alle